i'Hv^i?^^

■1 ■ . -J-

^-■t

V— fcv

>* .-*

''•^^^'

■^-^

- -" - — '^-j^

, a^LICATA DD LA EIELIOTHEQUB

mr €»IKEEVA.:--:S BOTAKIQUE DS GENEVE
VEHBU EK 1322

JOURNAL DE BOTANIQUE

PUBLIE PAR LA SOGIETE BOTANIQUE DE COPEiXHAGUE.

TOME 21.

BOTANISK TIDSSKRIFT

CDGIVET AF

DEN BOTANISKE FORENING I mBENHAVN.

REDIGERET AP

L. KOLDERUP ROSENVINGE.

BIND 21.

MED 7 TAYLER OG 60 TEXTFIGl'EER.

- -' I - < Q i '■ r ^
BTTPLICATA DE LA BIBLTOTH]EQir&
DU CONSERVE. ^ ECT DE GE]SrE\rg

^*J EI - if

KJ0BENHAVN.
H. HAGERUPS BOGHANDEL.

BIANCO LUXOS KGI-. HOF-BOGTRVKKEKI F. DSETER.

1897—98.

1-: \ e

Xfh'

1. Hefte, S. 1—128 og I— XVI samt Tavle 1-4 udkom i Juni 1897.

± Hefte, S. 129—240 og XVII— XL samt Tavle 5—7 udkom i December

1897.
3. Hefte, S. 241—364 og XLI-LX udkom i Juli 1898.

Indholdsfoptegnelse.

(Table des matieres.)

Afhandlinffer.

Side

A. Didrichsen: Oia Gj'peraceernes Kim II 1.

— Sur rerabryon des Cyperacees 9.

C. Ostenfeld-Hansen: Fanerogamer og Karkryptogamer fra Faeroerne

samlede i 1896 11.

— Contribution a la flore de Tile Jan-Mayen 18.

Theodor Holm: Contributions to the flora of Iceland 33.

E. Rostrnp: Mykologiske Meddelelser (VII). Spredte lagttagelser fra

189.5— 9<j 37.

— Contributions mycologiques (VII), pour les annees 1895 et 1896 50.
P. Kelpin Ravn: Sur I'existence de ,cystolithes rudimentaires" sili-

cifies cliez quelques Loranthacees 53.

Eug. "Warming : Exkursionen til Skagen i Juli 1896 (Tavle 1—4). . .59.

F. Kelpin Ravn: Fortegnelse over Karplanter, fundne paa Jyllands

Nordspids, samt: Sasbys Flora ved E. Rostrnp 113.

F. Bergesen: Beretning om et Par Exkursioner i Sydspanien (Tavle

5 og 6) '. 1.39.

0. G-elert : Nogle Bemaerkninger i Anledning af Hr. Professor Job.

Langes: Endnu en Gang Primula veris 151.

C.Jensen: Beretning om en Rejse til Fa^roerne i 1896 157.

C. Ostenfeld: Note corrective sur la flore de Tile Jan-Mayen .... 220.
J. Baagee : Potamogeton undulatus Wolfgang (P. crispus L. X P.

2}raelongus Wulf.) (Tavle 7) 221.

Job. Lange: Til Erindring om Botanikeren B. Kamphovener 237.

Ove Paulsen: Om Vegetationen paa Anholt 264.

0. Gelert: Notes on Arctic Plants. I— III _. 287.

— Bem^rkninger om arktiske Planter I — III 311.

Morten Pedersen: Note sur les crampons chez le Laminaria sac-

charina (L.) Lam 319.

— Om Haptererne bos Laminaria saccharina (L.) Lam 326.

0. G.Petersen: En Bog med en fastvoxet hsengende Gren 329.

— En ejendommelig Grenfordobling hos en Pil 334.

0. Gelert og C. Ostenfeld: Nogle Bidrag til Islands Flora 339.

Helgi Jonsson: Vaar- og Host-Exkursioner i Island 1897 349.

Meddelelser fra den botaniske Forening i Kje-benhavn,

Exkursioner i 1896 Side

til Tellose-Egnen I.

til Skagen og Omegn II.

til Boserup Skov IV.

Exkursioner i 1897

til Skovene ved Borup og Alindelille XXII.

til Hanherrederne XXIII.

til Horsholm og Folehave XXVII.

Generalforsamlinger i 1897 XIII, XXI. L.

— i 1898 LI.

Meder i 1896. XVI.

N. Hartz: Bidrag til Danmarks fossile og subfossile Flora XVI.

M»der i 1897. XVII.

Ove Paulsen: Om Anholts Vegetation XVIII.

0. G.Petersen: Om Salix-Slxgtens Bladleje XIX.

— Om de i visse Goniferers Trakeider forekommende

Tv*rbjajlker XIX.

Kolderup Rosenvinge: Om Pleurocladia lacustris A.Bv. XX,

— Om parasitiske Florideer XX.

G. Raunkiaer: Salices med androgyne Rakler XXI.

F. K. Ravn: Om Anatomien af Viscum articulatum . . . XLI.
E. Warming: Om Danmarks botaniske Unders0gelse XLII, XLVII.

— Modne Fr0 af Ginkgo biloba XLVII.

Hjalmar Jensen: Om ^Salpetersvampen" XLVIIL

N. Hartz: Om Danmarks glaciale og postglaciale Flora . XLIX.

C. Km use: Om Vegetationen i Egedesminde Skjaergaard XLIX.

Dansk 'botanlsk Litteratur i 1896 (A. Mentz) XXXIV.

Mindre Meddelelser.

De i Danmark voxende ramose Sparganium-Arter (G.

Ostenfeld) ' V.

Er Pohjgala NeutrumV (Job. Lange) IX.

Primula officinalis v. concolor Brenner (0. Gelert) .... XXVIII.

Sparganium affine Schnitzl. i Danmark (G. Ostenfeld) . . XXVIII.

Botrychiuni simplex Hitchcock i Danmark (G. Ostenfeld) XXIX.

Polemonium coerulenm L. (G. Ostenfeld) XXX, LIV.

Om Polygalas Kjon (V. Str0m) XXX.

Om Reglerne for den botaniske Nomenklatur XXXI.

Latlmea og Orohanche (Th. Schiotz) LIII.

Taraxacum Icevigatxmi (Willd.) DG LIII.

Pulmonaria angustifolia L LIV.

De sjajldne Plantearter i Alindelille Fredskov LV.

Udstillinger XI, XIL

Videnskabelige Rejser XH, XXXIV, LIV.

Personalia XII, XXXIV, LVI.

Den botan. Forenings Reservefond XII. LV.

Botanisk Rejsefond XIII, LV.

Marint biologisk Kursus XXXIV,

Om Cyperaceernes Kim.

Af A. Didrichsen.

1 IDde Bind af dette Tidsskrift publicerede jeg en lille
Meddelelse om Cyperaceernes Kim , i hvilken jeg paaviste,
at der bestaar en temmelig noje Overensstemmelse mellem
de i Udseende ret forskjellige Typer af Kim, samt gjorde
opmeerksom paa, at Kimene af den mest afvigende Type
hidtil vare blevne urigtig opfattede.

Siden dengang bar jeg nu og da haft Lejlighed til at
unders0ge Kim af andre Slsegter og Arter b'gesom ogsaa
forskjellige Stadier af Kimdannelsen , uden dog at vaere i
Stand til at meddele en sammenhasngende Udviklingsreekke,
iscer paa Grund af Vanskeligheden ved at udprseparere de
unge Kim af Ffohviden.

Alle de Kim af modne Fi-0 af forskjellige Cyperaceer,

som jeg bar undersogt, kunne benfores til en eller anden af

de Typer, som omtaltes i den na^vnte lille Meddelelse, und-

tagen Kimen af Cladium Mariscus (L.). Denne (Fig. 1) er

et lille pasreformet Legeme med meget svagt udpreegede Or-

ganer; i den smallere Ende ligger Kimroden, der dog kun

CO er kjendelig ved Suspensor, en Kimknop findes enten slet

'^^ ikke, eller ogsaa antyder en ubetydelig Fordybning i Kimens

a ene Side Pladsen, hvor den vil danne sig. CIadium-\\\mei\

er af forholdsvis rin2;e Storrelse. saa at den ofte er vanske-

ZD Botanisk Tidsskrift. 21. BiuJ. 1

<

2

ligat fmde; saa raeget mserkeligere er det derfor, atTschirch^)
i sin Omtale af Sugeorganet bemaerker om dette, at han
„kun hos Cladium fandt det stort og kraftig udviklet", saa-

Fig. 1. Cladium Marisciis. A. Kim (200:1) s. Suspensor.
B. En Del af samme i optisk La^ngdesnit (500:1).

ledes som det ellers ser ud ved Spiringen, og afbilder Kimen
med sit Sugeorgan naisten opfyldende hele Frehviden. Ikke
meget forskjellig fra denne er Kimen af Schoenus nigricans L.
Det er vasrd at Isegge Mserke til, at der blandt Cypera-
ceerne kan forekomme Kim med svag Differentiering, idet
noget saadant jo er det ssedvanlige i Jmicaceernes Familie:
i Jmicus-S]segien er en Kimknop slet ikke anlagt f0r Spi-
ringen, som nfermere oplyst af Fleischer'-'), hos Luzida kan
baade Hulen og forste L0vblad vaere tilstede. Fleischers
Figur af Kimen af Luzula muUiflora viser megen Lighed
med den her afbildede af Cladium, der dog for Kimknoppens
Vedkommende maa siges at vsere endnu simplere end hin
(Sugeorganets noget sterre Bredde har Cladium til faelles
med alle Cyperaceer). Juncaceerne henfores som bekjendt

*) Physiologische Studien iiber die Samen, insbesondere die Saug-
organe derselben. Ann. du jardin bot. de Buitenzorg. IX. 1801,
pag. 166 ; pi. XXIV, lig. 35.

-) Beitrage zur Emliryologie dev Monokotylen und Dikotylen. Flora.

Neue Reihe 32. Jahrg. 1874.

at mange til Liliiflorernes Orden og fj^ernes altsaa vidl fra
Cyperaceerne ; men der findes dog saa mange Overensstem-
melser mellem de to Familier baade i morfologiske Forhold,
som Blomstens, Blomsterstandenes ^) og Stevkomenes -) Byg-
ning, og i anatomiske Forhold, saasom Ledningsstraengenes
Bygning og det mekaniske Vsevs Beliggenhed ^), at det maa
synes meget naturligt at give dem begge Plads i Ordenen
Glumiflora' sammen med Graesserne. Den Gmppe indenfor
Cyperaceerne, der i saa Fald danner Tilknytningsleddet til
Jimcaceerne , er netop Rhynchosporeie , og den Liglied. der
som omtalt findes i Kimenes Former, er maaske ikke iiden
systematisk Betydning: at Spiringen foregaar paa en belt
forskjellig Maade i de to Familier, maa dog vel erindres.

Ligesom imidlertid i de enkelte naturlige Grupper blandt
Cyperaceerne de forskjellige Typer af Kim forekomme jsevn-
sides, saaledes er det ingenlunde bos alle Rhyncbosporeer,
at Kimen er af den omtalte Beskaffenbed : hos Bhynchospora
alba Vabl er den saaledes kegleformet, bar Roden liggende
i den spidse Ende og Kimknoppen i en lukket Hule i
den ene Side, er altsaa byg-

get

ganske som bos Carex-

Arterne ; endogsaa Cijpenis-Ty^BW
bar jeg fmidet i samme Gruppe,
nemlig bos Remirea maritima
Aublet og bos Ecklonea capensis
Steud. (Fig. 2), bvilken sidste for
0vrigt er ejendommelig ved det
brede og staerkt tilspidsede Scu-
tellum.

Fig. i. Ecklonea capensis. Kim.
( -2(Xl : 1 ) . r . Radicula. s. Suspensor.

') Sml. Celakovsky: Ueber die ahrchenartigen Partialinflorescenzen der
Rhynchosporeen. Berichte d. deutschen bot. Gesellschaft. V.' 1887.

^1 Sml. Wille: Ueber die Entwickelungsgeschichte der Pollenkorner der
Angiospermen und das Wachsthum der Membranen durcb Intus-
susception. 188(5.

^) Sml. Schwendener: Das mechanische Princip im anatomischen Bau
der Monokotylen.

1*

Carex-Typen maa aabenbart betragtes som mindst at-
vigencle fra det blandt Monokotyledonerne ssedvanlige For-
hold, idet hele Afvigelsen jo bestaar i Sugeorganets Skjold-
form og deri, at Plumula-Hulen er lukket. Nu viser en
Unders0gelse af denne Kims Dannelse (Fig. 3), at den paa

et vist Stadium (A) er af
ganske normalt Udseende,
med en Fordybning i den
ene Side; den Del, der lig-
ger nedenfor denne, bliver
Kimrod og -staengel, den Del,
der ligger ovenfor, Kimblad ;
det er det sidstnaivnte, som
danner Sugeorganet. I For-
dybningen anlsegges snart
forste Lovblad og derefter
andet, men samtidig be-
gynde Randene af Hulen at
voxe ud for at naa sam-
men udenom Kimknoppen
(hvor der kun bliver en
ganske smal Ltengdespalte
tilbage) og endelig ved Spiringen at danne en Skede; denne
maa utvivlsomt betragtes som en Del af Kimbladet.

I Meddelelsen i 19de Bind gav jeg en Afbildning af
Kimen af Cyperus deconqjosifus , der er meget paafaldende
ved at have Kimknoppen beliggende i den nedre Ende,
o: umiddelbart indenfor Froets Mikropyle, omgiven af en
Skede som den, der hos Carex dannes ved Spiringen, medens
den meget ubetydelige Rod ligger hojt oppe paa Kimens
Side. Den samme-Type bar jeg fundet hos alle de Ci/penis-
Arter, som jeg siden har imders0gt, og endvidere hos fol-
gende: Lippocarpha SeUoiviana Kunth, Courtoisia cyperoides
Nees, Kyllingia triceps L. fil., K. odorafa Vahl, Scirpus
Holosclioenns L., Isolepis pyymcea (Vahl) Kth., Finibrisfylis

Fig. 3. Carex vulpina L. A (500:1)

og B (200:1): Stadier af Kimdannelsen.

C (500:1) viser forste Lovblad (fi)

anlagt i Hulen, D (365:1) tillige

andet (/i).

Fir. 4. Isolepis pygmcea.
Kim. (Obj.V).

diphylla Vahl, og Scleria sp. ; de tvende sidstnsevnte afvige
paa forskjellig Maade ved Formen af Scutellum, Isolepis
pygmcea (Fig 4) ved den inffirkelige Indseenkning , i hvilken
Radiciila er beliggende. vendende
halvt opad; endelig som nsevnt, hos
Ecklonea capensis og Remirea mari-
tima. — Hvorledes Kimeii i disse Til-
faelde faar den ejendommelige Skik-
kelse, der er noget helt onivendt af,
hvad man er vant til at se, kan
jeg nu oplyse: thi at den ikke fra
forst af anlajgges med en saadan
Form, kunde der paa Forhaand
nasppe vaere Tvivl om. Det viser
sig da virkelig, at den ganske unge
Kim ogsaa hos disse Cyperaceer har
et normalt Udseende (Fig. 3 A kan lige saa godt gjselde for
en af dem). Suspensor og dermed Radicula dannes nemlig
her. som overalt, lige indenfor Mikropyle, og Plumula-Hulen
anlasgges i Kimens Side. Naar Delenes indbyrdes Stilling
siden bliver omvendt, sker dette, som det fremgaar af de
vedfojede Figm'er af Stadier i Kimens Dannelse hos Cypenis
mucronatus Rottb. (Fig. 5), ved en meget kraftig Vsext i
de Hulen omgivende Partier, hvormed folger en Forskyd-
ning af Rodanlaegget ; ved denne tra^kkes Suspensor ud til
en lang, meget tynd Traad, der aabenbart tilsidst rives over;
paa Kim af modne Fr0 viser den sig nemlig altid aaben i
Spidsen og helt fri for Celleindhold. — Paa Kim af denne
Type slutte Skedens Rande oftest tset sammen, men i mange
Tilfaelde er Spalten saa vid, at Spidsen af forste Lovblad
kan stikke frit frem, ligesom Tilfaeldet plejer at vsere hos
Enop/iorum-AYievne , der med Hensyn til Uddannelsen af
Skeden staa paa Overgangen mellem denne og Careaj-Typen.
Det staar endnii tilbage at omtale de mserkelige padde-
hatformede Kim hos nogle Scirpus- og Eleocharis-Arier.

6

(Nogle here til Carew-Tjpen , som S. Caricis Retz. og S.
ccespitosus L.) Det ejendornmelige Udseende hidr0rer fra, at
Scutellum er bredt og skiveformet , samt fra at Skeden er
forsynet ined en Pladedel, men heri bestaar ogsaa hele For-
skjellen fra CyiJerus-Typen. Der kan heller ikke vaere Tvivl
om, at der her maa foregaa en lignende Drejning under
den unge Kims Udvikling som den for omtalte. — Den
samme Misforstaaelse af disse Kims Bygning, som hidtil har
vffiret raadende, er for ovrigt nylig kommen frem igjen, idet

Fig. 5. Cyiierus mucronatns

A og B (500:1). Unge Stadier af Kimdannelsen. C og D (^00:1)

vise den begyndende Drejning. E Fa^rdig Kim liggende i Fr0-

hviden. k. Kimsaekkens Grsense, a og a, Sicedens Rande.

Schlickum^) afbilder og omtaler Kimen af Scirjms lacuster
fuldstsendig i Tilslutning til Wilczek-). Idet begge disse For-
fattere gaa ud fra den Forudssetning, at Skedens Pladedel
er Kimroden, fmde de, at forste Lovblad her staar til

^) Morphologischer und anatomischer Vergleich der Kotyledonen imd
ersten Laubblatter der Keimptlanzen der Monokotylen. Bibliotheca
Botanica. 35. 1896.

^) Beitrage zur Kenntnis des Baues der Frucht und des Samens der
Cyperaceen. Botanisches Gentralblatt. Band LI. 1892, pag. 228.

samme Side som Kimbladet, i Modssetning til det saedvan-

lise Forhold, hvilken Afvigelse Schlickum da forklarer som

en Virkning af Pladsforhold . idet Kimens ejendommelige,

krummede Form giver bedst Plads for f0rste Lovblads Ud-

vikling paa den fra Rodeii vendende Side. Hele denne For-

klaring er der nu ingen Grand til at gaa ind paa her. da

en saadan iissedvanlig Afvigelse i Bladstillingen som den an-

tagne slet ikke er til Stede.

Hvad Spiringen hos Cyperaceerne angaar, da er den

for flere Stegters Vedkommende bekjendt og angives at

foregaa i det vsesentlige ens hos dem alle. Klebs^) henforer

Cyperaceerne til sin 4de Type, for hvilken det er karakteri-

stisk, at Kimbladskeden voxer]f0rst frem ved Spiringen,

medens Rodens Fnnktion varetages af en Krans af lange

Haar, der dannes „ved Basis af Kotyledonarskeden", indtil

den endelig selv voxer i Lsengden. Schlickum bemeerker dog

ved Omtalen af Care.v foUiculata, at Koden meget tidlig be-

gynder at voxe; ogsaa den vedfojede Figur af en spirende

Kim af Cladium Mariscus (Fig. G) viser

en i Forhold til Kimknoppen meget ud-

viklet Rod, men det maa her erindres,

at Kimknoppen jo, som omtalt, er yderst

svagt udviklet i den hvilende Cladium-

Kim. Paa Udt a^ldre Stadier ere alle

Gy])erace - Kimplanter sikkert temmelig pig. G. Cladium Maris-

ens i Udseende, Fig. 7 viser et saadant. c«s. Et tidligt Spiring:^-

stadium. (4o:li.
Hos de Scirpus-Aviei- og beslaegtede,

hos hvilke Kimbladskeden bar Pladedel. voxer denne ved

Spiringen ud og bliver strax til en assimilerende Blad-

plade (den ses paa Fig. 8). Hos Eleocharis palustris (L.)

er denne Pladedel ofte gT0n allerede i den hvilende Kim. —

Forholdsvis aller tidligst kan Kimknoppen aabenbart traede

1) Beitrage zur Morphologie und Biologic der Keimung. Untersuchungen
aus dem botanischen Institut zu Tubingen. I. 1885. pag. 571.

8

Fig. 7. Cladium

frem hos de Former (vistnok de allerfleste

Gyperaceer), hvor den i Froet er beliggende

umiddelbart indenfor Mikropyle; denne Be-

liggenhed er, som det jo ogsaa fremgaar af

Udviklingshistorien, noget sekundasrt, og det er

tydeligt, at den i hojeste Grad er i Overens-

stemmelse med Familiens biologiske Ejendom-

melighed ved Spiringen: at Plumula skyder

frem forend Radicula, idet den f0rste jo i disse

Tilfselde allerede for Hviletilstanden er ilet forud

for sidstnsevnte i sin Udvikling.

Hvad Kimbladets Beskaffenhed hos Mono-

Mariscus. En kotyledonernc angaar, er der endnu megen

ung Kimplante. Uklarhed til Stede ; dog maa det betragtes som

fastslaaet, at Skeden er en Del af Kimbladet,

og det samme gjselder aabenbart om Suge-

organet; disse to vigtige Dele af Kimplanten

ere sasdvanlig forbundne ved et kortere eller

lasngere Stilkparti , der snart udgaar fra

Skedens Rand, bl. a. hos Juncaceerne, snart

fra dens Basis, undertiden endog skilt fra

denne ved et Mellemstykke („Hypokotyl-'),

saaledes som Tilfaeldet er hos Gyperaceerne.

Overgange mellem disse to Spiringsformer fore-

.,. 0^7 7 komme, og Schlickum beskriver flere saadanne
Fig. 8. Eleocha- ' *=

ris capitata {L). i sit ovenfor citerede Arbejde, til hvilket for

R. Bl. En ung Qy^igt kan henvises med Hensyn til Kimbladets
Kimplante.

Morfologi.

Kjebenhavn, den 1. Oktbr. 18V36.

9

Sur rembryon des Cyp^racees.
II. '

Par A. Didriclisen.

(Resume de Taiticle precedent.)

A.pres avoir publie dans le tome XIX de ce jour-
nal une note sur I'embryon des Gyperacees j'ai eu, de
temps en temps, Toccasion d'examiner les embryons de quel-
ques autres genres et especes qui peuvent etre rapportes
tous a quelques-uns des types y mentionnes, excepte celui
du Cladinni Mariscus (L.). Gelui-ci est un petit corps pyri-
forme d'une organisation aussi simple que celle des em-
bryons de certaines Joncees; Tendroit oi^i va se former la
plumule n'est indique que par une faible depression de Tun
cote de I'embryon, et la radicule ne se fait remarquer que
par le suspenseur (tig. 1). L'embryon du Schoenus nigri-
cans L. n'est pas tres different de celui-la.

Le type parmi les embryons des Gyperacees le moins
different des embryons monocotyledones ordinaires est celui
des Carex: la seule anomalie est ce que la cavite contenant
la plumule est fermee. La figure 3 montre que des stades
jeunes de la formation de I'embryon sont bien normaux. Outre
chez les Carex j'ai trouve ce type dans les EhyjicJiospora
(R. alba Vahl) et dans quelques Scirpus (S. Caricis Retz. et
S. caespitosus) L.

Dans ma premiere note je donnai une figure de I'em-
bryon du Cyperus decompjositus qui est tres etrange en ayant
la plumule situee dans Textremite inferieure, o: immediate-
ment au dedans de la micropyle de la graine, entouree par
une gaine (appartenant au cotyledon) comme celle qui se

10

forme chez les Care^c pendant la germination, tandis que la
radicule tres petite est situee sur le cote de I'embryon. Le
meme type se trouve dans tons les autres Cijpenis que j'ai
examines et en outre dans les especes suivantes: Lippo-
carpha Sellowiana Kunth, Courtoisia cyperoides Nees, Ktjl-
lingia triceps L. fil., K. odorata Vahl, Sciipns HoJosdioemm
L., Isolepis pyymcea (Vahl) Kth.. (Fig. 4), Fimbristylis di-
phylla Vahl, Sderia sp., Ecklonea capensis Steud. (Fig. 2.),
Bemirea maritima Aublet. J'ai trouve maintenant que I'em-
bryon tres jeune a aussi -dans ces Gyperacees un aspect
bien normal, mais pendant le developpement (Fig. 5) il se
fait par la croissance tres vive des parties enveloppant la
cavite un deplacement de la radicule naissante par lequel
le suspenseur est fortement etendu et ensuite rompu.

La meme meprise sur I'organisation des embryons
etranges a forme d'agaric de quelques especes de Scirpms
et d'Eleocharis qui a domine jusqu'ici a reparu recemment.
M. Schlickum ^) mentionnant et figurant I'embryon du S.
laciister exactement d'accord avec M. Wilczek-). En realite
ces embryons ne dilferent qu'en des points peu importants
de celui des Cyperus: par, la grande largeur du cotyledon
(„scutellum") et par ce que la gaine est munie d'un limbe;
I'interpretation de ce limbe comme la radicule a ete surtout
la cause de la meprise. Pendant la germination le limbe
devient aussitot vert et assimilant. Excepte Texistence de
celui-ci dans quelques especes, toutes les plantules de Gype-
racees sont sans doute assez pareilles d'aspect (le quatrieme
type de M. Klebs). Le deplacement mentionne des organes
de quelques especes (probablement de la plupart des Gype-
racees) est bien d'accord avec le caractere biologique de la
germination, que la plumule s'avance avant la radicule.

et ^) voir page 6.

11

Fanerogamer og Karkryptogamer fra
Faer^erne samlede i 1896

af

C. Ostenfeld ■ Hansen.

JMaterialet til denne Liste over ftereiske Faneroganier
og- Karkryptogarner stamme fra Indsamlinger i 1896 1) af
Apotheker C. Jensen, der bes0gte 0erne for Mosfloraens
Skyld, 2) af Lojtnant Lorn holt, der deltog i Generalstabens
Opmaalingsarbejder, hovedsagelig paa Xordreeerne, og 3) af
Forf., der after i Aar besegte et Par Steder paa Forbirejse
med den danske Dybhavsexpeditions Skib, Krydseren „In-
golf". Desuden bar jeg revideret nogle Exemplarer i det
fseroiske Herbarium i Kjobenhavns botaniske jMuseum. —
Samtidig med Borgesens og min i Fjor publicerede Liste
(Planter samlede paa Fa^roerne i 1895. Bot. Tidssk. 20. Bd.
2. Hefte) indeholdt Botaniska Xotiser 1896, ± Hefte ogsaa et
Bidrag til Fseroernes Fanerogamflora af H. G. Simmons,
som havde opholdt sig paa 0erne nogle Maaneder i 1895
og hovedsagelig samlet Alger. Heri findes adskillige inter-
essante Forogelser for Floraen, saaledes CaUitriche vernalis
Koch, Pofamogeto)/ natans L. og Glyceria niaritima (Huds.)
Wahlb., samt de indslaabte Arter: Sonclms arvensis L. og
Trichera arvensis (L.) Schrad. Dernsest har Simmons be-
stemt de fgeroiske AlchemiUce efter B user's Studier over
denne Slsegt og derved blandt andet klaret den Forvirring,
der herskede ved Bensevnelsen af den fteroisk-ostislandske,
intermedioere Form, som han har optaget som Art under

12

Navnet A. fcerpensis (Lge) Bus. Omend jeg ikke kaii vasre
enig med ham i at betragte den som selvstsendig Art, er det
i alt Fald forelebig mest neutralt at lade den gaa under et
eget Navn. Ogsaa af Slsegten Euphrasia, som fornylig er
bleven Gjenstand for monografisk Behandling af Prof. We tt-
s t e i n ^), liar S i m m o n s indsamlet en Del Materiale, der efter
Wettstein's Bestemmelser indeholdt folgende Arter : E.lati-
folia Pursh (udbredt i arktiske Egne, f. Ex. Island og Gr0n-
land), E. foulaensis Towns. (i0vrigt kun kjendt fra Shetlands-
oerne) og E. horealis (Towns.) Wettst. (England og Skotland).

I min forrige Liste (1. c. p. 149) omtalte jeg en Forteg-
nelse over fseroiske Planter, der var forfattet af Dr. F. Kurtz
i Argentina, og hvori var folgende Foregelser for Floraen:
Potamofjeton alpinus Balb., Myosotis arenaria Schrad. og
PoJijgala vulgaris L. var. grandiflora Bab., samt Plantago
maritima L. var. borealis (Lge). Dr. Kurtz bar nu vgeret
saa venlig uden Opfordring fra min Side at sende mig Ex-
em plarer af disse Arter.

Desvserre kan jeg ikke vaere enig med ham i Bestem-
melserne, der viste sig at veere urigtige alle 4. „Potamogeton
alpinus Balb." er kun P. polygonifolius Pourr., Fseroernes
almindeligste Potamogeton- Art. „Pohjgala vulgaris L. var.
grandiflora Bab." er P. depressa Wenderoth. .^Plantago
maritima L. var. horealis (Lge.)" er identisk med var. pyg-
ma'a Lge. (Rostrup: Fasroernes Flora p. 55), hvad jeg tid-
ligere ogsaa an tog (1. c. p. 149). Af „ Myosotis arenaria Schrad,"
sendte Dr. Kurtz et islandsk Exemplar, der viste sig at vaer.e
M. arvensis Roth., men paa Etiketten stod: „Specimen uni-
cum in insulis Feer-Oer lectum exacte cum islandicis qua-
drat" ; altsaa maa man antage ogsaa den fgeroiske for M.
arvensis Roth., der ikke er sjselden der. Dr. Kurtz's Liste
indeliolder saaledes ingen for Fasroerne ny Art.

M H. V. Wettstein: Monographie der Gattung Euphrasia. ISOG.

13

Arterne ere anforte i samme Orden som i Rostrup:
Faertternes Flora (Bot. Tidssk. 1870).

De benyttede Forkortelser ere f0]gende: Herb. Mus.
bot. Haiin. = Kjobenhavns botaniske Museums Herbarium;
C. J. = C. Jensen ; G. J. not. = noteret (men ikke samlet)
af C. Jensen; L. = Lomholt; O.-H. = Ostenfeld - Hansen ;
Str. = Stromo ; Sud. = Suder0.

Lathi/nis pratensis L. ^ud. : Suiinbe. (C. J. not.)
Sihhaldia procxDihens L. Vistnok almindelig paa alle liojere
Fjajlde over 450 M., i alt Paid paa Stremo . Ostero eg de
nordlige 0er; f. Ex. Str.: 0vresfj»ld (400 M.) og Fjjeldet
^Nigvam" mellem 0ierenge og Nordredal (500 M.); Borde:
Graverdalen (460 M.). (G. J.)

Rosa mollis Sni. (determ. 0. Gelert). C. Jensen lijembragte
Exemplarer af den i min forrige Liste under det kollektive Navn
R. villosa L. omtalte Rosa-Art fra Vestmanhavn, hvor den voxer
vest for Bygden, paa Klipperne ud mod Fjorden.

Alchemilla intlgarlsL. *obttisa (Bus.). Sud.: 0mefJ£eld (G. J.).
0ster0: Eide (Rostr. & Feilberg 18(57, Herb. Mus. bot. Haun.i.

A. vulg. ''^ tilicaiilis (Bus.). Vider0 (L.)

A. vulg. *pubescens {Lam.). Str.: Fjaeldet ^Nigvam", 500 M.
(G. J.). Sud. : ved Tv«raa (0. H.)

A. vulg. * vestita (Bus.). Str.: Thorsvig (Rostr. cV; Feilberg,
1867, Herb. Mus. bot. Haun.). Sud.: ved Tvseraa (O.-H.)

Epilobiiiiii lactiiloi'iiiii Hausskn. Jeg fandt denne arktiske Art
paa 0ster0 i Nserheden af Svinaa, hvor den voxede ved Foden
af en „ Hammer", c. 200 M. Ved at gjennemse Epilobierne i Herb.
Mus. bot. Haun. fandt jeg ogsaa Exemplarer fra 0ster0: Kodlen
ved Eide (Kissmeyer.) og Sud.: Praestefja^ldet ved Kvalbo (Rostr.)

Pohjgala vulgaris L. forma ad var. Ballii (Nyman) (P. Ballii
Nym., Gonsp. Fl. Europ. 83. 1878; P. huxifoUa Bail, in herb.;
P. vulgaris L. var. grandiftora Bab., Man. 7. ed.). Denne ejen-
dommelige Form, der er beskrevet af Babington under Navn af
var. grandiflora, men af Nyman af Prioritetshensyn benaevnt P.
Ballii, er kun fundet ved Ben Bulben, Go. Sligo, h'land. En
nojere Beskrivelse og Afbildninger af Formen findes i' Journ. of
Botany 1877 og 1878 af Alfred Bennett. I Folge disse maatte

14

jeg henfere nogle fasroiske Exemplarer samlede af C. Jensen til den.
For storre Sikkerheds Skyld bad jeg dog Hi*. Arthur Bennett
om at sende niig Originalexemplarer og tillige undersoge et til-
sendt fserBisk Individ. Han kom iraidlertid til den Slutnins, at
det ikke var nojagtig den samme. Men det er raig umuligt at
se nogen storre Forskjel mellem Exemplarerne fra de to Steder;
Formen udmserker sig ved sine store, bredt lancetdannede , ovre
Blade med lidt tilbagernllede Rande, sine forholdsvis smaa nedre
Blade, og de store blaa Blomster, hvis to store Ba^gerblade ere
tydeligt braadspidsede. De irske Exemplarer have noget sterre og
bredere nedre Blade, der tiUige ere noget leederagtige ; dette For-
hold er den eneste Forskjel, men da de ellers samstemme, mener
jeg, at man neppe bor tage i Beta^nkning at sammenfore dem;
Forskjellen kan sandsynligvis forklares ved lokale Forhold. — De
faereiske Former ere fra Sande: user Praestegaarden Todnses;
0ster0: Solmunde Range og Gotegjovs 0stende (C. J.), og Vaage:
Bo (L.).

Angaaende Kurtz's Angivelse, se foran p. 1 2, Af Hovedformen
af Polygala vulgaris L. findes der ingen fyeroiske Exemplarer i
Herb. Mus. bot. Haun., derimod''er Polygala depressa Wenderoth
almindelig overalt.

Pijrola minor L. Str. : ved Nordredal. i Uren paa 0stenden
af Stigafjaeld, 420 M., steril (C. J.). Tidhgere kun fundet af Tre-
velyan uden Angivelse af Voxested.

Papaver radicatum Rottb. (=- P. nudicaule i Rostr. Fa?r. FL).
Kalso: Blankeskaalefjfeld, 800 JVI. (L.).

Rammcidus glacialis L. Hist og her paa Fja^ldene fra 500
M. paa Nordreoerne, 0ster0. Stromo og Vaag0, ifolge C. Jensen,
f. Ex. Vaago: Snaldansfjfeld i Bofjseldene (G. J.) og Kalso: Blanke-
skaalefjteld, 800 M. (L.)

Azalea procmnhens L. Bordo : ^Klakkens" Top ved Klaksvig
(G.J.j. Videro: Mornefjfeld, 650 M. (L.).

Vaccinium Mgrtillus L. f. pygmaea O.-H. Almindelig og med
mange Mellemformer (G. J. og O.-H.). •

For yderligere at faa Oplysninger om de paa 0erne fore-
kommende Arter af Euphrasia indsamlede jeg paa de Steder, jeg
besogte, rigeligt Materiale. der sammen med nogle faa af Jensen
samlede Exemplarer bleve bestemte af Prof. Wettstein. Resul-
tatet var folgende:

E. horealis (Towns.) Wettst. 0ster0: Svinaa i ^Been" ved
Havet, Str.: Thorshavn i ,B0en". Sud.: Aim. ved Tvaeraa i

15

^Boen" og den nedre Del af ^Haugen" (O.-H.), og ved Lobra i
^Boen" (C. J.). Er sikkert den almindeligste Art i de lavere lig-
gende Partier.

E. foulaensis Towns. 0ster0: Bredeskardsfjaeldets Vestside
(G. .1.) og Svinaa, 50—100 M. (O.-H.)

E. scottica Wettst. Aim. i ^Haugen" ved Svinaa paa 0ster0
og ved Tvaeraa paa Sudera (O.-H.). lovrigt kun kjendt tVa en
enkelt Lokalitet i Skotland.

E. CHi'ta Fr. 0ster0: Svinaa, et Par Exemplarer (O.-H.). Ud-
bredt over Nord- og Mellem-Europa og paa Island (?).

Campanula rotundifoUa L. Vel udviklede, rigtblomstrede Ex-
emplarer paa 0ster0: Svinaa, paa „Brfekker" naer Vandet. (O.-H.).

Plantago Coronopiis L. Sud. Mellem Sunnbo og Agraberg.
(C. J. not.)

Pohj(jo)iiii». amphibium L. f. terrestris Leers. Sud.: ^Boen"
ved Smmbo i Maengde (G. J. not.)

Kuiiiex crisims L. Sud.: Almindelig i .Boen" ved Tvaeraa
sammen med R. domesticus Hartm. og obtusifolius L. Maerk-
vferdig nok ikke tidligere fundel paa Fgeroerne; dog angivet af
Grev Raben fra Sando (se min Liste p. 152.)

Salix phylicifolia L. De i sin Tid ved 0rdevig paa Sud.
plantede Buske (se Rostr. p. 57) ' holde sig endnu langs Elven,
men ere stgerkt afgnavede af Kvajget (O.-H.). Vaago: en Busk
indplantet i Midvaag fra ^Haugen" nord for Sorvaagsfaldet. (G.J.)

S. glauca L. Trevelyan opgiver ifolge Rostrup p. 57 S. arc-
tica Br. fra Videra (Vedo), og denne Angivelse rettes af Martins
til S. glauca L. Dette sidste bar nu vist sig at va^re det rigtige
efter Exemplarer samlede af Lomholt paa Mornefjaeld (650 M.),
hvor der fandtes en enlig Busk i en Klipperevne.

Orchis mascula L. Sud. : Tvaeraa , paa Basalten ovenfor
Bygden (Herb. Mus. bot. Haun.; Hjalmar Jensen, 24. April 1890.).
Tidligere blot anfort af Trevelyan uden Lokalitet.

Ggmnadenia alhida (L.) Rich. Ostero : Solmunde Hauge (G. J.)

Coeloglossum viride (L.j Hartm. Sud.: Mellem Lobra og
Sunnbo og ovenfor Tvgeraa ; Sando : Sandsbeen (G. J. not.)

.Halaxis paiiidosa (L.) Sw. En s^erdeles interessant Foragelse
for Fffiroernes Flora. Sando: na^r Praestegaarden Todnaes (G. J.).

Scilla verna Huds. Denne vesteuropaeiske Arts Udbredelse
paa Fairoerne var liidtil indskrtenket til den ret isoleret liggende
Sudero, men i Aar fandt jeg den i Mangde paa en ^Brskke"

IG

user Havet ved Svinaa paa 0ster0 , hvad der tyder paa , at den
er mere udbredt end hidtil antaget. (O.-H.)

Juncus trifidus L. Findes ogsaa belt ned til Havet, f. Ex.
0ster0: paa en c. 10 M. hej „ Hammer" nord for Svinaa (O.-H.)

Narthecium ossifragimi (L.) Huds. Er ifelge Lomholt meget
sjselden paa Nordreaerne; han fandt den kun ved Mygledal paa
Kals0.

Potamogeton natans L. Sando: i en lille Se ved 0stsiden af
Saltvigsvandet , og f. fliiviatilis Fr. paa Vaage : i en Graft ved
Sarvaagsvandet (C. J.)

Potamogeton gramineua L. Sande : I en lille S0 mellem
Sands- og Saltvigsvandet (G. J. not.)

Carex incurvalA^hii. 0ster0: Molen ved Eide (G. J.). Vaago:
Midvaag (G. J. not.)

C. rigida Good. Str.: Fja^ldet ,Nigvam«, 320 M. (G. J.)

C. cryptocarya (1. K.Me^. Myggenajs, i nBoen". (G. J.). De i
min forrige Liste som G. cryptocarpa opforte Fxemplarer fra
Sand0, ere ngermest at henf0re til C. haloijhila Nyl., hvad a?ldre
Individer samlede i Aar af G. J. vise.

C. Oederi Ehrh. Efter Ex. i Herb. Mus. bot. Haun. er det denne
Art, Rostrup bar opfort som G. flava L. v. lepidocarpa Tausch,
og anfert som almindelig, bvad der stemmer med, at den ogsaa
i Aar er samlet flere Steder, f. Ex. Sando: ved Praestegaarden
Todnaes (G. J.) og 0ster0: ved Svinaa (O.-H.)

C.piilla Good. Str.: Fjseldet „Nigvam", 320 M. 0ster0:
ved Trelavandsskaret 440 M. (G. J.) og ved et Elvlob nord for
Svinaa, c. 150 M. (O.-H.)

Ehjmus arenarins L. Vaago: Midvaag (G. J. not.)

Poa neiiioralis L. Ostera: ved Foden af en „ Hammer" nord
for Svinaa (O.-H.)

Glyceria maritima L. var. nana Lge. Bot. Tidsskr. 1879.
p. 93. En ejendommelig og udprseget Varietet, der minder meget
om den arktiske G. vilfoidea (And.), blev samlet paa Strandsandet
i Bunden af Trangisvaagfjorden, Sud. (G. J.). Den stemmer dog i
Karakterer og Udseende nejagtigt med de autbentiske Exemplarer
af var. nana Lge. fra det eneste hidtil kjendte Voxested, 0en
Anholt i Kattegat.

Molinia coerulea (L.) Moench. Ostero : ved Svinaa (O.-H.)

Agrostis canina L. f. pallida Rchb. Sud. ved Tveeraa, og
0ster0: ved Svinaa (O.-H.). Sidste Sted vare Avnerne uden Stak.

Junipierus communis L. var. nana (Willd.) Ostero : ved

17

Troaagjov nord for Svinaa. et nedliggende Individ. (Se: Simmons,
p. 74.) (O.-H.i

Lycopodiiiin annotiniini L. 0ster0: Paa en ^BrsKkke" ved Troaa-
gjov nord for Svinaa (O.-H.)

Hi/i)ie»opJii/lhiin peUatum (Poir.) Desv. Hist og her paa de
storre 0er, i Klipperevner, Urer og Gjove, og naesten altid fruktiii-
cerende. Fra Havet til c. 300 M. (C. J.)

Blechmwi Spicaiit (L.) Roth. hiiellem normale Individer
fandtes paa 0ster0 ved Svinaa et Individ, der havde et sporehob-
bserende Blad af samme Udseende som de golde. Det var lidt
smalere ved Basis og kun paa den nedre Halvdel temmelig spar-
somt besat med Sporehobe. Det hele gjorde na?rmest Indtryk af
en Monstrositet , maaske er ogsaa den meget hgnende var. falJax
Lge. (Gronkmds Islands Flora) blot en saadan tilf^ldig Dannelse.

Aspkliuni LoiicMtis (L.) Sw. Videro: ved Kvanesund (Frk.
Matras). Paa en utilga^ngelig Klippevaeg i Troaagjov ved Svinaa,
0ster0, saa jeg et Par Individer. (O.-H.). Tidligere kun angivet
uden Voxested af Trevelyan.

Phe(jox>teris polypodioides Fee. Str. : Gjoven ved Vestman-
havn og Uren ved Nordredal, 420 M. (C. J. not.) Vaago: Thor-
mansgjov (C. J.).

Equiaetum pratense Ehrh. Kalso: Mygledal (L.).

Kjebenhavn, Dec. 1896.

Botiinisk Tidsskrift. 21. Bind.

18

Contribution a la flore de I'ile Jan-Mayen

par

C. Ostenfeld-Hansen.

Jje -2^2 juillet 1896 au soir le croiseur danois „Ingolf"
mouilla dans la Baie du bois flotte, (env. 71° 00' lat. bor.)
sLir la cote sud-est de Tile de Jan-Mayen, et y resta quelques
heures. Je pouvais done debarquer et faire quelques collec-
tions botaniques dans cette ile si rarement visitee.

Malheureusement le mouillage n'etait pas bon pour la
recolte, Le long de la partie centrale du cote de sud-est
de I'ile allongee s'etend une lagune longue et etroite, separee
de la mer seulement par une langue de sable, tout a
fait sans vegetation, et c'etait devant le milieu de cette
lagune que le croiseur etait a Tancre. II me fallait done
marcher 2 a 3 km. sur cette vaste plage noire, animee seule-
ment par les nombreux morceaux de bois flotte et par une
zone d'Algues, rejetees par la mer, dont la plupart etait des
Laminaires. Ce ne fut que vers le nord de la lagune, que
je decouvris quelques rares exemplaires de Cochlearia groen-
landica, de Ranunculus glacialis et de Catahrosa algida.
Dans la lagune elle-meme il n'y avait pas de vegetation.

Au nord de la lagune s'etend un petit chami^ de lava
onduleux dont tons les enfoncements sont remplis de ce
gros sable noir. Ca et la il y avait de petites flaques
d'eau et toujours le sable etait si imbibe d'eau que je m'y

__ I D

enfoncais, tout a fait conime dans le sable mouvant des
dunes. Ici je trouvais aussi une vegetation tres eparse,
partie dans les enfoncements du sable (surtout le Catabrosa),
partie dans les crevasses et les plis du lava {Saxifraga
ccespitosa et oppositifolia, Liizula arcuata et Oxyria digyna).

Apres avoir monte sur une croupe de blocs et de sable
de lava, je voyais des endroits ou les plantes etaient si
nombreuses qu'elles pretaient leur couleur au sol. Sur le
versant de la croupe vis-a-vis il y avalt de petites taches
d'un vert-clair et dans un petit ruisseau se trouvaient aussi
quelques touffes vertes, C'etaient les Mousses qui forniaient
ici la vegetation, surtout les Grimmia hypnoides (elles devai-
ent leur couleur vivi a I'humidite enorme de Tatmosphere).
Elles cherchaient de tout leur mieux de former un tapis en
remplissant les trous parmi les blocs de lava. Partout oil
les blocs etaient petits, les Mousses reussirent a les caclier
et a applanir la surface, et c'est la qu'elles teignaient le sol.
Parmi elles croissaient les Phanerogames. II parait que
plusieurs de ces Phanerogames ne pouvaient pousser que
dans de tels endroits, p. ex. le Polygonum viviparum, le Scdix
herhacea et le Saxifraga nivalis. Dans le ruisseau les Am-
blysfegium sarmentosum formaient des touffes d'un vert-brun,
faites du sable que I'eau apportait et que la Mousse retenait ;
pour eviter d'etre etouffee il fallait a la mousse de pousser
a travers le sable. Dans ces touffes se trouvaient de petits
individus de Saxifraga rividaris et parmi elles plusieurs
exemplaires de Catabrosa algida.

Je voyais cette vegetation relativement riche sur plusieurs
versants, mais je ne pouvais I'examiner qu'ici, sur le versant
sud-est du „Mont Mohn". Le terrain de Tautre cote du
ruisseau allait pen en pente et n'avait pas la position favo-
rable du sud-est, Ici je trouvais peu de plantes; les nom-
breuses pierres anguleuses etaient couvertes de Lichens, et
isoles parmi eux croissaient des Ranunculus glacialis et quel-
ques exemplaires de JJraha alpina.

2*

£>0

Comnie il me fallait retourner par la meme longue
route, je fus oblige de in'arreter sur le sommet du „Mont
Mohn" (env. 200 m. de hauteur), d'ou j'avais une vue gran-
diose sur la cote nord-ouest de I'ile avee la station autri-
chienne, la lagune du nord et le „Beerenberg", blanc et au
sommet enveloppe de brouillards.

Les listes suiA-antes offrent toutes les plantes qui ont
ete recoltees dans Tile, y comprises les especes deja trou-
vees avant ma visite. Tout compte trois recoltes ont ete
faites autrefois par une expedition norvegienne, une autri-
chienne et une francaise^).

La premiere liste publiee provient d'une petite visite
faite en 1877 sur la cote nord-ouest par I'expedition nor-
vegienne, nommee „Den norske Nordhavsexpedition 1876 — 78".
Dans le rapport") sont enumeres seulement 11 Phanerogames,
recoltes pres de la Bale de Mary Muss et determines par le
prof. A. Blytt.

L'ouvrage le plus important a ete fait par M. H. W.
Reichardt^) cjui a determine les collections de I'expedition
autrichienne qui passait I'hiver de 1882 — 83 dans Tile; c{uant
aux Lichens M. Reichardt a aussi profile des collections nor-
v'egiennes de 1877. II nomme, tout compte, 70 especes dont
11 Algues, 5 Champignons, 18 Lichens, 8 Mousses, 2 Grypto-
games vasculaires et 26 Phanerogames. Gette liste est cer-
tainement tres incomplete pour les Gryptogames, ce que
prouvent les collections francaises et les miennes; mais je
pense cpi'on ne trouvera pas beaucoup d'autres Phanero-

') Les differentes recoltes sont marquees dans les listes par N., A.. F.

2) Den norske Nordhavsexpedition 187G-78. Vol. I. 1882. H. Mohn:
Nogle Bidrag til de nordlige Landes Geografi og Naturhistorie. p. 20.

') H. W. Reichardt: Flora der Insel Jan-Mayen. (Die internationale
Polarforschung 1882—83. Die osterreichische Polarstation Jan-
Mayen. III. Bd. 1886.)

-2[

games sur ce terrain desert, oil on ne voit pas nieme les
laiches qui ordinairement sont si nonibreuses dans la flore
aretique.

La derniere contribution nous vient des Francais; car
en 1892 I'aviso-transport „la Manche" stationna deux jours
pres de Tile. G'etait ici comme chez les Autrichiens le
medecin qui faisait les collections. II nomme dans son wrap-
port sommaire" ^) un seul Phanerogame nouveau: Galium sp.;
rnais probablement c'est une erreur, car il ne se trouve
pas dans la liste des Phanerogames -) que le prof. Bureau
a publiee d'apres les determinations de ^I. Franchet. En
revanche le nombre de Gryptogames ^) a augmente de 3
Lichens, o Algues*) et 6 Mousses.

Tout compte on connait a present 178 plantes de I'lle
Jan Mayen, dont 86 Algues, 13 Champignons, 23 Lichens, 28
Mousses, 2 C<ryptogames vasculaires et 26 Phanerogames, y
comprises celles que j'ai recueillies.

Les especes nouvelles pour cette ile sont imi)rimees avec
des caracteres gras, les especes deja connues en italiques,
et celles qui ont ete recoltees aussi par moi, sont mar-
quees d'une*.

«

Je ne puis terminer cette introduction . sans adresser
mes remerciments a MM, F. Borgesen, J. Deichmann
B r a n t h , L. K o 1 d e r u p Pt o s e n v i n g e , E. Pi o s t r u p et "E.
0strup qui ontbien voulu determiner les Cryptogames.

^) Voyage de „la Manche'' a Tile Jan-Mayen et au Spitzberg (Juillet-
Aout 1891). Paris 1894. p. 146. P. Couteaud : Rapport sommaire sur
les collections d"histoire naturelle.

*) Ibid. p. :219. Bureau: Liste des plantes phanerogames.

^) Ibid. p. 238. P. Hariot: Note sur les collections cryptogamiques.'
Voyez aussi: Journal de Botanique. VII. 1893. p. 117, P. Hariot:
(Contribution a la flore cryptogamique de Tile Jan Mayen.

••) Phueocystis Pouchefi (Hariot) Lagerh. est une Algue du plankton
qu'on ne pent pas compter ici.

22

A. Alg'Ues (I'eau douce (sauf les Diatomees),
par M. F. Borgesen.

Les algues suivantes ont ete trouvees dans ime petite recolte
qui a ete faite sur terre humide pres d'un petit ruisseau.

Myxophycece.

Oscillatoria sp. lal. fil. 8/7..

Peut-etre VO. tenuis, rnais j'ai seulement vu peu de filaments.

.^ostoc sp. Une petite colonic sans spores.

Chlorophiicece.

Peiiium (iirtiiin (Breb.) de Bary. Nordst. Desm. Spetsb. p. 25.

Forma niajor. Long. = 45^^, lat. = 24 /j.

Quelques formes avaient de grands rapports avec le Penktm
sp., Nordst. Desm. arct. p. 15. tab. VI. fig. 1.

Cylindrocystis Itrebissoiiii Menegh. Avec zygospores.

C(»sinnrium quadratiim Ralfs.

Le C. quadratum s'est presente avec les formes variables,
decrites par M. Wille (Ferskvandsalger fra Novaja-Semlja p. 37)
et moi (Ferskvandsalger fra 0stgr0nland p. 20 et 21.)

f. holmiense Lund. /? iiitegriin) Lund. Nordst. Desm. Spetsb.
p. 8, tab. VI. fig. 5. Wille 1. c. p. 37, tab. XII. fig. 19. -

C. microsphiiictuin Nordst. Probablement la forme que j'ai
menlionnee 1. c. p. 16, tab. I., fig. 6.

t'. aiict'ps Lund, forma, Nordst. Desm. Spetsb. p. 36,

C. ifleiieghiiiii Breb. Ralfs Brit. Desm. tab. 15.

C. Botr.vtis Menegh.

€. spetsbergense Nordst.

C. ('.vcIicHin Lund. *arcticiim Nordst.

€. protiimiduin Nordst. * subplaiiuiii Nordst. Long. = 42 //,
lat. = 33//, crass. = 27/^. Une demie cellule, vue du somniet,
triangulaire, etait peut-etre la var. triquetra.

C. speriosuin Lund. var. simplex Nordst., forma bHermedia et
minor Wille 1. c. p. \\, fig. 28 & 29.

('. eostatiiin Nordst.

C. excavatuiu Nordst. var. elliptica Wille 1. c. p. 47. tab. Xlll.
fig. 46.

Staurastriim piiiictiilatuin Breb. var. Kjellinaiii Wille (Alger fra

Novaja-Semlja og Kara Havet, Dijmphna Togtets zoolog.-bot. Ud-
bytte. p. 86). Long. = 4G/i, lat. = 34 «.

S. aciileatnin (Elirb.) Menegli. var. oriiata Noidst..

f. spinosissima Wille et

f. pentagona Wille 1. c. p. 55, tab. 13 fig. 68.

Zygiiema sp., sterile. Une cellule montrant le commencement
de la copulation fut observee. Les parois de-^ cellules sont tres
epaisses. Lat. fil. = 27/i.

flougeotia sp.? Quelques cellules appartenaient probablement
a un Mougeotia, mais la structure de I'appareil chlorophyllien
etait detruite. Long. = \0i) n, lat. = 14 «.

Conferva sj). Lat. HI. = 5^, long. = 5 — 12 ^«.

Peu de filaments seulement furent observes, dont le contenu
etait mal conserve; peut-etre c'est le C. homhycina * i)iinor Wille.

Jusqu'ici on ne connaissait que les Algues d"eau douce
suivantes :

Zygnema (affine?) — A. — Voyez ci-dessus.
Schizogonium crispiim (Lightf.) Gay. — F.
Conferva sp. — F. — Voyez ci dessus.
Vancheria haniata (Vauch.) Lyngb. — F.

B. Diatomees d'eau donee,

par M. E. 0strup.

Toutes les Diatomees ont ete trouvees dajis la meme recolte
que les autres Algues d'eau douce.

Caloiieis fasciata Lgst. *) Lagerstedt: Sotvattens Diatomaceer
fran Spetsbergen och Beeren-Eiland. Tab. II. fig. 11.

C. Clerei Lest. 1. c. Tab. I. llg. 10.

C. Silicula Ehr. var. alpiiia CI. Lgst. 1. c. Tab. 1. fig. 6.

Siploiieis oralis Hilse. VanHeurck: Synopsis Tab. 10. fig. 10.

Naricula Rotaeaiia Rabh. Lgst. 1. c. Tab. I. fig. 13.

N. inutica Ktz. f. Cohiiii Hilse. Lgst. 1. c* Tab. I. fig. 12.

— — f. veiitricosa, var.; voyez V. Heurck: Syn. Tab. IV,
fig. 1 B. Ca et la dans la collection se trouve une forme se
rapprochant le plus a la variete ventricosa parce qu'elle a des
extremites capitees, mais des cotes paralleles.

') Quant a la nomination et a Tarrangement des especes j'ai suivi pour
les Naviculacees: P. T. Cleve: Synopsis of the ^'aviculoid Diatoms,
I— II. Stockholm 1894—95.

^4

>: gibbula GL Lgst. 1. c. Tab. I, fig. 7 a.

N. subtillssima Gl. Lgst. 1. c. Tab. II, fig. 13 et Cleve: The
Diatoms of Finland. Tab. II, fig. 15.

Staiiroiieis aiiceps Ehr. var. amphicepliala Ktz., V. Heurck: Syn.
Tab. IV, fig. 4 — 5. II varie iin pen; les echantillons petits sont
les plus communs.

— — var. linearis Ehr. V. Heurck: Syn. Tab. IV, fig. 8.
S. obtusa Lgst. 1. c. Tab. I, fig. 1 1 . Dans la collection se

trouve aussi une variete plus allongee ; la proportion entre la
longueur et la largeur est d'apres M. Lagerstedt 1. c. de 5:1, mais
dans notre variete de 7:1.

Tradiyueis aspera Ehr. var. geiiiiiiia Gl., V. Heurck: Syn.
Tab. X, fig. 13. II n'a ete trouve qu'un seul individu.

Piaviciila I'occoiieiforinis Greg. .0strup: Marine Diatomeer fra
0st-Gr0nland. Tab. V, fig. 58.

?i. Huiigarica Grun. var. capitata Ehr,, Lgst. 1. c. Tab. II, fig. 5.

N. dicephala (Ehr.?) W. Sni., V. Heurck: Syn. Tab. VIII, fig.
33-34.

Piuiiiiiaria siibliiiearis Grun., V. Heurck: Syn. Tab. VI, fig.
35-26.

P. leptosoiiia Grun. Ibid. Tab. XII, fig. 29.

P. interriipta W. Sm. f. staiiroiieifurinis W. Smith, Synopsis
Tab. XIX, fig. 184.

P. microstaiiroii Ehr., Lgst. 1. c. Tab. I, fig. 2 a, et Heribaud:
Les Diatomees d'Auvergne Tab. IV, fig. I. H y a des formes qui
correspondent tres bien aux figures citees, mais il y a aussi des
formes intermediaires.

P. divergeiitissima Grun., V. Heurck: Syn. Tab. VI, fig. 32.

P. Brebissoiiii Ktz., Lgst. 1. c. Tab. I, fig. 2 a.

— — var. diniinuta V. Heurck: Syn. Tab. V, fig. 8.
P. platycephala Ehr. Gl. Finl. Tab. II, fig. 1.

P. diTerj;eus W. Sm. f. minor A. Schmidt, Atlas, Tab. XLIV,
fig. 14.

P. intermedia Lgst. 1. c. Tab. I, fig. 3.

P. borealis Ehr., V. Heurck: Syn. Tab. VI, fig. 3, et Lgst.
1. c. Tab. 1, fig. 4.

P. lata Breb. var. minor Grun., V. Heurck: Syn. Tab. VI, fig. I.

P. parva Greg. var. Lagerstedtii GL, Lgst. 1. c. Tab. II, fig. 4.

P. viridis Nitzsch. var. conimutata Grun. A. Schmidt, 1. c.
Tab. XLV, fig. 35-37.

Ampbora lineata Greg., A. Schmidt 1. c. Tab. XXVI, fig. 86.

i!o

Achiianthes coarctata Breb., Lgst. 1, c. Tah. I. iig. IG.
^itzschiii thermalis Ktz., V. Heurck; Syn. Tab. LIX, fig. :20.
>". hiiobata W. Sm, var. miuor Giun., V. Heurck: Syn. Tab.
LX, fig. ±

\ Palea W. Sm.. V. Heurck: Syn. Tab. LXIX, tig. ±2.

— — var. teiiuirostris Grun.. Y. Heurck: Syn. Tab. LXIX,
fig. 31.

N. miiiiita Bleisch., V. Heurck: Syn. Tab. LXIX, fig. 23.
^■. Friistiiliim (Ktz.) Grim., V. Heurck: Syn. Tab. LXVIII, fig. 27.
Haiitzschia amphioiys (Ehr.) Grun., V. Heurck: Syn. Tab.
LVI, tig. 1.

— — var. hjpcrborea Grun., Grunow: Die Diatomeen von
Franz Josefs Land. Tab. 1, tig. 59.

Deiitii'iila tenuis Ktz.. V. Heurck: Syn. Tab. XLIX, tig, 30.
Euiiotia Imiaiis (Ehr.) Grun. Ibid. Tab. XXXV, fig. 3.

— — var. bihiiiaris Grun. Ibid. Tab. XXXV, tig. 6 B.

— — var. excisa Grun. ibid. Tab. XXXV, fig. 6 C.
E. gracilis (Ehr.) Rabh. Ibid. Tab. XXXIII, fig. 1 .

E. praeriipta Ehr. var. laticeps Grun. f. curta. Iliid. Tab.
XXXIV. ti-. 25.

Fragilaria sp. Long. = 0,048""", lat. = 0,0036"'™, stries 16 —
17 en 0,01™™. Valve lineaire, se retrecissant vers les extremites
capitees. Stries absentes au milieu. Gette espece, probablement
une variete du F. capuciHa Desm., rappelle beaucoup le F. islan-
dica Grun., V. Heurck: Syn. Tab. XLV, tig. 37; mais elle est
plus petite, plus capitee, avec les stries plus serrees. D'apres Van
Heurck le F. island tea est une espece marine de I'lle Jan-Mayen.

!Ieridiou cireuiare Ag., V. Heurck: Syn. Tab. LI. fig. 10 — 12.

Diatomella Balfouriaiia Grev., W. Smith: Syn. Tab. LXI, fig.
383. Tres commun.

Tabellaria flocculosa (Rotli) Ktz., V. Heurck: Syn. Tab. LIl,
fig. 10 — 12. Rare.

La collection otfre done un nombre assez considerable
d'especes qui se trouvent a peu pres egalement nombreuses; la
plus commune en est le Diatomella Balfouriaiia; le Tabellaria
flocculosa et les plus grands Hantzschia sont plus rares; le
seul individu de Trach^neis aspera est sans doute arrive par
hasard. Les deux dernieres especes exceptees, les formes trouvees
sont pe^ites.

La fiore de la collection ressemble beaucoup a celles de
Spitzberg et de Tile aux Ours, et la plupart des especes sont

26

nominees dans: Lagerstedt 1. c; cependant plusieurs genres du
Spitzberg manquent dans la collection de I'ile Jan-Mayen, p. ex. les
Cymbella et Surirella. 11 est aussi bien curieux que le Tahellaria
ftocciUosa y est trouve si rarement. Le Hantzschia amphioxys,
var. hyperhorea est connu du Franz-Josefs-Land et je I'ai aussi
trouve dans d'eau douce du Groenland d'est.

C. Algues marines,

par M. L. K older up Rosenvinge.

Chlorochytriiiin iiicliisum Kjellm. — Dans les Euthora cristata,
Turnerella Pennyi et HalosaCcion ramentaceum, abondant.

Ulvella coiifliiens L. K. Rosenv. — Formait des croutes etendues
et epaisses dans des stipes de Laminaria Agardhii.

Cladophora areta (Dilhv.) Kiitz. /?, hystrix (Stromf.) — Quel-
ques petits fragments.

Ostreohiuni Quekettl Born, et Flah. — F.

Ectocarjms (Pylaiella) Uttoralis (L.) — A.

Ectocarpus sp. — Sterile, formant des touffes tres petites sur
des stipes de Laminaria Agardhii, en compagnie avec FUlvella
confluens.

Desmarestia aculeata (L.) Lamx. — A.

* Laminaria AgardJm Kjellm. — A. F. — Quatre echantillons
ont et6 recoltes, pourtant plus ou moins incomplets, surtout quant
a la partie marginale de la lame , et il ne permettent done pas
de voir, si la lame ait ete ondulee, ce qui est le cas ordinaire
dans cette espece. Deux echantillons, desseches dans I'air, ont
offert, apres ramollissement dans de I'eau, de chaque cote de la
partie mediane, une serie de bulles bien distinctes, et les deux autres
echantillons qui ont ete prepares immediatement apres la recolte
semblent en avoir eu aussi. D'apres M. Kjellman ^) pourtant, la
lame de cette espece est plane ou rarement „parcebullato-rugosa''.
La lame est assez ferme , d'une consistance de parchemin a
Fetat sec. Le stipe de I'un des echantillons est long d'un metre,
dans les autres il n'atteint guere la moitie de cette longueur. II
n'y avait pas de canaux muciferes , ni dans la lame ni dans
le stipe.

*) Kjellman, om Spetsb. mar. klorofyllfor. thallofyter. II. Bihang t. sv.
Vet. Akad. Handl. Bd. 4. Nr. C. ' Stockholm 1877 p. 22.

i27

* Laininarla digitota (L.) Lamx. — A. F. — Plusieurs echan-
tillons typicjues a stipes assez longs et a lames fendues en de
nombreuses lanieres etroites et a base largement cnneiforme.

* Alaria grandifoUa Ag. — F. — Un ecbantillon remarquable
par son stipe long (46 ctm.) et par sa lame etroite, lineaire. large
d'env. 6 ctm., longue de 46 ctm.. parait appartenir a cette espece
signalee deja par M. Hariot. Comme il est sans sporophylles
pourtant. la determination n"est pas sure, mais le stipe long
s'applique le mieux a cette espece.

Fncus evanescens Ag. — A.

Ascophi/Ilum nodosum (L.) Le Jol. — A. — Cette espece et
la precedente ont ete trouvees par Texpedition antricliienne dans
une profondeur de 20 a 30 metres, mais il est bien certain
qu'elles n'ont pas cru dans cette profondeur.

Tiiriierella Peiiuyi (Harv.) Schmitz. — Plusieurs echantillons,
dont deux sont particulierement interessants parce qu'ils sont
pourvus d'un disque par lequel ils ont ete fixes au support, tandis
que de cette espece on ne connait jusqu'ici que des echantillons
se trouvant librement au fond de la mer^). Ce disque assez
epais et large porte 2 ou 3 stipes courts, cylindriques ou un peu
comprimes se continuant bientOt dans une lame plus ou moins
profondement fendue, cjuelquefois meme jusqu'au stipe. La lame,
a base cuneiforme , s'elargissant vers le haut , est a peu pres
flabelliforme , mais le bord exterieur est irregulier, en partie a
cause de la destruction de la partie marginale de la fronde. La
structure est la meme que celle des echantillons groenlandais ; le
thalle, epais d'env. 300 /i, contient entre les cellules assimila-
trices des cellules glandulaires. Les echantillons a disque fixateur
atteignent une longueur de 6.-5 ctm.

Euthora cristata (L.) J. Ag. — Un echantillon bien developpe,
assez etroit, et un fragment, en apparence avec des tetrasporanges
epuises.

Delosseria Moiitagiiei Kjellm. ;9. aiigiiscifoiia (Lyngb.) — Dans
le Ptilota pectinata.

* Delesseria Baerii (Post, et Rupr.) Rupr. — A. F. — Trois
echantillons bien developpes appartenant a la forme principale, et
ressemblant completement a des echantillons d'Ungava Ray com-
muniques par M. Farlow. Un echantillon avec cystocarpes.

') Voir F. Schmitz in L. Kolderup Rosenvinge, Gronlands Haval^er.
Medd. cm Gronl. IlL p. 815 et Ann. d. Scienc. nat. Vile Ser. 19 p. 7(i.

* Delesseria sinuosa (G. & W.) Lamx. — A. F. — Un des echan-
tillons avec tetraspores dans de nombreux petits folioles mar-
ginales.

■" PolysipJionia arctica J. Ag. — A. F. — Un des echantillons
avec des tetraspores mures et des sporanges vides.

* Ptilota pectinata (Gunn,) Kjellm. — A. F. — Beaucoup d'echan-
tillons avec tetrasporanges et cystocarpes.

Khodochortoii peiiicilliforine (Kjellm.) Rosenv., Ann. d. so. nat.
Vile Ser. t. 19 p. GG. - - Sur le test de Bryozoaires , en petite
quantite en compagnie avec I'espece suivante , et sur le Ptilota
pectinata, avec tetrasporanges,

Khodochortoii nienibraiiaceiiiii Magn. — Abondant dans le test
d'une Bryozoaire, appartenant en partie a la forme principale a
tetrasporanges brievement stipites, en partie a la f. macroclada
Rosenv.

D. Oliampignoiis,

par M. E. Rostrup.

* Galera Hypni (Batsch), parmi les mousses. — A. F.
Hebeloma fastlhlUs (Pers.). — A.

Oinphalia unibellifera (L.) — A.

Collyhia atrata (Fr.) — A.

Cortinarius cinnamomeiis (L.) Fr. — A.

€aii(hiireilus lobatus (Pers.) Fr., sur les mousses.

Piicciiiia Saxifragae Schlecht., dans les ileurs et les feuilles du
Saxifraya nivalis L.

Caeoina Saxifragaruin (DC.), dans les feuilles du S. caespitosa L.

Troehila .liiucicola Rostr., sur les feuilles du Luztila arcitata
(Whbg.).

noUisia graniiiiis (Desm.) Karst., sur les feuilles du Festitca
ovina L.

Le|itos|)haci-ia ciilmoriim Awd., sur les tiges et les feuilles du
Poa alpina L. et du Festuca ovina.

Pleospora herbariiin (Pers.) Rbh., sur les tiges seches de
YOxyria digyna (L.), sur les feuilles seches du Saxifraya cae-
spitosa L. et du Cerastinm arcticum Lge.

llothidella Lamiiiariae Rostr. Dans des stipes de Laminaria
Agardhii.

II n'y avait pas encore annonce ni des parasites ni des
saprophytes sur les plantes de I'lle.

29

E. Lichens,

par M. J. S. Deichmann Brantli.

Uhizocai'poii postiiniiim Nyl. Sur les pierres de basalt.

Lecidea (/eograjjhica (L.), f. urceolata Scliaer. — F.

L. chionophila (Tli. Fr.), f. decolorata Wainio. — F.

L. dilahens Tli. Fr. — A.

Gyrophora erosa (Web.), var. torrefacta (Schrad.) — A.

G. prohoscidea (L.) — A.

G. cylindrica (L.) — A.

Cladonki pyxidata (L.) — A.

C. gracilis (L.), f. uiacroceras. — A. ''

C. rangiferina (L.), f. silvatica. — A.

C. imcialis (L.) — A.

Stereocaulon denudatiim Floerck. var. puloinafa. — A. F.

* S. (dpinitm Laur. Parmi les mousses. — A.
S. paschale (L.) — A.

Placodiiiiii geliduin L. Sur les pierres de basalt.
Xanthoria elegans (Link) var. discopa Th. Fr. — A.
ParineUa lanata (L.) — A.
Solorina crocea (L.) — A.
I'eltlgera sp. (caiiiiia (L.)?)
Cetraria Mascens (Fr.) — A.

* C. islandica (L.), en partie s'approcliant a la var. crispa;
parmi les mousses. — A.

* jilectoria nigricans (Acli.) ; parmi les mousses. — A.
A. ochroleiica (Ehrh.), va.r. cincinnata. — A.

F. Mousses,

par M. CI. Jensen.

/. Hepaticae.

Cephalozia divaricata (Franc.) Dum. (= Jimgermannia Stor-
keana Nees.). Epars et sterile.

Aiithelia uivalis (Sw.) Lindb. Sur la terre; fructifie, avec le
precedent et Y OncopJiorus Wahlenhergii.

Illepharostoma trichophylliim (L.) Dum. Epars et sterile, avec
le precedent et VOncopltorus.

Nardia scalaris (Schrad., Hook.) Gr. Epars et sterile avec
YOncophoriis.

30

II. Musci vei'i.
Polytrichum alpiiiiiiii L. Quelques plantes steriles, se rappro-
chant a la var. brerifolia (R. Br.) Brid.

P. juniperiiium Hedw. var. strlcta Br. & Sch. — A.

* Sphaerocephalus turgldus (L.) Lindb. — F. — Sterile. Des
toLiffes robiistes de 1 ctm. de hauteur avec le Grlmmia eri-
coides; d'autres touffes avec le Cetraria islandica.

Phihiiiotis foiitana (L.) Brid. Quelques plantes steriles entre
V Amhlijstegmm uncinatum et V A. sarmentosnm.

■■* Bartramia UjipliijUa Brid, var. rigidula Schimp. ^ F. —
Fructilie et sterile entre les autres mousses.

Brj'iim iiiclinatum (Sw.) Bland. Epars, fructifie parmi le
Griuimia ericoides.

Brviiin sp. Une petite touffe de plantes males.

B. pseudotriquetrum (Hedw^.) Schw. — A.

B. pallescens Schleich. var. contexta Schimp. — F.

B. sp. (purpurascens Br. &, Sch. ?) — F.

Tetraplodon nmioides (L. til.) Bi'. & Sch. var. compacta
Berggr. — A.

Pohlhi commutata (Schimp.) Lindb. Epars et sterile.

P. cruda (L.) Lindb. Quelques echantillons steriles.

Swartzia iiiontaua (Lam.) Lindb. Tres epars et sterile parmi
le Grimmia ericoides.

Oiicophoriis Wahleiibei'gii Brid. Sterile parmi les Grimmia et
les Cetraria, fructifie da«s des touffes compactes.

* Grimmia ericoides (Schrad.) Lind. — F. — Tres commun,
mais toujours sterile.

'" G. hypnoides (L.) Lindb. (== Racomitrium lanuginosum
Brid.). — A. — Commun.

G. fascicularis (Schrad.) G. Miill. — F.

G. ranmlosa (Lindb.) (=== Racomitrium microcarpiim (Funk.)
Brid.) - A.

'" G. apocarpa (L.) Hedw. — A. — Une touffe sterile.

* Amhlystegium uncinatum (Hedw.) — A. (avec la var. ortho-
thecioides (Lindb.)). — Commun.

* A. sarnientosum (Wahlenb.) de Not. — A, — Commun,
mais sterile.

A, turgescens (Th. Jens.) Lindb. Sterile.
■Wyiirella jiilacea (Vill.) Br. eur. Quelques exeraplaires steriles
parmi le Grimmia Jigpnoides.

31

Toutes ces especes se trouvent dans les pays arctiques voi-
sins . seulement le Nardia scalarls n'a pas ete recoltu dans le
Spitzberg.

G. Cryi)togames vasciilaires et Phauerogames,

par I'auteur.

Cystoiiteris fragiUs (L.) Brnli. var. arctica Kuhn. — A.
Equisetum arvense L. var. arctica Rupr. — A.

* Catabrosa, algida (Soland.) Fr. — N. A. — Gommun sur le
sol humide.

'^ Poa alpina L. f. vioipara. — A. — Epars.
P. flexHOsa Whbg. — A.

" Festuca ovina L. var. supina Hack. f. vivipara. — A.
Epars sur le lava.

F. rubra L. — A,

* Luznla arcuata (Whbg.) Hook. var. confusa (Lindenb.). —
A. F. — Gommun sur le lava et sur les versants.

'" Salix herbacea L. — A. F. — Parmi les mousses sur le
Mont Mohn.

Koenigia islandka L. — A.

* Oxyria digijna (L.) Canipd. — N. A. F. — Gommun sur le
lava et sur les versants.

'"Polygonum viviparum L. — A. F.— Parmi les mousses sur
le Mont Mohn.

Honckenya peploides (L.) Ehrh. var. diffusa Horneni. — N. A.

''' Cerastium arcticum Lge. — N. F. (sous le nom de C. al-
pinum L.). A. — Sur le lava.

* Silene acaulis L. — A. — Epars sur le lava.
'"Ranunculus glacialis L. — N. A. F. — Tres comniun.
R. pygmaeus Whbg. — A.

Cardamine belUdifolia L. — A.

* Draba alpina L. — A. — Epars sui* le terrain petreux vis-a-vis
le Mont Mohn.

•• D. corynibosa R. Br. — N. A. — Epars.

* Cochlearia groenlandica L. N. (sous le nom de C. offici-
nalis L.). A. F. (sous le nom de C. arctica Schlcht.). —
Gommun.

■■■ Saxifraga rivularis L. — N. A. F. — Parmi les mousses
dans un petit ruisseau.

32

S. cernua L, — A.

* S. nivalis L. — N. A. F. — Parmi les mousses sur le
Mont Mohn.

* S. nivalis L. var. tenuis Wlibg. — A. — Sur le meme en-
droit, mais tres distinct.

* S. caespitosa L. — N. A. F. — Tres commun.
Mertensia maritima (L.) Don. — A.

Taraxacum officinale (L.) ^Vigg. var. genuina Koch. — A.

Copenhague, Nov. 1890.

33

Contributions to the flora of Iceland.

By

Theodor Holm.

An American lady Miss Elizabeth Taylor visited
Iceland during the summer of 1895 and made quite an ex-
tensive collection of phanerogams and ferns. After her
return to America, Miss Taylor distributed her collection to
various institutions e. g. to the Catholic University and to
the U. S. National Museum, in order to have the specimens
identified. The herbarium of the Catholic University obtained
in this way a complete set of these plants, and it was
through the courtesy of Dr. Edw. L. Greene, that the au-
thor received the privilege of identifying the collection.

As will be .seen from the accompanying list. Miss Taylor
succeded in discovering several rare plants in new localities,
some of which had only been collected once or twice before,
besides that she rediscovered the much disputed „ Milium
effusum\ The specimens of this plant were very tall., rea-
ching a height of almost three feet, and abundantly blooming.

Concerning the localities in which the plants were collec-
ted, I have enumerated only such, as seem to be new accor-
ding to the papers of Mohr^), Gr0nlund'^), Fridriks-

1) Mohr, N. Fors0g til en islandsk Naturhistorie. Kjobenhavn 1786.

2) Gr0nlund, Chr. Islands Flora. Kjobenhavn 1881.

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 3

34

son^), Stromfelt-), Rostrup^). Stefansson^) and
Jon ss 011^).

Trifolium repens L. Reykjahh'5, Myvatn.

Vicia Cracca L. Uxahver.

Geutn rivale L. Sulur mountain N.W. of Akureyri.

Comarum 2)'^lustre L. Laxamyri.

Sihhaldia procumbens L. SkutustaOir, Mi^vatn.

Fragaria vesca L. Lon.

Sorhus Aucuparia L., in flower. Reykjahli9, Myvatn.

Epilohium montanum L. Near Reykjahli5, Myvatn.

Chamaenerium latifoUum (L.). Dettifoss.

Poly gala vulgaris L., in flower. Engey, island near Reykjavik.

Viscaria alpina (L.) G. Don. Near Akureyri.

Stellaria crassifolia Ehrh. Grenja9arsta9r.

Sagina nodosa Fenzl. Reykjahli'D, Myvatn.

Viola palustris L. SkutustaSir, Myvatn.

Viola canina L. var. montana. Sey5isfjor3r, Grenja0arsta5r.

Viola, tricolor L. Akureyri.

Nasturtium palustre (L.) R. Rr. Storagja. Reykjahli'd. Myvatn.

Papaver radicatum Rottb. ArnarfjorQr.

Batrachium paucistamineum Laxamyri.

Ranunculus reptans L. Grenja9arsta9r.

Rhodiola rosea L. ReykjafjorOr.

Plantago major L. var. minima (DC.) Akureyri.

Plantago horealis Lge. SeyOisfjorOr.

Limosella aquatica L. Laxamyri.

Veronica scutellata L. GrenjaQarstaSr.

Stenhammaria rnaritima (L.) Rchb. Reykjafj6r5r.

M Fridriksson, M. H. Om Islands Flora. Bot. Tidsskr. Vol. 13.

K.j0benhavn 1882—1883.
') Strom felt, H. F. G. Islands karlvaxter, betraktade fran vaxt-

geografisk ocb floristisk synpunkt. Ofversigt af Kgl. Sv. Vetensk.-Akad.

Forhdlgr. Stockholm 1884. Nr. 8.
=•) Rostrup, E. Bid rag til Islands Flora. Bot. Tidsskr. Vol.16. 1887.
*) Stefcinsson, St. Fra Islands Vasxtrige I— III. Vidensk. Meddel.

fra den naturhist. Forening i Kjobenbavn 1890, 1894 og 1896.
5) Jons son, H. Bidrag til 0st-lsla'nds Flora. Bot. Tidsskr. Vol.20.

1896.

35

Brunella vulgaris Moench. , growing in a volcanocrater in
steamheated earth. Reykjahli'O, Mvvatn.

Pyrola minor L. Skutusta5ir, Mvvatn.

Pijrola secunda L. Asberg. (Asbyrgi?)

Calluna vulgaris Salisb. , many flowering branches. Laxa-
myri.

Loiseleuria procumbens Desv. Laxamyri.

Gnaphalium silvaticum L. Mountain near Lon, Mountain
near Husavi'k.

Antennaria alpina (L.) Gartn. SkutastaOir, Eih'fsvatn.

Matricaria inodora L. var. phaeocephala. Island in Myvatn
near SkiitustaOir.

Oxyria digyna (L.) Gamd. Mountains near Husavi'k.

Atriplex patula L. ArnarfjorOr.

Salix phylicifolia L. var. amjustifolia And. Reykjahh'i), Myvatn.

Sparganium Tiyperhoreum Laesl. Laxamyri.

Sparganium affine Schnitzl. Laxamyri.

Potamogeton rufescens Schrad. Skutusta5ir, Myvatn.

Corallorhiza innata R. Br. Mountains near Lon.

Orchis niaculata L. Lon.

Platanthera hyperhorea Lindl. , the typical form. GrenjaOar-
staOr, SkutustaOir, Myvatn.

Paris quadri folia L. SkutustaOir.

Juncus triglumis L. Akureyri.

Juncus l)ufonius L. Hot springs, Akureyri valley. Uxahver,
growing close to boiling water.

Juncus alpimls Willd. ReykjahliO, Myvatn.

Carex festiva Dew. Island of Sluttnes in Myvatn.

Carex canescens L. ReykjahliO, Myvatn, Lon.

Carex alpina Sw. ReykjahliO, Myvatn.

Carex pulla Good. Mountains near Lon.

Nardus strictus L. Near Eih'fsvatn.

Alopecurus fulvus Sm. GrenjaOarstaOr.

Agrostis alba L. var. maritima Mey. Laxamyri.

Calamagrostis stricta (Timm.) Beauv. var. borealis Laest.
ReykjahliO, Myvatn.

Aira caespitosa L. Reykjahli'5, Mj^vatn.

Aira alpina L. forma vivipara. Laxamyri, Mountains near Lon.

Milium effusum L. Stdragja, Myvatn, Reykjahli'3 ^).

1) Found earlier by Stefansson (1. c. Ill p. 133) in this and other
localities in North and North-west Iceland. (The editor).

3*

36

Poa annua L. LaxamyTi.

Festuca rubra L. var. arenaria Osb. Reykjahh'S, Mj'vatn.

Polijpodium Dryopteris L. Stdragja, Reykjahlfd, Myvatn.

Lastraea sinnulosa Presl. var. dilatata. Stdragja, ReykjahliS,
Myvatn.

Blechnum Spicant Roth. var. fallax Lge. Reykjafj6r5r.

Botrychium Lunaria Sw. Near Hals.

Ophioglossum vulgatum L. Grater of a volcano in steam-
heated earth, Reykjahli'C, Myvatn.

37

Mykologiske Meddelelser (vii).

Spredte lagttagelser fra 1895—1896.

(Meddelte i Model d. 28de November 1896).

Af

E. Rostrup.

1. Chytridiaceae. Jeg har mange Gange og paa
forskjellige Steder fundet Exemplarer af Rumex Acetosella,
som vare meget misdannede paa den Maade, at Frugtknuden
i samtlige Blomster var omdannet til et valseformet eller lidt
kolleformet Legeme af omtrent 3 Mm. Laengde og 1 Mm.
Tykkelse, hvorved hele Planten fik et abnormt Udseende.
Jeg har tidligere stedse anset disse Misdannelser for Zoo-
cecidier, der skyldtes Phytopter eller Dipterer, hvilke jeg
ganske vist ikke kimde finde, men som jeg heller ikke havde
eftersogt meget grundigt. Da jeg after i sidste Sommer traf
en Del Exemplarer af disse Misdannelser ved iErteb0lle i
Jylland, medtog jeg nogle af dem i Spiritus, for at fors0ge
paa efter Hjemkomsten at komme til et Resultat med Hen-
syn til deres Oprindelse. I den mig tilgsengelige Literatur
om Zoocecidier fandtes ikke saadanne Galler hos Rumex
beskrevne, lige saa lidt som jeg ved fornyet Unders0gelse
fandt nogetsomhelst til Dyreriget henh0rende i disse Galler.
Jeg maatte derfor antage, at det var en hidtil ukjendt Myco-
cecidie jeg havde for mig, og jeg fandt da ogsaa talrige r0d-
brune, kugleformede eller ellipsoidiske, intracellulsere Legemer
overalt i Cellevaevet i de opsvulmede Frugtknuder; disse

38

Legemer viste sig at vgere en til Ghytridiaceerne horende
Svamp, som maa antages at vsere Aarsagen til den oni-
handlede Hypertrofi. De samme brune Kugler fandt jeg
derefter ogsaa i seldre Prseparater af samme Misdannelse
fra forskjellige andre Steder. De nsevnte Legemer vare
Hvilesporer, hvis Indhold var brunt, medens den omgivende
Vseg var farvel0s eller tilsidst brimlig. De vare af meget for-
skjellig St0rrelse, kugleformede eller ellipsoidiske, ofte for-
synede med et eller to tomme og farvel0se, vorteformede
Vedhseng. Hyppigst fandtes kun een, undertiden to eller tre
Hvilesporer i samme Celle. Denne nye Art maa henfores
under Slsegten Physoderma Wallr. , en Slsegt som af Alfred
Fischer (Rabenhorst's Kryptogamen-Flora, Die Pilze Deutsch-
lands, IV. Abth. S. 134, 1892) er henfort som en Underslsegt
under Cladochytrium. Det er maaske rigtigt at betragte alle
de under disse to Navne beskrevne Arter som h0rende til
samme Slsegt, men jeg ser ingen Grund til at forkaste det
aeldre Wallrothske Slaegtsnavn. Jeg vil da kalde den fore-
liggende Art Fhysoderma Acetosellae n. sp. : Sporae perdu-
rantiae sive globosae, 15 — 25;/ diam., sive ellipsoideae, longit.
30 — 35 (1^ crassit. 23 — 26 ^, membrana hyalina, protoplas-
mate brunneo farctae, intracellulares, in eadem cellula 1 — 3.
Sporae majores subinde 1 — 2 appendiculis ovatis instructae.
Fructibus Rumicis Acetosellae deformans.

2. Mntomoxjhthoraceae. Til den tidligere givne
Liste (Vidensk. Medd. fra den naturhist. Forening, 1893)
over de i Danmark fundne Arter af denne Familie kan end-
videre fojes: Empusa Grylli Fres., som i August Maaned
fandtes ved Hiller0d paa dode Exemplarer af Grasshopper,
der bleve mig meddelte af Dr. Roas, og som af Dr. Meinert
ere bestemte som Stenobothrus variabilis F. — Den i „Mykol.
Medd. VI" (Rot. Tidsskr. Rd. XX S. 127) beskrevne E7ito-
mophthora Ajihrophorae er senere fundet flere Steder: af
Assistent F. K. Ravn er den taget paa en Eng ved Gudenaa,
og selv har jeg fundet den ved Rogense og Saeby.

4

39

3. TJstilagifiaceae. I mine mykologiske Meddelelser
for 1893 omtalte jeg at have fundet et enkelt Exemplar af
Veronica hederifolia, som var angrebet af den i flere Hen-
seender mserkelige Sorosphaera Veronicae Schroet. Jeg har
senere forgjaeves S0gt den hvert Foraar paa samme Lokalitet
i Ermelund, hvor jeg fandt den ferste Gang. Derimod
fandtes den i Begyndelsen af Maj 1896 ret rigelig paa et
andet Sted ved Fortunen, paa samme Voertplante. De af
Svampen frembragte Galler optraadte baade paa Stsenglen,
Bladstilke og Bladribber, og de vare indtil 1,5 Cm. lange
og 0,5 Cm. tykke, altsaa endel st0rre end tidligere angivet.

Til Listen over danske Arter af Ustilaginaceer maa fojes :
Tilletia separata Kze, som jeg fandt i Juli 1895 i rigelig
Mfengde i Frugterne af Agrostis spica venti, paa en Mark
ved Stensgaard paa Lolland ; den har hidtil kun vseret lidet
kjendt og er alene fundet et Par Steder i Tyskland. —
Entyloma Matricariae Rostr. fandtes sidste Efteraar i stor
Maengde ved Frederiksholm S. f. Kjobenhavn. — Entijloma
Calendulae (Oud.) de Bary er foruden paa de tidligere an-
givne Veertplanter endvidere her i Landet fundet optrsedende
paa Achillea Millefolium og Erigeron acer. — Den isaer ved
sin Storrelse mserkelige Ustilago grandis Fr. , som for Dan-
marks Vedkomraende tidligere' kun var kjendt fra Viborg S0
og Vordingborg, blev funden ved Gravene i 0stre Anlaeg ved
Kjobenhavn af cand. mag. 0. Rostrup, som ogsaa i sidste
Sommer fandt Ustilago suhinclusa Kke. paa Carex riparia i
Msengde i det nordostlige Hj0rne af Skarrid S0.

4. Uredinaceae. Paa Slaegten Sclercmthus har der
hidtil ikke vseret kjendt nogen til denne Familie horende
Art. Det overraskede mig derfor i sidste Juli Maaned, paa
Sandmarker Nord for Sseby, at finde Scleranthus perennis
stserkt angrebet af en Uredinace paa Stsengler, Blade og
Blomsterdsekker. Hos de nsermest beslsegtede Planter: Her-
niaria, Corrigiola og Alsineae optrsede kun Arter af Lepto-

40

puccinia; men med disse har den paa Scleranthus fundne
Art intet at gj0re , bl. a. af den Grund , at den var rigelig
forsynet med Uredosporer, som aldrig fmdes hos Leptopuc-
cinia. Det viste sig ved nsermere [Jnders0gelse, at den herer
til TJromtjces og staar nsermest den paa Lepigomim optrsedende
TJ. sparsus (Kze. et Schm.) , fra hvilken den dog adskilles
ved flere Karakterer. Jeg vil da opstille den under Navnet:
Uromyces Scleranthi n. sp.: Sori sparsi, minuti, orbiculares
V. oblongi , dilute fusci , diu epidermide tecti ; uredosporae
flavo-fuscae, globosae, 15 — 22 n cr. vel oblongae, 24 — 25 n 1.,
18 — 20«cr., episporio spinuloso; teleutosporae rarae, uredo-
sporis intermixtae, pyriformes v. oblique ellipsoideae, rufo-
fuscae, apice papilla lata incrassatae, long. 23 — 24 ^, crassit,
19 — 20 yu, pedicello hyalifio deciduo. In caulibus, foliis calyci-
busque Scleranthi perennis.

Plowright beskrev i 1889 (British Uredineae and Ustilagi-
neae p. 180) en Rustsvamp under Navn af Puccinia persi-
stens^ hvis Basidiefrugter optraadte paa en Grsesart, hvis
Bestemmelse var usikker, da der kun var visne Rester fra fore-
gaaende Aar. Ved Udssed paa Thalictrum fiavum frembragtes
iEcidier paa denne , og efter Udsaed af jEcidiesporerne paa
Agropijrum repeals frembragtes Uredo paa denne. Paa Grund-
lag heraf opstillede Plowright den nsevnte Art som vasrt-
skiftende paa Agropyrum repens og Thalictrum fiavum,
Sandsynligheden af dette Forhold bestyrkes i hoj Grad ved
en lagttagelse, jeg gjorde i Juli 1895. I et rorbevoxet Mose-
drag i Juellinge Kohave paa LoUand fandtes i Msengde Tha-
lictrum fiavum , som overalt paa Bladene bar Spor af hen-
visnede ^cidier; spredt mellem Thalictrum fandtes endvidere
Agropyrum repens, som i rigeligt Antal var angrebet af den
her omhandlede Puccinia persistens. — Puccinia Asteris
Duby, som jeg har fundet paa forskjellige Vaertplanter, men
tidligere forgjaeves S0gt paa den Vsertplante, efter hvilken
den er bensevnt, fandt jeg sidste Efteraar paa Aster TripoUum
ved Strandbredden mellem Frederiksholm og Flaskekroen.

41

Ved Gaardbogaard i Vendsyssel fandt Asslstent F. K,
Ravn i Juli Maaned en Uredine paa Steengler og Blade af
Cineraria palustris , og kort efter sanilede jeg paa samme
Sted en Del Exemplarer af samme Svamp, der for blotte
0je lignede en Caeoma eller Coleosporium. Den synes ikke
at vsere beskreven, thi en saadan fmdes ikke naevnt i det
Vserk, der ellers saa fuldstsendig har optaget alle hidtil be-
skrevne Svampearter, nemlig Saccardo's Sylloge fungorum
Vol. VII (1888) eller i samme Vgerks Vol. IX, Supplementum
universale (1891), lige saa lidt som i senere udkomne mig
bekjendte Skrifter. Rigtignok har Dietel i sin „Verzeichniss
samtlicher Uredineen" (1888) S. 47 blandt V?ertplanter for
Coleosporium Sonchi arvensis (Pers.) naevnt „ Cineraria", men
uden Angivelse af, hvilken Art dir er ment eller hvorfra
lagttagelsen hidrorer. Sporerne ere ellipsoidisk-polyedriske,
23—26 fjL 1., 18—20 a t„ rue, i korte Kjaeder, som dog let
falde fra hverandre. Der kunde jo vtere nogen Tvivl om,
hvorvidt det er en Caeoma eller Uredoform af Coleosporium ;
men da Basidiefrugter mangle, da Sporerne ere kantede og
da Hobene ere hurtig forgaengelige , maa den naermest hen-
fores til den forstnaevnte og midlertidig bensevnes Caeoma
Cinerariae, indtil dens Basidiefrugter blive fundne.

Den af Niessl i sin Tid under Navn af Protomtjces fili-
cimis i Rabenhorsts Exsiccatvgerk udgivne Svamp, som snyltede
paa Polypodium Phegopteris^ blev senere af Winter (Die Pilze
Deutschlands I, 1884) henf0rt som en Varietet under Uredo
Polijpodii (Pers.). Paa Grundlag af den Niesslske Art op-
stillede Magnus (Atti del Congresso Botanico Internazionale,
1892) vistnok med Rette en ny Sleegt: Uredinopsis, med en
eneste Art, U. fiUcina (Niessl) Magn. — I Botan. Notiser
1895 (S. 81) blev af Carl Stormer beskrevet en anden ved
Kristiania paa Struthiopteris germanica funden Art: U. Struthi-
opteridis, der ogsaa er funden i Sachsen. En tredie Art er
beskrevet i „Berichte d. deutschen botan. Gesellschaft" 1895,
Bd.XIII S. 331 under Navn af U. Pteridis Diet, et Holw.,

42

paa Pteris aquilma i Kalifornien. Magnus var oprindelig
tilb0jelig til at henfere Slaegten til Phycomycetes, men Dietel
bar senere, i den sidst anf0rte Artikel, godtgjort, at de af
Magnus saakaldte „Endosporer" ere normale Basidiefrugter,
der paa ssedvanlig Vis frembringe fire Basidiesporer, saa at
Slsegten utvivlsomt h0rer til Uredinaceae, og specielt til
Gruppen Melampsoreae. Deres uanselige Ydre er vel Aar-
sagen til, at de forst ere fundne i de sidste Aar, med meget
spredte Findesteder. Da alle tre Va^rtplanter findes bos os,
er der jo Sandsynligbed for, at de ogsaa forekomme ber,
men jeg bar bidtil S0gt dem forgjgeves. Derimod fandtes
paa en Exkursion d. 26. September 1896 i Kl0fter mellem
Bebbild Banker ved Bold Skov i Jylland talrige Blade af
Blechnum Spicant, som' vare angrebne af en Svamp, der
viste sig at niaatte bore til den omhandlede nye Slsegt
Uredinopsis. De gronne Blade bavde affarvede Pletter, paa
bvis Underside fandtes brunlige Vorter, fra bvis Spids der
br0d en Hob kridbvide Ptanker frem ; disse bestode af farve-
l0se Sporer (svarende til de af Dietel som enrummede Teleu-
tosporer betegnede Organer), som isaer ved deres grovt pigget-
vortede Overflade afveg fra de ovennsevnte Arter af Slsegten.
Fuckel beskrev i 1873 (Symbol, mycol. 2ter Nacbtrag p. 19)
en paa Scolopendrium officinale forekommende Svamp under
Navn af Ascospora Scolopendrii , som ban altsaa ansaa for
en Pyrenomycet; de i bvide Ranker fremtreedende Sporer
ansaa ban for Sporessekke med saa smaa Sporer, at de ikke
vare til at maale. Denne Svamp blev senere af Oudemans
(Bot. Zeit. 1875 , S. 585) benfort til Uredinaceerne ; ban
stillede den noermest Aecidium, medens Schroeter (Die Pilze
Scbles. 1889 p. 374) med st0rre Ret bensevnte den Uredo
Scolopendrii (Fuck.) Schroeter. I Scblesien blev den funden
paa Asplenium Euta muraria og Blechnum Spicant , og det
er aabenbart den samme Svamp som fandtes i Jylland paa
Blecbnum. Efter Opstillingen og Beskrivelsen af den nye
Slsegt Uredinopsis er der ingen Tvivl om, at den ombandlede

43

Svanip maa henf0res hertil og da benaevnes TJredinopsis
Scolopendrii (Fuckel) Rostr. De af mig omtalte, i Ranker
fremtrsedende Sporer ere efter mine Maalinger 35 — 45 ju 1.,
15—20 fjt t., gjennemsnitsvis 38 /x 1. og 17 /j. t. Jeg maa
dog indtil videre anse det for tvivlsomt, om disse Sporer ere
at betragte som Basidiefrugter, saaledes som Dietel, om end
med nogen Tvivl, angiver; det vilde vaere ganske stridende
mod, hvad der ellers er Tilfaeldet, om denne Slaegt skulde have
to saa hojst forskjellige Former af Basidiefrugter. Jeg finder
det sandsynligere, at der kan optraede to lidt forskjellige
Former af Uredosporer hos denne Slaegt. Jeg skal rninde
om, at de hos Uredinopsis forekonmiende Sporer i flere Hen-
seender ligne Uredosporer hos Thecojjsoro. Padi (Kze. et
Schm.), saaledes ved deres hvide Farve og den Maade. paa
hvilken de traede frem i Ranker, ligesom disse Uredosporer
ogsaa i sin Tid bleve henferte til Slaegten Ascospora og kaldt
A. jjulverulenta Riess.

5. Hynienoniycetes. Af Slaegten Hijpochnus er der
i nyere Tid opdaget flere Arter, som optraede parasitisk.
Foruden hvad der desangaaende allerede foreligger i Litera-
turen, bar jeg gjort flere lagttagelser, som der kan vaere An-
ledning til her at samle. Jeg bar allerede tidligere (Tidsskr.
f. Skovbrug IV, 1880, p. 167) gjort opmaerksom paa , hvor-
ledes Hypochnus sulfureus (P.) Schr. (Gorticium sulfureum Fr.)
vandrer fra Skovbunden op paa Traestammer, isaer Rodgran,
og foraarsager en Barkforraadnelse. — Hi/pochtms Cucumeris
Frank optraeder snyltende paa Staenglen af Agurkplanter og
Hypochnus Solani Prill, et Delacr, paa Staengler af Kartoffel-
planter. — En lignende parasitisk Art, Hijpochnus Hellehori
Rostr. bar jeg bemaerket paa Rodstok og nederste Del af
Staenglen af Helleborus niger , paa hvilken den danner et
bleggult, fast, filtet Lag, som om Efteraaret frembringer tal-
rige kugleformede Sklerotier, af Storrelse som Kaalfro.

I „Mykologiske Meddelelser" for 1888 beskrev jeg nogle
store Sklerotier, som viste sig at tilhore Polyponis umhellatus.

44

1 sidste September Maaned fandt cand. mag. 0. Rostrup i
Svenstrup Skov paa Sjaelland et kaempemsessigt Exemplar af
Pohjpoms frondosus (Fl. Dan.) Fr, , hvis Frugtlegeme var
omtr. 2 Fod i Diameter; det brod frem ved Foden af en
Eg og det udgik fra flere lost sammenhsengende , sklerotie-
lignende Knokle, som vejede omtr. 1,5 Kilo og hvoraf den
st0rste var 17 Centimeter i st0rst Udstraekning. Knolden var
stenhaard, udvendig sort, indvendig graa. Det var ikke en
saa udprseget Sklerotie som den, der basrer Polyporus um-
bellatus ; denne er nemlig alene bestaaende af Hyfer , der
danne hele det kridhvide Indre, omgivetaf et sort Barklag.
Knolden hos P. frondosus havde storre Lighed med den
saakaldte Svampesten „Pietra fungaja", det bekjendte Mycel
af Polyporus T'uheraste}\ idet den til Dels bestod af Jord-
partikler, der vare omspundne og sammenkittede af Hyfer.
En saadan Knolddannelse hos Polyporus frondosus bar hidtil
vseret ganske ubekjendt; jeg kan idetmindste intet finde
herom i Literaturen. Hvad angaar denne Svamps Forhold
til Trgeerne fortjener at bemeerkes, at jeg for nogle Aar siden
i Grib Skov fandt et maegtigt Frugtlegeme, tilhorende P. fron-
dosus, som brod frem fra Midten af Stubben af en det
foregaaende Aar fseldet Eg; Myceliet bredte sig dybt ind i
det fronnede Ved, saa at det saa ud til, at det var denne
Svamp, der havde foraarsaget Ka^rneforraadnelsen hos Egen.
MeruHus lacrymans (Wulfen) Schum. optrseder som be-
kjendt i Piegelen kun paa Tomraer i Bygninger. Rob. Hartig
siger i sit bekjendte Skrift „Der achte Hausschwamm" (1885)
at den maa anses for en „hjeml0s Kulturplante", som bar
mistet Betingelserne for sin Existens i Skoven. Senere er
den dog funden nogle faa Steder i Tyskland paa gamle
St0d og Stammer af Naaletraeer. Det fortjener derfor at be-
meerkes, at den ogsaa hos os er funden i „vild" Tilstand, og
tilmed paa et levende Trse. I Novbr. 1890 modtog jeg
Exemplarer af cand. mag. 0. Rostrup, som vare tagne ved
Grunden af Stammen af en Kastanie (Castanea vesca) i Char-

45

lottenlund, og i April 1893 saa jeg den atter paa samme
Sted. Jeg S0gte den i de to folgende Aar forgjaeves, men
i sidste Oktober Maaned fandt jeg paa samme Trae rigeligt
udviklede, sporebcerende Frugtlegemer i store Plader paa
neevnte Traes Bark, naaende fra Grunden til en Hojde af
over en Meter; Traeet synes ikke at lide herved.

6. Ascomycetes. I sidste Maj Maaned meddelte Dr.
Boas mig, at der bred Svampe frem paa Knoglerne af Rhea
americana, som henlaa i et Kjaelderrum paa Landbohojskolen.
Jeg erhvervede mig en Del Materiale heraf, og det viste sig,
at Svampen herte til den lille maerkelige Familie Gymnoas-
ceae, hvoraf endnu saa faa Arter ere kjendte. Efter hele sin
Bygning maa den bore til Slaegten Gijimioascus , men den
kan ikke henfores til nogen af de hidtil beskrevne Arter.
De talrige spredte eller taetsiddende Puder eller Hobe vare
gulagtig hvide, halvkugleformede eller nsesten kugleformede,
af alle Storrelser indtil 3 Mm. i Diameter, altsaa betydelig
st0rre end den ferst beskrevne Art, G. Reesii Baranetzsky,
som den ellers i flere Henseender, bl. a. hvad Farven angaar,
ligner mest. I de endnu unge Hobe fmdes talrige nogle-
formigt sammenhobede, kortstilkede Sporesaekke, som ere
naesten kugleformede, med overordentlig tynd, hurtig for-
gaengelig Vaeg. De indeholde 8 kugleformede, farvelese
Sporer med en stor Draabe i Midten. Sporesaekkene ere om-
givne af lose Hyfer, med fjaerne Skillevaegge og saedvanlig
buekrummede Grene. I de storre Hobe soger man forgjaeves
efter Sporesaskke; de ere her forsvundne, og hele Pudens
hidre bestaar af et Utal af lost liggende Sporer. Jeg har be-
naevnt Arten: Gymnoascns Ossicola n. sp. Glomeruli sub-
sphaeroidei v. pulvinati, 1—3 mm. diam. , primo albi, dein
pallidi, hyphae ramosae, intricatae, uncinatae, hyalinae, 2 /i
crassae, asci botryoso-congesti, breve stipitati, 8—9 fx diam.,
sphaeroidei, sporae subglobosae, hyalinae, octonae, 3,5 — 4,5 /j.
diam., 1-guttulatae.

Gloniopsis llicis n. sp. Paa den botaniske Forenings

46

Exkursion til iEbel0 i 1895 fandt jeg paa t0rre, afbarkede
Grene, altsaa paa selve Veddet af det bekjendte store
Exemplar af Ilex Aquifolium en Hysteriace, som ikke hidtil
synes at vsere kjendt. jeg har givet den ovenanferte Navn,
med f0lgende Diagnose: Perithecia superficialia , atra, elon-
gata V. oblonga, longit. 2 — 3 mm., crassit, 1 mm., labiis
conniventibus , cinereo-pulveraceis , disco lineari; asci cylin-
dracei, longit. 90 — 95 ^, paraphysati ; sporae inordinate mono-
stichae, ovatae v. ellipsoideae, hyalinae, 5-septatae, ad sep-
tum medium constrictae , quandoque septato uno — alterove
longitudinaliter divisae.

Chlot'osplenium aeruginosum (Fl. Dan.) de Not. Som be-
kjendt foraarsager denne Svamp, at Veddet, der gjennem-
vaeves af dens Mycelium, farves gront. Den er ikke sjselden
paa forskjellige Traeers dode Ved, men vel udviklede Frugt-
legemer trseffes dog ikke hyppigt. At jeg omtaler den her,
hidrorer fra de usaidvanlig luxuri0se Frugtlegemer, som jeg i
Oktober 1895 fandt paa en omstyrtet Ellestamme i Frederiks-
dals Skov. Ikke alene vare Frugtlegemerne meget storre, end
de pleje at vsere, over 2 Gentim. h0je, men de havde ogsaa
til Dels en usaedvanlig Form, idet de storste af dem havde
en randstillet Stok, saa at Baigeret dannede en fladt udbredt,
lodret Skive, hvorved hele Frugtlegemet blev spatelformet.

Sderotinia Alni Naw. Sklerotierne bleve f0rst opdagede
af Woronin ; senere er Svampen publiceret som Art baade
af Naw^aschin (Ber. d. deutsch. bot. Gesellsch. 1894, S. 1 17)
og Maul (Hedwigia 1894, S. 215), skjont ingen af dem har
faaet udviklet Frugtlegemer ved Kultur af Sklerotierne. I
Efteraaret 1895 fandt cand. mag. 0. Rostrup Sklerotierne i
Msengde, i Raklerne baade af Alnus glutinosa og A. incana,
I EUeplantagen i den sydlige Del af Vestre Kirkegaard ved
Kjobenhavn. I sidste Sommer fandt jeg dem ligeledes i
Msengde i de endnu gr0nne Rakler af Alnus glutinosa baade
ved Sseby og i Skagens Plantage. De angrebne Hunrakler
ere lette at kjende ved, at de sklerotiserede Frugter ere st0rre

47

end de normale, saa at de rage udenfor disse og ere at"
lysere Farve. Nawaschin har kun fundet Sklerotierne og
Maul endvidere Konidier, men ikke Frugtlegemer, saa at det
kun er i F0lge Analog! , at de henfore Svampen til Scle-
rotinia. En Del af de for omtrent et Aar siden udsaaede
Sklerotier har imidlertid nu begyndt at udvikle Frugtlegemer,
men disses Udvikling og Bygning maa forbeholdes en senere
Publikation.

Claviceps microcephala Tul. I en taet Bevoxning af
Tagr0r langs Kalvebodstrand mellem Frederlksholm og Flaske-
kroen var i sidste Oktober Maaned alle Toppene i den Grad
befeengte med Sklerotier (Meldrojer), at det ikke var mig
muligt at fmde en eneste Top, som var fri ; ja jeg saa ikke
en Top, uden at det skjonnedes, at der fandtes Hundreder af
Sklerotier i samme. Af de i Flgeng tagne og hjembragte
Toppe unders0gte jeg den f0rste den bedste nsermere og op-
talte samtlige vel udviklede Sklerotier; det viste sig, at denne
ene Top indeholdt 912 Sklerotier, og den var tilsyneladende
ikke mere angreben end alle de andre. I enhver Top var
der altid adskillige Sklerotier, som ragede mere frem og vare
dobbelt saa store som de fleste andre, nemlig 7 — 9 Mm.;
sandsynligvis er det disse, som ere frembragte ved direkte
Infektion af Endosporer, medens Flertallet ere fremkaldte af
de fra de unge Sklerotier udviklede Konidier. Paa en saa-
dan Lokalitet vil man jo efter al Rimelighed, paa den Tid
Phragmites begynder at blomstre, kunne fmde de saa sjaeldent
eller aldrig i det Erie bemgerkede Frugtlegemer, enten paa
enkelte affaldne Toppe eller paa losrevne, paa Bunden
liggende Sklerotier, som iovrigt sidde ussedvanlig fast hos
denne Vaertplante.

Phomatospora apiculata (Kalchbr.) Rostr. I Lersoen ved
Kjobenhavn bemserkede jeg i Maj Maaned paa unge Stammer
og Grene af Salix daphnoides store sorte Pletter, i hvis
Midte fandtes et noget indfaldent, lysebrunt Parti ; i dette viste
sig talrige taetsiddende Perithecier. Svampen er. vistnok den

48

samme, som af Kalchbrenner er kaldt Sphaeria ajnculata,
men som kun er ufuldstsendig beskrevet; Saccardo henf0rer
den til Physalospora, men da den mangier Parafyser, og da
Sporerne have den samme Form som hos Phoma, nemlig aflange,
med to klare Draaber, bor den henfores til Phomatospora.
Da de foreliggende Beskrivelser ere mangelfulde, og da
Storrelsesforholdene ikke hidtil have vaeret kjendte, gives her
en Diagnose: Perithecia membranacea, tecta v. erumpentia,
dense gregaria ; asci fusoidei, apice cuspidata, longit. 60 — 65 ^,
crassit. 7 — 8 fi. Sporae oblongae , initio granulosae dein
utrinque 1-guttulatae, long. 16 — 19 //, crassit. 5—7 //.

7. Sphaeropsideae Af nye eller i biologisk Hen-
seende maerkelige Pyknideformer skal jeg omtale folgende.
Det er sjaeldnere, at Vandplanter med flydende Blade blive
angrebne af Snyltesvampe ; en saadan ny Art^ som jeg i
sidste Sommer fandt paa Bladene af Potamogeton polygoni-
folius mellem Saeby og Sulbaek, fortjener af den Grund at
neevnes, nemlig PhyllosUcta Potamogetonis n. sp. Macula epi-
phylla, lata, irregulares, brunnea, dein cinerea, fasco-margi-
nata; perithecia sparsa, minuta, epidermide velata; sporae
oblongatae, longit. 6 fx, crassit. 2 ;/. — Paa den bot. For-
enings Exkursion d. 15. Septbr. 1895 fandtes ved Bredden
af Fureso nogle opdrevne Gjeddeknogler, paa hvilke fandtes
i Msengde smaa sorte Perithecier, som viste sig at tilhore
Slaegten Phoma, men som ikke kan henfores til nogen be-
skreven Art, ligesom ogsaa dens Voxested paa Knogler er
ejendommeligt. Jeg bar benfevnt den Phoma Ossicola n. sp.
Perithecia sparsa v. subgregaria, erumpentia, lenticularia,
papillata; sporae oblongatae, longit. 10 — 12//, crassit. 3— 4/<,
hyalinae, biguttulatae. In ossibus Esocis lucius.

Paa Bladene af dyrkede Expl. af Chrt/santhemum indi-
cum i et kjobenhavnsk Vaexthus fandtes en Del sorte eller
sortebrune, rundagtige Pletter fremkaldte af en hidtil ukjendt
Snylter Septoria Chrysanthemi n. sp. : Macula orbicularis,
atro-fusca, epiphylla; perithecia epiphylla; cirri albi, tenuissimi;

49

sporae filiform es, sLibflexiiosae, longit. 4()— 50//, crassit. 2//. —
Septoria cerasina Peck, som hidtil kun bar vseret fundet paa
Blade af Prunua serotina i Nord-Amerika, fandt jeg i Msengde
paa Blade af Pninus Padus i en Skov ved Gloruj) i Fyn.

8. UyjyJioinycetes. Af Professor Job. Lange iiiodtog
jeg ifjor nogle Exeinplarer af Verbasciim speciosum fra en
Have; de vare angrebne af en Svamp, der hsemmede
Blomsterne i deres Udvikling, saa at de faldt af f0r Tiden.
Hele Blomsterstanden var bedaekket af Svampen, som jeg
mener at maatte benf0re til den tvivlsomme Slaigt Oospora,
og som jeg, da den ikke synes at vsere beskreven, vil be-
naevne 0. Verbasci. Den danner et hvidgraat Overtryek, be-
staaende af de meget korte og lidet udviklede Hyfer og et
Utal af farvel0se Konidier af meget forskjellig Form og
Storrelse, fra kuglerunde, 3 — 5 fi Diameter, til aflange eller
neesten valseformede, 6 — 8 r/. 1. og 2 — 4 fj. t. — En anden
til samme Slaegt henfort Art, Oospora niveu (Fuckel) Sacc,
fandt jeg i Msengde. paa et usaedvanligt Substrat, nemlig
Uglegylp, i en Skov ved Fannerup i Djursland. — I sanmie
Skov bemserkede jeg, at talrige Exemplarer af Melampyrum
silvaticum paa Undersiden af de grenne Blade havde et fmt
hvidligt Overtrsek, dannet af en til Slsegten Fusidium horende
ubeskreven Art : F. Melanipyri n. sp., albidum, tenuiter effu-
sum, hypopbyllum ; conidia cylindrico-fusoidea, hyalina, longit.
13 — 18 fx, crassit, 3 — 5 ^. — En anden ligeledes snyltende,
karakteristisk Art af denne Slsegt, Fusidnim coccineum Fuckel
fandt jeg i en Skov ved Glorup i Fyn paa Undersiden af
levende Blade af Veronica officinalis, hvor den danner et r0dt
Overtrsek ; den bar hidtil kun vseret kjendt fra et Par Steder
i Mellem-Tyskland.

Botaiiisk Tidsskiift. 21. Bind.

50

Contributions mycologiques (Vii)

pour les annees 1895 et 1896.

(Gommuniquees dans la seance du "28 novembre 1896.)

(Resume de Tarticle precedent.)

Physoderma Acetosellae n. sp. Le Riimex Acetosella offre
assez frequemmeiit une hypertrophie , tous les ovaires etant
transformes en cles corps cylindriques. Gette deformation
est due a une Chytridiacee nouvelle, dont on trouvera la
diagnose page 38.

Empusa Grylli Fres. Gette espece, nouvelle pour la flore
de Danemark, fut trouvee pres de Frederiksborg dans des
echantillons morts de Stenobothrus variabilis Fabr.

■ Tilletia separata Kze. Gette espece peu connue n'avait
pas ete trouvee en Danemark jusqu'ici; je I'ai observee en
abondance dans I'ile de Lolland dans les panicules de
TAgrostis spica venti.

Uroiuyces Scleraiithi n. sp. On ne connaissait jusqu'ici
aucune Uredinacee attaquant des plantes appartenant au
genre Scleranthus. J"ai trouve, cependant, pres de Sasby en
-Jutlande, en grande quantite sur le Scleranthus perennis.
une espece d'Uromyces qui se rapproche de I'U. sparsus
(Kze. et Schm.), mais qui doit etre regardee pourtant comme
une espece nouvelle, dont on trouvera la diagnose page 40.

Piicciuia persisteus Plowr. Je le trouvai en quantite en
Lolland, sur I'Agropyrum repens qui croissait en compagnie
avec le Thalictrum flavum. Sur ce dernier se trouvaient de
nombreux debris d'ecidioles , et cela confirme la justesse de
I'indication de M. Plowright sur la relation genetique entre
des champignons attaquant ces deux botes.

51

Caeoma Ciiierariae n. sp. J'ai donne ce nom a une
Uredinacee apparemment noiivelle qui t'ut trouvee dans le
nord de Jutlande sur les tiges et les feuilles de Cineraria
palustris.

Uredinopsis Scolopendrii (Fuckel) liostr. Au niois de
septembre j'ai frouve en Jutlande sur les feuilles de Blechnum
Spicant un chanipignon qui devait etre rapporte au genre
Uredinopsis etabli par M. Magnus, et appartenant sans doute
aux Uredinacees. L'espece est certainement identi([ue a
I'Ascospora Scolopendrii Fuckel, qui fut rapporte plus tard
au genre Uredo par Schroeter.

flypochims Hellebori n. sp. Sur le rhizome et la partie
inferieure de la tige aerienne d'Helleborus niger pres d'Odense.

Polyporus frondosus (Fl. Dan.) Fr. Dans une foret en
Selande fut trouve un echantillon gigantesque de ce cham-
pignon poussant d'un corps d'aspect d'un sclerote, mesurant
lyctm. ^Q diametre et ayant un poids d'env. 1,5 Kilo. Le
tubercule etait brun-noir a I'exterieur, gris a Tinterieur, dur
comme de la pierre. Ce n'etait pas un sclerote typiqne
comme chez le Polyporus umbellatus; mais il pent etre
compare plutot avec le niycele du Polyporus Tuberaster, bien
connu en Italie sous le nom de „Pietra fungaja".

Merulius lacrymans (Wulf.) Schum. Fut trouve au mois
d'octobre abondamment sur I'ecorce d'un Castanea vesca
vivant, a Gharlottenlund pres de Copenhague. Les appareils
sporiferes atteignaient de la terre jusqu'a une hauteur d'un
metre.

Grymnoascus Ossicola n. sp. Sur des os de Rhea americana
deposes dans une cave a Copenhague. Pour la description
voir page 45.

Crloniopsis Hicis n. sp. Dans des branches ecorces d'un
viel houx dans Pile ^belo je trouvai cette nouvelle espece
que j'ai decrite page 46.

Sclerotinia Alni Naw. Les sclerotes ont ete trouves,
pendant les dernieres annees, a plusieurs endroits en Dane-
mark dans les epis d'Alnus glutinosa et d'A. incana. Des
echantillons cultives ont commence de developper des appa-
reils sporiferes.

Claviceps iiiicrocephala Tul. Les sclerotes se trouvaient
en telle quantite sur le Phragmites communis au voisinage
de Copenhague, que de nombreuses inflorescences examinees
en contenaient des centaines. Dans une panicule, choisie
par hasard, je comptai 912 sclerotes.

>

Phomatospora apiciilata (Kalchbr.) Rostr. Aux environs
de Copenhague je trouvai sur des branches vivantes de Salix
daphnoides de nombreuses grandes taches noires, dues a un
champignon qui parait etre identique au Sphaeria apiculata,
tres incompletement decrit par Kalchbrenner , et rapporte
plus tard au genre Physalospora par M. Saccardo. Comme
mes echantillons n"ont pas de paraphyses, et comme la forme
des spores correspond mieux a celle des Phomatospora, je
I'ai rapporte a ce genre. Pour la diagnose voir page 48.

Phyllosticta Potamogetoiiis n. sp. Cette nouvelle espece,
que j'ai decrite page 48, fut trouvee dans les feuilles nageantes
de Potamogeton polygonifolius a Sseby en Jutlande.

Phoiua Ossicola n. sp. dont la diagnose se trouve page
48, fut trouve sur des os de brochet rejetes sur le bord du
lac de Fureso en Selande.

Septoria Chrysantliemi n. sp. (voir page 48) produit des
taches d'un brun noiratre dans les feuilles de Chrysanthemum
indicum dans des serres a Copenhague.

Oospora Verbasci n. sp. se presente dans un jardin pres
de Copenhague dans I'inflorescence de Verbascum speciosum;
il arrete le developpement des fleurs, et celles-ci tombent a
I'etat jeune.

Oospora uivea (Fuckel) Sacc. fut trouve en Jutlande en
quantite sur des rejections de chouettes dans une foret de pins.

Fiisidium Melampyri n. sp. couvre toute la face inferieure
des feuilles du Melampyrum silvaticum par une couche gris
blanc. (Voir page 49).

53

Sur I'existenee

de „cystolithes rudimentaires" silicifies

ehez quelques Loranthacees.

Pai-
F. Kolpin Ravn.

hin 1885, M. M a r k t a 11 11 e r - T Li r n e r e t s c h e r trouva ^)
que les feiiilles de Vlscuni album et Lorantlius europaeus
sont poiirvues de petits points diaphanes, surtout vers I'ex-
tremite et la peripheric. II deniontra que ces points trans-
lucides sont dus a un developpement curieiix de certains
groupes, ordinairement spht'riques ou ellipsoidiques, des cel-
lules de la parenchyme des feuilles. Ces cellules sont plus
grandes que les autres, coniques, avec la base t'aiblement
voutee tournee vers la parenchyme ordinaire, le somniet
etant le centre du corps translucide. Les parties des mem-
branes situees au centre sont fortement epaissies de la
maniere que les cellules ont une lumiere tres petite en
forme de coquille, contenant le protoplasma avec le noyau
et les chlorofeucites , limitee vers I'exterieur par une mem-
brane mince, vers Tinterieur par la membrane epaissie. Les
epaississements des membranes des cellules du groupe forment
ensemble une masse spherique ou ellipsoidique d'une refrin-
gence considerable, presentant une stratification plus ou
moins nette. La forme de ces corps plus massifs pent etre

') Marktanner-Turnerets cher: Zur Kenntniss des anatomischen
Baues unserer Loiantliaceen. Sitzlier. d. kais. Akad. d. Wissensch.
z. Wien. XGI. I. Abt. 1S85. pp. 430—441.

54

^a et la plus irreguliere ; on pent aussi trouver des epaississe-
ments de parois plus simples, en forme de lentille ou plus
irreguliers, formes seulement de deux ou pen de cellules
de forme ordinaire.

L'annee derniere, en etudiant Tanatomie des organes
assimilateurs de quelques especes de cette famille, j'ai re-
trouve les organes examines par M. Mark tanner chez les
deux especes nommees. En outre je les trouvais chez deux
especes recoltees en Venezuela par M. Warming, les
FJioradendron ruhrum (L.) Griseb. et Ph. emarginatum Mart.;
ils se trouvaient dans les feuilles et avaient une structure et
une repartition correspondant a celle des Viscum et Loran-
thns, mentionnee deja (voyez la fig. A). Chez le Viscum
articulatum Burm., recolte a Buitenzorg par M. V.-A. Poulsen,
on trouve des epaississements pareilles des membranes, mais
moins forts et toujours dans des cellules de forme ordinaire
(v.fig. jB.) de la parenchyme conjonctive du cylindre central de
la tige qui est, chez cette espece, le seul organe assimilateur.

A. Coupe longitudinale optique d'un groupe de cystolithes silicifies
dans la parenchyme de la feuille de Pho7-adendron emarginatum

(les parois seules sont dessinees).

B. Trois formes des parois epaissies silicifiees chez le Viscwn arti-
culatum ; on voit des tracheides du tissu irrigateur interfasciculaire.

C. Quatre ^spheres" silicifiees de Viscum album, isolees par H^SO^,
vues de la surface, les lignes a travers signalent les insertions des

membranes non epaissies des cellules formant les cystolithes
(Grossissement environ 115).

Quant a la nature chimique des epaississements men-
tionnes, M. Mark tanner croit qu'elles sont gelifiees; il
s'appuie sur leur stratification et sur le fait que le chloro-

DO

jodure de zinc ne donne une coloration violette cjivapres
un traitement avec la potasse bouillante. Get auteur sup-
pose que ces organes fonctiomient comme des reservoirs
d'eau; il trouve cette explication atfermi par le contact
intime c^ue presentent souvent les trachei'des des extremites
des nervures avec les „Schleimzellkugeln", et par Tanalogie
avec les epaississements semblables des cellules de Fepidernie
chez les Ericinees etc., etudiees par MM. Radlkofer.
Westermaier, Warming et d'autres auteurs, qui pour
celles-ci admettent une fonction de reservoirs d'eau. M.
Haberlandt se relie a la maniere de voir de M. Mark-
tanner^).

Mes recherches ont donne, a cet egard. un resultat tout
a fait different. J"ai parti de la tht^orie de M. Marktanner
et j'al cherche de raffirnier d'une fa^on plus complete. Pour
demontrer la gelitication d'une membrane il parait neces-
saire de constater une diminution de volume par le traite-
ment avec des matieres absorbant I'eau imbibee ou par la
desiccation, et les changements inverses en ajoutant de I'eau;
car les reactions avec le chloro-jodure de zinc etc. ne don-
nent pas des resultats precis -). Ces experiences son!
d'autant plus necessaires quand on veut constater une fonc-
tion comme la citee; les membranes doivent, dans ce cas.
etre capables a absorber ou a livrer I'eau selon les besoins
de la plante, ce qui doit se montrer par une changement de
forme correspondante^).

Par consequent, je plaqai plusieurs coupes des feuilles
vivantes de Viscum album, contenant les „spheres" (pour
s'expliquer en un mot) dans I'alcool concentre ou la glyce-
rine; d'autres furent sechees. En aucun cas je ne pou-
vai constater une difference mesurable dans les

^) Physiologische Pflanzenanatomie. Zweite Auflage. 1896, \). 3M:

fig. 146. '
^) Zimiiiermann: Die botanische Microtechnik. 189i2. p. 153.
3) Volkens: Die Flora der agyptisch-arabischen Wiisnte. 1887, j). 44.

56

grandeurs des „ spheres" avant et apres 1' ex-
perience; les experiences inverses donnaient le menie
resultat. La nature gelifiee des „spheres" et leur fonction
de reservoirs d'eau sont done tres problematiques ; au moins
pour le Viscuni album , la seule espece dont j'avais des ex-
emplaires vivants; mais connne on verra plus tard, la
rneme chose est vraisemblable pour les autres especes.

En executant ces experiences je remarque que les „ spheres"
se brisent en des fragments a arete vive, quand on ecrase
les coupes par une pression sur le couvre-objet ; en meme
temps on entend une crepitation tres faible, Cela me fait
supposer que les membranes epaisses soient peut-etre minera-
lisees, ce qui est affirme par les etudes poarsuivies. Toutes
les cinq especes donnent les resultats suivants: Les acides
sulfurique et chromique concentres dissolvent tous les tissus,
a I'exception seule des spheres (et de la cuticule et quelques-uns
des noyaux); celles-ci peuvent a present etre isolees facile-
ment (v. fig. C); elles se brisent par pression comme aupara-
vant; aucune effervescence partant des spheres ne pent etre
observee. Apres la cineration des coupes on observe une
squelette complete des tissus comme a I'ordinaire; mais par
I'addition de I'acide chlorhydrique tout est dissolu a I'excep-
tion des spheres, etant brunies, mais ayant garde leur forme
et leur fragilite. Ensuite je traite quelques coupes avec I'acide
fluorhydriqae ; apres cela les spheres perdent leur refringence;
dans les preparations posees dans I'acide sulfurique ou
chromique les spheres se dissolvent comme les autres mem-
branes; la squelette resultant de la cineration est a present
entierement dissolue. De ces faits on doit tirer cette con-
clusion: Les membranes epaissies, formant les
„ Schleimzellkugeln" de M. Marktanner, sont sili-
cifiees; leur mineralisation se fait aussi connaitre par I'eclair-
cissement des tissus a I'aide du phenole chaud^). La mem-

') Kiister: Die anatomischen Charaktere der Ghrysobalaneen. Bot.
Gentralhlatt. LXIX. 1897. p. 49.

57

brane garde sa forme apres le traitenient avec I'acide fluor-
hydrique^ alors elle se teint intensivement en violet par
le chloro-jodure de zinc; elle est .coniposee probablement
de cellulose pure, car les spheres desilicifiees se com portent
vis-a-vis de la glycerine et I'alcool comme les spheres non
traitees par I'acide fluorhydriciue.

A ciuelles autres formations chez les plantes doit on com-
parer ces epaississements silicifiees des membranes? Sans
doute avec les „cystolithes rudim entaires" *) chez les
Borraginees, les Synantherees, les Gucurbitacees etc.-). Elles
ont en commun les epaississements unilateraux des parois,
a base large, cellulosiques et mineralisees. Mais chez ces
dernieres families elles contiennent de la carbonate de chaux
(et une combinaison de silicium) et sont situees vers la peri-
pherie de la feuille, dans I'epiderme ou I'assise sous-jacente ;
chez les Loranthacees mentionnees ici elles sont silicifiees, ne
contiennent pas de carbonate de chaux et sont situees dans
des regions plus profondes. II est aussi digne a remarquer
que les parois epaissies sont les seules de la plante qui sont
silicifiees.

II semble ainsi que les „spheres" sont une sorte d"appa-
reils secreteurs. Elles ont une apparition rappellant I'oxa-
late de chaux: elles sont plus frequentes dans les feuilles
vielles. D"apres M. Marktanner elles ne se trouvent pas
dans les feuilles jeunes de Loranthus eiiropaeus; chez le
Phoradendron ruhnim leur nombre est plus grand dans les
feuilles plus agees que dans les jeunes.

M. van Tieghem mentionne brievement „des nodules
de cellules aux parois silicifiees" dans les feuilles de deux
autres Loranthacees ^). D'apres les observation communiquees

') Kohl: Kalksalze un.1 Kieselsaiiie 1889, p. 141-4'J.

^) voyez aussi: De Bary: Vergleichende Anatomie. 1S77. p. {{">.

Haberlandt: I.e. p. 450.
3) Bull, de la soc. hot. de France. 1895, p. 566 et p. 644. Je n'ai

pris connaissance de ce.*^ notes qu"au moment oil j'avais deja ecrit

les points essentiels de la note ci-dessus.

58

ici il est tres vraisemblable qu'ils sont identiques aitx „spheres''
etudiees par M. Mark tanner et moi. En ce cas on connait
a present des cystolithes rudimentaires silicifiees chez ces
7 especes des Loranthacees :

Viscum album L.

— articulatum Burni.
Phoradendron rnhrum (L.) Grlseb.
— emarginatum Mart.

Tupeia antarctica (Cham. & Schl.).
Staclnjphyllwn Fendleri v. Tiegh.
Lorantlms europaeus L.

59

Exkursionen til Skagen

i .Tuli 189G.

Af

Eug. Warming.

(Hertil Tavle 1-4)

Jjigesom i 1893^) foretog jeg i Somniercn 189G en storre
Exkursion med naturhistoriske Studerende og- yngre Kandi-
dater, denne Gang til Skagen. Deltagernes Antal var 20. og
Cand. mag. Raunkiser var ogsaa denne Gang med som
Assistent. En Beretning om Touren kan formentlig have sin
Interesse, dels for Deltagerne, som gjennem den kunne tilbage-
kalde i Erindringen det Vigtigste af, hvad de fik at se, eller
siipplere det Sete med Oplysninger, som de af en eller anden
Grimd ikke fik paa Stedet selv, — dels for andre Botanikere
som en Vejledning under senere Exkursioner, og dels som
et Materiale til Brug ved en fremtidig Bearbejdelse af Dan-
marks Plantevajxt — for Andre, hvis jeg ikke selv skulde
naa at forsoge en saadan. Jeg har suppleret det paa selve
Touren lagttagne med Optegnelser og lagttagelser fra mine
tidligere Besog i den samme Egn, og har medoptaget Et og
Andet af den yderst sparsomme Litteratur^). Dernaest har

^) Se Botanisk Tidsskrift, 19. Bd.. 1894: .Exkursionen til Fan© og

Blaavand i Juli 1893^
2) Vjesentlig- folgende: Beretningen oni Botanisk Forenings Exkursion

til det nordlige Vendsyssel i27.— 31. Juli 1891 i Botanisk Tidsskrift,

Bd. 18, 1892. ^

Endvidere er benyttet: A.Peter Gaardhoe's „Fortidsuiinder

fra Vendsyssel" (1893). P. Feilberg, Om Grai'skultur paa Klit-

sletterne ved Gammel Skagen (Autograf. H*fte, 1890).

60

jeg ogsaa indfort mine lagttagelser fra Botanisk Forenings
skandinaviske Exkursion, der fandt Sted i Dagene umiddel-
bart efter min Exkursion med de Studerende, og sluttelig
har jeg benyttet en Del Oplysninger af de Herrer Overklit-
foged D abler up i Skagen og P]ant0r Jeckel i H0jen,
samt af Stud. mag. Morten Pedersen, der botaniserede i
de paagj«ldende Egne i Begyndelsen af August iaar (1896),
at Lektor .Johannsen og Cand. mag. F. K. Ravn.

Exkursioueiis Oaug

var folgende. Den Iste Exkursionsdag var d. 13. Juli. Fra
Brondums Hotel, hvor vi Alle fik Bolig, vandrede vi gjennem
Skagen mod Sydvest til den gamle Kirke. Terrsenet cm
denne er Klitter, som endnu ikke ere varigt dsempede, ikke
have nogen naturligt sammenhaengende Plantevaext og derfor
ikke ere typiske „graa" Klitter (Billede af saadanne se Beretn.
om Exkursionen 1893, S. 63).

Saa tset bevoxede Klitter, som vi saa paa Fan0 og som
man finder mange andre Steder i Jylland , synes endnu
sjaeldne her paa Jyllands Nordspids. Mellem Klitterne ligge
som saedvanlig fladbundede Lavninger, hvor der er nser til
Grundvandet, og hvor en frisk gron Plantevaext i Regelen
m0der 0jet (se Tav. 4). Ved Kirken modte Lektor Johannsen
og Plant0r Jeckel med Son fra H0jen, og under de sidstnsevntes
Vejledning tog vi de af Staten efter Inspekt0r Feilbergs An-
visning foretagne Anlaeg af Grsesmarker i 0jesyn. Fra de
hoje Klitter v. f. Kirkeruinen (Kirkeklitten) har man en vid
Udsigt over de Sletter, som Feilberg bensevner „det sydlige
Sletteparti", og hvor de seldste af Statens Grsesmarker findes,
Vor Opgave var her at faa et tydeligt, med Maal oplyst Ex-
empel paa, i hvilken Grad Plantevsextens Natur afhsenger af
Grundvandets Stand. Grundvandet danner her nemlig en
najsten vandret , mod Nordvest (mod Skagerak) svagt

61

skraanende Flade. og ligger ikke langt under Overfladen.
Men denne sidste er. om den end i det Hele og Store maa
kaldes vandret. dog ingenlnnde ja^vn: dels er der Steder af
stor Udstr^kning. som ligge lidt lavere end de andre, dels
er der i den ostlige Del. soni endnu ikke er bleven tagen i
Kultur. en stor Maengde smaa. lave, isolerede Hoje, smaa
Klitter, der hgeve sig kun lidt hojere end den omgivende
Mark, men hvorved der dog fremkommer en, i Virkeliglieden
yderst ringe, Forskjel i Terraenets Hojde, der alligevel bliver
meget iojnefaldende ved de store Vegetationsforskjelligheder.
som Terraenforskjellighederne, det vil sige de ved disse frem-
kaldte smaa Forskjelligheder i Grundvandets Afstand fra
Overtladen, medfore. Idet jeg herom henviser til Feilbergs
Af handling, skal her blot anfores, at ifolge bans Erfaringer,
der bekraeftedes ved de, selvfolgelig meget faa og spredte
Maalinger, som vi knnde ndfore, er der felgende Forhold
mellem Vandspejlets Dybde og Vegetationens Art :

Hvor Vandspejlet om Sommeren staaer omkring 3
Tommer (c. 8 Cm) under Overfladen og om Vinteren over
eller i Hojde med den, ere de forskjellige Sivarter {Juncus)
fremherskende paa ethvert Sted, hvor ikke Mosedannelse
med tilhorende Vegetation er begyndt^).

Ved 6 Tommers (c. 16 Cm) Dybde begynde Grses-
arterne vel at komme, men Mos og Halvgrsesser danne dog
Hovedmassen.

Staaer Grnndvandet 9 Tommer (c. 24 Cm) under
Overfladen, fmde vi Svingel- og Hvene-Arter samtidig med
Halvgraesserne , hvoraf navnlig Carex iniJgaris fremtraeder i
stor Maengde og meget frodigt.

En Dybde af 12 Tommer (c. 31 Cm) giA'er, hvad man
kan kalde normal Graesbund i almindelige varme Somre —
alle Graesarter trives, og Kloveren voxer godt, naar Surhed
og Kulde er skaffet bort.

^) Hvor der ikke staaer Yand om Vinteren, vil Jorden gjerne strax
„ springe i Lyng^

m

Ved 15 Tommer (c. 89 Cm) er Vaarsaeden god, og
(lenne Dybde i lidt varme Somre, ligesom

18 — ^1 — 34 Tommer (c. 47 — 63 Cm) eller efter
Jeckel c. 18 Tom. (c. V2 M) Dybde i mere kolde og fugtige,
synes bedst afpassede efter de almindelige Sfedarters For-
dringer.

2 7 — 30 To m m e r (70 — 80 Cm) afgiver endnu brugelig
Rugjord, medens ved:

30 — 40 Tommer (80—105 Cm) Overfladen viser
sig at vsere ganske ubrugelig til Ssedafgroder, og kun Sand-
skjseg ( Weinfjcertneria canescens) frister en kiimmerlig Til-
vferelse. Al Dyrkning maa her opgives, saaledes som Til-
fseldet bar veeret med de Partier af Gammel-Skagens Mark,
der ligge i denne Hojde over Grimdvandet. Kun til Be-
plantning med Naaletraeer egne disse Partier sig.

At der er Forskjel paa Vandstanden til forskjellige Aars-
tider og i forskjellige Aar, alt efter Nedb0rens Maengde,
f0lger af sig selv. Forskjellen mellem Vinter- og Sommer-
Vandstanden angiver Feilberg til omtrent G Tommer (15
— 16 Cm), men den kan ifolge Overklitfoged D abler up
endog belobe sig til SVs Alen (1,57 M), og der baves et Ex-
empel fra Bunken Plantage; „ber er en Vinterso, der i
Regelen bar ;2, ofte 2V2 og til Tider 3 Al. Vand, men om
Sommeren udtorres den i Regelen og sserlig iaar (1896) er
der nok mere end I/2 Al. til Vandet under S0bunden.
Lignende, om end ej saa store Svingninger fmde Sted i
Skagens Sletter".

Detvar denne Grundvandets Indflydelse paaVegetationen,
som vor Vandring til Gl. Skagen saa fortrinligt opiyste. Den
ostlige Del af den sydlige Slette ligger endnu ben i Natur-
tilstand (for saa vidt man overbovedet kan tale om en saa-
dan der, bvor Grgesning af Kreaturer og maaske endog Hoslet
tinder Sted); vi gjennemvandrede ber naturlige, af Star, Pil
m. m. dannede, Enge, bist og ber lavere og fugtigere samt

63

bevoxede med Siv og Eleochuri-i , eller afbrudte at" lave,
med Lyng eller Klit-Urter bevoxede Sandhoje, som Klit-
bestyrelsen bar beplantet ined Bjsergfyr. Omkring disse
smaa Hoje („Knarker") som Midtpunkt viser Plantevaexten
ofte tydelig lignende Ringdannelser som dem, der omtaltes
i Exkursionsberetningen fra 1893 ; medens Hejens Top maaske
er en fegte Klit, er dens Fod belt rundt taet bevoxet med
Hedelyng, uden om bvilken Ring tblger en anden af Klokke-
lyng, og udenom denne folger Star-Engen, i bvilken der
maaske slet ikke fmdes Klokkelyng eller ialtfald kun ganske lidt.

Medens den ostlige Del af Sletten saaledes endnu er en
frisk gron Natur-Eng med indstroede smaa Klitter. bvis
Naaletraekulturer endnu ere unge, er den vesliige Del ind-
tagen under direkte Kultur, gjennemskaaren af Grofter og
omdannet til Graesmarker. Aarets Hoafgrode paa disse var
allerede for storste Delen bortbrt, og de fremb0d derfor ikke
stor floristisk biteresse.

Efter bvad Plant0r Jeckel opiyste, er Fremgangsmaaden
ved Kultiveringen folgende: F0rst reguleres Jordbundens
Vandboldighed, og Jorden gjennemluftes ved Gravning af
Grofter (ved et Stigbord kan Vandholdigheden reguleres til
enbver Tid, navnlig kan ethvert Regnskyl om Sommeren ud-
nyttes, men Vanskeligbeden er naturligvis undertiden at skaffe
Vand nok): Overfladens Ujsevnbeder udjsevnes enten ved Af-
gravning eller ved Paaki0rsel af Jord, og efter at Jorden er pl0jet
og g0det, saaes der i Iste Aar Havre, 2det Aar after Havre samt
en Blanding af mange Slags Grsesfro med Klover og andre
Foderurter, bl. a. ogsaa Kommen. Vi fandt her Marker paa
meget forskjellige Alders- og Udviklingstrin, fra rene Havre-
marker til Iste, 2det og 3die Aars Graesmarker. Om disse
Markers Skeebne i Fremtiden kan der endnu ikke siges andet
sikkert end det, at bvis Naturforboldene fremkalde en lignende
Saenkning af Vandstanden som paa den nordlige Slette, vil
det gaa som med denne, om bvis Frugtbarbed for nogle
Generationer slden der gives Tradition, men som nu er et

64

fuldkomment 0de Land (se Feilberg 1. c). Ogsaa udtales det
som sikkert, at hvis de ikke stadig eftersees og g0des, og
Grundvandspejlets Stand reguleres, navnlig derved, at Af-
ledning holdes i Orden Vinter og tidligste Foraar, ville de
med Tiden vende tilbage til Natiirtilstanden og da navnlig
„springe i Lyng".

De af mig og Andre gjorte Maalinger af Vandstandens
Dybde ere, som bemeerket, kun faa og spredte, men anferes
dog til Sammenligning med ovenstaaende. I Slutningen af
Maj 1896 fandt jeg Vandet i 62 Cm Dybde paa en pl0Jet
og merglet Mark med Sandjord ; vecl Siden af var Terrsenet
en Smule hojere, Vandstanden i c. 1 M Dybde, og her var
tor Calluna-liede. M. Pedersen opgiver folgende Dybder for
Vandstanden paa nogle Lokaliteter:

NartJiecium-DroseraSleite: 30 Cm.

En Erica-Sleiie: 50 Cm.

God Klovermark ved Aalbaek: 55 Cm.

En Pors-Slette ved Gaardbogaard: 58 Cm.

En Lidmserket Klovermark paa en Dobbe ved Knasborg:
65 Cm.

Erica-SMie ved Raabjerg: 80 Cm.

En Plantago maritima v. ■pygmcea Bestand: 83 Cm.

Under en Psamma-Tue indtil over 2 M ingen kjendelig
Fugtighedstilveext. — Andre Angivelser folge sen ere.

Ved Hojen havde vi Lejlighed til at se Marterv-
grave; i de undersogte, nylig gravede Torveprover fandtes
Masser af Fleg (d, e. Blade og Rodstokke af enkimbladede
Sumpplanter) samt Fro af Bukkeblad.

Era Hojen kjorte vi ad Stranden til Grenen. Paa
den forste Del af denne Strsekning staa Klitterne ud mod
Nordvest med ret bratte, ved Havets Nedbrydning dannede
Sider, — her bortfores Land; men paa Nordsiden, omtrent
fra H0jens Fyr langs Nordstranden ud til Grenen, er det tyde-
ligt, at Nydannelsen af Klitter og Landets Tilvgext er i fuld
Gang. Man bar her dels store Stensletter eller Stenvolde, som
Havet bar opkastet (Havstokke). dels faaer man navnlig najr
Skagens Fyr elegante Exempler paa Klitdannelse, lige fra de
allerforste ganske smaa, der opstaa om en Sten, et i Land drevet
TrfBstykke, en Tangbnsk ell. lign., og op til ret betydelige. af

65

store, hvide, blodt afrundede Sandmasser dannede Klitter, i
hvilke Hjaelme og Marehalm voxe med en overordentlig
Frodighed, og hvis Plantevaext endnu vsesentlig er ind-
skraenket til disse to Arter (Tav. 1). Enkelte Steder fandtes
prsegtige Bevoxninger af den gronblaa Erynyium maritimiim
(som her kaldes „S0mandstro") og som nu stod i begyndende
Blomstring (se Tavle 2).

Desuden trseffes hist og her enlige, men undertiden
ksempemsessige Exemplarer af Cakile maritima, eller en enlig,
vidtstrakt, frisk gr0n Plet af Haliantlms peploides eller
enkelte andre Arter spredte enligt omkring. I en Klitdal
fmdes den her i Landet ellers kim ved Lokken voxende
nordiske Carex incurva; den fandtes ikke paa vor Tour,
men senere af E. Rostrup (oprindelig af Rosenvinge).

Leengere inde mod Land bliver Klitternes Plantevaext
taettere, og andre sandbindende Arter, saasom Hiiipophae o. a.,
hjaelpe med til at binde Sandet.

Betragtes Landskabet fra Fyrets Top, sees ogsaa Landets
Tilvaext tydeligt, idet et Antal lave Klitra^kker, en Slags
„Rimmer" , der ere parallele indbyrdes og med Kysten , og
mellem hvilke der ligger vandrette Sletter (dels Stensletter,
dels frisk gronne Engdrag), vise den sukcessive Flytning af
Kystlinien Isengere og laengere mod Nord og 0st. Man har
her vistnok et System af en Slags Rimmer og Dobber ligesom
det store, lajngere mod Syd vgerende, for hvilket Dr. K. J. V.
S teens tr up dog antager en anden, mere indviklet Til-
blivelsesmaade., Disse Rimmer have da altsaa en anden Op-
rindelse end de store i Retning af de herskende Vinde
liggende Klitrsekker, hvis Oprindelse samme har paavist for
faa Aar siden ').

En Del af Stranden mellem Hojen og Grenen er, som
nsevnt, dsekket med utrolige Maengder af smaa Rullestene,
paa sine Steder opkastede til hele Volde. Disse Stene siges

') Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjoben-
havn, 1894, og i: Meddelelser fra Dansk geologisk Forening, Nr. 1.

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 5

66

at vaere i Vandring langs Kysten fra Syd og Sydvest mod
Nord og Nord0st og ere paa denne Vandring drejede om
og Hj0rnet vandrede over „Grenen", som er daekket af dem,
og naaede et Stykke ned paa 0stkysten eller om man vil
Sydsiden. Det siges , at man f. Ex. har kunnet folge Vand-
ringen af en strandet Ladning Mursten ad denne Vej, hvilket
er h0jst naturligt og let at forklare ved B0lgebev8sgelsen, de
fremherskende Vinde og navnlig Strommen (Danske Lods S. 28).

Den 2den Dags Exkursion. Med Toget Kl. 7 Fm.
toge vi til Hulsig Station. Derfra vandrede vi forst en Kilo-
meter mod Nord til den store Tornbakkerimme, ved og paa
hvis Sydside der Andes Egepurrer (om dem nsermere i det
iblgende), og gik derfra langs Rimmen mod Vest hen ad
Starholm, hvor vi after besogte nogle Egepurrer samt nogle
floristisk interessante frodige Enge ; her fandtes f. Ex. Cornus
suecica, Andromeda polifolia, Carex limosa, Arnica montana.
Hen imod Kannestederne er der store Strsekninger af fugtig
Hede (E'nca-Hede). Kannestederne naaedes Kill. Her fik
vi Frokost hos Chr. Jensen Hogenhav. I den „Rende", der
f0rer ned til Havet, samledes Batrachium hederaceum^ og i
Strandklitternes mod Vest stejlt faldende Sider fik vi Lejlig-
hed til at se fortrinlige Mart0rvlag h0jt oppe i Klitten. Strand-
bredden viste et ejendommeligt, senere ngermere omtalt
Fsenomen med gr0nne Platter paa de Steder, hvor Vand-
msend vare blevne kastede op af Havel.

Mellem KKtterne er der flere mindre Stensletter. Om
selve Kannestederne er der dels t0r CaZ/wwa-Hede, dels (syd
for dem) t0rre Sandmarker, som dog ere dyrkede.

Vor ngeste Vandring gjaldt den beromte Studeli-Mile
(eller Raabjerg Mile)^), der hgger Vli Km s. f. Kannestederne.

') I Almindelighed kaldes den Raabjerg Mile, men da Generalstabens
Kort og A. P. Gaardboe (I.e. S. 15) kalde den Stude-li, er dette
formentlig det rigtige.

Forskjellen mellem Klit og Mile er, at bin er en mere eller

67

Over de magre Sandmarker, gjenneni hvilke der lober dybe,
maerkvgerdig planterige Grofter, og et tr0stesl0st Klitterrisn
naaede vi Milens vestlige Side. Her findes vandrette, fugtige
Sletter, som endnu ere ganske plantel0se; de ere aabenbart
fremkomne derved, at Sandet for ikke lainge siden er blaest
bort, 0ster paa, ind over Milen og blaest bort lige ned til den
Dybde, i hvilken Fugtigheden er stserk nok til stadig at holde
Sandet vaadt og binde det. Ved Gravning fandt vi ogsaa,
at Grundvandet laa i c. 50 Cm Dybde; dette Maal angiver
altsaa Vandets kapillsere Stigningshojde paa dette Sted; be-
mserkes maa dog, at det i iissedvanlig lang Tid havde vgeret
Torke og stille Vejr, hvilke Faktorer utvivlsomt ville ind-
virke paa Maigtigheden af Sandlaget over Grundvandet (10.
August fandt M. Pedersen 53 Cm paa de samme Lokaliteter).
Vandet var velsmagende og friskt. Naar disse Sandflader
ere aldeles plantel0se, maa Grunden vsere den, at de endnu
ere saa unge; Planterne have ikke faaet Tid til at ind-
vandre.

Vejret var stille og varmt, og der var ikke Spor af
Sandflugt paa Milen. Den avancerer efter Sigende og efter
et l0st Skj0n gjennemsnitlig c. 8 M (12 Alen) aarligt mod
0st, og skifter — hvad der er sikkert nok — uafbrudt Form
paa sin 0stlige Side. Dele af det midterste Parti avan-
cerede, efter Overklitfoged Dahlerups Angivelse, omtrent
et' Par Hundrede Alen paa een Gang i en stserk Storm.
Hseldningsforholdene ere som paa en typisk Klit, nemlig ringe
mod Vest (c. 5°), stserke mod 0st; vi fandt her ved Maaling
23—30°, hvilket ogsaa er det normale^). (Se Tavle 3.)

mindre bevoxet, denne en ganske planters Sandhoj. De fleste
Miler ere tillige meget mtegtige Sandbanker. Efter P. Gaardboe
kommer Navnet ^Mile" af det oldnordiske Melur, som netop be-
tyder Sandbanke, Banke af lost Sand.
^) Jvfr. Forchhammer i „Almenfattelige Afhandlinger" ; ogsaa „Dan-
marks Statistik" ved Falbe Hansen og Scharling, I, S. 139. Warming,
Botaniske Exkursioner 2, De psammofile Formationer i Danmark
(Videnskabelige Meddelelser fra Naturhistor. Forening, 1891, S. 165).

5*

68

Det viste sig, at det l0se Sand paa Klittens Top kun
havde c. 10 Cm Dybde; under dette Lag var Sandet fugtigt,
k0ligere og sammenhsengende. I 8 Cm Dybde fandtes
Varmen at vsere. 28° C, i 10 Cm 26—27°, medens Luften i
Skyggen var 21° (frisk Luftning fra Vest). Andre Steder,
hvor Blaest nylig har foget Sandet sammen, ligger det fugtige
Sand selvf0lgelig dybere. Til Grundvandet vil der naturligvis
vgere en Afstand af hele Klittens H0Jde, hvilken vel omtrent
er 70 Fod (c. 20 M)^), og formodentlig en halv Meter til
(se ovenfor: Grmidvandstanden ved Foden).

Efter Dr. K. J. V. S t e e n s t r u p tager den nu af i H0jde,
fordi de vest og ost for den liggende Klitter, fra hvilke den
tidligere nseredes, nu ere dgempede; den skal i en halv Snes
Aar vsere bleven en Del lavere-). Arealet af den hele Mile
er det vanskeligi at angive bestemt; Steenstrup anslaaer den
til en Leengde af 1500 Al. (1000 M) og en Bredde af i det
H0jeste 7--800 Alen (c. 500 M).

Vi tilbragte en lang Tid med at undersoge den inter-
essante Plantevaext i og omkring S0erne, som ligge sydvest
for Milen. Disse ere ret store, men meget lave; man vader
med Lethed gjennem dem, ialtfaldt som Vandstanden var
for Tiden; om Vinter og Vaar er den naturligvis h0jere,
hvad Breddernes Udseende ogsaa viste. Bunden og Bredderne
ere selvfolgelig Sand, men der har dog enkelte Steder kunnet
samle sig Dynd, f. Ex. i den vestlige Side, hvilket aabenbart
staaer i Forbindelse med, at vestlige Vinde ere de herskende
og maaske ogsaa de staerkeste. Plantevaexten vil blive om-
talt senere. Desuden fmdes her store Strsekninger med den
i Klitdale almindelige, lave, frisk gronne Plantevaext, sammen-

^) Generalstabens Maalebordsblad har paa Toppen en lille Kurve
maerket 130', Sletten ved Foden gaar mellem 50—60'; altsaa er
selve Milen c. 70'.

^) Efter Steenstrups Nivellement synes Toppen at vaere aftaget 6,5 Fod
i c. 8 Aar.

69

sat for en stor Del af Salix repens og mange smukt
blomstrende Urter (se Tavle 4).

Efter afsluttede Unders0gelser vandrede vi mod Sydost
ad Aalbsek til; ferst gjennem et vidtstrakt Klitterrsen, i
hvilket jeg i Maj iagttog interessante rene Bevoxninger (Be-
stande) af Eriophorwn angnstifolium paa Sandbund med en
Grundvandsdybde af 32—35—40 Cm (mellem Eriophorum,
hvis hvide Hoveder ngesten gave Lokaliteterne Udseende af
at vsere snedaekkede, voxede enkelte Exemplarer af Foten-
tiUa argentea, Pedicularis palustris , Carex GoodenougJm,
Equisettim limosum, Sagina procumbens, Drosera rotund if oil a).
Efter at vaere komne ud gjennem dette Klitterroen, forbi
Lodskovvad Mile, forte vor Vej os over dyrket, fladt Land
med en Del uopdyrkede Pletter af PoTS-Erica-HeQle , hvor
der var rigeligt af Bhynchospora alba og fusca, forbi en Ege-
purre ved Lodskovvad, der bes0gtes flygtigt, og vi endte
derpaa i Aalbsek Kro, hvorfra vi efter et 2—3 Timers Hvil
kjorte til Skagen.

Den 3die Exkursion foretoges den 15de Juli til-
vogns fra Aalbsek Kro til Tversted Plantage og Gaardbo-
gaard, „Danmarks nyeste og nordligste Herregaard, samt til-
lige en af de sraukkeste". Touren lededes af Overklitfoged
D abler up og Godsejer Jorgen La r sen til Gaardbogaard.
Forst gjordes der Holdt ved Raabjerg So, derefter ved
Skivern; gjennem Klitterrsen vandrede vi derefter til og
gjennem Tversted Plantage , hvis interessanteste Partier
forevistes af Hr. Dahlerup (de omtales senere), og sluttelig
kjortes til Gaardbogaard, hvor vi overordentlig gjsestfrit mod-
toges og bevsertedes af Godsejer Larsen og Familie. Tiden
mellem Frokost og Middag benyttedes til at kaste et Blik
paa den store Bedrift, som her er opstaaet, samt paa Plante-
vaexten i 'den udtorrede So, og paa Stensletterne ost for
Gaarden. Om Soens fordums Storrelse og Historie henvises
til Peter Gaardboes Meddelelser 1. c. navnlig S. 125, 263, 299.

70

Hermed endte Exkursionen. Om Aftenen tog nogle af
Deltagerne fra Aalbaek til Skagen for at deltage i Botanisk
Forenings paafolgende Exkursion, medens de fleste droge syd-
paa, enten hjem eller til det biologiske Kiirsus i Frederikshavn.

II. •
Plautevaexten i den iindersogte Egu.

Ved de i det foregaaende skizzerede Vandringer paa
Jyllands Nordspids havde vi gjort Bekjendtskab med en af
Danmarks i botanisk og landskabelig Henseende interessanteste
Egne ; en Maengde af de for Vestjylland ejendommelige Plante-
arter havde vi faaet Lejlighed til at, se, og paa Plantevsextens
Fordeling i det Store og Hele samt Afheengighed af de ydre
Vilkaar, navnlig Vandstandsforholdene , havde vi faaet en
Rsekke oplysende Exempler. Det er selvf0lgelig vanskeligt
allerede nu, efter en i det Hele saa utilstraekkelig Under-
S0gelse, som denne Egn har veeret Gjenstand for, at give en
Fremstilling af dens Vegetationsforhold. Naar jeg ikke desto
mindre forsoger dette, skeer det i det Haab, at der derved
maa dannes et Grundlag til Lettelse for senere Studier.

Jeg begynder med det, der ifolge Landets Oprindelse
maa ansees for at vsere det oprindelige Udgangspimkt for
det Hele — nemlig San det og dets f0rste Plantevsext, og
gaaer derfra Skridt for Skridt til de yngre Dannelser, de
som maa antages opstaaede paa Grundlag af andre, uden at
det selvfolgelig er muligt at folge en straeng kronologisk
Orden.

1. Sandstranden

er Landets alleryderste Bselte. Til den maa ikke blot hen-
regnes den Strandbred, der er dannet af fmt Sand, men
ogsaa den, som bestaar af Smaa-Sten, altsaa ogsaa de Sten-
braemmer og Stenvolde, der kante Landet mod Skagerak og
Kattegat.

71

Dette Beelte er yderst plantefattigt og tillige fattigt paa
Gjenstande, der kunne vaekke Naturforskerens Interesse.
AUeiyderst, hvor Havet jsevnlig gaaer op, er der slet ingen
Vegetation. Lidt fra Bredden viser Sandet sig paa mange
Steder, maaske ved nsermere [Jnders0gelse overall, gront,
naar man fjerner et allereverste, meget tyndt Lag. Det er
det samme Faenomen, som findes omtalt i Beretningen for
Exkm'sionen 1893, S. G6 og 81, og Planterne ere formodentlig
tildels de samme. I Sandet fra Grenen har Dr. Kolderup
Piosenvinge fimdet en Chlamydomonas i stor Msengde, der
ikke fandtes 1893; denne Sandflora, som jeg ogsaa har seet
f. Ex. ved L0nstrup, fortjener aabenbart en nojere Under-
S0gelse. Jeg har bemserket dette gronne Sand lige fra
Grenen og ned til Kannestederne. Paa en ejendommelig
Maade traeder den gronne Farve for Dagen paa Steder, hvor
Havet har kastet Vandmsend op , hvad der viste sig tydeligt
ved Kannestederne. Hver Vandmands Plads var tydeligt
tegnet i den jsevne gullige Sandflade ved en gronlig skive-
formet Figm-, i hvilken dens firdelte Fordojelseshule tydeligt
tegnede sig, og som tillige var ganske ujsevn, som om Sandet
var oprodet af en Mcengde meget smaa Dyr. Fra Skiven
strakte sig altid en i Bredde aftagende, indtil V2 M lang
Stribe ud mod Havet, og Bredden af denne Stribe var inde
ved Skiven omtrent dennes, men udad tog den jaevnt af;
denne Stribes Udseende er ganske den samme som selve
Skivens; den stammer formodentlig fra Vandmandens Fang-
arme og andre nedhaengende Dele. Lektor Johannsen for-
moder, at denne Oprodning af Sandet skyldes Tanglopper,
da han efter Solnedgang ofte har seet Myriader af disse
Dyr omkring de dode Vandmsend. Ved denne Oprodning af
Sandet skiilde da det gronne Lag kommer tilsyne. Maaske
har det, som Ravn bema^rkede, ogsaa nogen Betydning, at
Sandet under Vandmanden holdes fugtigt lige til Overfladen,
saa at Algerne kunne trives lige saa langt.

Lidt laengere fra Havet, hvor den dagligt, periodisk ind-

72

traedende Flod ikke naaer op, findes en og anden Strand-
plante navnlig Cakile maritima og Halkmthus peploides.
Agroptjrum junceum synes sjseldnere end paa Jyllands Syd-
vestkyst, hvilket rimeligvis staaer i Forbindelse med, at der
ingen Nydannelse af Klitter finder Sted undtagen Isengst
i Nord.

2. Den levende (hvide) Klit.

Det er, som ovenfor nsevnt, navnlig ved Skagens Nord-
strand, at nye Klitter fodes, og at man kan se de afrundede
bl0de Forraer, i hvilke det fygende hvide Sand lejrer sig om
Hjselmens og Marehalmens Tuer (Tav. 1, 2). Om Klittens Op-
rindelse og Vsext og Planternes Vaext med Sandflugten henvises
til min Afhandling om de psamrnofile Formationer. Her
iagttoges intet Nyt, heller ingen sjseldne Planter. Foruden
de to nsevnte, der her voxe med umaadelig Frodighed, fmdes
her folgende:

Sonchus arvensis; Halianthiis peploides^ der gaaer h0jt
op i Klitterne og endog ned paa Laiidsiden af dem; Eri/n-
gium maritimum, i stor Msengde (se Tavle 2); Lathyrus
marifinms, Nordstranden og 0st for Kirkemilen ved Havet.
Disse Planters Naturhistorie er mere eller mindre omstaende-
ligt omtalt af mig i „psammofile Formationer". Her skal kun
tilfojes et Par Bemeerkninger om Lathyrus maritimus. De
vidt oml0bende og rigt forgrenede Jordstsengler ere hvide og
ret tykke, indtil den hageformet ombojede Spids, hvor de
(som i0vrigt maaske alle de Jordsta^ngler, der have nuterende
Spids) pludselig blive tynde. R0dderne hsenge fulde af Sand
paa de haarbserende Dele. De overjordiske Dele ere blaa-
gr0nne, aabenbart voxdsekkede.

. Om Studeli-Mile fmdes lignende ganske unge Klitdannelser
med en yderst frodig Vegetation af Hjeelme og Mare halm,
men de naevnte Strandplanter fmdes dog nseppe her. Paa
saadanne Steder har man Lejlighed til, ved nogen Gravning,
at se Hjselmens {Psanima arenm-id's) elegante Udlobere og

73

H

60

74

underjordiske Forgreningsforhold. Jeg har omtalt dens Skud-
bygning m. in. I.e. S. 169— 70, men da der ingen Billeder
existerer af den, og da Arten har en saa stor 0konomisk og
naturhistorisk Interesse, vil jeg meddele saadanne (Fig. 1).

De vandrette, straktleddede og med Lavblade besatte
Jordstaengler af Psamnia sees i A^ hvor Spidsen af Skuddet
b0Jer opad og vil gaa over i en overjordisk, assimilerende Del ;
B er Enden af samme Skud, mindre formindsket. Stsengel-
leddene blive indtil 12 — 13 Cm lange, men de fleste ere vel i
Regelen 6 — 8 Cm. Et Lavblad er afbildet i i'', seet fra Inder-
siden; dels Skedehinde ved Siden af. Af Sideskuddene i A
blive nogle til korte Udbbere, for de boje op og voxe op over
Jorden, andre boje saa at sige strax opad og danne et over-
jordisk, med Lovblade udstyret Skud (//), hvis Msegtighed
foroges ved de hurtigt i Tueform udviklede Sideskud (ill).
Figuren viser tillige de fra Bladfaestene udgaaende lange
Rodder, med deres talrige korte Sidegrene; at de som unge
ere daekkede med et Sandhylster viser B. E forestiller et
Bladfaeste af en Udlober med Axelknoppen og med to Rod-
der, den ene paa Oversiden (o), den anden (storre) paa Un-
dersiden {u). Ligeledes viser D et Bladfseste med tre Rod-
der. Rodderne udgaa lige over Bladfsestet , og gjennem-
bryde Bladgrundene; de kunne voxe opad foruden til alle
andre Sider, navnlig nedad (Rodderne blive c. 3 Mm tykke,
have et hvidt, tyndvsegget Barkparenkym , der optager 2/3
af Tykkelsen; indenfor det folger en meget tykvsegget En-
dodermis, og indenfor den en flerlaget tyk Skede af tyk-
vseggede, forvedede Geller som omslutte det ledende Vsev.
Sivsevet er ikke meget tydeligt). Fig. 1 C er et andet Skud,
hvis Ende /, hgeledes bojer opad, og som paa sin kort-
leddede Del strax danner Sideskud (/i); det ene, der stottes
af Blad d, er urigtigt mserket 7; det andet stottes af Blad e\
hvorpaa folge Bladene /", g, h, hvilke to sidste sammen-
ruUede danne den spidse Skudende. Dele af Lovblade med
Skedehinden sees i G. Det er bekjendt, at Skederne som
hos Tagror vrides saaledes ved Vindens Pres paa Pladerne,
at disse drejes bort fra Vinden.

Til de Planter, som hurtigt optraede i det lose Sand og
kraftigst voxer netop der, hvor dette fyger sammen, horer
ogsaa Graariset {SciUx repens). Man seer navnlig ved
Studeli-Mile store Strsekninger , mest dog flade, paa hvilke
der er en sserdeles frodig Vegetation af denne Plante.
Grenene staa mere eller mindre opret og naa ^,'2 M Hojde,

75

og de S0lvaarede Blade ere ogsaa rettede opad — det samnie
Fgenomen, som kjendes fra mange Torhedsplanter. Naar
disse naevnte tre Arter voxe saa frodigt netop i det lose,
ny.ig hidf0gne Sand, maa Grunden formodentlig s0ges i den
Fugtighed, som Sandet indeholder, og deri, at de saa villigt
danne Rodder fra de begravede Dele.

Skjont Salix repens ikke naer formaaer at danne Klitter
i den Grad som de to Graesser, navnlig Hjaelmen, trceffer
man dog af og til Klitter, der ere dannede omtrent alene af
denne Art. Saaledes fmdes ved Kirkemilen en Klit af folgendo
Dimensioner : den er nsesten kredsrund og c. 25 M i Omkreds,
7 — 8 M i Tvsermaal og omtrent 1—1 V4 M hoj. Den er
naesten alene bevoxet med Pil, men desuden fandtes (i Maj
Maaned) enkelte Tuer af Hjaelme og nogle ganske faa Exem-
plarer af Viola tricolor, Weingcertneria canescens, Hieraciuni
umhellatum og Anthi/llis Vulneraria. M. Pedersen bar med-
delt mig, at op gjennem en Klit, hvis Halvdel var blsest ned,
og som var dannet af Salix repens, gik der en Rod eller
Stamme, der var saa tyk som et Haandled, og af hvilken
alia Skud holdtes fast; det Hele var aabenbart een Plante.
Foroven havde den et Tvoersnit af 3 — 4 M. Dens Overflade
var daekket af unge Langskud af den ssedvanlige kraftige
Form, som Planten frembringer, naar den staaer i Sandflugt.
Fra de i Jorden vserende Skiiddele udgik en Maengde fine
Rodder. Et andet Sted i Skagens Omegn bar jeg seet en
lille Klit, der var dannet af Salix og Empetrum i Forening.

3. De dgempede Klitter.

Klitsandets Flugt hindres efterhaanden af de ntevnte
Greesser og andre Planter, som fange Sandet mellem sig, og
skaffe Ro tilveje, saa at andre Arter, der ikke kunne taale
at daekkes af Sand, formaa at voxe op mellem dem. Klitten
bliver tilsidst belt tset bevoxet, en saakaldt „Graa Klit",
hvis triste, brungraa eller gulgraa Farve naesten er ens Vinter
og Sommer, om Vinteren kun en lille Smule morkere (naermere

76

i „Psammofile Formationer" ; i Fanoexkiirsionen er der Billede
af en graa Klit). Om Skagen ere Klitterne i det Hele ved
Klitvsesenets Omsorg dsempede, og mange ere kunstigt til-
plantede med Hjselme. Ofte g,J0res Begyndelsen til Klittens
Dsempning med en Betegning af Lyng, hvilket giver den
dsempede Flade et ejendommeligt, sortegraat og trist Ud-
seende. Mellem Lyngen plantes senere Hjselme. Klitterne i
den her omtalte Del af Danmark fortjene dog kun for en
ringe Del Navn af „graa" Klitter; dertil er Bevoxningen ikke
tset nok, og Sandbunden alt for meget blottet, saa at Klitten
let rives op af Vinden.

J eg bar anf. St. skildret den Vegetation, som f0rst ind-
finder sig, naar Hjselmen og de andre kraftige Sanddsempere
have forberedt Grunden, og skal derfor ikke her komme
nsermere ind derpaa. Kun nogle enkelte Punkter fortjene at
omtales.

Af Lovsporeplanterne er der jo en Del Mosser, som
spille en mere eller mindre vigtig Rolle ved Sanddsempningen.
Til de bedste here Poh/trichum-Arierne ; om Skagen synes
F. piliferum at vsere almindeligere end P. juniperinum;
rundt om seer man dens sortebrune Skudender i Sandover-
fladen fjsernede 1 — 2 Cm fra hverandre, men. den Bund, der
er dsekket af en saadan Polytrichum-Vegeiaiion, er meget
fast at traede paa, og Sandet er sammenbundet af Rhizoiderne
til 3 Cm Dybde, saa at det med en Spade lader sig Mte i
store sammenhsengende Plader. Nsest Polt/trichum -Avierne
maa Tortula ruralis nsevnes som en god Sandbinder; det er
naturligvis, som hos de andre Mosser, de talrige fra Stsenglerne
udspringende Rhizoider, der haefte Sandet fast til sig, saa at
Mosskuddene kunne treekkes op af Sandet med et tykt Sand-
hylster om sig (se Fig. 2). Mindre vserdifuld er Grimmia
canescens og var. ericoides, der ganske vist voxer paa lignende
Maade som Tortula og Polytrichum, men som er tilb0jelig
til at lave Puder, der gjerne ere temmelig l0se og ligge
overligt i Sandet ; Tuen falder sammen, naar Sandet er tart.

77

J#i^#5

f#P#

Fia:. 2.

Arter som den gulgronne Dicranum

scoparium og den redbrune Cera-

todon purpureus binde vel Sandet

godt, og danne et tcet og fast

Dsekke, men optrpede i for ringe

Udstraekning til at faa stor Be-

tydning. Dicranum -TuQvnQ ere

efter M. Pedersen altid meget fug-

tige; de faa derfor snarest Be-

. - . -r-, T 1 P 1 ^, en lille Bevoxning af Tor-

tydning som Forbbere for andre ^ula ruralis, og B, et enkelt.

Plantpr Rnrhiiln sniller en nbe- af Sandet opgravet Skud : alt
riantei. mirouia s^mei en uue j nat. Stonelse og i tort Vejr.

tvdelig RoUe, og trives kun mellem hvorfor Bladene ere opad-

rettede og ta^t samlede (Lon-
anden Vegetation, f. Ex. Lyng og strup, 1895; E. W.).

Grses. (Tildels efter M. Pedersen).

Laverne spille forst og fremmest en Rolle ved den

Tone, hvormed de farve Klitten; den sortebrune Cornicularia

aculeata fmdes ofte i stor Mgengde, men den ligger meget

lost paa Sandet og maa meget let kunne rives los af Vinden.

Rensdyrlav farver Klitten hvidgraa og er ret almindelig, men

sjeelden eller aldrig i saadanne store, udstrakte Masser, som

man andensteds kan se, navnlig paa Heder ; ogsaa den ligger

l0st og maa let kunne rives op. Laverne bidrage vistnok til

at kvgele Hjeelmen uden i nogen Maade at kunne erstatte

denne. Som Humusdannere synes de at have mest Be-

tydning. Stereocaulon og andre Arter synes sjseldnere. De

i „Psammof. Form." S. 185 og Exkursionsberetn. 1893 S. 81

omtalte graa Sandhoje fandtes flere Steder meget alminde-

ligt. Som Sanddaempere kunne Laverne ingen Rolle spille.

Floraen paa dsempede Klitter.

Filicinse: Polypodium vulgar e.

Gr amine se: Psanima arenaria, Elymus arenarius, Festuca
rubra (haaret Var.), Weinga'rtneria canescens , Koeleria
glauca, Phleuni arenarium, Calamagrostis Epigejos^ Agro-
stis alha, Nardus strictus.

Cyperacese: Carex arenaria.

78

Orchidaceae: PlatantJiera solstitialis kan findes her^).

Salicaceae: Salix repens.

Leguminosse: Anthyllis vulneraria, Lotus corniculatus.

Ranunculacese: Tlialictrum minus.

Elseagnacese: Hippophae rhamnoides (Nordstrand, Kirke-
ruinen, Kannestederne, Skivern). Ved Spirbakken mellem
Kannestederne og Hejen findes ret anselige Krat af den,
ifolge Overklitfoged Dahlerup. Formodentlig ere de ikke
saa store og tsette som f. Ex. ved Lonstrup.

Rosacese: Rosa pimpinelUfoUa, canina og mollis.

Umbellatse: Pimpinella Saxifraga og var. disseda.

V i 1 a c e 86 : Viola tricolor., i Maengde ; V. canina., ofte pletvis
i mange Exemplarer, hidrorende (efter Raunkiser) fra
Knopdannelse paa R0dderne.

Labi at 96: Thymus SerpijUum.

R u b i a c e 86 : Galium verum.

G a m p a n u 1 a c e 86 : Jasione montana, Campanula rottmdifolia.

G m p o s i 1 86 : Hieraciuni umhellatum , H. Pilosella , Sofichus
arvensis , Hypochoeris radicata , Taraxacum officinale og
phymatocarjjum^), [Leontodon autumnale)., Filago minima.,
Carlina vulgaris.

Morfologiske og biologiske Optegnelser
om nogle af de n86vnte Planter:

Koeleria glauca (Schk.) (se „Psammof. Form," S. 188
— 189). Dette Grses trseffes hverken i meget levende Klit
eller i meget tset bevoxet, men hvor Klitten er daekket af
en meget aaben og lav Vegetation, mellem hvilken Sand-
bunden stikker frem, er dens Yndlingsplads. Den er en ud-
praeget Xerofyt, hvis Skud med de oprette, blaagronne Blade
ere tueformet samlede paa en kort, nsermest vandret Rod-

^) Det forljener at bemserkes, at jeg i 1895 fandt Hermmium Monor-
chis flere Gange paa gammel Sandflugtsbund ved L0nstrup (Rubjerg
Knude). I Klitter ved denne voxer ogsaa Phallus impudicus.

-) Bladene i Rosetten af denne, Hypochoeris og Plantago media findes
hyppigst pressede fast ned mod Sandbunden. Man maa slutte, at
dette er aktivt. fordi Bladene krumme sig stferkt tilbage, naar en
Roset tages op. Det samme kjendes i evrigt ogsaa fra andre Roset-
planter (f. Fx. Pinguicula vulgaris).

79

stok (Fig. 3 A). Ved
Grunden ere de tget
indpakkede i gamle,
mere eller mindre op-
traevlede Bladskeder,
som ere forholdsvis
store (Fig. B), og dette
maa formentlig danne
et godt Vaern mod
de levende Deles for
stserke Opvarmning og

Transpiration (den

horer til Tunikat-

grsesserne). Det Sand,

i hvilket den findes

begravet , kan for
Folelsen vaere meget
varmt og t0rt. Dens
Rodder ere altid taet

omgivne af et fasthseftet Sandlag (se Fig.). Bladenes Bygning
er omtalt og afblldet anf. St. S. 189. Dens unge Blomster-
stande fandtes i Maj Maaned indhyllede i lignende, store
Skeder som Weingcertnerici's (der er afbildet „Psam. Form."
S, 186 og 187) og selve Fsamma's.

Nardus strictus L. Skudbygning og Forgrening samt
Bladbygning ere omtalte af Irmisch (Bot. Ztg. 1855, S.41) og af
migi „Psam. Form." S. 188—189. Jeg bar truffet den i Skagens
Klitter begravet i Sand og voxende paa en saadan Maade,
at jeg maa antage, at den bar en svag Evne til at arbejde
sig op gjennem det tilforte overdaekkende Sandlag. Hosstaa--
ende Figm- 4, udfort efter Fotografi af Gand. Borgesen, viser
den Maade, hvorpaa Skuddene paa Rhizomet stige stedse
hojere og hojere op, saa at det bele Skudkomplex bliver
skraat eller krummet (Prseparatet er dog stillet en Sraule
sksevt).

Fig. 3. Koeleria qlauca (nfeppe Vi).
JS, et Blad (Ki.Juli.) (E. W.).

80

Fig. 4. Nardus strictus.
(Fot. af F. Borgesen).

Fig. 5. Carex arenaria. Vi. (E.W.)

81

Carex arenaria L. Skjont dens Skudbygning og Voxe-
maade ere omtalte og afbildede baade af Andre og af mig
selv (se „Psammof. Format."), vil jeg dog her tilfoje en lille
Figur til nsermere Illustration af Roddernes Forhold. Den
(Fig. 5) viser et Stykke af et Rhizom ; Skuddet / b0jer opad,
men er meget svagt i den opad voxende Del, og II fort-
ssetter som ssedvanlig sympodialt. De to forskjellige Slags
Rodder vise tydelig deres Modsaetning: de tykke, kraftige,
dybtgaaende Rodder, som udspringe ved Skudgrsenserne, have
yderst faa og korte Rodhaar, og naesten ingen Sandkorn
hsefte ved dem; de gaa kun lodret nedad. De tynde og
korte Rodder, der kunne komme til Udvikling ved alle Blad-
fsestene, faa tidlig mange, korte Sidegrene og mange Rod-
haar, der binde Sandkorn; de udgaa til alle Sider, ogsaa
opad, ere aabenbart slet ikke
geotropiske ; den Anskuelse, som
J oh. Erikson udtalte herom
og Areschoug tiltraadte (se:
Warming, Bot.Exkurs., 3 ; Skarrid-
So; „Videnskab. Meddel." 1897),
er nseppe rigtig.

Som Exempler paa, at ogsaa

andre af de paa dsempet Klit

optrsedende Arter have Evne

til at arbejde sig op gjennem

dsekkende Sand, men i langt

ringere Grad end Hjselme og

Marehalm, kan henvises til Viola

tricolor og Lotus corniculatus, af

hvilke Afbildninger her tilfojes:

Paa Billedet af den forste (Fig. 6)

ere Lovbladene efter Kimbladene

{Kot) maerkede 1, 2, 3, ... 8 ; de

nederste ere gaaede til Grmide. „. „ „.,,.,

° ■ Fig. 6. Viola tricolor

Deres Axelskiid ere mere eller i Flyvesand (Vi). 15. Juli.

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 6

82

mindre etiolerede og forsynede med Lavblade nsesten indtil
naer Spidsen, hvor Lyset tillader en normal Udvikling og
hvor gr0nlige eller r0dlige Farver optrsede (det skraverede).
Jeg har oftere seet Exemplarer af V. tricolor, der havde

Fig. 8. Sedum acre (Vi).

De smaa, m0rke Partier

paa R0dderne ere de om-

talte knippestillede Dvserg-

rodder.

Fig. 7. Lotus corniculatus i Flyvesand (Vi). (E. W.).

blomstret uden derpaa at do, og som blomstrede paa ny,
eller som havde visnede Dele, der aabenbart stammede fra
det foregaaende Aar^).

') Se ogsaa Raunkiasr „Vesterliavets Ost- og Sydkysts Vegetation",
1889, S.350, og Warming, .Psammof. Form." II, S. 193.

83

Lotus viser tydeligt (Fig. 7) , hvorledes Sandet har lagt
sig h0jere og h0jere op oni de, ogsaa unaturligt langstrakte
Skiid; ved I ender Iste Axesystem, ved II det 2det, og III
er unge Skud, som naa op over Sandoverfladen {T—T).

Seduni acre optrseder ofte paa Sandbund, paa dsempede
Klitter og paa Sandmark. Ofte sees da kun Skudspidserne
over Sandet som rodfarvede smaa Legemer med tset taglagte
Blade. Jeg har tidligere („Psammof. Form." S. 183) omtalt
de ejendommelige smaa Dvsergrodder , der findes knippe-
stillede paa dens Rodsystem. Siden hin Publikation har jeg
ikke haft Lejlighed til at undersoge Forholdet naermere, men
for yderligere at henlede Opmserksomheden paa disse, alminde-
ligt forekommende Rodder, hidssettes en Afblldning af en
Klitplante med dens Rodder. I ovrigt haaber jeg, at en
yngre Botaniker vil bringe de af ham paabegyndte udviklings-
historiske Undersogelser af dem til Afsliitning,

4. Stensletterne.

Ovenfor omtaltes nogle af de Stensletter, der findes i
denne Egn, og som have undertiden endog ret betydelig Ud-
strsekning. Biilede af en ved Gaardbogaard vgerende findes
i „Psam. Form," S. 168 (efter Fotografi af Hr. Jorgen Larsen).
De ere vandrette Flader, hvi^ Sand taet dsekkes af iitallige,
mere eller mindre flade og skiveformede Rullestene, med i
Regelen et Tvaersnit af 1— 10 Cm. Disse Sten stamme sikkert
fra gamle Stranddannelser , der ligge hsevede hojt over det
nuvserende Hav; Sandet er nu blsest bort, og Stenene ere
blevne liggende tilbage^). Grundvandet staaer dybere end
f. Ex. paa nserliggende Porssletter , og Vegetationen er over-
ordentlig fattig, tor og forkroblet. Hist og her staaer en
enlig Tue af Armeria vulgaris eller af Weingcertneria canescens,

1) De omtales af N. Juel i Kroyers Tidsskr., B. 2, S. 74 ff. (Samme
har ogsaa skrevet „Naturbema3rkninger over Jyllands nordligste
Odde" i Tidsskr. f. Naturvidensk. Nr. 15), og fremdeles i samme
Tidsskrift S. 511 af Jap. Steenstrup.

6*

84

eller et Exemplar af Hieracium umbellatum: en vantreven,
blomsterl0s Tue af Fsanima bar maaske ogsaa fundet en
Plads, og i Nserheden af Gaardbogaards Plantage saaes
endog en lille selvsaaet Bjsergfyr paa faa Centimetres H0jde.
Hvad der er mserkeligst ved disse Stensletter, er de
sorte Skorpelikener, som yderst ahiiindelig fmdes paa
Stenene, og af hvilke navnlig en arktisk, her i Landet ellers
sJEelden Art, er hyppig : Lecidea diduce?is Nyl. (L. auriculata
Th. Fr. var, diducens (Nyl.) Th. Fr.). Her fandtes desuden :
RJiizocarpon reductum Th. Fr. (if0lge ham ikke forskjellig
fra Rh. obscurum), Acarospora fuscata var. riifescens Tm-n.,
BuelUa stellulata (Tayl.) Branth et Rostr. og Buellia spuria
Th. Fr. ^). De Stene, som Laverne voxe paa, ere altid mere
eller mindre skore og forvitrede; de braekkes let itu og ere
gjennemvoxede af Thallus.

5. S a n d m a r k e r,

Fra den med Hjselme daempede Klits Plantevsext er der
ikke noget stort Spring til den, der voxer paa de flade Sand-
marker, som findes f. Ex. syd for Kannestederne og mang-
foldige andre Steder, Disse Marker ere dog efter min Op-
fattelse overalt vaesentlig Kulturprodukter ; de have for
kortere eller Isengere Tid siden vseret Agerland, hvad Ager-
rener ofte vise, og ligge nu hen, oftest kun benyttede til
Grsesning for Faar. Formodentlig blive de derved hindrede
fra at „ springe i Lyng" , men om de overlades belt til sig
selv, ville de utvivlsomt for eller senere vende tilbage til,
hvad de tidligere, ialtfald delvis, vistnok have vseret, nemlig
tor Lynghede.

Plantevsexten er lige saa udpraeget T0rhedsvegetation
som paa Klitterne, men Floraen er tildels forskjellig. Vege-
tationen kan veere saa tset, at Bmiden ikke sees, men den

1) AUe Bestemmelser velvilligst bes0rgede af Pastor Deichmann
Bi'anth.

85

er overordentlig lav ; Skosaalen bliver i t0rt Vejr snart poleret
glat af den, saa Foden glider, og Gangen bliver besvserlig.

Her findes navnlig f0lgende Arter:

Gram in 696. Weimjoertneria canescens , der her er langt
hyppigere end i Klitterne og nsesten kan danne Bestande;
Festuca ovina og rubra; Agrostis vulgaris^ der er yderst
almindelig; Airopsis prcecox, ligeledes meget almindelig, og
imdertiden nsesten bestanddannende ; A. caryophyllea^ noget
sjseldnere; Bromus mollis; Phleum arenarium; Antlio-
xanfhum.

Gyperacese. Carex arenaria (den har ikke sit rette Hjem her).

Caryophyllacese. Lepigomim ruhrum; Spergula arvensis;
Scleranthus annuus og perennis; Cerastium semidecandrum.

Gruciferse. Teesdalia midicauUs, meget aim; i Maj i
Blomst, i Juli med Frugt; Draha verna; Arahis Thaliana.

Papilionaceee. Trifolium arvense, midertiden nsesten be-
standdannende og tonegivende; Lotus corniculatus; An-
thyllis vulneraria.

Polygonacese. Rumex Acetosella (i saadan Msengde mider-
tiden, at Marken rodmer).

Umbelliferae. Pimpinella Saxifraga, isser var. dissecti folia.

Violaceae. Viola tricolor imdertiden i saadan Msengde, at

Marken sees violet i lange Afstande ; V. canina.
Gampanulaceae. Jasione montana ; Campamda rotundifolia.
Gompo sitae. Hieracium Filosella; H. umbellatum; Filago

minima; Erigeron acre; Taraxacum erythrospermum ;

Antennaria dioica; Hypochceris radicata, og sJ8elden H.

niaculata.
Plumb agin acese. Arineria vulgaris, baade i glatte og i

staerkt haarede Varieteter.
Plantaginacese. Plantago lanceolata.
Rubiacese. Galium verum. ■

Mange Steder er Calluna i Fremrykning og har skudt
isolerede Forposter ind paa Sandmarken.

Dernaest udfylde mange Mosser Bunden mellem disse
Urter, navnlig Hypnaceer, Ceratodon og Folijtrichum.

6. Tor Lynghede.
Den torre Lynghede er en Ca//?ma-Hede , fra hvilken
Erica er udelukket. Calluna vulgaris har jeg nsermere om-
talt i „Psam. Form." S. 196 og i „Plantesamfmid« S. 202.
Den er kraftigst paa nyt Terrsen, og den voxer godt i ren
Sandbimd; men eftersom Lyngskjolden tiltager i Tykkelse,

86

aftager dens Frodighed, og den er paa mange af disse magre,
t0rre Heder overordentlig lav og trykket ; tildels er vel ogsaa
Bundens oprindelige store Magerhed en Grund hertil. Mellem
dens Tuer fmdes navnlig Empetrum nigrum indblandet, hist
og her en Ene og saa forresten Sandmarks-Arter, Der er
nseppe Tvivl om, at Terraenet ofte var Sandraark, f0r det
blev Lynghede, og Lyngvsexten er ikke saa tset, at der ikke
bliver Plads til nogle Urter. En, som synes fortrinsvis at
trives her, er den bekjendte Morbundsplante Aira flexuosa.

Mserkeligt nok ere folgende Lynghede-Arter hidtil ikke
fundne paa Jyllands Nordspids eller ere meget sjaelclne:

Genista Anglica, der Isengere nede i Jylland er alminde-
lig, er i hele Vendsyssel kun funden ved Sulsted, G. pilosa
synes at mangle; og G. Germanica, der overhovedet er sjselden,
er heller ikke funden (se Langes Haandbog). Sarothamnus
scoparius findes i Tversted Plantage, men kun plantet. Arc-
tostaphijlos uva ursi har jeg kun seet ved Bunken ud mod
Havet. Lycopodium clavatuni fmdes almindelig om Aalbsek
(M. P.), og jeg har ogsaa seet den vest herfor, fmdes desuden
ved Hulsig Krat; men i den nordligere Del er den vist ikke
bemgerket, lige saa lidt andre Arter (undt. L. inundatum, der
har hjemme paa fugtig Bund).

Paa sine Steder er Calluna-YieAen frodigere og Lyngen
hojere, uden at der endnu er nogen Tale om saa megen
Fugtighed, at Erica kan indfmde sig. Her er Mordannelse
meget tydelig, og enkelte Steder ved Vejgr0fterne saaes Jord-
bunden under Lyngskjolden tydelig differentieret i et graaligt
Sandlag og brune Sandmasser derunder. Men udpraeget
Blysand- og Rodjord- eller Ahldannelser synes at mangle,
hvad Overklitfoged D abler up bekrsefter.

Paa en saadan frodigere Hede fmdes andre Planter end
paa den meget t0rre, f. Ex. Vaccinium uUginosum^) og

^) Her ligesom paa sine Steder i Vest-Jylland kaldet ^Blaabfer",
medens V. Myrtillus kaldes nLinninger", efter Lasrer V. Schmidt.

87

Arnica montcma; den forste seer man i dens Lovspringstid
som lysegronne Pletter i den brune Lyng. Andre Arter ere
hyppigere end paa den torre Hede (ligesom Floraen i det
Hele er rigere), saaledes: Nardus strictiis, Air a flexuosa i
kraftige Exemplarer, Hypochcei'is maculata, AnthylUs vulnera-
ria, Salix repens, o. fl. Ogsaa Populus tremula findes, og
efter Sigende hist og her en lille Birk,

Efter M. Pedersen traeffes der nser Havet ved Aalbaek
ofte smaa Pletter af Hede, som kmi ere bevoxede med en
ejendommelig Dvsergform af Plantago maritima, hvis Primrod
er meget lang og tynd, og hvis Bladroset er meget hlle,
dannet af meget smaa Blade. Den blomstrer sjselden.
Grundvandet fandtes i 83 Cm Dj^bde.

7. Den med Naaletrre beplantede Klit.

Ved Klitbestyrelsens Energi og Rigsdagens Bevillings-
villighed ere mange Klitter blevne beplantede, og f. Ex. i
Skagens Omegn og neer Gaardbogaard sees mange unge
Plantninger. Om nogle Aartier vil Landskabet belt have
forandret Udseende. Det er mest Pinus montana og Picea
alba, som anvendes. Den eneste store Klitplantage er ved
Tversted; den er et smukt Exempel paa, hvad man kan
bringe det til trods den ugjsestfrie Natur. Lige ud til Vester-
havet straekker sig her den taetteste Naaletrseskov af Bjaerg-
fyr {Pinus montana, isaer ifolge Bot. Tidsskrift var. uncinata
og Pumilio, sjaeldnere var. rotimdata Link {= P. Mughus),
Skovfyr, 0sterrigsk Fyr, JEdelgran, R0dgran, Hvidgran, Laerk
o. fl. a. Den anlagdes 1859. Nasrmere om den tilligemed Bil-
leder fra den fmdes hos Bang i Tidsskr. f. Skovbrug, 12, 1889.

Fra et botanisk Synspimkt vil det vosre meget inter-
essant at f0lge de Forandringer , som foregaa med Bund-
vegetationen i et saadant tilplantet Areal. Men der kan
selvfolgelig ikke ved en enkelt, flygtig Exkursion ydes noget
vaerdifuldt. M. Pedersen bar noteret folgende Arter fra de
yngre Dele: Carex arenaria, Nardus strictus, Psamma are-

88

naria („d0ende" som Vegetation betragtet), Elymus, Calluna,
Erica, Efnpetrum, Myrica (alle tre „d0ende"), Siiccisa pra-
tensis, Lotus corniculatus, Salix repens, Hieracium umbella-
tum, Hypochceris maculata, Achillea Millefolium, A. Ptarmica,
Carlina vulgaris, Potentilla Tormentilla, Plantago maritima,
Rhinanthus major, Gentiana Pneumonanthe, Stellaria media,
Pimpinella Saxifraga. I en aeldre Plantage vara de samme
Arter endnu tilstede, men mere „d0ende" end f0r; desuden
noteredes flere andre, der dog sikkert ogsaa kunne findes i
yngre Plantning: Trifolium arvense, Galium verum, Arte-
misia vulgaris og A. maritima, Hieracium Pilosella, Thymus
Serpyllum, Vaccinium uliginosum , Geranium sanguineum,
Viola canina og V. tricolor, Psamma og Elymus d0ende,
Cornicularia aculeata, Ceratodon purpureus, Hypna og mange
andre Mosser. I en seldre Del af Plantagen med c. 12 V2 M
h0je Exemplarer af Picea alba fandt ban nsesten alle de
segte Klit- og Hedeplanter forsvundne eller benviste til Veje
og Grofter; Bunden mellem de taet staaende Graner var
dsekket af et tykt Lag Naale, paa bvilke der lige som paa
Stammernes Fod var en rig Mosvegetation {Hypnacew, Metz-
geria, osv.), og Mosserne stode frisk gr0nne; selv Metzgeria,
der ellers efter en saa t0r Sommer vil staa vissen paa denne
Aarstid, stod frodigt vegeterende. Skyggen er stserk, der er
koligt under Traeerne; og Luften er vist ogsaa fugtig ber,
Et lille Gyvelkrat fandtes her (Gyvelen er plantet), og i det
t0rre, varme Vejr h0rtes Bselgene endog i ret stor Afstand
smaelde Fr0ene ud. I denne Del af Plantagen fandtes:
Linaria vulgaris. Geranium Rohertianum, Jasione montana,
Rosa canina osv.

8. P u r r e k r a t.

Paa Overgang fra den xerofile til den mesofile Vegeta-
tion staa Purrekrattene ; nogle, som f. Ex. de ved Hulsig, staa
ikke blot paa Sandbund, men endog op ad selve Klitten
(Tornbakke Rimme); andre staa vist ogsaa paa gammel

89

Klitbund eller paa Rimmer, men Jorden synes at vsere mere
muldrig. Jcrdbundsforholdene i disse Krat ere dog naesten
ikke unders0gte. De Krat, der fmdes laengere Syd paa, ned
mod Frederikshavn, staa efter Sigende paa Rimmerne, altsaa
ogsaa paa Sandrevler.

Der kan naeppe veere Tvivl om, at disse Krat ere
Levninger af Vendsyssels gamle Skove. Om disse bar P.
Gaardboe bevaret en hel Del Minder og Optegnelser, som
fmdes i bans anferte Bog isaer S. 18—20, 135—51, 388—91.
Ogsaa om Krattene selv bar ban Optegnelser, f. Ex. S. 5 og
88. Det bar derfor en egen Interesse at oplyse, bvad man
•kan, om deres Flora og bele Naturbistorie. Til Dato er det
kun lidet, der kan gives.

Hvad forst deres Forekomst angaaer, da findes der,
efter bvad jeg bar kunnet faa oplyst ved Overklitfoged
D abler up og Stud. mag. M. Pedersen eller selv seet,
endnu Krat paa felgende Steder: det nordligste er det ved
Hulsig, som vi saa paa Exkursionen d. 14de; vest derfor
ere de omtalte Krat ved Starholm. Endvidere ved Lodskov-
vad, lutter „Krumpel" bevoxet med Likener, ved Gaardbo-
gaard, JennedEgebakker, ved Vester Knasborg paa Rimmerne,
ved Jerup Station og derfra sydefter store Krat paa Rimmerne
vist naesten belt ned til Frederiksbavn.

Purrekrattene dannes bovedsagelig af Quercus peduncu-
lata, men der fmdes ved Hulsig Former indblandede, som
synes at vgere Q. sessiliflora eller ere Mellemformer mellem
disse to. Efter bvad vi saa i Hulsig Krat synes det ikke
muligt at bolde dem ude fra binanden. Der var rigeligt med
unge Frugtstande. Trseerne ere lave, b0Jst af et Par Mands
H0jde; Stammer og Grene ere krogede og forvredne, samt
ret almindeligt lavktedte. Som ssedvanlig synke Purre-
krattene jgevnt. ned mod Vest, og ere ber meget tsette og
utilgsengelige ; mod 0st, bvor de ere b0Jest, trsenger man i
Regelen let ind i dem. De store Egekrat ved V. Knasborg,
som voxe paa Rimmer, og efter Ejerens Udsagn brede sig

90

ucl over Dobberne, hvis de ikke holdes i Ave, ere i Vest
„sprungne i Krumpel", og her fmdes f. Ex. Exemplarer, hvis
Krone er 3^'2 M i Tvaermaal, men kun er hsevet V2 M over
Jorden (M. P.). M. Pedersen bemserker : Naar Krattene ved
Hulsig, der ligge beskyttede af Tornbakke Rimme, undtages,
tage de til i Frodighed, Storrelse og Trsehojde osv. fra Nord
mod Syd. De nordligste, som de ved Lodskovvad, ere meget
i „ Krumpel" , andre ere mere hojstammede, aabne og til-
gaengelige.

Af traeagtige Planter findes folgende indblandede: Betula
odorata; Populus tremula^ tildels i store Exemplarer; Bham-
nus Frangula; Salix repens; Lonicera Periclymenum ; Juni-
jjerus communis; Rosa pimpinellifolia\ R. canina. I Egekrat
ved Gaardbogaard fmdes Fagus sihatica (ogsaa omtalt af
P. Gaardboe, S. 5), og i et Krat ved Knasborg (ifolge M.
Pedersen) : Sorbus Aucuparia (3 — 4 Explr. , c. 5 M hoje),
Pyrus Malus (2 Exemplarer) ^) og Rhamnus Frangula.

Urterne, som iagttoges i Krattene, ere: Convallarin
majalis (findes i store Mgengder, men efterstrsebes meget af
Folk; i Maj Maaned saa jeg ved Aalbsek Station flere Piger,
der kom fraMissionsmode, medFavnen saa fulde af blomstrende
og bladbserende Skud som vel muligt). Enkelte Exemplarer
havde Frugt. Fremdeles : PoJygonatmn anceps, P. multiftonim
(sjaelden), Majanthemum hifolmm., Aira flexuosa, Koeleria
glauca (i fodhoje Exemplarer, Skyggeformer) , Phragmites
communis, Calamagrostis Epigejos, Carex arenaria, Geranium
sanguineum^) , Stellaria graminea, Silene inflata, Viscaria

^) I et Krat ved Foden af Bangsbo Bakker ud mod Stranden har Jeg
samlet den i Maj d. A. Jap. Steenstrup skriver 1839 i 2. Ed. af
Kr0yers Tidsskr. : „Moserimmene optage i Klitvegetationen en Masngde
Hedelyng paa de h0jere Steder og Moselyng [Erica Tetralix) paa
de lavere Steder; desuden finder man hele Partier af dem be-
klasdte med Pors [Myrica Gale), Graapil (Salix repens), Abild
[Pyrus Malus) og Bsevreasp [Populus tremida).

*) Findes aabenbart mange Steder isaer paa Bakker og Klinter ud mod
Havet; jeg har seet den f. Ex. paa Klinterne ved Svinklov, ved

91

viscosa, Fimpinella Saxifraga og var. dissectifolia, Anemone
nemorosa (angives fra Lodskovvad) , Hijpericum montanum
(Lodskovvad: M. P.), Viola tricolor, Sedum Telephium (spar-
soin), Orobus tuberosus var. latifolius (uden for Krattene smal-
bladet), Trientalis europcea (Knasborg: M. P.), Veronica
Chamwdrys, Linaria vulgaris, Melampijrum pratense, Calluna
vidgaris, Vaccinium Myrtillus, V. uliginosum (Knasborg:
M. P.), Campamda rotundifolia, Jasione montana, Succisa
pratensis, SoUdago virga aurea, Hypochceris radicata , H.
macidata, Hieracium iimbellatum, Achillea millefolium, Arte-
misia vulgaris. Af Likener bemserkedes paa Trseerne:
Ramalina farinacea, Parmelia saxatilis, P. olivacea. Paa
Bimden, som er ret aaben, findes en Del Mosser. Hede-
mosser begynde at trsenge ind i Lodskovvad (M. P.).

Om Mennesket ikke hindrede det, vilde Krattene sikkert
brede sig og Skovene voxe op igjen. Udenfor Krattene
fandtes f. Ex. ved Hulsig selvsaaede Exemplarer af Eg. Om
Jerup-Krattene bemaerker M. Pedersen, at de med Tiden
ville fylde de mellemliggende Dobber, der her ikke ere tagne
i Kultur. I Krattenes Naerhed, f. Ex. ved Hulsig, kan man
ogsaa fmde yderst smaa Krat eller, om man vil, store Tuer,
dannede f. Ex, af Salix repens og Rosa pimpinellifolia eller
B. canina (hvilke begge ogsaa gaa h0jt op paa Klitterne), og
i hvilke der fmdes baade Convallaria majalis og Polygona-
tum anceps, men her ere disse Planter maaske Relikter.

Sammen med Purrekrattene kan naturligst Plantagen
ved Skagen omtales. Her findes mange forskjellige Traeer
bl. a. B0g, der stod med kraftige og smukke Langskud;
fremdeles h0je smukke Birke (med Taphrina betulina),
Alnus glutinosa, Eg og paa sine Steder Naaletraeer'). L0v-
skoven er tydeligt medtagen af Vinden. Af Bundvegetationen
i L0vskoven noteredes : A?iemone nemorosa (tildels med kolos-

Vennebjerg Kirke ved Lonstrup, Skivern, Tversted Plantage osv.;
den findes ogsaa paa Hirtsholm.
1) Se Bang, i Tidsskrift f. Skovbrug. Bd. 12. 1891.

92

sale Blade; Maj Maaned); Stellaria media; St. Holostea;
Ranunculus acer ; R. repens ; Capsella Bursa pastoris ; {Arahis
Thaliana i h0je Exemplarer ved Randen af den store Grses-
mark); Anthriscus silvestris; Vicia Cracca; (F. latliyroides
paa Marken ; Maj); Veronica officinalis {Centaur ea Cyanus;
Marken) ; Galium Aparine; Rumex .Acetosa; Acorus (i
Greften); Poa annua; Dactylis; Holcus lanatus; Lastrcea
spinulosa ; Equisetum arvense ; Hypna.

Den efterfolgende Vegetation er knyttet til Vand eller
fugtige Lokaliteter, kan altsaa mere eller mindre faa Navn
af hydrofil. Jeg finder, at folgende Samfund kunne opfores
fra det her omhandlede Omraade.

9. Havets Plantevaext,

Herom har jeg Intet at meddele, Vandet ved Skagen
viste sig meget uklart af Plankton, vel isaer Peridineer. Af
st0rre Alger fandtes flere drevne i Land, f. Ex. Laminaria.

10. Ferskvandss0er.

Af saadanne unders0gtes de sydest for Milen liggende
samt Raabjerg Praesteso, hvilke M. Pedersen senere bes0gte
paa ny. De paa Kortet n. f. Hulsig afsatte S0er existerede
ifolge ham ikke i Sommer. De gaa sikkert deres Undergang
i M0de. I Fortiden har der vseret flere S0er, bl. a. har Raa-
bjerg Sogn i Oldtiden og indtil den sidste Halvdel af Middel-
alderen vseret delt i to Dele yed en. stor S0, der strakte sig
fra Bunken gjennem den 1886 udt0rrede Troldso, forbi Raa-
bjerg Kirke, Syd om Skivern osv. ; Raabjerg PrEestes0 er en
Levning (se P. Gaardboe, S. 6).

Studeli-Miles0erne ere ret store, men yderst lav-
vandede; man kunde i Sommer med Lethed vade over dem
fra den ene Ende til den anden; Pedersen fandt dem ingen-
steds over 22 Cm dybe. De vare dog vist iaar, da Sonmieren
har vaeret saa useedvanlig t0r, betydelig mere lavvandede end

93

ellers; Breddemes Beskaff'enhed tydede derpaa. Ude i dem
voxe talrige Exemplarer af Mijriophtjllum og Littorella lacu-
stris. De danne tsette, sammenheengende Bevoxninger, navnlig
den sidste i lavere, af Solen opvarmet Vand, og fandtes
overgroede med utallige Alger, ligesom l0se Masser af saa-
danne fyldte op mellem dem, saa at Vandet blev graaligt-
gronligt af dem, naar man leftede Exemplarer op. Algerne
ere efter Undersogelse af Froken E. Hallas mange forskjel-
lige, navnlig dog Oedogonier; der er en hel Maengde smaa
Desmidiace-Former mellem dem.

Raabjerg Prsestegaar dss0 er derimod dybere, ialt-
fald ikke til at vade over. I dens Omkreds fmdes paa sine
Steder et c. 10 M bredt Baelte af Chara intermedia, af
hvilken det meste iaar dog laa doende, hvidt og stinkende,
paa Bredden. Forovrigt fmdes MyriopJnjllum spicatum,
Fotamogeton perfoliatus (60 Cm Dybde) , Nuphar luteum og
Nijmphcea, Polygonum amphihium.

Til S0erne slutte sig natm'ligen de vandfyldte Grofter;
i disse. kan man trseffe Myrioplnjllum verticillatiim \ Batra-
chiiim; Fotamogeton natans, rufescens, gramineus; Lemna
minor, L. trisulca; TJtricularia vulgaris, og i lavvandede
Mosehuller U. intermedia; Glyceria fluitans; Hippuris. I
Bsekke og Gr0fter fandtes Montia minor. Polygonum amphi-
bium.

11. Sumpvegetation.

Ved Vestenden af den vestlige Mileso fmdes en smuk
Bestand af Phragmites med Straa af over Mandshojde. Den
voxede paa tildels iidtorret og revnet Mudderbund og mider
den voxede Eleocharis palustris. At der her er Mudder,
medens Bunden og Bredderne i disse Soer, saavidt bemserket,
er Sand med paa sine Steder i det Hojeste kim et tyndt
Mudderlag, hidr0rer formodentlig derfra, at da de vestlige
Vinde ere fremherskende , er Vestsiden den eneste rolige.
Fra denne P/^ra^»^^Yes-Bestand fandtes flere overjordiske

94

3

C(q'

s

^

95

Udlobere strsekkende sig ind over den tilstodende Land-
vegetation. Den Isengste havde en Udstrsekning af c. 5 M.
En af dem findes aftegnet hosstaaende , Fig. 9 , da den bar
nogen fysiologisk Interesse. Den hsevede sig i Bue op fra
Moderskuddet og bar paa dette bueformede Stykke en Del
oprette, korte L0vbladskud (se A); det storste var omtr.
1 M h0jt. Udl0berens Blade vare ufuldkomne L0vblade, det
vil sige: Pladen var meget lille i Forhold til Skeden. Der
fandtes endog Udl0bere, som naesten vare rene Lavbladskud
(se Steengelenden Fig. 9 (7). Udl0beren laa saaledes, at de to
Bladra^kker vendte opad og nedad, og her viste det sig nu,
at de opadvendte Axelskud vare ifaerd med at udvikle sig til
L0vskud, oprette og gronne som ssedvanligt; men de nedad-
vendte bleve til Lavbladskud, der traengte ned i Jorden, og
bleve blege samt tydeligt tykkere end de opad voxende (se B,
der er Stykket a — b af A, mindre formindsket). Tillige var
Roddannelsen langt livligere og kraftigere ved disse Skud
(se Fig.). Denne krybende Form er ikke sjselden i Vest-
jylland. Paa Manos Nordvestkyst bar jeg (1889) seet den
gro i Klittenie, liggende hen over Sandet med c. 9^/2 M
lange Udlobere, og belt fjernt fra Ferskvand. I N0rlev S0
ved L0nstrup saa jeg den (August 1895) udvikle sine Ud-
l0bere af 5V2 M Lsengde hen i selve Vandfladen og sende
L0vskud opad ; men disse, paa Vandet liggende Udlobere, vare
grenne og havde Blade med smaa 3—5 Cm lange Plader
(se D), de nsermede sig meget til de typiske L0vskud. Det
viser sig her som saa ofte, hvorledes Skudbygningen paa-
virkes af Omgivelserne. Mange oprette Sideskud udgik fra
disse flydende Udlobere; de begyndte med Lavblade, men
fik efterhaanden Lovblade.

Wittrock bar (Botan. Notiser, 1892, S. 36) naermere
omtalt denne Form (under Meyers seldre Navn: stolonifera).
Naar han tillsegger mig den Anskuelse, at Fhragmites kun
ejer eet Slags Skud foruden Primskuddet, er dette naturligvis
en Misforstaaelse , hvad der vil fremgaa ved et nsermere
Studium af mine Publikationer, men jeg taler I.e. ganske

96

vist kun om de Skud, der f0rst ere vandrende, derpaa op-
rette og assimilerende , fordi jeg i det Hele var tvmiget til
at presse min Text sammen til h0jst 6 Ark. Til Wittrocks
Fremstilling vil jeg gj0re et Par Bemserkninger : bans 3die
Skudform kan ikke opstilles som en seivsteendig, da den kun
er Begyndelsen til et Skud, der senere bliver et opret Assi-
milationsskud ; den er ganske vist Plantens Overvintrings-
skud, men ikke det eneste; thi paa Basis af de assimilerende
Skud staa unge oprette Skud, der overvintre paa forskjelligt
Udviklingstrin. Hans f0rste Skudform er kun en lidt til-
Isempet Form af Udl0berne, vist fremkaldt ved Tilfselde, og
som ikke b0r skilles skarpt fra de egentlige Udlobere; at
den d0er ved Aarets Slutning, finder jeg ikke Bevis for.
Efter min Mening bar FJiragmites kun 2 vsesentlig forskjel-
lige vegetative Skudformer : a) det strax oprette, rene Assimila-
tionsskud og b) det f0rst paa en st0rre eller mindre Strsek-
ning vandrende Skud, der tilsidst b0jer lodret op og bliver
som a. — De samme to Skudformer findes bos mange andre
vandrende Skud f. Ex. Fsmnma (se ovenfor), Agropyrum
junceum (se „Psammof. Form." Fig. 13) o. a.

Sumpvegetation trseffer man i denne Egn iovrigt for-
trinsvis i Gr0fter, i Kanalerne ved Gaardbogaards S0 og
i forskjellige smaa Mosebuller. I dybe, skyggefulde Gr0fter
kan man for0vrigt trseffe belt andre Planter, der nsermesi
maa b0re belt andensteds ben, f. Ex. Blechnum og Folypodium
Phegopteris i Gr0fter paa Sandmarker ved Kannestederne.

F0lgende Arter findes:

Equisetum limosum. Scirpus lacuster; aim. i Raabjerg
S0, men danner ikke kraftige eller tsette Bestande. Carex
stricta; ved Hulsig fandtes midt i en udt0rret Dam med
Nuphar en Tue, som var c. 2 M i Tvsermaal, og bvis Midte
var d0et bort, bvorpaa det afdode Parti var blevet erstattet
af anden Vegetation. Eleocharis palustris; yderst aim. Jun-
eus atricapillus, lampocarpus, sujnnus, bufonius, conglomeratus.
Acorus. Tijpha laUfoUa. Sparganium simplex og minimum.
Iris Pseudacorus. Alisma ranunculoides. Menyanthes; ved
Starbolm var der en bel lille Eng, nsesten dannet alene af
denne; den var bleven slaaet, saa at naesten alene Rod-
stokkene vare tilbage. Ranunculus Lingua. Caltha pal. med
f. radicans. Lythrum Salicaria. Angelica silvestris. Cicuta

97

virosa. Lycopus europceus. Bidens cenma og Formen radiata.
Achillea Ptarmica. Veronica Anagallis, V. scutellata. Co-
marum. Lysimachia thyrsiflora og vulgaris. Polygonum
amphibium. Galium palustre.

12, Vaade Sandflader.

Der findes en Maengde Lokaliteter i her omtalte Egn,
hvis Bund er Flyvesand, hvis Overflade er vandret eller dog
nsermer sig dertil, og paa hvilke Grundvandet staar saa hojt,
at de ere meget fugtige; Vandet staar ofte i Sommertiden
pletvis ovenpaa dem. Disse Flader have en ejendommelig,
meget aaben Plantevsext. Denne er vistnok paa mange
Steder kun en Overgangsdannelse, og vil i kort Tid forandre
sig: blive tset, gaa over til Eng med Pil og Star.

Jeg har i 1890 nord for Hulsig set store Sandflader,
som tildels vare under Vand, og til hvilke Plantevsexten
havde udsendt sine Blsenkere i Form af en, pletvis ret tset.
Vegetation af Jimcus lampocarpus^ til Dels med nedliggende
og rodslaaende Exemplarer; det var en Lampocarpus-
B est and, i hvilken der fandtes enkelte Exemplarer a^Agro-
stis alba f. stolonifera og Eleocharis palustris. Ikke langt fra
dem laa andre Flader, som vare helt over Vandet og noget
torrere, formodentlig formedelst Sandflugt, og her havde en
anden Vegetation begyndt at indfmde sig. Nogle af de ferste
Arter synes at vsere Salix repens og Jmicus balticus, der
pletvis dannede sterre eller mindre Selskaber, den forste lave
kredsrunde Tuer, aabenbart dannede af et eneste, maaske
af Fr0 grundlagt Individ, Paa Sandbunden mellem dem
voxede f. Ex. en hel Del hapaxanthe Arter: Erythrcea litto-
ralis , Juncus capitatus i stor Maengde, Radiola millegrana,
Centunculus, Euphrasia officinalis-, dernaest en hel Del andre
smaa Urter, saasom Drosera rotmidifolia og intermedia, Sa-
gina nodosa, Juncus anceps, Lotus corniculatus, Lycopodium
inundatum, Fyrola minor. Ved fortsat rolig Udvikling vil

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 7

98

denne Vegetation maaske forandres til en Eng med Star og
Pil, eller til Lynghede — alt efter Bundens Fugtighed.

Andre Lokaliteter ere vsesentlig bevoxede med Juncus
Balticus. Dens tynde Skud, af V2 M H0Jde, stikke i stor
Msengde frem af Sandet, til dels i tydelige Raekker formedelst
Rodstokkens elegante Vsext, og mellem dem ser man det
blottede Sand, hvor man kan trseffe Puder af Pil (5. repens),
Exemplarer af Carex vulgaris , C. flava, Fi/rola minor, Lotus
corniculatus, Erica, Drosera rotundifolia, Empetrum, Carda-
mine pratensis , Erythrwa Uttoralis , Luzula multiflora, Ly-
thrum, Agrostis alba, Juncus anceps, Lycopodium i?imidatum,
Badiola 0. a. Juncus Balticus kan i Forening med lidt Pil
danne vidtstrakte Bevoxninger,

Omkring S0erne bar man ligesom paa Fano Lejlighed
til at se elegante Bseltedannelser af Planterne, frem-
kaldte ved de forskjellige Fordringer til Fugtighed, som de
forskjellige Arter stille. Jo fladere Terrsenet er, desto bredere
ville disse Baelter kmme blive, og desto tydeligere vil Karak-
teren trsede frem. Derfor ere Vest-Jyllands store Sletter saa
fortrinligt egnede til at give en klar Forestilling om de for-
skjellige Arters forskjellige Fordringer og om den Rsekkefolge,
i hvilken de ordne sig om Vandene. Disse Bselter ville svare
til Samfund, der fmdes andensteds, fjsernere fra Seerne, og
ere omtalte i det foregaaende.

Ved Mile-Soerne tror jeg, at man vil kunne skjelne mellem
folgende Bselter:

A. Equisetum limosum og Eleocharis palu-
stris reprsesentere i Regelen det yderste Beelte af Sump-
vegetation. Den sidste Art egner sig ikke til Navngivning af
et bestemt Bselte, thi den synes at kunne str?ekke sig over
flere. Til dette Bselte borer ogsaa nsermest Sparganiiim
simplex.

B. Lobelia-Bseltet. Paa sine Steder er det mange
Metre bredt. Lobelia Dortmanna voxede paa sine Steder i
stor Msengde, dels i selve Vandet, dels paa Bund, der var

99

bleven torlagt ved Sommerens Hede og terre Luft. Den
horer til Tueplanternes Type, bar et lodret, hiirtigt bort-
doende Rhizom; Blomsterstandene staa i Almindelighed en-
ligt, da Forgrening af Rhizomet synes sparsom. Den maa
vist bovedsagelig formere sig ved Fr0, og Individerne staa
temmelig spredt, saa at der mellem deni er rigelig Plads til
LitorellcCs , formedelst Udloberdannelse sammenhsengende
Tseppe, men i Regelen sees dog kun den n0gne, af et meget
tyndt Dyndlag og Alger svaertede Sandbund mellem Planterne.

Hosstaaende Billede (Fig. 10)
frem stiller Lobelia i dens Efter-
aarsstadium ; alle de hvide
Blade hore til det afblomstrede
Hovedskud / og ere doende;
//erederimod to friske, morke-
gronne Sideskud, ved hvilke
Planten overvintrer. Rodderne
ere meget talrige, ugrenede,
hvide.

Til Lobelia-Bseltet bor ogsaa
Littorella lacustris henf0res, selv
om de ofte voxe hver for sig.
Om Grunden hertil er den for-
skjellige Voxemaade, veed jeg
ikke. Littorella er nemlig en vandrende Plante, der fra sine
smaa Rosetskud udsender tynde Udlobere, som frembringe
nye Rosetter. Udloberne kunne vaere blot 1 Steengelled lange,
men ere oftest flere og begynde da med et lille Lavblad taet
nede ved Grunden. Rodderne bryde frem under Udloberens
Udgangspunkt ; selve Udloberen bar ingen Rodder (Fig. 11).
Paa lavt Vand hsever den sine Blomster op over Vandet,
og man ser den ogsaa rigt blomstrende paa torlagt Bund,
med de lange Stovdragere dirrende i Vinden. Den er som
bekjendt Vindbestover. Paa dybt Vand bliver den kraftigere,
men blomstrer ikke. N. for Hulsig fmdes nogle, nu ifelge

7*

Fig. 10. Lohelia Dortmanna (Vi)
fra Madum So i Rold Skov,
i Slutningen af September.

100

Fig. 11. Littorella lacustris.

A, en Plante i nat. St. med 3 Skud, der hver ere udviklede dels som

udl0bende, dels som oprette. B viser en Udbbers Udspring fra Moder-

axen. C, Tvsersnit af et Blad (der er 3 Nerver og en Maengde Luftrum )

D, en Udlober gaar over i en opret, kortleddet Skuddel.

M. Pedersen udt0rrede S0er; i en af dem fandtes paa det
dybeste Sted en doende Littorella-Bevoxning ; Grundvandet
laa i 44 Cm Dybde. I en anden var Littorella-Bevoxningen
endnu paa enkelte Steder gron og frodig, og Grundvandet
var her i 41 Cm Dybde.

Hvor Littorella-Bevoxningen er taet, trives der som oftest
ingen anden Blomsterplante. Enkelte Steder i disse Hulsig-
S0er voxer med den: Hydrocotyle, Peplis Fortula, Filularia,
Carex vulgaris, Lythrum, Polygonum ampJiihium o. a. — for-
modentlig Begyndelsen til, at den fortraenges fra Pladsen;
navnlig fortraenges den ifolge M. Pedersen af Lythrum og
Polygo7ium amphihium. Paa en Lokalitet ved de udtorrede
S0er n. for Hulsig, hvor Polygonum amphihium og Eleocharis
havde fortrsengt Littorella, var der 35 Cm til Grundvandet,
men et andet Sted, hvor Littorella havde holdt sig (tildels
var doende), var der 41—46 Cm.

C. Som det nseste Baelte synes det frisk gr0nne og med
talrige gule Blomster smykkede Bselte af Ranunculus
rep tans (og paa lidt torrere Bund R. Flammula) at burde

101

opf0res. Det svarer vist omtrent til Hydrocotyle-Bseltet i
Sydvest-Jylland (se Exkursionsberetningen for 1893). Denne
Art findes jo ogsaa almindelig i Skagen-Egnen isaer i Grofter,
men jeg saa den ikke danne slige Baelter som i det sydvest-
lige Nerrejylland. Ranunculus reptans optrseder for0vrigt ingen-
lunde langs alle Bredder, somme Steder endog kun pletvis,
hvilket vel i det Hele gjaelder de fleste af de ba^ltedannende
Arter. Undertiden er den i meget taette Masser og har brun-
lige Staengler.

Dette Baelte borer hjemme paa den ikke vanddaekkede
Bund lige paa Graensen af Vandet. Det vil til sine Tider

ft

(Vinter, Vaar) aabenbart vtere oversvommet, til andre Tider
(Sommeren) ligge t0rt. Bunden er Sand. Grundvandet
synes efter Maalinger af M. Pedersen at kunne ligge i for-
skjellig Dybde (ved Milesoerne e. 32 Cm, ved Hulsigsoerne
30, 38, 50, 55, 58 og 80 Cm). Til dette Beelte here en Del
enaarige Arter, saasom Juncus capitatus, J.- ptjgmceus, J.
hufonius, Bulliarda aqiiatica^ endvidere nogle overjordisk
krybende saasom Peplis Portula, Pilularia, Heleosciadium
inundatum, Lycopodium inundatum, Agrostis cdba ; endvidere :
Carex Oederi, Eleocharis palustris og uniglumis, Aira uligi-
nosa, Echinodorus ranunculoides, Malaxis pcdudosa.

Agrostis alba f. stolonifera optrseder enkelte Steder i stor
Msengde, strsekkende sine indtil l,io M lange Skud ud over
Sandet; i Begyndelsen ligge de lost (ligesom bos Ghjceria
maritinia i), men snart faestes de ved Rodder fra Bladfsestene.
Den optrseder baade klitdannende og engdannende, alt efter
Forholdene.

En lille udtorret So ved Milen havde (efter M. P.) en
Vegetation, som svarede til dette Bselte, idet der fandtes
Pilularia i Mgengde, Heleosciadium, EchinodoruSj Polygonum
amphihium, Plantago maritima, Eleocharis m. fl. Grundvandet

^j Se Warming, Botan. Exkursioner, I, Fra Vesterhavskystens Marskegne
(Videnskabel. Meddelelser 1890).

102

laa i 32 Cm Dybde. En saadan Vegetation vil sikkert med
Tiden, hvis Vandstandsforholdene blive de samme, gaa over
til Erica-Myrica-Hede,

I mange Grofter trseffer man den samme Vegetation,
desuden andre Arter , f. Ex. Myosotis ccespitosa , ligesom den
selv samme Gr0ft overhovedet kan huse en meget forskjellig
Plantevaext efter Vandets Stand i den. Paa Gr0ftemes Sider
vil man kunne trseffe Msengder af HydrocoUjle, af Hepaticce
f. Ex. Marchantia, Pellia sp.^), endvidere Phegopteris pohjpo-
dioides.

D. Juncus-Balticus-Bseltet. Saaledes kunde man
maaske betegne det nseste Beelte, da Salix repens, som er
saa almindelig her, ogsaa fmdes saa at sige overalt. Grmid-
vandet ligger paa sine Steder endog 1 — 1,25 M dybt. Stseng-
lerne af den naevnte Juncus voxe her i elegante Raekker, indtil
Vs M. h0je ; Sandet sees overalt mellem dem.

Foruden de to nsevnte , der omtrent ene kunne dsekke
vidt strakte Flader, voxe her Juncus anceps, Epipactis palu-
stris, Pyrola minor, Parnassia, Eleocharis palustris og uni-
gUimis, Agrostis alba, Eriophorum angustifolium, Lotus corni-
culatus, Cardamine pratensis, Empetrum osv,

Hvad det angaaer, at en Eng- og Kjgerplante som Ejn-
IKictis palustris voxer paa en ren Sandbund, paa Steder hvor
der dog er saa langt til Grundvandet som her, da synes det,
at det fugtige Sand tilfredsstiller ikke blot dens, men ogsaa
andre fugtighedselskende Orkideers Behov, saaledes som
det ovenfor (S. 78) anforte ogsaa antyder.

Pyrola minor voxer mange Steder i Skagensegnen paa
Sandbmid og i braendende Sol. Ved Sammenligning af dens
Bladbygning med den hos de i Hornbaek Plantage i Skygge
voxende Arter viste der sig f0lgende : Solformen havde tykkere
Blade end Skyggeformen (sammenlign Fig. 12 A med H),

') Marchantia ifolge M. Pedersen sterligt ved jeldre, konstante Vandlob,
mellem Blomsterplanter, Pellia mere i nydannede Grofter, paa bare
Brinker eller Jordsider.

103

hvilket fremkom dels ved For0gelse af Gellelagenes Antal,
dels derved at de enkelte Celler bleve storre og tildels endog
nsermede sig noget til Armpalissadecellers Karakter derved,

M

Fig. 12.

Pyrola minor.

A-G fra Studeli Mile (Sol); H~M fra Hornba?k Plantage (Skygge).
ei, Undersidens Hud; es, Oversidens Hud.

at de fik Indbugtninger. Spalteaabningerne frembod felgende
interessante Forhold; medens der var typisk udviklede, nor-
male Spalteaabninger paa begge Sider af Skovplantens Blade
(J—Kere fra Oversiden, L—M fra Undersiden), havde Sand-
og Solplanternes Blade kun paa Undersiden normale Spalte-
aabninger (F — G), men Oversidens vare fejlslaaede efter at
vsere naaede til et vist Udviklingstrin {se B—E), formodent-
lig en direkte Felge af de omgivende Naturforhold. Denne
ontogenetiske Udviklingshistorie kaster Lys over den fylo-
genetiske,

Eriophorum an (/itsti folium kan danne Bestande paa Sand-
bund med Udelukkelse af naesten al anden Vegetation, men
dog ikke tsettere end, at Sandet er overvejende over Plante-
vsexten. Da den bar ret lange Udlabere, staa dens Skud
temmelig spredt og enligt. Ovenfor (S. 69) ere de syd0st for
Milesoerne fundne Eriophorum -Bestande allerede omtalte

104

med de indstr0ede Arter. I disse Eriophoreta kan der findes
store gul-gr0nne Pletter, vsesentlig dannede af Carex vulgaris.
Eriophoreterne betegne en h0jere Vandstand end Balticeta.
En anden Variant af Vegetation under lignende Vandforhold
har M. Pedersen noteret ; en lille Ssenkning, 5 M i Tvgermaal,
var bevoxet med Polytrichum piliferuni, desuden fandtes
nogle Alger og Hepaticae. I Midten af Ssenkningen var Foly-
^ncAwm-Bestanden gron, og Vandet fandtes i 44 Cm Dybde,
ud mod Randen var den brun og mindre taet og her var
Vandet i 58 Cm Dybde,

E. Erica-Myrica-Bseltet. Disse to Planter synes
nogenlunde at folges ad og at stille de samme Fordringer.
Grundvandet fandtes i 50 Cm Dybde paa en med Erica,
Myrica, Drosera, Narthecium og Bhynchospora bevoxet Slette
ved Aalbaek, i 58 Cm Dybde paa en Myrica-S\eite ved
Gaardbogaard, og i 80 Cm Dybde paa en med store Msengder
af Erica og Myrica, desuden med lidt Calluna bevoxet Slette
ved Raabjerg So (M. Pedersen). Bunden er ikke Isengere rent
Sand, men en mere eller mindre maegtig Mor-(T0rve-)dannelse.
De to Arter synes at maatte have anden Vegetation gaaende
forud.

Der er vide Strsekninger , som kunne betegnes som
Pors-Hede; de have en egen, kraftig, morkegron Tone,
som kan kjendes i lang Afstand, og betegne vist en Bund,
der med Fordel vil kunne opdyrkes. Disse Strsekninger vise,
at vi bor opstille dette Bselte som en egen Formation.

F. Det nsest h0jere Bselte er Lyngheden, dannet af
Calluna, Empetrum osv. ; det strsekker sig allerede opad Klit-
foden, og endelig i

Gr, naa vi den egentlige Klitvegetation, enten Hjselme-
vegetation eller daempet og halvdaempet Klit, betegnende
Steder, hvor Vinden har ophobet Sand paa de af Naturen
vandrette Sletter. .

I Miles0erne er der efter M. Pedersen smaa Holme
(Klitter) , temmelig hoje i Forhold til Omfanget, hvor de nu

105

naevnte Baelter fremtrsede med „ngesten mathematisk N0J-
agtighed" ; nederst i Vandet er der en LittoreUa-Vegeiaiion,
ovenfor den f0lger Baeltet med Feplis og Piliilaria ; over det
Bteltet med Ranunculus reptans, derover ferst Cyperaceer og
Erica, og sluttelig overst Calluna.

13. Eng-Dannelser.

De naturlige Enge, der findes her paa Jyllands Nord-
spids, synes at kunne henf0res til vsesentlig to Typer, hvis
PI ads i den Baelteraekke, som iagttages om Soer, vistnok ber
saettes mellem D og E (Juncus-Balticus- og Erica -Myrica-
Baeltet). Der mangier her, som angaaende andre Vegetationer,
de n0dvendige Bund, Grundvand m. m. omfattende Under-
s0gelser, for at en n0Jere Bestemmelse kan fastsaettes. Den
ene Type er Graaris-Engen, den anden Star-Engen.

A. Graaris-Engen. Salix repens er en yderst al-
mindelig Plante, som traeffes under meget forskjellige For-
hold. Meget ofte danner den friskgronne Bevoxninger i Lav-
ninger mellem Klitterhe, i hvilke mange andre Planter, til-
dels med ret i0Jnefaldende, farverene Blomster fmdes , f. Ex.
Lotus cortiiculatus , Antht/llis, Fyrola minor, Pedicidaris-
Arterne, Folygala vulgare, Platanthera solstitialis, Erythrcea
Uttoralis, Sagina nodosa, Parnassia (se Tavle 4). Disse af-
give god Grsesning for Faar. Andre Steder, hvor Bunden er
endnu fugtigere og Grundvandet nsermere, kan den danne en
virkelig Graaris-Eng, der bliver slaaet med Le af Beboerne
og bruges som Gr8esh0. Grunden til en saadan Eng Isegges
aabenbart af de ovenfor (S. 97) nsevnte vaade Sandflader.
F0rst indfmde Alger, Halvmosser, Juncus bufonius, capitatus,
lamjjocarpus 0. a. A., Scirpus i)aue.ifiorus, Parnassia, Agrostis
alba, Radiola, Centuncidus, Erythrcea Uttoralis, Sagina nodosa
0. fl. sig mellem Pileskuddene eller Piletuerne, men efter-
haanden som nye saadanne grundlsegges og de seldre brede
sig til Siderne, ville disse spinkle Arter trsenges mere tilbage,
Pilene og de med dem indblandede Star-Arter faa Overhaand.

106

Man faar tilsidst en frisk gron Eng, hvis Plantedsekke har
omtrent 10 — 12 Cm H0jde, og som er dannet (overvejende) af
Pil, Eriophoriim polystachium , Juncus -Artev, Carex -Aviei;
navnlig C. vulgaris, flava og Oederi, Nardus strictus (der
fmdes baade paa meget t0r og paa ret fugtig Bund), Fedi-
cularis silvatica og pcdustris, enkelte Exemplarer af Calluna
og Erica, osv. Grundvandstanden for denne Vegetation fandt
jeg 25. Maj under 0,5 Meter,

B. I andre Tilfselde blive Star-Arterne overvejende
over Graariset, og der danner sig en hovedsagelig af Carex
vidgaris {Goodenonghii) sammensat Eng, som de paa Fano-
Exkursionen fundne (se Beretningen om denne). Bunden er
som i andre Enge ret moragtlg, et Flit af seje Rodder og
Rodstokke.

Ved Starholm (der maaske har sit Navn heraf, maaske
efter „ Steer", jydsk „Star") var der smukke, friskgr0nne Star-
enge med 20 — 30 Cm h0J Plantevsext. Vandstandsdybden
var c. 50—70 Cm. Lignende fandtes ved Skagen v. f. Kirke-
klit, ved Hulsig osv.

Folgende Arter fandtes i denne Planteveext:

Carex vidgaris, C. panicea, C. limosa , C. stellulata, C.
rostrata, C. flava, C. Oederi, C. dioica og C. filiformis; Eleo-
cJiaris palustris (pletvis i stor Msengde, bestanddannende, for-
modentlig fordi Bunden er vandrigere); Scirpus paiiciflorus;
Triglochin paliistre og maritimimi; Equisetum Hniosum; Orchis
maculata; Flatanthera solstitialis; Epipactis palustris; Nartlie-
cium (sparsom); Anthoxantlium odorcdum; Agrostis alba og
vulgaris; Holcus lanatus og mollis; Festuca rubra; Sieglingia
decimibens; Enodium coeruleuni; undertiden Nardus. — Jun~
cus filiformis og squarrosus, hvis udspaerrede Blade paa sine
Steder trsenge alt Andet til Side. Liizula multiflora; Salix
repens; paa sine Steder 5". hastata samt formentlige Bastarder
mellem disse to ; Ranunculus Flammida, ofte i Msengde ; Caltha
palustris; Folygonum amphibium ; Linum catharticum ; Foten-
tilla anserina, F. Tormentilla, Comarum paliistre. — Gentiana
Fneumonanthe; Menyanthes; Lathyrus prafensis; Vicia Cracca;
Orobiis tuberosus (sjnalbladet) ; Cardamine pratensis; Far-
nassia palustris; Folygala depressum; Epilobium paliistre;
Viola palustris; Drosera rotundifoUa; Lychnis flos cuculi;
Stellaria palustris; Fedicularis silvatica og (mindre hyppig)

107

F. palustris, Bhinanthns minor, Euphrasia officinalis^), Bru-
nella vulgaris, Lysimachia vulgaris og tJigrsiflora , Lgthnim
Salicaria (stod nil overall i Blomst, og optraadte paa sine
Steder, isaer hvor der nylig var plojet (M. P.), i overordentlig
Maengde og med en ussedvanlig StjTke i Farven), Andro-
meda polifolia (sjselden) , Oxycoccns palustris (hvor der er
Sphagnum) , Vaccininm uliginosmn, Fyrola minor, Galium
palustre og uliginosnm, Cirsium palustre. Arnica montana,
Hypochceris macidata , Succisa pratensis (paa sine Steder i
saadan Maengde, at Plantevaexten „violetter"). — I Bunden
er der mange Mosser {Sphagnum, Hypnum, Aidacomnium).
Desuden fmdes indstr0et hist og her Exemplarer af Myrica,
Erica, Empetrum, Calluna, o. a.

De neevnte Planter have selvfolgelig ingenlunde saa ens-
artede Fordringer, at de voxe alle sammen overalt paa,
hvad man vel kan regne med til Star-Eng; der er tydelig
nok Forskjel i Fordelingen, nogle (som Arnica og Hypo-
chceris) s0ge isser de hojere Pletter, andre (som Caltha) isaer
de lavere; men det vil kraeve meget omfattende Under-
s0gelser, for end man faaer Rede paa Grundene til For-
delingens Forskjelligheder. Et Sted fandtes der en over-
ordentlig skarpt afgraenset Plet af Carex vulgaris, der ved
sin gulgronne Farve udhaevedes staerkt over for den ovrige
Vegetation; ifolge Hr. Planter Jeckel skal der paa saadanne
Steder findes Torv i Bunden, som Redderne kunne naa.

Ifolge Raimkifer ere disse Enge for en stor Del Kunst-
produkter derved, at de holdes under Leen. Hvis dette
ikke var Tilfaeldet, vilde Erica Tetralix spille en anderledes
stor RoUe, end den nu gjor. Ved Gaardbogaard saa vi et
Tilfselde, der bekraefter dette, idet der i Engene tset ved
Gaarden fandtes en Mark, hvor Plantevsext med rigelig
Klokkelyng under en ret Linie stodte op til en anden, der
var ganske uden denne; den sidste havde vseret slaaet, og
dette taaler Klokkelyngen ikke.

^) Rhinanthaceerne spire sent, ere typisk enaarige, undtagen Pedi-
ctdaris- AxiQYwe, der ere Saarige med Knopskael, og Lathreea.

108

14, Erica-Myrica-Heden.

Det er selvf0lgelig umuligt at faa den rette Forestilling
om Vegetationens Fordringer og Udviklingshistorie ved saa
kortvarige Bes0g som dem, jeg har haft Lejlighed til at gj0re
paa Jyllands Nordspids. Der er mange Sp0rgsmaal at l0se
for senere Unders0gere, bl. a. ogsaa det, hvorledes den oven
naevnte Vegetation har udviklet sig. Jeg formoder, at den i
mange Tilfselde er fremgaaet paa Grundlag af de i det Fore-
gaaende omtalte Enge, i andre Tilfaelde maaske direkte paa
en vaad Sandflade som de ovenfor S. 97 ff. naevnte.

Jordbunden er nu sej, morkebrun, moragtig — en Torve-
dannelse paa Sandbund. Vegetationen er dannet fortrinsvis
af lave Buske, og den har en kraftig m0rkegr0n Tone der,
hvor Myrica er overvejende. Da Terraenet overalt vexler
lidt i Hojde, findes ogsaa tilsvarende Vexlinger i Vegetationen.
Eet Sted er der nsesten ren Porsvegetation , et andet Sted
mere af Klokkelyng eller en jaevn Blanding af de to Planter,
eller Hedelyng, Revling og Mosebolle blandes ind med i
storre eller mindre Mgengde, eller ogsaa optraeder der store
Maengder af den gulblomstrede Nartheeium, saa at Terraenet
faaer en gul Tone. Ogsaa Gentiana Pneumbnanthe og de to
R]iync]iospora-A.vieY ere Karakterplanter for denne Bund.
Det er formodentlig smaa Vandforskjelligheder i Bunden,
som fremkalde disse Variationer, muligvis have menneskelige
Arbejder ogsaa vaeret paa Spil.

Grundvandstanden synes at vaere ret forskjellig. Paa en
Porsslette ved Gaardbogaard , der har udviklet sig ovenpaa
en Stenslette, fandt M. Pedersen den (8. Aug.) at vaere 58 Cm ;
paa en „vaad Hedeslette", hvor Narthecmm voxede i stor
Maengde, dernasst Myrica, Drosera og Erica m. fl., laa den
(2. Aug.) i 30 Cm Dybde. Et andet Sted fandt M. Pedersen paa
den ene Side af en Vej dyrket Mark (god Kl0vermark) med
Grundvand i 55 Cm Dybde, paa den anden Side udyrket
(ugroftet) Mark fortrinsvis med Erica, dernaest Calluna,

109

Drosera, Fotentilla Tormentilla, Salix repens, Euphrasia,
Gentiana Pneumonanthe, Trifolium, Juncus- og Sphagnum-
Arter med Grundvandet i 50 Cm Dybde. En Erica-Slette
ved Raabjerg-Praestegaards S0 havde Grundvand i 80 Cm
Dybde; paa den voxede Calluna, Vacciniiim tdiginosum,
Potentilla Tormentilla, Salix repens^ Empetrum, Drosera rot.,
Hypnum piirum, H. crista castrensis. 1 en „Hedemose" ved
Aalb£ek var Dybden 60 Cm (M. P.).

Ganske den samme Vegetation Andes paa Jyllands Syd-
vestkyst, f. Ex. Karls Maersk Hede (se Fanoexkursionen, S. 82).
De forefimdne Arter ere:

A. Dvgergbuske og Halvbuske.

Myrica Gale; blomstrer i Maj. Naaer paa sine Steder
^2 M Hojde. Erica Tetralix; i Juli overalt i Blomst. Vac-
cinium uliyinosum; V. Vitis idcea (sjaelden) ; V. Oxycoccus
(enkelte Steder, hvor Sphagnum bar udviklet sig). {Andro-
meda pollfolia forekommer i Egnen og Andes vist ogsaa paa
denne Lokalitet). Calluna vidgaris (i Juli er den endnu ikke
i Blomst). Enipetrum. Salix repens.

B. Urter
(alle fleraarige undt. c. 6 Hapaxanther, af hvilke de 4 ere Snyltere).

Gyperacese: Scirpus c(Fspitosus. Eriophormn angusti-
folium. Carex panicea. Rhynchospora alba og fusca. — Jun-
CMS- Arter. Gramineae: Enodium coeruleum. Nardus strictus.
Aira tdiginosa. Lidt Anthoxanthum. Agrostis vulgaris. —
Narthecium ossifragum. Drosera rotiindifolia og intermedia.
Viola canina. Lotus cornicidatus. Trifolium repens. Cor-
nus suecica. Potentilla Tormentilla. Pinguicula vulgaris.
Gentiana Pneumonanthe. Radiola. Centuncidus og Lycopo-
dium immdatum. Pyrola minor. Pedicularis silvatica. Eu-
phrasia officinalis og minor (sjselden). Odontites rubra.
Arnica montana. Hieracium Pilosella. Succisa pratensis. I
Bunden er der mange Mosser og Halvmosser. Pellia epi-
phylla er yderst almindelig, isser paa Gr0ftekanter og i lidt
Skygge ; sjseldnere er den elegante Fossombronia pusilla.

Af Mosser er det navnlig Polytrichum- og Hypnum-
Slaegterne, der fmdes {Hypn. sqiiarrosum osv.) Af Laver er
der faa {Peltigera canina f. Ex.).

110

Denne Dvsergbusk-Vegetation er vistnok et naturligt
Slutningsled i Udviklingen , saa Isenge Vandstandsforholdene
ikke forandre sig.

Paa mange Steder afskrgelles Lyngskjolden pletvis.
Der tilbyder sig da Lejlighed til at se, hvorledes Plante-
vaexten vender tilbage paa saadanne Steder. Paa de nylig
afskrEellede, endnu ret n0gne, sortebrime Pletter sees en Del
Arter, der vandre ved Hjaelp af Sporer, smaa Fr0 eller smaa
Bulbiller: en Vegetation af Alger overtrsekker ofte f0rst den
blottede Bund; et Sted var det en Phycoporphyrin dannende
Zygnema^ der farvede Jorden smudsig brun-violet; andre
Steder er der andre Alger , f. Ex. Oscillatoria eller andre
blaagronne Alger, der danne et fedtet Daekke, paa hvilket
Foden let glider. Dr. Kolderup Rosenvinge bar paa en
slig Bund (Kannestederne, 26. Maj) fundet : sterile Zygnema^er
i Msengde, Arter af Stigonema, Aijlianothece , Fahnogloea,
Schizothrix og Gloeocapsa. Af h0jere Planter findes Lyco-
podium inundatum (der sikkert formerer sig ved sine Sporer;
den er jo ogsaa den eneste europseiske Lycoj^odium, hvis
Forkim ^) ere fundne i st0rre M^ngde , nemlig ved Rostock
af Gobel) ; den sees almindelig krybende hen over den brune
t0rveagtige Lyngskjold, og dens efter et godt Aarstid bort-
doende Skud tegne endnu Isenge deres Vej paa Fladen. Frem-
deles: Drosera- Art erne; Pinguicula (dens smaa Kimplanter h0re
til de allerforste Planter, der sees); Juncus bufonius og /.
lampocarpus ; Radiola; Euphrasia officinalis; Sagina nodosa
(dens smaa Dveergskud i de ovre Bladaxler ere segte Bul-
biller, der let falde af og spire) ; Sagina procumhens; Ranun-
culus Flammula; Agrostis vulgaris; Pedicularis silvatica;
Odontites osv. — En Del af disse Arter ere hapaxanthe;
det gaar her som andensteds, at de forste Kolonister ere
en- eller toaarige Arter. Mange Exemplarer af den tidligere

') Een Gang har man jo fundet Forkim af L. annotinum (I Schweiz:
Frankhauser 1872; se Botan. Zeit. 1873).

Ill

Vegetation have efterladt levende Dele i Bunden, fra hvilke
nye Skud skyde frem, isser paa Gri3enserne af de enkelte
Spadestik; saaledes vil man her kunne fmde Skud af Salix
repeals, Carex vulgaris og panicea, Erica og Calluna (der
begge udsende ogsaa Kimplanter), Enodium osv. , og saa-
ledes samt gjennem Fr0iids8ed vender den gamle Vegetation
efterhaanden tilbage. — Paa en formodenthg afbrsendt Plet
var Antemiaria dioica indvandret i stor Maengde, medens
der slet ingen fandtes paa Heden ved Siden af; desuden
havde felgende indfundet sig: Lotus corniculatus , Luzula
multiflora, Viola canina, Kimplanter og Skud af gamle
Planter af Lyng. Af Lav og Mos var der intet. — Paa en
anden Plet var der skaaret Lyngtorv; her mylrede Poltj-
trichum-^kwA frem, desuden fandtes Calluna, Erica, Vacci-
nium uliginosum, Eriophorum latifolium, Salix repens, Pedi-
cidaris silvatica, Drosera, Juncus squarrosus; af Laver var
der ingen.

17. Lyngmoser.

Paa Exkursionen fik vi ikke Lejlighed til at besoge en
egentlig Mose. Saadanne findes dog f. Ex. vest f. Gaardbo-S0,
ved Tolshave o. a. St. ^). Den sidste bes0gte M. Pedersen ; den
synes at vsere en Lyngmose af Vildmosernes Art; den er
lejret i Dobber og ogsaa hen over Rimmer. Lyngen var
h0J og kraftig, og af andi-e Arter noteredes: Andromeda
polifolia; Vaccin. uliginosum; Erica; Myrica; Salix repens
og aurita; Empetrum; Bettda puhescens i h0je Exemplarer;
Juniperus commimis; Rubus pUcatus; Lastrcea Thelypteris;
Bhyncliospora alba og fusca; Carex Pseud ocyperus ; Enodium
coeruleum; Nardus; Potentilla Tormentilla ; Lotus corniculatus;
Hydrocotyle vulgaris; Campanula rotundifolia ; Succisa pra-
tensis; Hieracium Pilosella; Hijpochmi-is radicata; Achillea

') Japetus Steenstrup taler om Moser i sin Afhandliug „0m
Mart0rven i det nordligste Jylland", Kroyers Tidsskrift. Bd. 2.

112

Millefolium og Ftarmica; Arnica montana; Hieracium um-
hellatum; Cirsium palustre. Torv er gravet, og de i Dobberne
liggende Dele af Mosen ere fulde af Huller. „I hvert ny-
stukket Hul kommer der Skarer af Hepaticae frem ; ofte kunde
man i en Haandfuld tage en halv Snes Bryofyt-Arter op.
Ogsaa paa Overfladen under Lyngen trivedes en Rigdom af
dem« (M.P.)-

I Sorig Mose, vest f. Gaardbo So, fandt. jeg intet meerk-
vserdigt; den syntes meget gjennemgravet og omrodet.

118

Fortegnelse over

Karplanter, fundne paa Jyllands Nordspids

ved F. Kolpin Ravn
samt: SsebyS Flora ved E. Rostrup.

Denne „FlorLila'' er for en vaesentlig Del blevet til paa
de Exkursioner. som Professor Warming og botanisk Forening
i sidste Sommer (1896) foretog i Egnen mellem Aalbaek og
Skagen. Paa begge disse Tare noterede jeg dels de'Fund,
som de forskjellige Deltagere meddelte mig, dels hvad jeg
selv iagttog; dette danner Grundlaget for nedenstaaende
Liste. Senere have forskjellige Botanikere overladt mig deres
Notitser til Afbenyttelse, dels fra dette, dels fra tidligere Aars
Besog i denne Egn; herved er der fremkommet adskillige
vigtige Tilfojelser, og jeg bar faaet fyldigere Oplysninger om
almindeligere Arters Udbredelse, For denne Hja^lp maa jeg
sserligtakke d'Hrr. stud. mag. C. Chris tens en og M. Peder-
sen, Dr. E. Rostrup, Direktor 0. Rostrup, Professor
Warming og stud. mag. Weis; ikke mindre taknemlig er
jeg overfor de mange, der paa selve Exkursionerne ydede
deres Bidrag til „Florulaen".

Desuden har jeg benyttet enkelte Notitser, som jeg har
fundet i: Langes danske Flora (4de Udg.), Beretningen om
bot. Forenings Exkursion i det nordlige Vendsyssel i Juli
189n) samt Feilberg: Om Graeskultur paa Klitsletterne
ved Gammel-Skagen.

') ved V.Schmidt, i Meddelelsev fra botanisk Forening i Botanisk
Tidsskrift. tSde Bind.

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 8

114

Paa Grund af sin Tilblivelsesmaade maa en Liste som
denne lide af mange Fej] ; men forskjellige Oinstsendigheder
bevirke, at de ikke blive saa store, som man kunde vente.
Store Strsekninger ere endnu ikke undersogte, som man snart
vil se ved Gjenneralaesningen af Exkursionsberetningerne (og fra
andre Steder end de der besogte har jeg kun faa Notitser);
men delte opvejes ved Floraens store Ensformethed ; de ikke
bes0gte Steder ere isser Klitter og Klitsletter, og der vil man
sikkert ikke fmde overmaade mange Arter, som ikke ere
neevnte her. Det vilde jo neesten udelukkende vsere lagt-
tagelser fra Sommerferien, der meddeltes, og altsaa intet om
Foraarsfloraen, hvis ikke Professor Warming havde meddelt
nogle Optegnelser fra et Besog i Skagen i Maj 1896. Ende-
lig var der jo saa mange 0jne, der saa. at sikkert ikke
mange Arter ere midgaaede Opmaerksomheden paa de bes0gte
Steder. Selvfolgelig bliver der endda en Del at tilfoje til
Listen, men jeg tror dog. at den i det hele og store giver et
ret godt Billede af Egnens floristiske Karakter, som kan
tjene til Sammenligning med andre Lokalfloraer. Og endelig
haaber jeg, at den kan give en Vejledning for dem, der
senere ville besoge denne interessante Egn ; herved ville tillige
^langlerne komme frem; jeg vil med Tak modtage Meddelelser
om de Tilf0Jelser eller Rettelser, der bor gjores.

Hvad nu selve Listens Indhold angaar, da har jeg i den
anfert alle de Karsporeplanter og Blomsterplanter , som ere
iagttagne i den Del af Jyiland, der ligger Nord for en
Linje fra Aalbsek over Gaardbogaard til Tvaersted
PI ant age; denne Grsense er selvfolgelig kmi omtrentlig,
flere af de nsevnte Lokaliteter ligge lidt Syd for den. For at
give en Forestilling om det nsevnte Areals Storrelse skal jeg
nsevne, at Afstanden fra Aalbagk til Grenen er c. 3 Mil (22
Km.), fra Aalbagk til Tvsersted Strand c. 1.5 Mil (11 Km.);
selve Arealet er c. 2,5 n Mil eller 138 n Km.

Arterne ere opforte familievis i den Orden, hvori de
findes i Raunkisers Exkursionsflora; Artsomgraensningen

115

er ogsaa soin i denne Bog, altsaa ret rummelig {Euphrasia
f. Ex. opf0res kun med een Art) ; et n0jere Stadium af de
eiikelte Former og Varieteter har ligget iideii for min Plan,
Materlale dertil turde vel for 0vrigt naeppe vgere forhaanden;
kim nogle sserlig iojnefaldende Varieteter ere naevnede. Med
Hensyn til Hyppighedsangivelserne , da har jeg kun skrevet,
hvad jeg med nogenlunde Sikkerhed kunde faa ud af de
foreliggende Optegnelser; adskillige Planter ere forsynede
med specielle Lokalitetsangivelser, skjont de sandsynligvis ber
henregnes til Kategorierne „hist og her" eller „alm.". Enkelte
Arter have vaeret noterede uden Lokalitetsangivel.se, de be-
tegnes med -|- efter Navnet. Arter, som maa antages at
vaire saaede eller plantede, ere anbragte i [], og medregnes
ikke i den til Slutning givne Oversigt.

Denne „Skagensflora" har faaet et meget vigtigt Sup-
plement, idet Dr. E. Rostrup velvilligst har overladt mig
til Offentliggj0relse en Fortegnelse over de Planter, som han
fra Midten af Juli til Midten af August 1896 iagttog i Om-
egnen af Saeby (indenfor en Cirkel med By en som Centrum
og V2 Mils Radius). Disse Arter ere opforte i Listen over
Skagensplanterne og betegnes saaledes : Findes en Art baade
„ved Skagen" og „ved Sfeby", sgettes et (S.) som sidste
Lokalitetsangivelse ^). Findes Arten ikke ved Skagen, saettes
hele dens Navn med S. efter i Parenthes, f. Ex. {Athijrium
filix foemina (L.) S.).

^) f. Ex. Weingfertneria canescens (L.) Aim. (S.).

116

Ophioglossaceae.

Botrychium tetmatuin (Thunb.). Gaardbogaard.

— Lnnaria (L.)- Gaardbogd. Hulsig Krat. Aalbsek.
Skagens Fyr.

Polypodiaceae.

{Pteridiwn aquilimim (L.). S.)

Polypodium vidgare L. Skiveren. S0 f. Gaardbogd. (S.)

Phegopteris poly])odioides Fee. Groft ved Kannestederne. (S.).

( — Dryopteris (L.). S.)

(Athyrium filix foemina (L.). S.).

Lastrea Thelypteris (L.). Starholm. (S. Bolhuse).

— filix mas (L.). Skagens Plantage. (S.)

— cristata (L.). V. Nordstranden.

— spimdosa (Retz.). Skagens Plantage. (S.).
Blechnum Spicant (L.). Greft v. Kannestederne. (S. Gedbjerg.).

Marsiliaceae.

Pihdaria globuUfera L. Hvidmose. Seer v. Raabjerg Mile.
Seer NV f. Hulsig.

Equisetaceae.

Equisetum arvense L. Skagens Plantage. (S.).

( — pratense S.).

( — silvaticum L. S.).

— palustre L. Gaardbogaard. (S.).

— Umosuni L. Aim. (S.).

Lycopodiaceae.

Lycopodium Selago L. Gaardbogd. V. Raabjerg Se. (S.
Bolhuse).

— inundatum L. Aim. (S. Bolhuse).

— clavatmn L. Aalbask. V. Hulsig Krat. (S. Ged-
bjerg i Mgde.),

Selaginellaceae.

Selaginella sjnnosa Beauv. Gaardbogd. Raabjerg S0. Aalbaik.
Seer v. Raabjerg Mile. V. Hulsig Krat.

117

Ciipressaceae.

Juniperiis communis L. V. Skagens Fyr. Knasborg og Lod-
skovvad Krat. (S.).

[Abietaceae (alle plantede i forskjellige Plantager).

Picea excelsa (Lam.). Pkea alha Link. Abies pectinnta DC.
Abies halsameu (L.). Abies grandis Lindl. & Good. Larix deci-
dua Mill. Pinus silvestris L. Pinus montana Mill. Pinus Lari-
cio Poir.]

Alismaceae.

Alisma Plantago L. V. Raabjerg Kiike. (S.).

— rammmloides L. Seer v. Raabjerg Mile. So NV. for
Hulsig. V. f. Skagens gannle Kirke.

Juucaginaceae.

Triglochin maritimum L. Gaardbogd. (S.).

— palustre L. Mell. Skagen og Hojen, Gaardbogd. (S.).

Potainogetoiiaceae.

Potamogeton nutans L. Gaardbogd. Hulsig. Seer v. Raa-
bjerg Mile. (S.).

— pohjgonifolius Pourr. Seer v. Raabjerg Mile. (S.).

— nifescens Schrad. Gaardbogd. Starholm. Mellem
Skagen og Hejen.

— gramineus L. Seer ved Raabjerg Mile.

— perfoliatus L. Raabjerg Se.

— pectinatus L. Gaardbogd.

— fiUformis Pers. Raabjerg Se.

— iimcronatus Schrad. Gaardbogd ^).
Zostera marina L. Aalbaik. (S.).

flydrocharitaceae.

Hgdrocharis morsiis ranae L. Aalbaek.

Jimcaceae.

Juncus conglomeratus L. Omkring Aalbaek aim. fS.).

— effusiis L. Hulsig. Skagen. (S.).

» M Denne Art er derfor ikke medregnet i OpgJ0rel.sen tilsidst. (Senere
Tilf0jelse).

118

Juncus halticus Willd. Aim. (S.).

— halticus X fiUformis. Skagen. Hejen. Starholm.

— filiformis L. Skagen. H0Jen. (S.).

— alpinm Vill. V. Raabjerg Mile. (S.). '

— anceps Lah. var. atricajnll'i (Drej.). Aim.

— Inmpocaiyus Ehi'h. Aalbask. Hulsig. Hejen. Skagen. (S.).

— supimis Moench. Aim. (S.).

— squarrosus L. Aim. (S.).

— compressus Jacq. Aalba^k. Tvaersted. (S.).

— Gerardi Lois. Gaardbogd.

— Imfonius L. Aalbaek. Hejen. Skagen. (S.).

— capitattis Weig. Hist og her.

— pygmaeus Thuill. Seer ved Raabjerg Mile. Kanne-
steder.

Luzula imdtiflora Lej. Hist og lier. (S.).

— campestris (L.). -{-.
( — pilosa (L.). S.).

Cyperaceae.

Eriophorum pohjstachi/um L. Aim. (S.).
Scirptis pauciflorus Ligthf. Hist og her.

— caespitosus L. Skagen. Hulsig. Gatirdbogd. (S.).
( — maritinms L. S.).

( — silvaticus L. S.). '

— setaceus L. Hvidmose. Skagen. (gruset Strand S. f.

Sseby).

— lacuster L. Gaardbogd. (S.).

— Tahernaemontani Gmel. Gaardbogd. Raabjerg S0.
Heleocharis palustris (L.). Aim. (S.).

— muUicaulis (Gm.). Ved Nordstranden.

— wiiglumis (Link.). V. Raabjerg Mile. Hojen.
Rliynchospora fusca (L.). Hist og her; meg. aim. v. Aalbaek.

— alba {L.). N. f. Aalbaek ; sjgeldnere end foreg. (S.).

Carex dioeca L. V. Raabjerg Mile. Gaardbogd. Starholm.

— puUcaris L. Starholm. Gaardbogd.

— incurva Lightf. V. Nordstranden.

— arenaria L. Aim. (S.).

— disHcha Huds. Gaardbogd.

— teretmscidu Good. Starholm.

— paradoxa Willd. Gaardbogd.

119

Carex ech'mata Miirr. Hulsig. Slailiolin. Gaardbogd. (S.)-

( — leporhia L. S.).

— canescens L. -\-.

— eJongata L. V. Skagen fl. Steder.
( — reniota L. S.).

— stricta Good. Hulsig.

— Goodenoughii Gay. Aim. (S.).
( — pallescens L. S.).

— linwsa L. Starholin.

— fiacca Schreb. Gaardbogd. Hejen.

— panicea L. Gaardbogd. Hulsig. Stailiolm. (S.).

— pilulifera L. Tvsersled Plantage.

— flara L. (og var. Oederi Ehrh.). Aim. (S.).
( — silvutica Huds. S.)

( — vesicaria L. S. ).

— rosfratd With. Aim. (S.).

— plifonnis L. Gaardbogd. Hvidmose. Hulsig.

— Jiirta L. Skagens Plantage.

(irramiueae.

Dacti/Us (jloii/erata L. Skagen. Gaardbogd. (S.).
Ptvomus secalimis L. Aalbtek. Kannesteder. Nordstranden.
Skagen. (S.).

— co)nmHtatHi> Schrad. Aalba?k.

— mollis L. Skagen, Hulsig o. II. St. (S.).
( — arvensis L. S.)

Festuca ovina L. Skagen.

— rubra L. Skagen. (S.)j

— — var. arenaria Fr. Aim.

— arundwacea Schreb. Gaardbogd.

— pratensis Huds. -^. (S. ).
( — gigantea Vill. S.)

Puu annua L. Skagen. (S.),
( — nemoralis L. S.)

— trivialis L. Gaardbogd.

— pratensis L. Hulsig. (S.).
Glyceria maritima (Huds.). Gaardbogd.
( — distans (L.). S.)

— fluitans (L.). Hist og her. (S.).
( — aquatica (L.). S.)

120

Catabrosa aquatica (L.). Skiveren. (S.).
Briza media L. Hulsig. Starholm. (S.).
Phragmites conimunis Trin. Hist og hev. (S.).
MoUnia coerulea Moench. Hist og her. (S.).
HolcuH lanatus L. Hist og her. (S.).

— mollis L. Gaardbogd. Hajen. Skagen. (S.).
{Air a caespitosa L. S.).

— tiUginosa Weihe. Hist og her.

— flexuosa L. Tvsersted. Hulsig. (S.).
Weingcertneria canescens (L.). Aim. (S.).
[Avena sativa L. Aim. dyrket.]

— strigosa Schreb. -|-. (S.).

— elatior L.- Gaardbogd. (S.).
( — pratensis L. S.).

— jjitbescens L. Lodskovvad Krat.
Airopsis praecox (L.). Aim. (S.).

— caryophijllea (L.). Skagen. (S.).
{Melica uiiiflora Retz. S.).

( — nutans L. S.).
Sieglingia decumhens (L.). Skagen. (S.).
{Milium effusum L. S.).
{Digraphis arundinacea (L.) S.).

Calamagrostis neglecta Gartn. V. Raabjerg So (S. Kurhuset).
— Epigeios (L.). Tvaersted Plantage. Gaardbogd.

Krattene ved Hulsig, Rannerod, Lodskovvad. Skagens gl. Kirke. (S.).
( — lanceolata Roth. S.).

{Agrostis spica venti L. S.).

— canina L. Aim. (S.j.

— oulgaris- With. Aim. (S.).

— iilha L. (med v. maritima). Aim. (S.).
Koeleria glauca (Schk.). Aim.

Cynosurus cristatns L. Aalba^k. V. Nordstranden.
Phalaris canariensis L. -[-.
Anthoxantlmm odoratUHi L. Aim. (S.).
Psdmma arenaria (L.). Aim. (S.).
Alopecurus genicidatus L. Gaardbogd.

— pratensis L. Gaardbogd.
Phleum pratense L. -|-. (S.).

- — arenarium L. Hulsig. Skagen.

\Hordeum oulqare L. ) , , , , n
•- ,. , T r '"il™- dyrkede.]

[ — distichiim L.)

HI

(Hordeum europaeuin (L.). S.).

Elymus arenarius L. Aim. (S.),

Agropijrunu junceum (L.). V. Skagens Fyr. Tvgersted.

( — acutttm DC. S.).

— repens (L.). Hulsig Krat. Skagen. (S.j.
( — caninum (L.). S.).

[Secaie cereah L. Aim. dyrket.]
Loliuni perenne L. -j-. (S.).

( — temiilenium L. S.).
Nardus strictus L. Aim. (S.).

Typhaceae.

Sparganium minimum Fr. Starholm.

— simplex Huds. Seer v. Raabjeig Mile. Hojen. (S.).
( — ramosum Huds. S.).

Typha latifolia L. -f~-

Araceae.

Acorns Calamus L. Aalbaek. Skagen (Plantagen). (Saeby
Aa V. Saebygaard).

Leinuaceae.

Lemna frisulca L. Gaaidbogd. Knasborg Aa.

— pohjrrhiza L. -j-.

— minor L. Knasborg Aa. Starholm. (S.).
( — gihha L. S.).

Colchicaceae.

Narthecium ossifragum (L.). Aim. (S.).

Liliaceae.

{Allium oleraceum L. S.).

Cenvallariaceae.

Convallaria majulis L. Krat ved Lodskovvad, Bannered,
Hulsig. (S.).

\m

Polygonatum nmltiflorum (L.). Hulsig Krat. (S ).

— ance2)s Moench. Lodskovvad og Hulsig Krat.

Majanthemum bifoUmii (L.). Lodskovvad Krat. (S.).
(Paris qiiadrifolia L. S.).

Iridaceae.

(Iris Pseudacorns L. S.)

Orcliidaceae.

Orchis incarnatus L. Gaardbogd.

— maculatus L. Gaardbogd. (S.l.
Platanthera solstitialis Boenn. Hist og her. (S.).
Hennimnm Monoirhis (L.). V. So v. Raabjerg Mile.
Malaxis paludosa (L.) Samme Sted.

Epipactis palustris (L.). Gaardbogd. Skiveren. Ved Raa-
bjerg Mile. Nordstrand.

( — varians (Crantz). S.).

Corallorhiza innata R. Br. V. Hulsig (lidt NV. for Torn-
bakke Rimme).

Salicaceae.

Salix cinerea L. Rannerod Krat.
( — caprea L. S.)

— aurita L. Hulsig. Knasborg Krat. (S.).

— hastata L. Hist og her. (S.).

— repens L. Aim. (S.).
( — aurita X repens. S.)

— hastata X repens. Gaardbogd. Skagens gl. Kirke.
Populus tremula L. Knasborg Krat. Lodskovvad. Hulsig. (S.).

Betulaceae.

{Alnus glutinosa (L.) \ plantede (Tva^rsted, Skageii). Begge ved
[ — incana (L.) / Sgeby.]

Betnla pabescens Ehrh. V. Hulsig Krat. Plantet i Tvjersted
og Skagen Plantager. (S.).

Corylaceae.

(Cori/liis AveUana L. S.)

123

Cupiilit'erae.

Fagiis silvatica L. Kiat vod Gaardbogd. Plantet i Skagens
Plantage. (S.).

Quercus pedunculata Ehrh. 1 Krat ved Gaardbogd. , Lod-
skovvad. Hulsig, Raniiered. Staiholni. Plantet flere Steder. (S.).

— sessilifiord Sui. Krat ved Hulsig.

Myricaceae.

Mijrica Gale L. Aim. (S.).

Ui'ticaceae.

TJrtica urens L. Aalbaik. Hejen. Skagen. (S.).

— dioeca L. Skagen. S.

Poly^oiiaceae.

Bumex maritimits L. Aalba?k. Gaardbogd. (S.).

— oUusifolius L. Skagens Fyr. (S.).
( — sangn'meus L. S.)

— Hi/drokqxithnni Huds. Gaardbogd. (S.).

— crisjms L. Gaardbogd. Skagens Fyr. (S.).

— doinestkus Hartm. Gaardbogd. Kannesteder. Hejen.

— aqiiatiais L. Ved Nordstranden.

— maximus Schreb. Gaardbogd.

— Acefosa L. Skagens Plantage. Raabjerg.
( — thyrsoides Desf. S.)

— Acetosello L. Skagen. (S.).

Polygonum amphihhwi L. Knasborg Aa. V. Raabjerg Mile.
Hejen. Skagen. (S.).

— IcqxdhifoliiDn L. Gaardbogd. Starholm. Ska-
gen. (S.).

— Persicaria L. Hulsig. (S.).

( — maculatioti Dyer & Trim. S.)

— minus Huds. Aalbaek. (S.)-

— Hydropiper L. Aalbaek. Raabjerg Kirke. (S.).

— aviculare L. Hejen. Skagen. (S.).

— Convolvulus L. Hist og her. (S ).

124

Caryophyllaceae.

Cerast/mm semldecuudruDi L. Aim. (S.).

— (jlntinosHiii, Fr. Skagens Fyr.

— oulgatum L. Skagen. (S.).
(Malachhon aquaticum (L.). S.).

Sagina procumhens L. Skagen. V. Kirkemilen. (S.).

— nodosa (L.). Aim. (S.).
Honckenija peploides (L.). Aim. (S.).
Arenaria serpijlUfolia L. Tvaersted. (S.).
( — trinervia L. S).

Stellaria Holostea L. Skagens Plantage. (S.).

— palustris Fvetz. Starholm.

— graminea L. Gaardbogd. Hulsig Krat. (S.).

— uliginosa Murr. Gaardbogd. (S.).

— media (L.), Tvgersted PI. Skagens PI. (S.).
Scleranthus annuus L. Aalbsek. Skagen. (S.).

— perennis L. Kannesteder. Skagens Fyr. Gaard-
bogd. (S.).

Spergula aroensis L. Hist og her. (S.).
Spergularia salina Presl. Gaardbogd.

— campestris (L.). -)-.
{Herniaria glabra L. S.).

Agrostemma Githago L. Aim. Ukrud (isser i Vaarssed). (S.).

Viscaria viscosa (Gil). -|-. (S.).

Lychnis flos cuculi L. Starholm. Gaardbogd. (S.).

{Melandrium ruhrimi (Weig.). S.).

( — album (Mill.). S.).

Silene inflata Sm. Hulsig.

Dianthus deltoides L. Skiveren. (S.).

Saponaria officinalis L. Aaihsek.

Chenopodiaceae.

Chenopodium album L. Hajen. Skagen. (S.).

— ruhriim L. Gaardbogd.

Stiwda maritima (L.). Aalbajk. Tvaersted. (S.).
Salsola Kali L. Aalbsek. Hojen. Skagen.
Atriplex patula L. Gaardbogd. Skagen. (S.),

— hastata L. Tvaersted. Kannesteder. (S.).
( — ca.lotheca (Rafn.). S.j.

{ — litto rails L. S.).

125

Portulacaceae.

Montia minor Gmel. Aalbaek. TvEersted. Skiveren.
— rividaris Gmel. Studeli Rende.

Rauimculaceae.

Caltha palustris L. Starholm. (S.).
{Trollius europaeus L. S.).

Ranunculus Lingua L. Mell. Aalbaek og Raabjeig. Star-
holm. Skagens gl. Kirke.

— Flamnmla L. Aim. (S.).

— reptans L. V. Soer v. Raabjerg Mile. Raa-
bjerg S0.

— acer L. Starholm. Kannesteder. Skagen. (S.).

— repens L. Skagens Plantage. (S.).
Batrachium sceleratum (L.). Aalbfek. Gaardbogd. (S.).

— hederaceum (L). Kannestederne (Studeli Rende).

— sp. V. Nordstranden.

Anemone nemorosa L. Skagens Plantage. Lodskovvad
Krat. (S.).

Thalictrum mimis L. Skiveren. S. f. Kannestederne. Hejen.

Ceratophyllaceae.

Ceratopyllnm demersum L. Gaardbogd.

Nymphaeaceae.

NupJiar luteuiii (L.). Gaardbogd. Raabjerg Se.
Nymphaea alba L. Gaardbogd. Raabjerg So. Hulsig.

Papaveraceae.

{Papaver somnifernm L. Forvildet i Skagens Plantage.]
( — duhiiim L. S ).
( — Argemone L. S.).

Fiiiuariaceae.

{Fumaria officinalis L. S.).

Criiciferae.

Draha verna L Skagen.
{Berteroa incana (L.). S.j.

1:

(TJilas^n arvense L. S.)-

Capsella bursa pastoris (L.)- Skagen. (S.).

Teesdalia nuclicaulis (L.). Aim. (S.)-

Nasturtium palustre (Leyss.). Gaardbogd. Knasborg Aa. (S.).

Cardamine pratensis L. Mell. Skagen og Hajen. (S.).

Arahis Thaliana L. Skagen. Kannesleder. V. Kirkemilen. (S.).

Barharea lyrata (Gil.). Skagen (Plantagen).

Erysimum cheiranthoides L. Skagen. Skagens Fyr.

Sisipribrhoii officinale (L.). Skagen. (S.).

— Sophia L. Hulsig. Aalbaek. (S.).

(Brassica campestris L. S.).
Sinapis arvensis L. Skagen. (S.).

Raphanus Raphanistrum L. Hulsig. Starholm. Skagen. (S.).
Cakile maritima Scopoli. Aim. (S.).

Droseraceae.

Drosera rotundifolia L. Aim. (S.).

— intermedia Hayne. Hist og her. (S.).

— longi folia L. Gaardbogd.

Violaceae.

Viola tricolor L. Aim. (f. arenaria aim.). (S.).

— canina L. Aim. (S.).
( — silvatica Fr. S.).

— palustris L. V. Soer v. Raabjerg Mile. Starholm.
Skagen. (S.).

flypericaceae.

{Hypericmn pulchrum L. S.).

— niontammi L. Lodskovvad Krat.

— perforatum L. -4-. (,S.).
.( — quadraugulum L. S.).

Malvaceae.

Malva silvestris L. Aalbtek. (S.).

— neglecta Wallr. Hojen. Skagen. (S.)-

li>7

' Eu])li()rbiaceae.

{Euphorhia Pejjlns L. S.).

( — Helioscopia L S.).

[Mercurialis perennis L. S.).

Callitrichaceae.

Callitriche stagnalis Scop.(?). Mell. Skagen og Hejen.
( — reriKi L. S.).

Empetraceae.

Empetruni nigrum L. Aim. (S ).

Oxalidaceae.

{Oxdlls Acetosella L. S.).

Liuaceae.

Linuin catharticum L. Gaardbogd. V. Nordstranden. (S.).
Radiola multifiora Lam. Aim, (S.).

Geraiiiaceae.

(Geranium pusUlaiu L. S.).

— niolle L. Tvaersted. iS.).

— Robertianiim L. Tva?rsted. (S.).

— sanguineum L. TvEersted. Skiveren. Lodskovvad
og Hulsig Krat.

Erod'mm cicutarium L'Herit. Rannerad. Kannesteder. Skagen.
Hajen. (S.).

Balsamiuaceae.

(Impatiens noli tangere L. S.).

Polygalaceae.

Poll/gala vulgare L. Aim. (S.).

— depressum Wenderoth. V. Hulsig Krat.

Uliamnaceae.

Rhamnus Frangula L. Knasborg Krat. Hulsig. (S.).

128

Elaeaguaceae.

Hippo])hae rhmnnoides L. Tvgersted PI. Skiveren. Kanne-
stederne. Tornbakke Rimme. Mell. Fyret og Nordstranden.

Crassulaceae.

BulUarda aqiiatica L. Ved den nordastligste af Seerne ved
Raabjerg Mile.

Sedum maximum (L.). Lodskovvad Krat. (S.).

— acre L. Aim. (S.).
(Sempervivum tectorum L. S ).

Saxifragaceae.

Parnassia palustris L. Aim. (S).

Ribesiaceae.

Rihes rubrum L. Klit S. f. Kannestederne. (S. Ssebygaards
Skov).

Rosaceae.

Spiraea Ulmaria L. Gaardbogd. (S.).
Potentilla argentea L. Hejen. Hulsig. (S.).

— silvestris Neck. Hist og her. (S.).

— anserina L. Kannesteder. Hajen. Skagen. (S.).

— jmlustris (L.). Hist og her. (S.).
(Fragaria vesca L. S.).

{Gewn urhanum L. S.).

— rivale L. Gaardbogd. (S.).
{Alchemilla vulgaris L. S.).

Rosa pimpinelUfoUa L. Hist og her.

— canina L. Tvsersted Plantage. (S.).
( — villosa. L. S, aim.).

— mollis Sm. Skiveren.
{Bithns saxatilis L. S.).

— idaeiis L. Skagens Plantage. (S.).

— caesins L. Skagen (gamle Kirke og Plantagen) (S.).

— jilicatus W. et N. Tolshave Mose. (S.).
{Agrimonia Eupatoria L. S.).

129

Amygdalaceae.

{Primus spinosa I.. S.).

Poinaceae.

Pi/rus Mains L. Knasborg Krat. (S.).

Sorbiis Aucuparia L. Knasborg Krat. Skagens Plantage. (S.).

(Crataegus Oxyacantha L. S.j.

Papilioiiaceae.

Anthyllis Vulneraria L Aim. (S.).

Vicia Cracca L. Gaardbogd. Hulsig. Skagen. (S.).

( — sepimn L. S.).
— lathyrohhs L. Skagen.

Lathyriis pratensish. Tv^ersted. Hulsig. V. Nordstranden. (S.).
— maritimus (L.). Tvaersted. V. Nordstranden. V,
Kattegat udfor Stokmilen.

Orobus tuberosus L. Lodskovvad Kiat. Rannered Krat. 1
og udenfor Hulsig Krat. (S.).

Melilotus albus Desr. V. Knasborg Aa.

( — officinalis (L.) Desr. S, i Rug).

Trifolium procumbens L. (og var. minus (Sm.)). Hulsig.
Hajen. (S.).

( — frayifenirn L. S.).

— repens L. Aim. (S.).

— hybriduni L. Knasborg. (S.).

— arvense L. Aim. (S.).

( — incarnatum L. S. (i Havre)).

— pratense L. Hist og her. (S.).
( — mediiwi L. S.).

Medicago lupuUna L. -\-. (S.).

( — sativa L. S.).

Lotus cornicnlatus L. Aim. (S.).

Sarothomniis scoparius (L.). Tv^ersted Plantage (saaet!). (S.).

Lytliraceae.

PepUs Portula L. V. Seer v. Raabjerg Mile. Kannesteder.
Mellem Skagen og Hojen.

LythruDi Salicaria L. Hist og her. ofte i stor Maengde. (S.).

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 9

130

Oeuotheraceae.

Oenothera biennis L Tvaersled Plantage. (S.).
{Epilobimn roseum Schreb. S.)-
( — montanum L. S.)-

— imlustre L. V. Seer v. Raahjerg Mile. Mell.
Skagen og Hejen. (S.).

( — hirsutum L. S.).

( — parviflorwn Schreb. S.).

Chamaenerium angtistifoUuni (L.). Hojen. (S., Gedbjerg).

(Circaea lutetiana L. S.).

( — alpina L. v. intermedia (Ehrh.) S ).

i

flalorrhagidaceae.

Myriophyllum spicatum L. Saer v. Raabjerg Mile. Raa-
hjerg S0.

— aUerniflorum DC. Se v. Raabjerg Mile.

— verticillatum L. -|-.

Hippuris vulgaris L. Aalbsek. Raahjerg S0. Skagen. V,
Nordstranden.

Coriiaceae,

Cornus suecica L. Starholm. (S, aim.).

Umbelliferae.

Hydrocotyle vulgaris L. Aim. (S.).
Eryngmm maritimum L. Hist og her.
(Sanicula europaea L. S.).
Aegopodium Podagraria L. -|— (^ )•
Carum Card L. Aalbaek. (S.).

Heleosciadimn immdatmn (L ). V. Soer v. Raabjerg Mile.
V. for Bunken. S0 NV. for Tornbakke Rimme.

Pinqnnella Saxifraga L. Aim. (ligesaa var. dissectifolia). (S.).

Slum latifolium L. Gaardbogd. (S.).

( — angustifoUum L. S, hyppig).

Cicuta virosa L. Gaardbogd. V. Knasborg Aa.

Conimn maculatum L. Aalhsek. V. Skagens gl. Kirke.

Anthriscus Silvester L. Skagens Plantage. (S.).

{Aethusa Cyiiainum L. S.).

Angelica silvestris L. Gaardbogd. (S.).

131

(Pastinaca sativa L. S.)-

Peticedanum palustre (L.). Gaardbogd. (S.)-

(Daucus Carota L. S.)-

{Torilis Anthriscus L. S.).

Pyrolaceae.

Pijrola minor L. Hist og her, ofte i store Mfengder.
(Monotropa Ih/popiti/s L. S.)-

Ericaceae.

Calluna vulgaris (L.)- Aim. (S.).

Erica Tetralix L. Aim. (S.).

Andromeda polifolia L. Starholm. Tolshave Mose.

Arctostaphylos uva ursi (L.). Bunken. (S.)-

Vacciuiaceae.

Vaccinium Mijrtillus L. Rannerad Krat. (S.).

— tdiginosiim L. Hist og her. (S.).

— Vitis Idcea L. Bunken. Kannesteder. (S.).
Oxycoccus palustris Pers. Starholm. Hojen. V. Skagen

fl. St. (S.).

Priinulaceae.

{AnagalUs arvensis L. S.).

Lysimachiu thyrsiflora L. Aalbaek. Gaardbogd. Raabjerg
S0. V. f. Hulsig. (S.).

— vulgaris L. Raabjerg. V. f. Hulsig. (S.).
Centimculiis minimus L. V. Seer v. Raabjerg Mile. Kanne-
steder. H0jen. V. f. Skagens gl. Kirke. V. Nordstranden.

Glaux maritima L. Aalbaek. Gaardbogd. (S.).
{Trientalis europaea L. S.).
{Primula officinalis L. S.).

Plumbagiuaceae.

Armeria vulgaris Willd. Hist og her. (S.).

Convolvulaceae.

{Convolvulus arvensis L. S.).
( — sepiuni L. S.).

132

Borragiiiaceae.

Mijosotis collina Hoffm. Kauiiesteder. Skagens Plantage.

— arvensis Roth. Skagen. (S.).

— caespitosa Schultz. Mell. Skagen og H0jen. (var.
arrecta. Skagen). (S.).

Myosotis palustris (L.). Skagen. (S).
(Anchusa officinalis L. S.)

— arvensis (L.). Skagen. (S.L
(Symphytum officinale L. S.).
(Cynoglossum officinale L. S, Saibygaard.).

Solauaceae.

(Hyoscyamus niger L. S.).
(Solanum nigrum, L. S.).

— Dulcamara L. Aalbaek. (S.).

Scropliulariaceae.

(Verbascmn Thaj^sus L. S, Saebygaard).
(Scrophularia nodosa L. S.).
Linaria vulgaris Mill. Hist og her.* fS.l.
Veronica agrestis L. Aalbsek. (S.).

— arvensis L. Skagen. (S.).

— serpyllifolia L. Kannesteder. (S.).

— officinalis L. Tva^rsted Plantage. Hulsig Krat,
Gaardbogd. Skagen (fl, St.). (S.).

— Chamaedrys L. Skiveren. (S.).
( — montana L. S.).

— scutellata L. V. Piaabjerg So. Kannesteder. Skagen.
V. Nordstranden. (S.).

— Anagallis L. Gaardbogd. (S.).

— Beccabunga L. Gaardbogd. (S.).

Odontites rubra Gil. Starholm. V. Nordstranden. Skagen. (S.).
Euphrasia officinalis L. Aim. (S.). Flere Former! var.
gracilis : Gaardbogd. fS.).

Melampyrum pratense L. Lodskovvad og Knasborg Krat. (_S.).
Rhinanthus major Ehrh. Aim. (S.).

— minor Ehrh. -j-.

Pedicularts silvatica L. Kannestederne. Starholm. Skagen
(aim.). (S.).

— palustris L. Aim.

133

Lentibulariaceae.

Pinguicula vulgaris L. Aim. (S.).
Utricularia vulgaris L. Skagen.

— intermedia Hayne. Starholm.

— minor L. Seer v. Raabjerg Mile.

Plautaginaceae.

Plantago major L. Skagen. (S.).

— lanceolaia L. Kannesteder. Skagen. (S.).

— maritima L. Tvaersted Plantage. V. Raabjerg Mile.
Hiilsig. Aalbaek. (S.). (v. pygmaea. Aalbsek).

Littorella unifora (L.l Seer v. Raabjerg Mile. Se NV. for
Tornbakke Rimme. Hejen.

Labiatae.

Stachys paluster L. V. f. Hiilsig. (S.).
( — sihaticus L. S.).
(Leonurus Cardiaca L. S.).
{Galeopsis Ladanuni L. S.).

— Tctrahit L. Aalbaek. (S, her ogsaa v. bifida).
( — speciosa Mill. S.).

(Lamiuiii album. S, Saebygd )

— pmyureum L. Aalba?k. (S.).
Brunella vulgaris L. V. f. Hulsig. Skagen. (S.).
(Scutellaria galericulata L. S.).

{Nepeta Glechoma Benth. S.).
[Ajuga pyramidalis L. S. Gedbjerg).
Mentha aquatica L. Hist og her. (S.).

— arvensis L. Aim. (S.).
Lycopus europaeus L. Gaardbogd. (S.).
Thymus Serpyllum L. Aim.
{Clinopodium vulgare L. S, Gedbjerg).

Gentianaceae.

{Gentiana campestris L. S.).

— Pneumonanthe L. Hist og her. (S.).
Erythraea Centaurium (L.j. Skagen.

— Uttoralis Fr. Hulsig. Skagens gl. Kirke.

— pulchella Fr. Gaardbogd. Skagens Fyr.

134

Menyanthes trifoliata L. Aalh?ek. Raabjerg S0. Starholm.
Hulsig. (S.).

Oleaceae.

(Fraxinus excelsior L. S.).

Canipaniilaceae.

Campanula roUmdifolia L. Aim. (S.)-
( — Trachelium. L. S.)-

Jasione montana L. Aim. (S.).

Lobeliaceae.

Lobelia Dortmanna L. Seer v. Raabjerg Mile.

Rubiaceae.

Galium Aparine L. Skagens Plantage. (S.).

— uliginosum. L. V. Knasborg Aa. (S.).

— palustre L. V. Raabjerg S0. H0Jen. Skagen. V.
Nordstranden. (S.).

— saxatile L. Gaardbogd. (S.).

— verum L. Aim. (S.).

Caprifoliaceae.

Lonicera Periclymenum L. Lodskovvad, Starholm og Hulsig

Krat. (S.).

{Viburnum Opulus L. S.).

Valerianaceae.

{Valeriana officinalis L. S.).

sambucifolia Mikan. V. f. Hulsig. Gaardbogd.

Dipsacaceae.

Succisa praemorsa (Gil.). Tvgersted. Gaardbogd. Hulsig.
Lodskovvad. Raabjerg. (S.).

Knautia arvensis (L.). Hulsig. (S.).

135

Compositae.

(Lapj)(( nemorosa (Lej.)- S).
( — minor (Schk.). S.).
(Cirsiuni oleraceuni (L.)- S.)-

— lanceolatunt (L.). Gaardbogd. Skagens Fyr. (S.).

— pulustre (L.). Gaardbogd. V. Skagens gl. Kirke. (S.).

— arvense (L.). Skagen. (S.).

Carlina vulgaris L. Skiveren. Skagen (Kirkemilen).
Centaurea Cyanush. Hejen. Skagen (Marker i Plantagen). (S.).

— Scahiosa L. Aalbaek.

— Jacea L. Gaardbogd. (S.)
Onopordon Acnnthium L. Skagen.
{Petasites alha (L.). S.).

Tussilago Farfara L. Funden Here Steder lige til Skagen,
men ikke aim. og kun paa eller ved dyrket Jord. (S.).
Filago miniiiia (Sm.). Gaardbogd. Hulsig. (S.).
Gnaphalium iiligmosuni L. Aalbaek. Kannesteder, (S.).
( — silvaticum L. S.).

Antennaria dioeca (L.). Aim. (S.).
Artemisia Ahsinthiiun L. Hulsig. (S.).

— maritirna L. Tvaersted Planlage.

— vulgaris L. Tvaersted Plantage. Skagen. (S.).

— campestris L. Skiveren. Hojen. (S.).
Antheniis arvensis L. Aalbaek. (S.).

( — tincforia L. S.).
Achillea Ptarniicn L. Skagen
folgende). (S.).

— Millefolium L.
H0jen. Skagen. (S.).

{Bellis perennis L. S, sparsom).
Chrysanthemunt segetum L. Skagen. (S.).
( — Leucanthemum L. S.).

Matricaria inodora L. Gaardbogd. Skage:
Arnica montana L. Starholm. (S.).
Cineraria palustris L. Gaardbogd. (S.j.
Senecio vulgaris L. Hojen. Gaardbogd. Skagen.
— silvaticns L. Kannestederne (p. plojet Hede).
Skiveren. Gaardbogd. (S.).

( — aqtiaticus Huds. S.).

0. fl. St. (nok saa aim. soni

Lodskovvad Krat. V. Piaabjerg Mile.

(S.).

Aalbaek.

136

Solidago Virga aurea L. Lodskovvad, Knasborg og Hulsig^
Krat. (S.).

Erigeron acer L. Skagens gl. Kirke. (S.).

{Aster Tripolium L. S, sparsom).

Bidens tH2)artitus L. Aalbaek. Raabjerg. (S.j.

— cernuus L. Aalbaek. Gaardbogd. (med var. radiatus) (S.).
Cichormm Intyhus L. Skagen. (S.).
{Lampsana communis L. S.)-
Sonchus asper Vill. -|-. (S.).

— oleraceus L. Gaardbogd. Skagen.

— arvensis L. Aim. (S.).
Hieracium PilosMa L. Aim. (S.).

— Auricula L. Gaardbogd. Starholm. (S.).
( — vulgatum Fr. S.V

— umhellatum L. Aim. (S.).
(Aracium paludosum (L ). S.).
Crepis tectorwn L. Hejen. (S.).

( — virens L. S.).

Taraxacum vulgare (Lam.). Aim. (S.).

— eri/throspertuum Andrzjew. Kannesteder. Skagen.
Skagens Fyr. (S.).

(Lactuca muralis (L.j S.).

Leontodon uutumnale L. Gaardbogd. Skagen. (S.).
{Scorzonera humilis L. S.).

Hyp>ochaeris maculata L. Tvaersted Plantage. Hulsig (ved
Krattet). (S.).

— radicata L. Aim. (S.j.

For at give en bedre Oversigt over Floraernes Karakter
bar jeg foretaget en Opsummering af de forekommende
Arter, dels ialt, dels efter de .store Hovedafdelinger af de
h0jere Planter. En llgnende Opsummering bar jeg til Sammen-
ligning gjort for to andre Egnes Vedkommende, nemlig
Egnen om Klitmoller og Skaarup Sogn; hertil bar jeg
benyttet de Lokalfloraer, som E. Rostrup bar udarbejdet,
og som Andes i Manuskript paa botanisk Haves Bibliothek.

137

Arealerne af Oniraaderne: Steby, Klitmeller og Skaarup
ere omtrent ligestore, 0,4—0,5 □ Mil ; Omraadet for „Skagens-
floraen'' er en Del storre, som tidligere naevnt c. 2,5 D Mil.

Det samlede Artsantal er stigende efter Raekken: Klit-
moller, Skagen, Saeby, Skaarup; Skagen og Sseby staa
omtrent ens, medens der er et meget betydeligt Spring fra
Saeby til Skaarup. Tallene ere:

Ivlitni0ller
Skagen .
Saeby . . .
Skaarup .

337
421
430
721.

Disse xlrter fordeles saaledes i de store Hovedgrupper :
Karkryptogamer, Gymnospermer, Monokotyledoner og Diko-
tyledoner :

Karkryptogamer
(iymnospermer .
Monokotyledoner
Dikotvledoner . .

KiitmoUer.

Skagen.

Saeby.

Skaarup.

8

17

17

20

1

1

1

1

' 109

127

103

164

240

276

309

536

357

421

430

721

Forholdene melleni de forskjellige Grupper fremtrsede
tydeligere, naar man saetter alle Summerne = 100 og be-
regner de ovrige Tal i Forhold dertil ; man faar da:

Klitmeller. Skagen.

S^by.

Skaarup.

1

Karkryptogamer

Gymnospermer

Monokotyledoner

Dikotyledoner

2,2

0,0
30,5

67,2

4.0

0,2

30,2
65,6

4,0

0,2

24,0

71,9

-2,s

0,1

22,7

74,3

138

Tallene fra Skagen og Sajby give, som det vil sees, med
Hensyn til Forholdet inellem En- og Tokimbladede det
sanime Resultat, som Rostfup kom tiP) ved Sammen-
ligning af Tallene for Klitmoller og Skaarup (samt Fsene og
Stensgaard). Skagen og Klitmeller (og sandsynligvis Vest-
jylland i det hele; Raunkiasr bar nemlig meddelt mig, at
Fano forholder sig paa lignende Vis) maa nemlig betegnes
som monokotyledonrige i Sammenligning med de 0vrige
Lokaliteter — med andre Ord: i de forstnaevnte Egne maa
monokotyledonrige Plantesamfund vsere dominerende, i de
sidste dikotyledonrige ; man kan vel naermest tsenke paa
henholdsvis Gyperace-Engene o.lign. Vegetationer i Vestjylland
og Skovene og de ved Kulturen skabte Formationer i de
andre Egne. Forevrigt er det ikke min Hensigt at komme
nsermere ind paa disse Forhold og deres Aarsager: jeg bar
kim villet gj0re opmserksom paa den her foreliggende Be-
krseftelse af andres lagttagelser.

1) Medd. fra hot. Forening p. XLVIII, 1 hot. Tidsskrift Hind Hi.

139

Beretning" om

et Par Exkursioner i Sydspanien.

Af
F. Borgesen.

(Heitil Tavle 5 og G.)

iViedens Krydserfregatten „Fyen" . med hvilken Forst-
kandidat Gh. Levinsen i Egenskab af Zoolog, Stud. inag. Ove
Paulsen og jeg som Botanikere med Ministeriets Tilladelse
fulgte, paa Togtet til Vestindien 1893 -9G laa nogle Dage 1
Slutningen af November paa Cadiz" Rhed og indtog sin For-
syning af Sherry , havde jeg Lejlighed til at foretage nogle
Exkursioner dels i Byens allernsermeste Omegn. dels ogsaa
lidt leengere bort. Jeg blev derved i Stand til at gjore Ind-
samlinger af Planter paa nogle af Sydspaniens interessanteste
Lokaliteter, samt fik taget et Par Fotografier, der, som jeg
haaber, maa kunne bidrage til at give en nogenlunde klar Fore-
stilling om nogle af de dervserende Vegetations-Formationers
Udseende. Aarsagen til, at jeg trods del kortvarige Ophold
i Spanien og uden synderligt Kjendskab til Egnens Naturfor-
hold, dog fik set forholdsvis ikke lidt, skyldes vel na^rmest
den Omstsendighed. at Konsul Holbek i Cadiz var saa elsk-
veerdig at indbyde saavel Soofficererne som os til en 2 Dages
Udflugt op til den gamle interessante By Sevilla ; thi det var
paa Ja^rnbaneturen herop, at vi fik den forste Anelse om.
at vi befandt os i en Egn, der for Nordboere og vel isaer
for Botanikere indeholdt adskillige Sevserdigheder. Fra Togets

140

Vinduer saa vi saaledes f0rst vidtstrakte Landskaber med
Saltlaguner og Halofytvegetation , senere Piiiieskove afvex-
lende med Chamcerops-Heder ; og Lysten til at stifte naermere
Bekjendtskab med disse vexlende Landskaber blev saa stserk,
at Forstkandidat Levinsen og jeg blev enige om kiin at blive
i Sevilla denne Dag og saa om Eftermiddagen kjore tilbage
til Cadiz, overnatte paa „Fyen" , samle vore Redskaber,
o: Botaniserkasser , Fotografiapparater etc. sammen og saa
naeste Morgen kjore ud til en af Mellemstationerne. Som
tgenkt saa gjort; efter at have set de vsesentligste gamle
mauriske Paladser og Domkirken i Sevilla, toge vi Afsked
med vore Rejsefaeller og kjorte tilbage til Cadiz. Desvserre
hindrede Morket os i bestemt at afgjore, hvor vi den naeste
Morgen kmide vente at faa det bedste Udbytte, men paa
Opturen havde vi dog set, at der naer ved Stationen Puerto
Santa Maria fandtes saavel Pinieskov som Chmncerops-Heder
og Laguner, hvorfor vi valgte den som Operationsbasis.

Chefen, Kommandor Garoc, gav os Tilladelse til at tage
vor Oppasser med paa Turen og tidlig na?ste Morgen tog vi
saa afsted. Puerto St. Maria ligger paa den modsatte Side
af den Bugt. der findes nord for den lange smalle Tange,
paa hvis yderste Spids Cadiz ligger. Ankommen til vort
Bestemmelsessted lejede vi en Vogn for hele Dagen.

Ad en ganske god Landevej, der forte til Byen Puerto
Real , gik det nii rask fremad og efter at have tilbagelagt
^4 Mil, naaede vi en mindre Pinieskov. Solen var efter-
haanden konnnen hojt op paa Himlen og det blev dygtigt
varmt og dog var det jo Vintertid, saa man kunde tsenke,
hvor hedt og tort her maatte vsere om Sommeren. Nu
havde man nnermest Indtryk af Foraar; Regnperioden var
fornylig begyndt og Jorden var fugtig. Flere af Underskovens
Buske vare begyndt at skyde nye Skud eller at blomstre, og
op af den lerede, gule Jord saas Log- og Knoldvgexter at
bryde frem, mange endnu kun netop synlige, andre allerede
i Blomst.

141

Det eneste skovdannende Tire, vi saa, var P/'nus Pinea.
Som yngre havde dette oftest eii omtrent kuglerund Krone
(se Willkonmis Figur, S. :2G7)'), hvorimod det som aeldre fik
en mere flad, bred Krone, den typiske Pinieform. Pinien
har i Almindelighed knn en udelt Stamme indtil toet under
Kronen, hvor den deler sig i flere kraftige Grene; under-
tiden finder man dog ogsaa Individer med nsesten fra Grun-
den delt Stamme (se Trseet i Midten af Tavle 5). I det
mindre Skovparti, vi bes0gte, stode Traeerne gjennemgaaende
meget spredt med stor Afstand mellem de enkelte og gave
derfor rigeligt Lys og Plads til Underskovens Buske. Dennc
Underskov dannede et omtrent mandshojt Krat, der snarl
var saa taet, at det naesten var uigjennemtrsengeligt, snart var
mere aabent ofte med ret store vegetationslose Pletter.

De karaktergivende Arter i dette Krat vare Juniperuf<
phoenicea og Pistacia Lentiscus, der begge blive omtrent
mandsh0je eller noget derover. Juniperns phoenicea er en
smuk, oftest pyramideformet Ene af et frisk gullig-gront Ud-
seende. Bladene ere smaa, omtrent rudeformede og tiltrykte
til Grenene, hvorved disse med Bladene blive omtrent trinde ;
den voxede temmelig spredt. Hvor Krattet derimod var taet,
naesten uigjennemtraengeligt , skyldtes dette sserlig Pistacia
Lentiscus. der voxede selskabeligt i store Buskadser (paa
Billedet de morkere, tsettere Partier). Det er en aromatisk
Busk med glatte glindsende, Isederagtige morkegronne Blade.

Til disse to dominerende Arter slutter sig nu en Del
andre, gjennemgaaende lave Buske og Halvbuske. Saaledes
de to stive, stikkende Aspar a gus- Ariev, acutifolius og aphyUus^
begge buskagtige med udspserrede, gronne Grene og Gren-
torne.

Helimium multiflorum . en mindre , graalig Busk med
modsatte, oprette Grene og Blade, disse sidste taet haarede
af tiltrykte Stjernehaar.

') M. Wi Ilkomm: Giundziige der Pflanzenverbreitung auf der iberi-
schen Halbinsel. Leipzig 1896.

14:i

Cistus salvicefoUus er en anden lille aromatisk Busk, hvis
Blade ere foldede, taet haarede, graa-gr0nne paa Oversiden,
graalige paa Undersiden; hele Planten minder ikke lidt om
Lantana Involucrata i Grotonkrattene i Vestindien.

Ruta chalepensis er en ligeledes aromatisk, mindre Halv-
busk med glatte, noget blaaduggede Blade med talrige store
Oliekirtler.

Ved sit ejendommelige , hvidlig-gronne laadne Udseende
tiltrsekker Thymelcea Jiirsuta sig ens Opmserksomhed ; det er
en lav lille Busk med laadne Grene og smaa, skaelformede,
opadrettede, til Grenene trykte Blade, der ere ejendommelig
byggede, idet de i Lighed med, hvad der er Tilfaeldet hos
flere andre Thymelseaceer med Hensyn til den anatomiske
Orientering ere fuldstsendig omvendte ^), dog med Undtagelse
at" Karstraengene. Bladene ere merkegronne, glatte, glind-
sende paa Undersiden, der vender udad og tset hvidfiltede
paa den morfologiske Overside, der vender ind mod den
ligeledes hvidfiltede StaengeP).

^) Smlgn. Figur at' den nEerstaaende Fasserina filiformis i Leunis:
Synopsis der Pflanzenkunde, 3die Oplag af Frank, Iste Del, pag. 125,
fis. 95 og G. Haberlandt: Ueber das Assimilations-Sj'stem i Be-
richte der Deutsch. hot. Gesells. 1886 Bind IV, pag. 225. Anm. Tab.
X, fig. 17 og 18. I Beitrage zur Kenntnis der Thymelgeaceae und
Pennaeaceae omtaler Supprian (Englers Botanische Jahrbiicher 18,
pag. 309 og 310) flere Thymelteaceer med smaa skael- eller naale-
formede Blade, blandt andre ogsaa ThymelfPa hirsufa; men han har
ikke vaeret opma^rksom paa den omvendte Bygning af Bladet, eller
rettere, han vender op og ned paa det. Han skriver nemlig S. 310
0verst : „Von anderen Arten mit Filzbekleidung sind nur noch
TJiymeltea hirsufa Endl. und Pimelea nivea Labill. zu nennen, beide
haben ebenfalls nur auf der Unterseite Wollhaare" og S. 315 nederst
staar: „Dagegen wurde z. B. bei Passerina filiformis L., deren Blatt-
nerven durchaus nicht stark hervortreten , am Biindel ein starker
Bastbeleg gefunden, der bis an die Epidermis der Aussen (OberJ-
s e i t e reicht." Smlgn. hermed Franks og Haberlandts ovenfor naevnte
Figurer.

^) En kort Beskrivelse af denne Plante Andes, som Professor Warming
gjorde mig opmaerksom paa, hos T. Garuel, Struttura delle foglie
della Passerina hirsuta, hvilken AHiandling jeg dog kun kjender af
Beferat i Botanische Zeitung 1871, pag. 110.

143

Den anatoniiske Bygning er f0lgende: Paa et Tvaersnit
(Fig. 1 B) ses, at den morfologiske Undersides Overhudsceller
have eii nieget tyiv Ydervasg (c. lO/i bred), der nied Glilorzink-
jod viser sig at vaere stserkt kutikulariseret helt igjennem';
endvidere ses Midtlatnellen (M.) fortssette sig soni lysere
Striber ud i denne. Ointrent to Trediedele af Cellernes
Lumen ere paa den indadvendte Side fyldte med Slim'),
{S i Fig. C). Det i-esterende egentlige Cellerum (L i Fig. C), der
ofte med en Spids rager ned i Slimen, er paa Spiritusmateriale
fyldt med et gulligt, kornet Indhold, som er meget rigt paa
Garvesyre. Sete fra Fladen ere Overhudscellerne polygonale
(Fig. 1 F). Spalteaabninger mangle her fuldstaendig. Den

jB ^t

Fig. 1. Thymelaa hirsuta.

morfologiske Oversides Celler ere sammenlignede med Under-
sidens smaa (se Fig. 1 B Es) ; de ere tyndvaeggede og bsere
talrige, lange, encellede, eller undertiden 3 cellede Haar, idet
der er en lille Basalcelle; disse Haar ere filtede ind i hver-
andre og danne, idet de stode op til Staenglens Filtklaedning,
et tykt og tget Daekke (se Fig. 1 A). Beskyttede af dette
flndes talrige Spalteaabninger, der rage betydeligt frem over
de omgivende Cellers Niveau (Fig. 1 D). De have ret tyde-
lige Biceller. Sete fra Fladen ere Overhudscellerne ogsaa her
mangekantede (Fig. IE). Mesofyllet er noget variabelt i sin
Bygning; oftest er det dorsiventralt, om end ikke meget ud-

^) Forslimede Vgegge i Overhuden optiaide hyppig hos Thymelaea-
ceerne; se f. Ex. Van Tieghem: Sur les Thymeliacees et les Penea-
cees i Annates des sciences naturelles, Vile Serie. Botanique, tome

17, S. 224 og videre.

144

preeget, nied paa Ydersiden 1 — 3 Lag Palissader, der blive
storre og l0sere forbundne indad mod Bladets Midte. Her
ligge Karstraengene i et Plan ; st0rre tykvaeggede Tracheider
findes ved dis&e. Endvidere ses her i iVIidten at' Bladet
undertiden ret store Lakuner (se Fig. 1 B). Derpaa folger et
Svampvajv dannet af rundagtige eller undertiden svagt for-
grenede Celler; de overste Lag Geller nsermest Overhuden
ere atter oftest noget langstrakte og mere eller mindre
palissadeagtige. Saaledes som Mesofyllet her er beskrevet,
er det hyppigst bygget, men undertiden kan man finde
nsesten belt isolateralt Mesofyl med lange cylindriske Celler
paa begge Sider; kun ere Gellerne ntermest den morfologiske
Underside noget rigere paa Klorofyl.

Thymelcea Mrsuta's Bladbygning bringer En uviikaarlig
til at tsenke paa Lepidophyllum quadrangulare som Goebel
omtaler saaledes ^) „Die nadelformigen Blatter von L. q.
liegen mit der Oberseite dem Stanun an. Da die Blatter
am Rande und ebenso die Stannnoberflache mit Wollhaaren
versehen sind, so sind die Zwischenraume zwischen den
Blattern mit Haaren ausgefilttert. Die Unterseite ist die
assimilierende, sie besitzt eine dicke Aussenwand der Epider-
miszellen, sparliche Spaltoffnungen und Palissadenparenchym,
wiihrend die Oberseite reichlich Spaltoffnungen tragi, diinn-
wandige Epidermiszellen und Schwammparenchym besitzt'*.
Som man vil se, er her en overordentlig stor Overens-
stemmelse og endnu mere slaaende er. som Professor War-
ming henledte min Opmaerksomhed paa, Ligheden med Heli-
chrysuni coralloldes, en Plante fra Merlboroughs hede Klipper i
Ny Zeeland. L. Diets der omtaler (Side 272) og afbilder (Fig. 6
A og B) den i „Vegetations-Biologie von Neu-Seeland" -) frem-
hsever, at det er en extrem Gjennemforelse af Lepidophyllum-
Typen , som Goebel omtaler. Bladet er her ligesom hos
Thymehm opadrettet og tiltrykt til Stammen og den udad-
vendte Underside har en overordentlig tyk Kutikula (14/i)
men bortset fra, at ThynieJcea's Kutikula kun er 10//, har
maaske ThymeJwa den mest yderliggaaende xerotile Bygning,
idet Gellerne endvidere have forslimede Indervasgge og
Gelleindholdet i Overhudscellerne er meget rigt paa Garve-
syre, et Stof der jo fmdes saa hyppigt hos Xerot'yter. ^)

') Goebel: Die Vegetation der venezolanischen Paramos i Pflanzeii-
biologische Schilderungen 2. Del, S. 32.

^) 1 Englers Botanische Jahrbiicher 22. Bind, S. 202.

^) Om Thymelfleaceers Anatomi se endvidere: Gilg. : Studien iiber die
Verwandtscbaftsverhaltnisse der Thymelaeacefp und (iber die ana-
tomiscbe Methode i Englers Jabrljucher 18. og Emil Knoblauch :
Okologische Anatomie der Holzpflanzen der siidafrikanischen imnier-
griinen Buschregion. Habilitationsschrift. Tubingen 1896. S. 11 og vid.

Endvidere fandtes hist og her store indtil meterhoje
Tuer af Juncns acutus med store, i Spidsen stikkende Blade
(en Del af disse Tuer ses i Forgrunden af Billedet). Enkelte
Exemplarer af Chamwrops humilis saas ogsaa. Endelig
niaa endnu nsevnes de urteagtige Planter nemlig en lille
tykbladet Grassulace, en Del Log- og Knoldvsexter , der nu
vare i Spiring, enkelte endnu visne GrsBesser etc. At der
sikkert ved en mere grundig Unders0gelse vilde kunne fnides
langt flere Arter end her er naevnt, behover jeg naturligvis
ikke at fremhaeve, men jeg tror, at det 1 hvert Tilfaelde er
lykkedes os at finde de mest karakteristiske.

Inden jeg forlader Pinieskoven, skal jeg blot med et
Par Ord fremhseve alle de xerofile Traek, som udmaerke de
her voxcnde Planter. Bladene ere saaledes hos mange Arter
smaa, af Naale- eller Lyngtypcn. ja nogle Arter ere belt
bladlose ; hvor vi have st0rre Blade, ere disse Isederagtige og
glinsende; hos flere Arter ere Bladene og delvis hele Planten
fast haaret eller filtet. En stor Msengde Buske ere aro-
matiske. Endelig maa fremhaeves, at saa mange Arter ere
buskagtige; af de urteagtige Arter er vist langt den over-
vejende Maengde Log- og Knoldvsexter , der i den torre
Sommer hvile ved de dybt i Jorden gjemte Stsengel- eller
Roddele.

Efter tilsidst at have taget det paa Tavle 5 gjengivne
Fotograti kjorte vi videre. Vi kom snart ud af Skoven, og
efter at have passeret et meget primitivt Fsergested over en
mindre Flod gik Vejen ind i vidtstrakte Lagunstraekninger.
Disse Laguner ere delvis kunstige, gravede for Saltind-
vindingens Skyld og rundt om i Landskabet ses Resultaterne
heraf i Form af store hvide Pyramider af Kogsalt. Nu var
jo Regntiden begyndt og der var derfor ret fugtigt overalt
og selve Lagunerne vare fyldte med Vand ; men Landet, der
omgav disse, var bevoxet med en udpraeget Halofytvege-
tation. Jordbunden var gulgraa af Farve, fedtet og nasrmest
at sammenligne med vore Marskenge eller f. Ex. de vest-

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 10

146

indiske Saltponcls og Vegetationen derfor af en lignende
Sammenssetning. Plantedaekket, der i Almindelighed var ret
tset, saaledes at Jordbunden kun hist og her skinnede igjennem,
var omtrent Va Meter i Hojde, dets Farve varierende fra frisk-
gront til en smudsig rod Tone, idet flere af de dominerende
Arter ofte vare rodfarvede paa store Strsekninger.

Den ahnindeligste og mest toneangivende Art er Sali-
cornia fruticosa. Dot er eh kjodet, saftig Plante med
trinde, oprette Grene, hvis Sidegrene atter voxe opad under
spidse Vinkler. Af Farve er den i Abnindelighed friskgron,
men hyppig var den ogsaa steerkt rodfarvet (nsesten kar-
moisinrod) og gav derved hele Streekninger en stserk rod
Farvetone.

Suceda fruticosa er en ligeledes almindelig optraedende
Art; det er en lille Halvbusk med smaa trinde, linieformede,
blode, mere eller mindre friskgronne Blade, dog hyppig lige-
som bos Arthrocnemum stserkt rodfarvede.

Limoniastrum monopetahim er en graalig, benved meter-
boj Busk med violette Blomster og med linieformet-spatel-
formede stejlt opadrettede Blade; den er ligeledes hyppig og
karaktergivende. En Gren er afbildet bos Willkomm 1. c. S. 265.

Endvidere fandtes Ohione portulacoides med graa, lancet-
formede Blade ; den er forvedet i de basale Dele af Staenglen,
hvad der ogsaa gjaelder Chenopodina tnaritima. Ret hyppig
er Statice ferulacea, en lille Halvbusk med oprette Grene og
Sidegrene, der baere smaa bindeagtige Blade. En anden ret
almindelig Art er St. lychnidifoUa med glatte, spatelformede
i en traadformet Spids endende, blaaduggede Blade, en tredie
Statice sp. havde storre og stserkt blaaduggede Blade. Endelig
fandtes Frankenia Icevis, en lille, lav Halvbusk med naale-
formede gronne Blade, dog ofte med rodligt Anstrog, og en
Sper(julai'ia^ aniageWg fi))ihriata, men paa Grund af manglende
Fro umulig at bestemme med Sikkerhed; den er friskgron,
urteagtig og nedliggende.

De her nsevnte Arter vare, hvad vi saaledes i Hast fik

147

samlet; men de ere i hvert Tilfselde de raest fremherskende
og dem, der gav Landskabet Karakter, forovrigi kan hen-
vises til Willkomm's Liste 1. c. Side 265.

Nu gjaldt det om at komme til Chamcerops-Reder. Ved
Hjaelp af et afskaaret Palmeblad og ved flere Gange at gjen-
tage Ordet Palme forstod endelig vor Kusk, hvad vi mente.
Vi kjorte nu vel omtrent V2 Mils Vej ad Puerto Real til,
forst gjennem udstrakte Laguner med den samme Vegetation
som ovenfor beskrevet; derpaa haevede Landet sig lidt efter
lidt, der begyndte at vise sig enkelte Viftepalmer, disse bleve
taettere og taettere, dog langt fra dannende saa tsette Be-
voxninger som dem, vi Dagen i Forvejen havde set fra Jern-
banen, hvor Chamcerops hiimilis naesten var eneherskende
paa vide Strsekninger. Da det imidlertid allerede var blevet
hen paa Eftermiddagen og der i den naermeste Omegn ikke
syntes at kunne fmdes nogen bedre Lokalitet, besluttede vi
OS til at standse her. Tavle G giver en Forestilling om Land-
skabets Udseende. Alle de morke Tuer ere Chamcerops
humilis (paa den store Tue i F'orgrunden tilhojre ses tydelig
det vifteformede Blad) og selv om Palmerne altsaa her stod
noget mere spredt , mener jeg dog , at man er berettiget til
at kalde dette Landskab for Chamcerops-^HedQ. Efter al
Rimelighed har her en Gang voxet Pinieskov, herpaa tyde
de endnu spredt forekommende Pinier, men Skoven er hen-
synsl0st ryddet og Dvaergpalmen har i Lighed med Lyngen
hos OS nu erobret Terrain: uvilkaarligt kommer man til at
sammenligne Landskabet her med gamle Graesmarker i
Jylland, der springe i Lyng. Palmernes Hojde var circa ^!i —
3/4 Meter. De havde aldrig synlig Stamme, denne laa dybt
nede i Jorden, og fra den udgik talrige Sideskud, hvorved
den tueformede Voxemaade fremkom. Vi fors0gte at grave
en Palme op ved Hjgelp af en mindre Spade, men trods
meget Shd lykkedes det ikke i den haarde lerede Jord, hvoraf
Jordbunden bestod.

Til Palmernes opadrettede Blade og Stilke slyngede sig

10*

148

hyppig Smilax aspera med spyddannede, glatte, glinsende,
m0rkegr0nne, Isederagtige Blade; hele Planten bserer talrige,
spidse Torne.

Nogle mindre Buske fandtes hist og her, saaledes Quer-
cus coccifera, omtrent alenh0j med smaa, ilexagtige, glatte,
glinsende, Isederagtige, merkegrenne Blade; Rhamnus oleo-
ides, en lille Busk med Grentorne og glatte, m0rkegr0nne,
paa Oversiden glinsende Blade, der ere aflange, omvendt
segformede. Endvidere Daphne Gnidiana med Sidegrenene
samlede i den 0verste Del af Hovedgrenen, Bladene linie-
lancetformede, m0rkegr0nne. Retama monosperma^ en gyvel-
lignende Busk, hvis unge Skud og Blade vare silkehaarede ; den
forekom ogsaa i Pinieskov. Polygonum equisetifonne er en opret
Halvbusk med rislignende Skud, den ligner i0vrigt P. avicidare ;
den har kun faa og smaa linie-lancetformede L0vblade.

Mindre hyppig var Salsola vermiculata , en lille , lav
Busk med opadrettede, strittende Grene og de assimilerende
naaleformede Blade samlede i smaa Nogler.

Flere af Buskene fra Pinieskoven fandtes ogsaa her,
f. Ex. Thymelcea hirsuta, As2)aragus-Artevne etc.

En gulblomstret Carlina racemosa med stive, stikkende
Blade fandtes hist og her. Sjselden var Salsola Kali.

Den lave urteagtige Vegetation mellem Palmerne og de
ovenngevnte for0vrigt forholdsvis lidet fremtrsedende Smaa-
buske gjorde endnu naermest et vissent og afsvedet hidtryk;
men Regntiden havde jo afl0st den hede, torre Sommertid
og overalt saas Spirer af Grsesser, L0g- og Knoldveexter at
myldre frem og gav i det Hele Landskabet Foraarskarakter.
Enkelte Arter vare endog allerede i Blomst. Saaledes den i
Sydeuropa saa almindelige Arace Arisarum vulgare med det
smukke sortblaa Hylsterblad; endvidere en smuk gulblomstret
Ranunkel , R. huUatus med rosetstillede, savtakkede, laadne
Blade og knoldformede Birodder ; de ovrige urteagtige Planter
vare endnu for unge til at kunne bestemmes. Nsermere an-
gaaende disse Palmeheder se Willkomm 1. c. pag. 274.

149

Det var imidlertid blevet ret sent, og vi besluttede os
derfor til at tage tilbage til Puerto St. Maria, hvorfra vi atter
med Banen vendte hjem til Cadiz og „Fyen".

Det havde vaeret Meningen, at vi skulde vseret afsejlede
den nseste Dag. Men det blev Storm med svaere Byger og
Vinden lige imod vor Kiirs, der gik til Madeira, og vi bleve
derfor ganske rolig liggende.

Paa den ovennnevnte smalle Landtange mellem Atlanter-
havet og Bugten, ved hvilken Cadiz ligger, havde vi fra
Jaernbanen Dagen i Forvejen set, at der var Klitter, og da
vi her under fremmede Himmelstrog havde megen Lyst til
at sammenligne disses Vegetation med den, vi kjendte fra
vore hjemlige Kyster, besluttede vi (Student 0. Paulsen var
endvidere med her) trods det slette Vejr at tage derud.
Landtangen var paa det Sted, vi besogte, temmelig smal,
kun nogle faa Hundrede Alen bred og Klitterne, der bestode
af fmt Kvartssand, temmelig lave. Ligesom paa vore Klitter
var Vegetationen her ret spredt og havde i det Hele taget
ved en ganske flygtig Bctragtning et lignende Fysiognomi;
men saa man noermere til, var der navnlig i Henseende til
de optrsedende Arter ikke ringe Forskjel. Vel fandtes enkelte
danske Arter her, saaledes Cakile maritima (vi saa kun unge
Planter) og Plantcu/o Coronopus, men fremmede Arter vare
langt i Majoritet. En Plante, der forst og fremmest tildrog
sig vor Opmserksomhed, var Euphorhia Paralias, en Art, der
allerede forekommer ved Belgiens Kyster og derfra sydpaa
er almindelig. Den har lange, underjordiske Udlebere, fra
hvilke med Mellemrum de overjordiske, blaagr0nne, busk-
agtige Assimilationsskud udgaa; almindelig var endvidere en
anden Vortemaelk, E. terrac.ina L. var. retusa, ligeledes med
blaaduggede Blade og underjordiske Udl0bere.

Macrochloa tenacissima („Esparto fino") erstattede her
vor Psamma arenaria og lignede i det Hele taget denne i
Vsext og Udseende. Af Gramineer fandtes endvidere Cijnodon
Dactijlon, ligeledes blaagraa og med underjordiske Udbbere.

150

Meget almindelig, ofte selskabelig, voxede Pancratium
maritinmm, med ret store, brede, ni0rkegr0nne, blaaduggede
Blade; den havde nu modne Kapsler.

Halvbuskagtig med graalige Blade var Atriplex HaUnius ^)
og det samme gjeelder Cruciferen Malcolmia littorea var.
Broussonetii , hvis elliptiske, bugtet tandede Blade ligeledes
Yare graalige af et tset Daekke af Stjernehaar.

Hist og her fandtes Lycium sp. , en tornet Busk med
glatte, gr0nne, spatelformede Blade.

Af urteagtige Planter fandtes foruden de ovennoevnte
Silene nica^ensis med friskgronne Blade. Hele Planten er
beklsedt med lange klsebrige Haar. Endvidere Medicago
striata^ med nedliggende Grene; de smaa hjerteformede
Smaablade ere savtakkede og tiltrykt haarede. Endelig
fandtes Orlaya maritima med rosetstillede , kort og tset
haarede Blade, samt Rosetter af en Boragine og en Rumex.

Et heftigt Tordenvejr var imidlertid brndt los og vi
vendte derfor hurtigst miilig tilbage til „Fyen", hvor vi an-
kom fuldsteendig gjennemblodte.

Til Hr. Professor Lange, der beredvillig har bestemt de
hjembragte t0rrede Planter, bringer jeg herved min bedste Tak.

^) cfr. Volkens : Die Flora der fegyptisch-arabischen Wiiste, pag. 138,
tab. XL

151

Nogle Bemaerkning'er

i Anledning- af Hr. Professor Joh. Langes

Endnu en Gang Primula veris.

(Bot. Tidsskrift 20. Bd. p. 390).
Af

O. Gelert.

-Uensigten ined mine, soiii jeg tgenkte mig, ret uskyldige
Bemaerkninger om Bastarderne ?d Primula- kvievrvQ af Gruppen
Vernales Pax i Bot. Tidsskr. 20. Bd. p. 140 var udelukkende
at bidrage til en rigtigere Forstaaelse af nogle Former, der
i vor Flora hidtil have vaeret betegnede som tvivlsomme.
Jeg henviste derfor kun til Professor Langes Haandbog i den
danske Flora, dels fordi det dog er den Bog, xi alle have
nRermest ved Haanden, dels fordi det, hvorpaa jeg vilde hen-
lede Opmserksomheden , behandles vaesentlig ens i Haand-
bogen og i Professorens Afhandling i Bot. Tidsskr. 14. Bd.
p. 147, som selvfolgelig er mig velbekjendt.

Jeg skal endnu engang fremhaeve, hvad jeg ©nskede at
gj0re opmaerksom paa:

At,, Primula unicolor^ fra Sjoelland er P. officinalis med
monstrost udviklet Krone. ^

At „ P. unicolor" fra Bornholm er en kraftig P. officinalis.

At ^P.unicolor^ fra de andre i Haandbogen nsevnte
Voxesteder er P. elatior x officinalis.

At P. acaidis x elatior er hyppigere, end i Haand-
bogen naevnt, men som Herbarierne udvise forvexlet med
P. acaulis X officinalis og P. acaulis v. caulescens og

15^

At det ikke er lykkedes mig at fmde mrkeUg. P. acaulis
V. canlescens i Naturen eller i Herbarierne, „hvorfor jeg er
begyndt at tvivle om dens Existents".

Jeg finder ikke, at Hr. Professor Lange bar afkrseftet
disse mine Paastande. Professoren indr0mmer, at der under
P. unicolor i Haandbogen er indbefattet forskjellige Planter,
men giver ikke nogen Forklaring paa, hvorfor Kronen paa
Planten fra Borreby (efter Samlerens Bemserkning paa Eti-
ketten) er blivende og efter Torring viser sig laederagtig og
med oph0jede Nerver; desuden kan jeg tilf0je, at Kronens
Krave er ligesaa teet haaret baade paa den udvendige og
indvendige Side som Bsegret, at St0vdragerne kun i Kron-
r0rets nedre Del ere sammenvoxne med dette, saaledes at
Stovtraadene i deres halve Ltengde ere frie, og at Griflen er
kort og tsethaaret. I Botaniska Notiser for 1885 p. 124 omtaler
Ljungstrom en lignende Form af P. elatior, ban siger, at
dens Kroner „voro af en nagot grongul fargton och hade
krennlerade, men ej urnupna kronflikar". Planten fra Borre-
by bar ligeledes grongule Kroner (ifolge Afbildningen i Flora
Danica) og Kronfligene ere krenulerede, dog er Griflen ikke
„vergrunt", saaledes som paa den svenske Plante.

Til St0tte for min Paastand om Planten fra Bornholm
skal jeg henlede Opmserksorabeden paa, at Finderen, Berg-
stedt, i sin Bornholms Flora p. 176 omtaler den som en
storblomstret Form af P. officinalis, og bema^rke, at Hr. Dr.
Neuman i Ystad, der i de sidste Aar gjentagne Gange bar
bes0gt Bornholm og der eftersogt ^P. unicolor'' , bar meddelt
mig, at ban er kommen til samme Resultat,
A^^/ Exemplaret af „ P. unicolor'' fra Bornholm,
samlet af Bergstedt, i Professor Langes Her-
barium er longistylt og Kronens Krave er bredt
ud. formodentlig for at vise dens St0rrelsei).

') Med Hensyn til Kronens Form hos P. officinalis skal jeg bemttrke,
at den normalt kan vaere meget forskjellig, eftersom Blomsten er
brevistyl eller longistyl. I forste Tilfelde ligger Kronrorets Ud-

153

Hermed mener jeg, at de principielle Grande, Professoren
anf0rer mod Antagelsen af P. unicolor som Bastard af P.
elatior og P. officinalis (Mangelen eller Sjeeldenheden af P.
elatior paa Bomholm og i Sydvestsjgelland) ere bortfaldne,
saaledes at intet er til Hinder for, at de paa andre Steder
fundne og herhen forte Former, der ere fundne i Selskab
med begge de formodede Stamplanter, kmme vasre Hybrider
af P. elatior og P. officinalis. I Haandbogen omtales endnn
to Former, der skuUe vaere identiske med P. nnicolor Nolte,
nemlig P. elatior v. decipiens Sonder og P. elatior v. macro-
carpa Personnat; disse skulle begge forekomme i Egne, hvor
P. officinalis mangier. For Fuldstaendigheds Skyld skal jeg
tillade mig at referere, at Krause i Prahls Flora ^) vel angiver,
at P. officinalis ikke forekommer vild i Omegnen af Ham-
borg, men dog bemserker, at den der forekommer forvildet
fra Haver, og at ban anseer Sonders Plante, der voxede i
Udkanten af en Park, for en Bastard af en dyrket P. offici-
nalis og en vild P. elatior., samt at Pax^) i sin Monografi
over Primula anseer Personnats Plante for selve P. officinalis.

Med Hr. Prof. Lange er jeg enig i, at Navnet P. unicolor
b0r forkastes, men af andre Grunde. Vel er dette Navn iid-
givet uden Beskrivelse, men dog paa trykt Etikette i en Ex-
siccatsamling, der bar vaeret at faa tilkjobs. Paa Etiketten er
desuden angivet, at Navnet skal betegne en P. elatior x offici-
nalis og det kan vel for en Bastard vaere Beskrivelse nok^).
Men vil man betegne Bastarder paa samme Maade som Arter,
maa man for Bastarden P. elatior x officinalis vselge Navnet
P. media Peterm., der er seldre end Navnet P. unicolor Nolte.

videlse i Svfelget, og Kraven bliver mindre og mere hul, i andet
Tiltfelde er Kronroret udvidet omtrent paa Midten, snorer sig der-
paa atter ind, og Kraven bliver st0rre og mindre hul (Se Fig.).

^) P. Prahl: Kritische Flora der Provinz Schleswig-Holstein etc.

^) Englers hot. Jahrb. Bd. X.

3) Af det velbevarede Exemplar af Noltes P. unicolor i Hansens Her-
barium Nr. 1159, som jeg er i Besiddelse af, Under jeg som omtalt
ingen Grund til at tvivle om, at Nolte bar havt Ret i at betragte

154

Dette sidste har for0vrigt givet Anledning til megen Misfor-
staaelse, idet man har ment, at P. unicolor maatte have ens-
farvet Krone, skj0nt man af en Bastard mellem P. elatior og
P. officinalis dog maatte vente , at den idetmindste havde
morkere farvet Sva}]g. Det er saaledes ganske morsomt at
se, at en fmsk Botaniker, M. Brenner, anforer ^) de selvsamme
Grunde som Professor Lange (om Mangelen af P. elatior paa
Bornhohn og i Sydvestsjselland) citerende baade Beskrivelserne
af P. elatior v. macrocarpa Personnat, og af P. Tommasini
Fl. D., samt Langes Haandbog og Afhandling i Bot. Tidsskr,
14. Bd. som Bevis for, at P. unicolor Nolte skulde vsere en
Form af P. officinalis^ som mangier de orangerode Pletter i
Sveelget. En saadan Form er ogsaa funden her i Landet.

Den hyppigere Forekomst af P. acaulis x elatior stotter
jeg paa Exemplarer i Botanisk Museums Herbarium fra
Aabenraa (Bahnson), „Dania" (Hornemann) begge under
Navn af P. variabilis^ Angel (Vaupell) under Navn af P.
acaulis v. caulescens; i Prof. Langes Herbarium: Kallund-
borg (Baagoe), Quern i Angel (G. Jensen); i Dr. Rostrups
Herbarium : Tidseltholt, Vejstrup Egeskov og Klingstrup paa
Fyn (Rostrup) alle under Navn af P. variabilis, i Hansens
Herbarium „Nr. 221 P. acaulis y. caulescens^, i mit eget Her-
barium har jeg den fra Haslund Krat v. Randers (J. Hartz)
og fra Klokkedalen ved Horsens (samlet af mig selv).

Naar jeg i disse Herbarier ikke har fundet nogen virke-
lig caulescens-F ovm af P. acaulis og heller ikke selv har

sin Plante som en Bastard af P. elatior og P. officinalis. Krause.
der, som jeg ligeledes har omlalt, ei- af den Mening, at Noltes
Plante er en Bastard af P. acaulis og P. officinalis, og som siger,
at han er kommen til dette Resultat ved Bes0g paa det oprindelige
Voxested for Noltes Plante, gjentager i et Referat af mine ,,Be-
mairkninger" i Beihefte zum Bot. Centralbl. Bd. 6 Hft. 5 denne sin
Anskuelse og tilf0jer, at Noltes Plante kun afviger fra P. officinalis
ved blegere og nsesten lugtl0s Krone uden Svtelgpletter. Interessant
kunde det vasre at faa at vide, hvorfor han netop anseer disse
Egenskaber for en Arv fra P. acaulis.
') Meddel. af Societas pro Fauna et Flora fennica 14. 1886.

155

kunnet finde nogen saadan Form i levende Tilstand, har jeg
vel tilsti\nekkelig- Grund til at tvivle om dens Existents, for-
naegtet dens Existents har jeg ikke.

Med Hensyn til de to sidste Pimkter befinder Jeg mig 1
Overensstemmelse nied Krause i Prahls Flora, der oni P.
accndis x elafior skriver: „Haufig soweit die Eltern vor-
kommen", og som udelukker „P.acmdis v. caulescens" af P.
acaulis , men citerer den baade under P. acaulis x elafior
og P. acaulis x officinalis.

Hr. Professor Lange bebrejder mig, at jeg ved min Oni-
tale af P. variabilis (P. acaulis x officinalis autt. plur.) ikke
nsevner eller im0degaar bans modsatte Tydning af denne
Form. Hertil skal jeg bemserke, at Professoren dog ikke be-
naegter Hybridens Existents og til en Droftelse af Sporgs-
maalet, om der fornden Hybriden forekommer en virkelig
Art, som ikke er af hybrid Oprindelse, men dog i Karak-
tererne svarer til denne (og er lige saa formrig som denne?),
f0lte jeg mig ikke kaldet.

Naar Hr. Dr. Rostrup ifdge Referatet af Modet den 22.
Febr. 1896^) paa dette skal have udtalt, at han ansaa P.
variabilis for en god Art, da stemmer dette ikke med bans
Flora, i hvis sidste Udgave (1896) han kmi nsevner og be-
skriver de tre uomstridte gode Arter og i en Anmserkning
tilfojer: „Hvor de tre sidste Arter optrsede i Selskab, findes
i Reglen en Msengde Rastardformer , som danne allehaande
Overgange mellem dem".

Med Hr. Professor Lange imodeseer jeg med stor Inter-
esse Hr. Gartner Rrims Hybridisationsforsog, muHg kunde
Hr. R. ogsaa udstrsekke sine Forsog til Haveformerne. At
tyde alle disse Former som Former af P. variabilis eller
P. acaulis x officinalis gaar sikkert ikke an. Der er af og
til i det Erie fundet Frimula-Fovmer med stserkt farvede
Kroner; det kunde veere rimeligt at antage disse for Ra-

^) som jeg var forhindret i at overvajre.

156

starder af Haveformer og vilde Arter, Dr. Focke har i Abh.
naturw. Vereins Bremen, 9. Bd. p. 77 omtalt en saadan
Form, som han ansaa for en Bastard af P. acaulis og en
Haveform.

For Benyttelse af de under Botanisk Haves Varetaegt
staaende Herbarier tillader jeg mig at udtale min serbodige
Tak til Direktionen.

157

Beretning om en Rejse til Faera-erne

i 1896.

Af

C. Jensen.

Efter Opfordring fra Bestyrelsen for botanisk Rejsefond
afrejste Cand. mag. F. Borgesen og Forf. i Foraaret 1896
til F£er0eme for henholdsvis at undersoge disse 0ers Alge-
og Mosvegetation. Da Krydseren „Ingolf", Dybhavsexpedi-
tionens Fartoj, netop i Begyndelsen af Maj skulde anlobe
Faeroerne, lykkedes det os, ved velvillig Imodekommenhed af
Chefen, Kommandor Wan del, at faa Tilladelse til at rejse
med Skibet og derved komme 8 Dage tidligere derop. Den
7de Maj, tidlig om Morgenen, lob Jngolf" ind i Trangisvaag-
fjorden, og snart efter gik vi i Land ved Tveraa.

Tveraa er en temmelig ny Bygd, opstaaet i Frodebo-
Hauge og af ret stor Udstrsekning, isser indad Fjorden, hvor
den tilsidst grsenser op til Trangisvaag Bo. Dens Indmark
er ikke saa gjennemkultiveret som Boerne i Almindelighed,
mange Steder endnu sumpet og fuld af Mos og Planter fra
Haugen, saasom Orchis maculafa, Pohjgala depressum, Foten-
tilla Tormentilla og Narthecium, af Mosser : Catharinea undu-
lata, Astrophyllum hornwn, Thyidium tamariscifolium, Hyp-
num rutabtdum, Polytrichum commune, LopJiocolea bidentata,
Hylocomium squarrosum og den nsesten overalt her paa
dyrket Jord forekommende Hypnum Stockesii. Udenfor Sten-
gJEerdet, som altid danner Skjellet mellem Ind- og Udmark,

158

skraaner Haugen op mod den stejle Hammer, ovenfor hvilken
Fjeldet hsever sig til en Hojde af c. 500 Meter.

I Haugen, last bag Indmarken, eller omtrent midt imellem
Fjorden og Fjeldet, straekker sig, med nassten ligestore Mellem-
rum, en Raekke Hojder, der falde stejlt af ud mod Fjorden
og fremvise de ssedvanlige lodrette Basal tsojler. De maa
opfattes som en kun stykkevis dannet Hammer, et Faenomen
som paa ingen Maade er sjeldent paa F8er0erne, men sjeldent
saa karakteristisk udviklet som ved Tveraa. Ovenfor disse
Hammerstykker er Terrsenet sumpet og fuldt af Torvejord
og derfor Gjenstand for udstrakt Torvesksering. I 0vrigt er
Haugen her, som overalt paa Faeroerne, gjennemfuret af
st0rre og mindre Vandlob, med deres saedvanlige Vegetation
af Potamoyeton polygonlfoUus^ Montia rivularis, Anisothecium
sguarrosmn, MciHinellia undulata, Pellia o. m. a. Paa om-
talte Hammerstykkers Basaltklipper voxede RhocUola^ Luzula
maxima^ Cystopteris fray His, Blechnuw, Lastrcea Filix mas
0. a., derimod, paa Grund af deres sydlige Exposition og
deraf folgende Torhed, ikke nieget xMos. I Selskab med
Videnskabsmsendene fra „Ingolf" foretoges om Eftermiddagen
en Exkursion til Kvaiihaiigeu , en dyb Indssenkning i Nord-
siden af Fjeldet, N, V. for Tveraa. Vejen f0rer gjennem Ind-
marken til Trangisvaag B0 og derfra op over Fjeldet til
Dalen, som indadtil begrasnses af en stejl, flere Steder lodret
Hammer. 1 Bunden af Dalen, som er haevet en 30 M. 0. H.,
Andes en lille So med Afl0b over Klipperne ned til Stranden.
Ned i Dalen kom jeg gjennem en stejl Kloft, hvor der paa
Jord i Klipperevnerne bl. a. fandtes smaa, fruktificerende
Kolonier af Antliella nivalis. Den stejle Hammer ind mod
Dalen var fugtig af nedlobende Vand og husede mange
Mosser, f. Ex. Lejeunea cavifolia, Badula Lindberyii, Playio-
chila asplenioides, Playiobryum Zierii, Pohlia cruda, Leersia
ciliata, Anoedanyium Moiiyeotii og lapponicum. Skraaningen
fra Hammeren ned mod Soen var teet bevoxet med Graes
og Mos, hvoriblandt Hylocomier og Isothecium tenuinerve.

15U

Hr. Ost en fe Id-Hans en, som var Isengere nede i
Dalen, navnlig ved Afbbet fra Soen, bragte mig et Par Mos-
prover, hvoraf den ene indeholdt Saccoyijna viticulosa og
Blepharostoma trichojjhi/lliim, den anden Chomocarpon conimii-
tatus. Paa Hen- og Hjemturen over Fjeldet saaes folgende
almindelige Mosser: Frullania Tamarisci, Martinellia (jnicilis^
Diplophyllum albicans, Nardia scalaris, Grimmia hypnoides,
Ctenidium moUusciim, Stereodon cupressifonnis var. erice-
toruni, Polytrtchum alpinum og subrotundum, Breutelia,
Webera sessilis, Amblystegium uncinatiim, flere Hylocomier,
Isothecium tenuinerve og Sphaynum suhnitens. Vegetationen
var iovrigt meget blandet, dels Lyng- dels Grtesmark, afbrudt
af smaa Kjgerstraekninger. Ved og i Vandlobene voxede
store Tuer at" Chiloscyphus polyanthos, Martinellia tindulata,
Pellia Neesiana, AstropJiyllum punctatmn, Philonotis fontana,
Brytim ventricosum var., Amblysteyium yiyanteum og Hyp-
num rividare, saerlig iojnefaldende vare de prasgtige, store,
friskgr0nne Tuer af Anisothecium .iquarrosum, med deres
skjore, gronne Stsengler og sniukt tilbagebojede Blade. Paa
Sten i Vandlobene saaes Masser af Hypnum ruscifonue og
Junyennannia cordi folia (c. fr.). Fanerogam vegetationen var
endnu meget tilbage. Polyyala depressum, Viola pahistri-f og
Viola Riviniana vare begyndte at blomstre og i en fugtig
Kloft paa Sydsiden af Fjeldet stod Cochlearia officinalis i
fuldt Flor. I Boen var Calfha palustris begyndt at vise sine
gule Blomster og talrige kraftige Exemplarer af Cardamine
silvatica pyntede i Vejgroften. En Del Finer sveermede om-
kring Bloinsterne og sade paa dem, hist og her var en
Smelder kroben op paa et Grsesstraa og sad og solede sig i
det srnukke Foraarsvejr.

Nseste Dag (d. 8de Maj) anvendtes til en Exknrsion til
Famieu paa Vestkysten af Sudero. Kl. 8 Morgen afhentedes
Borgesen og jeg af Ostenfeld-Hansen i „Ingolf"s
Dampbarkas, som derpaa gik tvers over Fjorden og ind til
0rdevig, hvor vi gik i Land. Efterat vi en kort Tid havde

160

beundret den prsegtige Algevegetation paa Kystklipperne, gik
vi Syd paa op gjennem Dalen til Skardet, ad Vardevejen fra
0rdevig til Famien. Storstedelen af Dalen var kJEeragtig, med
Eriophorum angustifoUum , Jimcus squarrosus, Carex-Arter,
Sphagnum^ Amhlystegium intermedium^ revolvens og sarmen-
tosum, Campylo])us atrovirens og Schwartzii, Diploplujllum
albicans og hist og her Puder af Hyocomium fiagellare. Paa
mindre vaade Steder voxede Lyng og Revling, ofte bFandet
med Graes og Halvgrees og store Pletter af Flagiothecium
undulatum og Hyloconiier. Oppe paa Skardet (c. 300 M. o. H.)
var Bunden for Storstedelen dsekket af Hylocomier og noget
Grimmia. kyp)noides, Isofhecium tenuinerve, FruUania Tama-
risci og Grses. Faneroganivegetationen var knap begyndt at
vaagne efter Vinterhvilen. Dalen V. for Skardet var dyb,
med et Par Smaasoer i Bunden. Ligeoverfor os knejste den
skarpe, takkede Kam af Suderoens h0jeste Fjelde og V. paa
saaes Atlanterhavet over et tykt Lag Taage, som strakte sig
langt ud over Havet og skjulte Bygden og en Del af Dal-
bunden. Vejret var varmt og foraarsagtigt, Solen bagte paa
Sydskraaningen af Fjeldet, hvor vi nu stege ned i vestlig
Retning. De visne Planterester fra ifjor vare knastorre og
selv Hylocomierne vare noget sammenskrumpede. Kmi
Bunden var overalt vaad af det fra Fjeldet nedsivende Vand,
som efterhaanden samlede sig til smaa Vandlob eller kilde-
agtigt vseldede ud i det varme Solskinsvejr , omgivet eller
opfyldt af en praegtig Vegetation af FhilonoUs fontana og
den kraftige r0de Varietet af Brgtim vetitricosimi; hvor der
var Sten, vare disse gjerne dsekkede af tykke Puder af rigt
fruktificerende Jungermannia cordifolia. Jeg gik ned til en
So N. for Famien , vel en 100 M. o. H. Paa 0stsiden var
Bredden opfyldt med lose Klippeblokke , delvis daekkede af
store Mospuder, hvoriblandt Dorcadion rupestre, flere Grim-
mier , men isser Hypmimi sericeum , H. pseudoplumosum og
Isothecium myosuroides. I Lyngheden, som opfyldte Terraenet
langs 0stsiden af Soen, voxede en usaedvanlig kraftig Form

161

af Webera sessilis, og de smaa Vandbb vare fyldte med
Amhlystegium intermedium, revolvens og tykke rodbrune A.
scorpioides. Borgesen og Ostenfeld-Hansen vare
iniidlertid gaaede ud paa Strandklippenie ved Famien, hvor
Havalgevegetationeii var rig og interessant. Her ude paa
Klipperne fandtes ogsaa enkelte Mosser, saaledes i Msengde
i Revnerne Grimmia maritima og Weissia jJhi/UanfJia, hvilke
to Arter for evrigt ere en fast Bestanddel af Foeroernes
Strandklippe- Vegetation. Fra Famien gik vi alle 3 til den af
niig nylig forladte S0 og derfra op gjennem den svagt
skraanende, af talrige Vandlob dybt furede Dalbund. Vege-
tationen var her, som nsesten overalt paa den Slags Loka-
liteter, kjseragtig, med meget Carex og Eriophorum angusti-
folium. I Hovedvandlobet saavel som ved Sebredden voxede
FontinaUs antijjpretica i stor Msengde i forskjellige Former.
Paa Skardet N.0. for Soen ved Vardevejen til Trangisvaag,
c. 300 M. o. H. , fandtes en flad, gruset og vaad Streekning,
som syntes at have voeret daekket af Vand indtil for kort
siden. Nu var den fuld af de smaa r0dlige Koenigia-Kim-
planter. S.- og V.-Siden var omgivet af Sp}iagnum-\ e^e-
tation, med enkelte Carices. Omgivelserne vare temmelig
0de Klippeformationer. Paa Nedvejen gjennem Dalen til
0rdevig fandt jeg i en Hojde af c. 250 M. den ejendommelige,
lysegronne, storbladede PtenjgophyUmn lucens og taet ved
Anthelia julacea. Paa Elvbredden gjennem denne Dal, belt
nede ved 0rdevig, voxede Salix pliylicifoUa i stor Msengde,
men kun 1 Alen hej og noget forkr0blet. Alle Individer
vare $. Efter Landt skal den vaere plantet der ved Suve-
raenitetens Begyndelse^) og altsaa have voxet der i over
200 Aar. Fra 0rdevig lode vi os ro tilbage til Tveraa.

Den lOde Maj skulde B0rgesen over til Sydsiden af
Fjorden, under Oruefjeld, for at skrabe, hvorfor jeg be-
sluttede at folge med for at bestige Fjeldet. Paa Klipper

^) E. Rostrup: Fa3r0ernes Flora, Bot. Tidsskr. 4, p. 57.

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. H

162

og Jord ved Stranden fandtes en ret artsrig Mosvegetatlon.
Seerlig iojnefaldende vare Anthelia julacea og Fissklens
osmundioides. Nardia ohovata var hyppig og fuld af Frugter.
Paa de fugtige Basaltklipper af en Hammer, c. 60 M. oppe,
voxede store Puder af Hypnum Stockesii, Porotrichum alope-
curum, Plagiothecium sllvaticum, Eadula, Metzgeria furcata,
Tlujidium tamariscifolium o. fl, Paa den naeste Hammer,
c. 320 M., havde Mosvegetationen en ganske anden Karakter.
Her vare de skraa eller vandrette Klippehylder daekkede af
et tykt Lag Grimmia hypnoides , flere Steder gjennemvaevet
med Ft'ullania Tamarisci, Mastigopliora Woodsii, Bazania
triangularis, Nardia Carringtonii eller Martinellia gracilis.
Mellem Hamrene var Bunden vaad og Vegetationen kjaer-
agtig, med Gramineer, Carices og Eriopliorum. Ovenfor
sidstnaevnte Hammer skraanede Fjeldet kim svagt opad og
var over store Strgekninger dsekket af et taet Mostaeppe af
Grimmia hypnoides, Hylocomier, Isothecium tenuinerve, Breii-
telia, Folytrichum- pilosum og alpinum, Stereodon cupressi-
formis var. ericetorum samt pletvis Plagiothecium tmdulatmn
og Hypnum purum.

Kun faa Lichener fandtes mellem Mosset, derimod
paa Sten og fremspringende Klipper, i Selskab med Andrecea
petrophila, Grimmia fascicularis o. fl, Arter, Fanerogam-
vegetationen bestod hovedsagelig af Carices og Gramineer og
store Tuer af Silene acaulis i Knop. Paa fugtige Steder var
Sphagnum suhnitens almindelig. Fra denne c, 350 M. o. H.
liggende H0jslette haiver 0rnefjeldet sig endnu en halvandet
Hundrede Meter h0jere op, og for at komme derop maatte
jeg ferst passere en mosklsedt Lavning, hvor jeg i det taette
Mosdsekke opdagede den i den arktiske Zone og i Alpernes
alpine Region meget udbredte Sphaerocephalus turgidus.
Hojden o. H. var her c. 300 M. og i denne Hojde traf jeg
den paa flere af Faereernes Fjelde, dog altid sparsom, lav
og steril. 0.- og S.-Skraaningen , som forte op til Toppen
af 0rnefjeld, var i Begyndelsen Graesmark, staerkt blandet

163

nied Mos — jeg fandt her en enkelt lille Tue af Campylopus
Schlmperi — , nEer Toppen gruset Fjeldmark, naesten uden
Vegetation og paa Toppen Grimmia-Hede. Det var her som
overalt paa Fseroerne Grimmia hypfioides^ som beherskede
Vegetationen, blandet med Grimmia ericoides, Poli/trichum
alpimim, nogle Hylocomier o. fl. a. Paa selve de freni-
springende Topklipper bredte sig Amhlijstegium uncinatum
var, orthothecioides og Antitrichia curtipendula. Den sidste
er en udpreeget xerofil Mos og synes paa Fseroerne at fore-
trsekke de hojeste Fjeldtoppes fremspringende Partier. Enkelte
Steder har jeg truffet den Isengere nede, paa exponerede
Khpper og Blokke mod Syd, eller hvor Vandet ikke kimde
lobe ned paa den, dog overalt kun steriP). Paa Klipper
paa Sydsiden af Toppen var Grimmia apocarjm almindelig
og naturligvis ogsaa den allestedsntervserende Andrecm petro-
pkila. Udsigten fra Toppen var ret storartet. Syd paa saa
man de skarpe Kamme af Suderoens h0jeste Fjelde og mod
N. hsevede begge Dimonerne sig op over Fjeldene ved
Tveraa. I det Fjerne 0jnedes Skuo og Sando og yderst i
V. Myggenses, hvorimod de andre 0er smeltede sammen til
en gulgraa Masse med enkelte sneklaedte Toppe laengst mod
N. De nederste 1200 M. af 0erne vare, saa langt jeg kunde
se, skjulte af Taagen, og dybt nede skimtedes Trangisvaag-
fjorden gjennem et let Taageslor, som var trsengt ind
igjennem Dalen Vest fra. Jeg steg ned paa Nordsiden af
Fjseldet, gjennem en stejl Kloft og ad en ligesaa stejl Skraaning
af lost Basaltgrus med meget fattig Vegetation, hvor en enlig
Coclilearia arctica blomstrede og var det eneste oplivende

^) Naar Simmons, i Botan. Notiser 1897, p. 71, skriver, at Antitrichia
curtipendula „ar en af de vanligdste arterne i ^haugens" lagre del^
maa der vistnok foreligge en Forvexling. Jeg har ialt samlet eller
notei-et den fra 8 Lokaliteter, hvoraf de 5 ere Fjeldtoppe eller
Kamme, de 2 i c. 300 M. Hojde o. H. og den ene nser Kysten, nemlig
Klipperne langs Stien mellem Ejde-Kirken og Molen paa 0ster0. Jeg
kan ikke tro, at en saa let kjendelig og iojnefaldende Mos vilde
vajre undgaaet min Opmjerksomhed, hvis den havde vseret hyppig.

11*

164

Element. Paa den sumpede Brsekke nedenfor Skraaningen
fandt jeg en meget kraftig, r0dbrun Form af AnMystegium
sarmentosum, blandet med ligesaa kraftig A. scorpioides af
samme Farve. Hjemvejen gik over Trangisvaag.

Den lite Maj tog jeg med Borgesen i Baad til
Frodebo. Jeg gik i Land lidt V. for Bygden og kom ind paa
en noget kuperet Lynghede. Sphagnum teneUum og Cam-
pylopus atrovirens vare hyppige, men sidstnsevnte, som overall
paa Fseroerne, steril. Derimod fandt jeg fruktificerende
Campylopus fexuosus og Cephalozia bicuspidata.

Den 12te Maj. Exkursion til Sydsiden af Dalen V. for
Trangisvaag. B0en ved Trangisvaag er meget mosgroet.
.Polytrichuni commune og alpinum, Astrophyllum hornum og
Thyidium tamariscifoUum fandtes her i rigelig Maengde mellem
Grsesset og paa Groftekanterne voxede f. Ex. Folytrichwn
nmmm, Nardia sccdaris og crenulata. Pohjtriclmm nanum
er en eegte Boplante og fmdes kun sjeldent i Udmarken eller
Haugen, hvor Polytrichum subrotundum derimod er almindelig
og gaaer op til en Hojde af 5 — GOO M. Syd for Elven, som
gjennemstrommer Dalen og lober ud i Trangisvaagfjorden,
fulgte jeg en Sti V. paa over eng- og kjaeragtige Strgekninger
langs Elvbredden. Nserved Broen over Elven voxede Cepha-
lozia bicuspidata paa den fasttrampede, terveagtige, lidt sand-
blandede Bund. Fra Toppen af 0rnefjeld havde jeg mod
V. seet ned i en bred Indssenkning paa N.-Siden af det hoje
Fjeld, som skiller Famien fra Trangisvaagdalen. 0, paa
skraaner denne Indseenkning jevnt op mod 0rnefjeld og
Skardet, hvorover Vardevejen gaaer til Famien, men S. paa
begrsenses den i en Hojde af en 350 M. af lodrette Basalt-
vsegge, medens den er aaben mod N., hvor ogsaa Elven som
dannes i den falder ned i Trangisvaagdalen over og mellem
Klipperne af den nederste Hammer. Jeg forlod Elvbredden
og gik over hede- og kjseragtige Strsekninger op langs Faldet
til Indssenkningen, som begynder i en Hojde af c. 150 M. og
skraaner med faa Afsatser amfiteatralsk op mod de morke

165

Fjelde i Baggmnden. Vegetationen var kjaeragtig, pletvis
med SphcKjnum og Hylocomier; neesten overall, baade paa
vaade og torre Steder, bredte Grimmia hypnoides sig. 1 en
fiigtig Lavning, c. 500 M. oppe, traf jeg ferste Gang den
atlantiske Halvmos Pleurozia purpurea i Selskab med Grimmia
hypnoides, Campylopus atrovirens, Sphagnnm tenellum o. fl.
1 Neerheden voxede Mastigophora Woodsii sparsomt mellem
andre Mosser. 1 300 M. Hojde noterede jeg paa fugtig Bund
med spredte store og smaa Sten folgende:

Paa Jord: Oligotrichum incurvuni.

Anthelia julacea, Breutelia chrysocoma.

rigelig med Frugt. Andreaea alpma, c. fr.

Grimmia hypnoides. FruUania Tamarisci.

Hylocomimii loreum. Diplophyllum albicans.

— proliferum. Nardia scalaris.
Polytrichum juniperinnm, $.

— pilosum. P^^^ Sten:

— alpinum. Grimmia elliptica.

— subrotundum. — fascicularis.
Campylopus Schwartzii. Andregea petrophila.

Hist og her voxede noget Graes og Carex samt enkelte
Selaginella spinosa. Den 0verste Del af Dalen skraanede
stejlt op mod den overste Hammer og bestod af lost Basalt-
grus og store og smaa nedstyrtede Blokke med meget fattig
Vegetation. Et enkelt Sted voxede Sphagnnm quinquefarium.

Saadanne Indseenkninger (Fseringernes „bottnar") som
den her skildrede ere almindelige paa Faeroerne, om end af
meget vexlende Storrelse og Vegetationsforhold. Vende de
mod N. eller V. og derfor ere mere fugtige paa Grund af
sparsomt Solskin, er Fanerogamvegetationen mere tilbage-
trsengt og Mosserne dominerende. Paa 0.- og S.-Siden af
Fjeldene er Forholdet gjerne omvendt. Hojden over Havet
har selvfolgelig ogsaa stor Indflydelse. Man kan passende
inddele dem i to Slags, nemlig med og uden So i Bunden,
hvilket i Reglen har en ikke ringe Indflydelse paa Vege-
tationen, Til forste Slags horer Kvanhaiigen paa N.-Siden
af Sudero (se Pag. 158) og Dalen N. for Famien (se Pag. 161).

166

Oftest ere de dannede saaledes, at den nederste Hammer ud
mod Dalen eller Havet er forholdsvis hej og undertiden be-
tydelig h0Jere end den indenfor liggende Klippebimd. Den
vil da daemme op for det fra Fjseldet nedlobende Vand, som
vil samle sig til en lille S0. Det nedskyllede Sand og Grus
vil efterhaanden fylde op og maaske tilsidst bringe Soen til
at forsvinde. Er Hammeren derimod ikke hojere end det
indenfor liggende Terrsen, trseffer man en Indssenkning uden
S0 og med terrasseformet opstigende Bund, saaledes som
den nylig skildrede. At Klippebunden ogsaa der, hvor der
er So, er terrasseformet, er vel sandsynligt, men den er i
saa Fald skjult dels under Seen , dels under de nedskyllede
Sand- og Grusmasser, som i Reglen danne en svagt skraanende
storre eng- eller kJEeragtig Strsekning mellem Soen og Fjeldet.
Soen ligger saa godt som altid taet ved Randen af Ind-
saenkningen. Undertiden traeffer man en Kombination af
disse to Indseenkningsformer , idet Indsaenkningen kan vaere
saa stor og med Terrasser saa h0jt op, at kun den laveste
Del er daekket af Vand og Jord. Er der ingen So, vil der i
Reglen ingen Betingelser vaere for Dannelsen af sterre Eng-
eller Kjgerstraekninger, og de overalt fremspringende Klippe-
afsatser og Flader ville foraarsage en ganske anden Vege-
tation, med flere xerofile Bestanddele. (Om Vegetationen i
saadanne Indsaenkninger se ogsaa Pag. 178 og 183).

Den 14de Maj afrejste Borgesen og jeg med Post-
dampskibet „Thyra" til Klaksvig paa Bordo, hvor vi gik i
Land om Morgenen den 15de. Om Eftermiddagen bestege
vi det ligeovenfor Bygden Klaksvig liggende Fjeld, Klakkeu,
der danner N.-Enden af den Halvo, som Bygden ligger paa.
Paa Opvejen fandt jeg Sphagnum teres og quinquefarhim,
Sphaerocephalus turgidus (c. 100 M. oppe) og pahistn's og
Hyoconiium fiagellare. Oppe paa Klakken var Vegetationen
for storste Delen Graes- og Mosmark med smaa nogne,
grusede Straekninger. Enkelte Steder, hvor der ved saadanne
Gruspletter fandtes Mospuder, saerlig af Grimmia ericoides,

167

vare de fuldstasndig afslidte og sorte paa deres Vestside, men
frisk grenne paa den anden Side. Klakkens Top er en lang,
smal Kam, 415 M. o. H. og er dsekket af Gnmmia, sserlig
hijpnoides, hist og her blandet med ericoides. Af andre
Mosser noterede jeg Polytrichum subrotundum og alpinum,
Webera sessilis , Nardia scalaris og Anthelia nivalis. Af
Fanerogamer bemaerkede vi f0lgende:

Empetrum nigrum. Saxifraga caespitosa,

overvejende. Alchemilla alpina.

Thymus Serpyllum, var. Polygonum viviparum, forma.

Loiseleurea procumbens, Silene acaulis, i Knop,

i Blomst. hist og her.

Salix lierbacea, $, rigelig. Vaccinium Mytillus, sparsom.

Saxifraga oppositifolia. Oxyria digyna, sparsom.
i Blomst.

Desuden fandtes enkelte spredte Exemplarer af Lijcopo-
dium alpinum og paa Sten de overall almindelige Mosser
Andrecea 'petrophila og Grimmia fascictdaris. Fra Toppen
havde vi et prsegtigt Panorama af de omgivende Fjelde og
0er, navnlig N. paa, hvor Kalso log sig prsegiig ud med sin
Rsekke af nseslen ligehoje og ligeslore, pyramideformede
Fjelde.

Den IGde Maj. Aaeriie er en lille Bygd paa Veslsiden
af Bordo, ved Sydenden af del smalle Haraldssund. Vi lode
OS ro derhen, da Borgesen vilde skrabe og jeg imens
unders0ge en Indsaenkning i Fjeldel ovenfor Bygden „Strand",
som ligger omlrenl ^'4 Mil nordligere. Vi gik i Land ved et
lille Vandlob i Boen ved Aaerne, og jeg benyttede her Lejlig-
heden til at notere, hvilke Mosser der fandtes i og ved Vand-
lobet og paa den dyrkede Jord i Nasrheden, indlil en Hojde
af c. 10 M. o. H. De vare felgende :

Polytrichum alpinum. Campylopus atrovirens.

Gatharinea undulata. Anisothecium squarrosum,
Astrophyllum punctatum. forma.

Bryum iDallens. Ceralodon purpureus.

— alpinum. Thyidium tamariscifolium.

Philonotis fontana. Amblystegium sarmentosurn.

Blindia acuta. Hypnum rutabulum.

168

Hypnum rivnlare. Diplophyllum albicans.

Sphagnum Gravetii. Nardia scalaris.
Gephalozia diYaricata. — crenulata.

— bicuspidata. Marsupella emarginata.

Lophocolea bidentata. Pellia Neesiana.
Martinellia undulata.

Fra Aaerne gik jeg langs den temmelig golde, grusede
og stenede Fjeldside , i en Hojde af en 100 M., N. paa og
ind i Dalen ovenfor Strand, men den besvserlige Vej, jeg
havde valgt, havde sinket mig saa meget, at jeg kmi kmide
opholde mig her en Timestid. Dalen var en Indssenkning
uden S0, med h0je, stejle Fjselde i Baggrmiden og en Elv i
Midten, som rigeligt naeredes af talrige smaa Vandlob og
den meget vaade, kilderige Bund. En Del Sphagnum fandtes
paa Sydsiden af Elven, 200 M. oppe. Jeg noterede 7 Arter:
Sphagnum angustifoUum, ruhellum, subnitens, teres, Gravetii,
quinquefarium og papillosum. H0Jere oppe i Dalen (c. 300 M.)
voxede i en lille Hulning i Jorden noer Elven, omkring Ud-
l0bet af en Kilde, den sjaeldne Metzgeria hamata , i Selskab
med store Puder af Plagiothecium undulatum og Pterygo-
phylliim liicens. Paa Tilbagevejen til Aaerne gik jeg Isengere
nede, nser Kysten, c, 30 M. o. H., hvor Skraaningen var
graesklsedt, med indblandede Bellis og Polygala depressum.

Den 17de Maj. Exkursion til Graverdalen ved Ojerdum.
Ejdet og naermeste Omgivelser mellem Klaksvig og Bordovig
er tset bebygget og stserkt opdyrket. Grsesset stod tget, men
endnu kort i den vaade Bo, og langs Vandlobene prangede
Caltha palustris i fuld Blomstring. I Graverdalen, som gaar
op lige 0. for Gjerdum, noterede jeg fra Kysten og til 12
Meters Hojde o. H. omtrent 70 Mosarter, hvoriblandt Onco-
phorus Wahlenbergii c. fr. , hvilken Slsegt ikke tidligere er
funden paa Fssroerne^). Jungermannia bantryensls voxede

') Simmons (1. c. 1897) mecldeler sit Fund af Cynodontium virens (On-
cophortis virens).

169

rigelig neer Elven. Dalen er bred og vender mod S.V. og S.,
mod 0. og N. beskyttet af hoje Fjelde. Eiven, som gjennem-
str0mmer den, danner flere Fald over de ret h0je Afsatser,
Klipperne i dens Leje ere tset beklsedte med Limnobier, isser
ochraceum, Bryum aljnnuni , Hi/piium rivulare o. fl. H0jt
oppe i Dalen, nser Randen af de omgivende Fjelde, var
Grimmia patens almindelig og c. 375 M. oppe paa Nordsiden,
i et temmelig fladt, snmpet Terrten, fandtes blandt flere
Tuer en 5 Meter bred og i Midten 34 Gtm. hoj Sphmjnum-
Tne, som bestod af Sphagnum cymhifoUiim og S. rubellum,
blandet med Eriophonim anyusfi folium, Calhma og Jmiciis
squai-rosus. Grunden til, at jeg netop noterede Planteveexten
i denne Tue kommer af, at det paa Fseroerne ligesom ellers
i Nordeuropa er Arter af Cymbifoliwn- og AcutifoUnm-Gvnppen,
nemlig S. cymbifoliinn, centrale, imhricatum, medium, rubellum
og fiiscum, som i forste Rsekke give Anledning til Dannelsen
af fastere Partier i Moser og paa anden sumpet Bmid.
Dettc skyldes uden Tvivl deres betydelige Evne til at danne
kompakte Tuer og Utiibojelighed til at udvikle l0se, flydende
Vandformer, i Forbindelse med, at de ere i Stand til at
trives paa mere sumpet Bund end de andre Arter med
lignende Egenskaber. Naar derfor deres Sporer fores ud over
sumpede Straekninger og de ikke netop falde i dybt Vand,
ville de i Reglen vnere i Stand til at udvikle sig videre,
voxe lige i Vejret og slutte sig sammen i tsette Tuer, medens
muligt omgivende Arter af Subsecundum- og Cuspidatum-
Gruppen ville paavirkes af den rigelige Vandmsengde og gode
Plads og strax give efter for deres losere og mere flydende
Tilbojeligheder. St0v og Sand, som af Vind og Vand fores,
ud over Terrsenet, vil blive hsengende i de taette, faste Tuer,
og Fugle og andre Dyr ville opholde sig paa deni og gode
dem. Fro af Juncus, Carex, Calluna o. a. spire formentlig
let her og disse Planter overbevoxe efterhaanden den hojere
Del af Tuen, medens Sphaynum- Arievne brede sig i Udkanten.

.170

Paa denne Maade ere sikkert mange storre og mindre Tuer
paa sumpede Steder opstaaede^).

Den 19de Maj. Vi afrejste fra Klaksvig om Morgenen
med den lokale F8er0damper „Smiril". Damperen anlob
Fttglefjord, hvor vi gik i Land og jeg gik op langs Elven,
som N. fra falder ud i Fjorden gjennem Bygden. Paa en
Klippeblok fandt jeg her Weissia americana. Vi rejste videre
med „Smiril" til Fuudiuggjov paa Nordenden af Str0m0.
Paa Vejen havde vi det prsegtige Skue af Kalso med sine
mange Toppe og navnlig Troldenses, som haevede sig mork
og truende op af Havet paa Nordenden af 0en. Vi lode os
saette i Land i den prsegtige Gjov ved Fundinggjov. Under
Opstigningen fra Gjoven samlede jeg Marchantia polijmorpha
paa Jord mellem Klipperne. Borgesen unders0gte Alge-
vegelationen i Gjoven og gik med nSmiril" om til Funding-
fjord, medens jeg gik derhen over Land. Fra Fundinggjov
strsekker sig en bred Dal en Mils Vej op mod Slattaratindur,
gjennemstrommet af en vandrig Elv, hvis Stene, i al Fald i ,
dens nederste Lob, vare tset bevoxede med Ambhjstegium
ochraceum, Grimmia apocarpa var. rivularis, Fontinalis gra-
cilis, Hijpnum rusciforme o. fl. Den korte Tid, jeg havde til
Raadighed, tillod mig ikke at unders0ge Vegetationen nsermere.
Nser Bygden fandtes langs Elven ret frodige smaa Eng-
straekninger , hvorimod den ovrige Del af Dalen gjorde et
temmelig ensformigt og goldt Indtryk.

Den 20de Maj. Fra Fimding gik vi Sonden om Slat-
taratindur til Eide paa N. V.-Enden af 0ster0. Vejret var
koldt og Snebyger havde om Natten klaedt Fjeldene hvide

') Ftenomenet er ganske almindeligt i vore hjemlige Hajngesfeksmoser,
hvor man i Afstand strax faaer 0je paa de opragende med Erici-
neer bekljedte Tuer, og kommer man hen til en Tue, vil det saa
godt som altid vise sig, at den bestaaer af een eller flere af oven-
nsevnte Sphagnum- kvi%v, medens den flade Del af Mosen er dfekket
af Amblystegier, Sphagna subsecunda og cuspidata, Sjjhagnuvi teres,
subnitens o. a., blandet med enkelte Carices, Scheuchzeria , Erio-
j^liorum aljnniini o. a. Fanerogamer.

171

helt ned til 300 M. o. H. Vi travede derfor i et tyndt Lag

Sne, da vi kom noget op i Haugen, men den forsvandt dog

op ad Formiddagen, og da vi naaede Skardet, var det snefrit.

Oligotrichum var almindelig her, men kun et Sted fandt jeg

den med Friigter, som endnu vare gronne.

Paa „Hvilestenen" , en stor Klippeblok V. for Slattara-

tindur, c. 200 M. oppe, stod Vaccinium Myrtillus i fuldt Flor,

i Selskab med PolydocUum rulgare. Egnen ved Eide horer

til de smukkeste paa Fseroerne. Set fra H0Jderne S. fra i

det smukke Foraarsveir, dannede den et af de venligste og

mest smilende Landskaber jeg saa heroppe. I Forgrunden

Lid til Sundet laa Bygden taet sammenpakket, med sin smukke

nye Kirke. Til hojre saa vi ud over Eidet med de frodig-

gr0nne Enge med Striber af gule CaWia langs Grefterne og

de smaa Soer i Midten. Bagved hsevede Fjeldet „Kodlen"

sig h0jt over Bygden, og til venstre ud over Sundet steg

Nordstromos solbeskinnede gulgr0nne Skrasnter hojere og

hojere op, hist og her hvidpudrede af nyfalden Sne og i det

Fjerne kronede af enkelte graa Kamme og Toppe. Storst

Liv i Billedet gav dog det dybe graablaa Sund, med sin

Munding indrammet af „Kodlen" og de hoje, stejle Kyst-

klipper ved Tjornevig. Samme Dag gik vi langs de gronne

Enge til Bugten paa den anden Side af Eidet. Som nsevnt

fmdes der paa Eidet et Par Smaasoer, hvoraf den storste

ligger ud til denne Bugt, som kaldes ^Molen" og kun er skilt

fra den ved en lav Tange af ophobede og opskyllede Sten

og Grus. Tangen var til Dels grassklsedt, med spredt Be-

voxning af Armeria maritima. Jeg noterede her folgende

Mosser :

Paa Jord og Grus mellem Amblystegium polygamum.
Stenene: Hypnum Stockesii.

Bryum capillare.

— pallescens. P^^ Stenene:

Pottia Heimii. Weissia phyllantha.

Philonotis fontana. Grimmia maritima.

Ceratodon purpureus. Hypnum sericeum.
Amblystegium stellatum.

172

Paa Strandklipperne blomstrede Cochlearen rigeligt og i
Haiigen tset ovenfor fandtes Saxifraga oppositifoUa, nu nsesten
afblomtret, hvorimod Saxifraga ccespltosa stod fuld af Knop-
per og Silene acaulis prangede med sine rode Tuer. Af
Mosser vare Mollia tortuosa og Radula Lindhergii alminde-
lige og paa Klippebimden i Elvlejeme voxede Fontinalis
gracilis i stor Msengde. Paa Jord under en Klippe ved en
lille'Elv voxede en Del FegateUa conica ?. Den atlantiske
Saccogijna viticulosa bredte sig rigeligt mellem Grsesset paa
en Nordskra3nt neer „M0len".

Den 22de Maj besogte jeg Omgivelserne af en lille So,
som ligger i Haugen lidt S. for Eide. Soen bar sit Aflob
tset ved Eide, iid over Hammeren, lidt fra Kysten, hvor det
danner et lille Fald. Vejen til Faldet gik over hede- og
kJEeragtige Strsekninger. Klipperne i og ved Faldet frembode
intet af sserlig biteresse. Paa V.- og S.-Siden af Soen var
Lyngen mere tilbagetreengt og Grsesset dominerende. Iseer
ved 0stenden, hvor Tillobet havde aflejret en storre, flad,
sandet, til Dels kjasragtig Strsekning. Vandlobet var reguleret,
til Dels ogsaa Sletten, vistnok for at ophjgelpe Grsesset, som
dog knn delvis var af god Beskaffenhed {Festuca, Aira), storre
Streekninger vare altfor blandede med Carices og Juncus.
Pletvis var Jorden bar, med enkelte Mosser, hvoriblandt smaa
Kolonier af Splachnum pedunculatum og paa vaadere Steder
store Puder af Hyocomium flagellare. 0st for Soen, c. 300
M. o. H. , voxede paa et fugtigt Terrsen i den grsesklaedte
Skraaning, flere Sphagnum- kviev , hvoriblandt S. quinque-
farium, teres og angusUfoUum. Ptilid'mm ciliare var hyppig.
Hjemvejen lagde jeg lige N. paa, gjennem en kjseragtig Lav-
ning langs Foden af Slattaratindur og til venstre en Hede-
straikning, stasrkt blandet med smaa Moser og Kjserstrsek-
ninger. Paa vaad Bund samlede jeg her Pohjtrkhum com-
mune. Sphagnum tenellum (almindelig), Fissidens adiantoides
og et enkelt Sted PterygophtjUum lucens. Paa mere tor Bund
vare Polytrichum pilosum og Grhmnia elliptica almindelige.

173

Den 23de Maj besteg jeg Slattaratiud. Jeg fulgte forst
Fimdingvejen og gik derpaa i nord0stlig Retning op til en
Indsaenkning paa V.-Siden, c. 400 M. oppe. Her var en tarve-
lig Graesvegetation , men Mosserne trivedes desto frodigere.
Bl. a. fandt jeg her den for 0erne nye Hylocomium umbratum
og den hidtil kun af Lyngbye fundne Climacium dendroides ^).
En af de hyppigste var Sfereodon calUchrous. Indsaenkningen
skal tidligere have vaeret langt rigere paa Gra^sbevoxning,
men et Jordskred fra Fjeldet under Slattaratind skal have
fyldt en stor Del af den med Sten og Grus. I en Hojde af
c. 500 M. begyndte Ranunculus glaciaUs at vise sig, og noget
h0jere oppe var den almindelig og i fuld Blomstring i det
lose Grus paa Fjeldskraaningen. Flere Steder var Gruset
faestnet af Mos og andre Planter, isaer ved de smaa Vand-
teb, som hist og her sivede ned. De hyppigste Mosser paa
saadanne Steder vare Dicranum falcatum og Starkei, begge
med Frugt ; af andre vil jeg naevne Dicranum molle og albi-
cans^ Cainpi/lopiis Schimperi, Sphaerocephalus turgidus, Pohlia
albicans var, glacialis og Martinellia subalpina. Conostomum
tetragonum og Cecia concinnata vare hyppige fra 550 M. til
Toppen. Toppen er flad og kun en Snes Skridt bred, daekket
over det hele af Grimmia hijpnoides^ meget sparsomt blandet
med enkelte andre Mosser og med Cetraria {islandica'^) og
Salix herbacea. Paa Grund af en skarp Nordenvind var der
bideHde koldt og isaer lige nedenfor paa Nordsiden, hvor
Khpperne vare behaengte med Istapper og Mosserne stiv-
frosne. Jeg skyndte mig derfor ned efterat have indsamlet
Prover af Grimmiataeppets indblandede Arter. De vare:

Jungermannia orcadensis (ogsaa funden her af Feilberg).

— quinquedentata.

Ptilidium ciliare.

Diplophyllum albicans var. purpurea.
Nardia scalaris.
Polytrichum alpinum.
Conostomum tetragonum.

1) Simmons (1. c. 1897) fandl den i 1895 paa Nols0.

174

Dicranum Starkei.
Grimmia ericoides.

— fasciciilaris.
Amblystegium uncinatum.
Hylocomium loreum.

Ved Nedstigningen fandt jeg i c. 500 M.s Hojde, paa et fug-
tigt Sted under en Klippe, en stor Pude af den for 0erne
nye Astrophyllum medium.

Den 25de Maj, 2den Pintsedag, afrejste Borgesen og
jeg i Baad til Thorshavn. Det var min Hensigt, under mit
Ophold i Eide, at lade mig ro over til Tjornevig, for derfra
at foretage en Exkursion til Fjeldene N. for Saxen, men jeg
maatte desvserre opgive det, paa Grund af den vedvarende
staerke Nordenvind, som vanskeliggjorde Landing paa denne
udsatte Brsendingsplads. Paa Grund af Vejret maatte vi op-
saette Afrejsen til om Eftermiddagen , hvorved Tiden blev
saa knap, at et Ophold paa den lange Vej gjennem Sundet,
for at foretage Undersogelser, umuliggjordes. Vi naaede forst
Thorshavn Kl. 9 Aften.

Den 27de Maj. Vi afrejste med „Smiril" til Midvaag
paa Vaago. Om Eftermiddagen undersogte vi de sandede
Omgivelser af Bugten og forefandt en ret frodig Vegetation
af Elijmus arenarius, Halianthus jjeploldes og Carex incurva.
Herfra gik vi til Servaagsvandet. Haugen, som vi kom igjen-
nem, havde den saedvanlige Vegetation af Ccdluna, Erica
cinerea^ Narthecium, enkelte Carices og Gramineer, Polygala
depressum o, s. v. ; af Mosser vare Diplophyllum albicans., Poly-
trichum pilosum og subrotundum og Nardia scaJaris aim.

Den 28de Maj. Opad Dagen gik jeg til Baasdalafaldet
ved Sydenden af Sorvaagsvandet. Vandet fra Soen falder
her, efter et kort Lob paa et Par Hundrede Meter over
Klippebund og lose Blokke, nsesten lodret ned i Havet fra en
Hojde af henved 30 M. Dette Fald skal, saavel i Henseende
til Vandmasse som Hojde, vsere det storste paa 0erne, og
selv om det er forholdsvis ubetydeligt, for|;i0jes dets Virk-
ning af de nogne og bizarre Klippeformationer, som omgive

175

det, og ved at det styrter lige ned i Braendingen ved Foden
af de lodrette Kystklipper. Paa de omgivende Klipper fandtes,
som overall paa Fseroernes Kystklipper, Grimmia maritima
og Weissia phijllantha v stor Maengde. Af Blomsterplanter
saas kun Armeria maritima. Naermere Sorvaagsvandet
fandtes blandt Graes Taraxacum og Armeria, en Del Pottia
Heimii, Brytim capillare o. a. Anagallis tenella, som er an-
givet herfra, saa jeg ikke. Borgesen kom senere i Baad
over Soen, men Vejret blev nu saa regnfuldt og taaget, at
vi foretrak at vende hjem snarest muligt. I S0rvaagsvandet
saa vi ingen Vegetation, men paa Klipperne langs Vestsiden
var den ret frodig med Bregner, Liizula maxima og Rho-
diola i store Buske.

Den 29de Maj. Exkursion til Rensatiudur. Borgesen
rejste om Morgenen til Kvivig og Kl. 10 bred jeg op, led-
saget af Sojdemand Jens Vang, for at bestige Rensatindur;
saaledes kaldes Toppene af det Fjeld, ved hvis Fod Mid-
vaag ligger. Vi gik op gjennem Haugen i nordlig Retning
til den lavere sydvestlige Del af Fjeldryggen og fulgte der-
paa denne opover, Fjeldet straekker sig fra S.V, til N. 0.
med en hoj, smal og dybt takket Kam. Den ngestsidste Top
i nord;3stlig Retning er den hojeste og naaer henved 700 M.
o. H. Vegetationen i Haugen nedenfor Fjeldryggen frembod
ikke noget af saerlig Interesse. I en Hojde af 300 M. be-
gyndte Conostomum tetrago)ium at vise sig, men uden Frugt,
og Sihhaldia procumbens var almindelig. Fjeldryggen var i
sin lavere Del griiset og stenet, med meget spredt Vege-
tation, hvoriblandt en Del blomstrende Ranunculus glacialis.
Saxifraga ccespitosa stod i Knop, rigelig befaengt med Cceoma
Saxifragce. Hojere oppe begyndte Grimmia ericoides at
blive almindelig og blev tilsidst dominerende. Ligesom paa
„Klakken" vare Puderne afslidte og sorte paa deres Vestside,
men friske paa 0stsiden. Hist og her afbrodes Grimmia
mcoiV^es-Tgeppet af storre Pletter af Grimmia hypnoides og
Antitrichia curtipendula, og paa Topklippernes Sider, i Revner

176

og under fremspringende Klipper, fandtes en interessant og
forskjelligartet Mosvegetation , hvoriblandt f. Ex. Bazzania
tricrenata, Herherta adunca, AntJielia nivalis^ Cesia concin-
nata, Sphaerocepkalus turgidits, Dicranum molle og fulvellmn,
Anoectangmm lapponicum og Moiigeotii , Amblystegium unci-
natum og sarmentosum. Vi stege ned paa Vestsiden til en
Hojde af 300 M., hvor et sumpet Terrasn frembed adskilligt
af Interesse. Her fandtes f. Ex. Pleurozia imrpurea, Mylia
Taylori, den praegtige, guldgule Campylopiis Schwartzii og
store sortgr0nne Puder af Campijlopus atrovirens. Paa Hjem-
vejen V. om Fjeldet, i samme Hojde, fandt jeg Jungermannia
orcadensis , som voxede spredt og sparsomt mellem Hyloco-
mier, Bazzania tricrenata og Nardia Carringtonii paa Syd-
siden af et Bsekleje. Grimden var overalt fugtig og fuld af
smaa Vandlob, som dels kom ned fra Fjeldet, dels vseldede
ud af Skraaningen. Grses og Carex, Hylocomier og Isofhe-
cium tenuinerve vare dominerende, og ved Kildevaeldene
prangede PhUonotis fontana omkap med store morkerode
Tuer af Martinellia undidata.

Den 31te Maj. Den Dag vilde jeg egentlig have anvendt
til en Myggensestur , men ved min Ankomst til Sorvaag fik
jeg at vide, at det ikke lod sig gjore, da Br^ndingen var
for stserk. Jeg bestemte mig saa for en Isengere Exkursion
til Nordsiden af Vaago, over mod Vigmii og Fjatlavandet.
Fra Sorvaag gik jeg N. paa op gjennem en Dal og derfra
V. paa langs Nordsiden af Fjeldet, hvor Vegetationen var
sparsom, for storste Delen Mos i storre og mindre Pletter.
Sedum villosum var hyppig paa den grusede, vaade Bund,
men endnu ikke i Blomst. Af Mosser herfra fortjener at
nsevnes smaa, rigt fruktificerende Tuer af Dicranum fidvellum.
Et Skard oppe paa Fjeldet var en naesten vegetationslos
Grusflade; hist og her fandtes en enkelt Tue af Saxifraga
ccespitosa eller kvarterh0je isolerede Rester af Graesbeklsedning
med nogle Armeria marititna, ellers var alt ligesom fejet
bort. Det er ikke sjeldent paa Fjeldhalse eller Skard at

177

trseffe saadanne ode, grusede Strsekninger , der uden Tvivl
skylde Vinden deres Negenhed. At domme efter de isolerede
Rester af Grsesbekla&dning , synes det som om flere af disse
Lokaliteter tidligere have vseret dfekkede af en tilmed taet
og kraftig Vegetation. I Virkeligheden traf jeg ogsaa paa
mangfoldige Skard og Halse en taet Plantevaext, isser be-
staaende af Gr«s, Carex og Mos, navnlig Hylocomier og
Grimmier {ericoides og hypnoides). Det er derfor sandsynligt,
at dette Taeppes Modstand brydes ved at det, af en eller
anden Grand, faaer et Hul paa den vaerste Vindside; Vinden
kan da efterhaanden faa Bugt med hele Plantedaekket. I
denne Forbindelse kan anfores, at Fseroerne mangle mange
af de i Europa ellers almindelige sandbindende Mosser. Til
de vigtigste af disse hore enkelte Polytrichum-kviev, og saa-
danne findes paa Fsereerne i rigelig Maengde, navnlig Arterne
P. pilosum og aljnnum , som ogsaa gjore god Fyldest, hvor
de kunne. Men dernied ere vi ngesten ogsaa fserdige. De
ovrige mangle enten eller ere saa sjeldne, at de neppe
spille nogen RoUe. Ceratodon purpurens og enkelte Bryunt-
Arter have nogen Betydning, og af ellers ikke eller under-
ordnet' sandbindende Mosser optra^der den allestedsna^r-
vserende Nardia scalaris og bidrager uden Tvivl i ikke ringe
Grad til at fsestne den lese Grusbund.

Mit forelobige Maal var et af Bofjeldene ^Sualdausl'jeld",
hvis Top naaer en Hojde o. H. af 618 M. Den overste Del
af Fjeldet er bred og svagt hvailvet, uden fremspringende
Klipper, men stenet og gruset Fjeldmark med meget fattig
Vegetation. Ranunculus glacialis prydede ogsaa her de ede
Strsekninger. En stserk Hagelbyge, efterfulgt af Sne, deekkede
i faa 0jeblikke Fjeldets Top, hvorfor jeg foretrak at stige
ned til blidere Regioner. Gjennem en stejl Kloft naaede jeg
Bunden af en dyb IndsBenkning tset S. for Vigum, c. 220 M.
0. H. Paa S.-, V.- og 0.-Siden er den dsekket af de hoje
Fjeldes na^sten lodrette Hamre, og nedenfor disse skraaner
Terraenet stejlt ned mod Dalbunden, hvis Midte opfyldes af

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 12

178

en lille S0, „Kvilltjiuavau(let". Indssenkningen er aaben mod
N.0., hvor S0en liar sit Afl0b ned til det over 100 M.
dybere liggende Aflob fra Fjatlavandet. levrigt minder
denne Indssenkning i mangt og meget om „Kvanhaugen" paa
Sudero (Side 158). Ligesom der omgives Soen, paa de mod
Fjeldene vendende Sider, af en flad Grsesmark, fm^et af
enkelte Vandlob, dog var Indblandingen af Mosser storre
her end der, over enkelte Straekninger absolut dominerende.
Jeg noterede folgende:

Polytrichum commune, rigelig.

— alpininri, sparsom.
Astrophyllum hornum, —
Dicranum scoparium, hist og her.
Grimmia hypnoides, rigelig.
Thyidium taraariscifolium, sparsom.

. Hylocomium loreum, rigelig.

— proliferum, rigelig.

— iDrevirostre, sparsom.

Stereodon ciipressiformis var. ericetorum, hist og her,
Diplophyllum albicans, pletvis.
Martinellia gracilis, sparsom.

Fanerogamvegetationen var overvejende samrnensat af
Gramineer, med rigelig Indblanding af Potentilla Tormentilla,
Rumex Acetosa og Galium saxatile; mere spredt fandtes
Luzula maxima og Viola Riviniana og enkelte Steder smukt
blomstrende Tiier af Silene acaulis. Jeg fulgte Kvilltjina-
vandets Aflob ned til Dalen N. for Fjatlavandet. Fjatla-
vandet eller Fjeldvandet er en temmelig stor S0, omtrent
2 Kilom. fra Nordkysten og 2,8 Kilom. lang. Jeg fik dog ikke
Lejlighed til at unders0ge den og dens naermeste Omgivelser,
hvor fristende det end knnde va^re, da en Gjov i Fjeldet
V. for Soen lagde Beslag paa min Tid. Det var den forste
vegetationsrige Gjov jeg saa, men Tiden var for knap til, at
jeg kunde notere alt, hvad den indeholdt af Mosser. I den
Time jeg offrede paa den, noterede jeg dog c. 60 Arter,
hvoriblandt vare Radula aqullegia, Nardia Carringtonii,
Saccogyna viticulosa , Riccardia mtdtifida , Mastigophora
Woodsii, Plagiochila spinidosa, Sphagnum quinquefarium,

179

Pohlia acuminata, Hi/locomiicm umhratum og Pterygophyllum
Ulceus. Af Bregner saa jeg her, til Dels i stor Frodighed,
Phegopterls poJypocUoides, Polypodium vidyare, Athijrium
Filix foemina , Cystopteris fragilis og HymenophyUum pelta-
tiim. Gjoveii, som kaldes Thorniaiise^jov, havde en vestestlig
Retning, var ikke meget dyb og vel en halv Snes Skridt
bred, altsaa tenimelig lys og liiftig. Den skraanede, som de
andre af mig imdersegte Gjove, opad i Fjeldet og var dybest
i den lavest liggende Del, hvor Vegetationen ogsaa var frodigst.
(Mere om Gjovene se Side 191).

Dalen, som straekker sig tvsers over Vaago fra Fjatla-
vandet til Sorvaagsvandet, er overordentlig tset furet af smaa
Vandi0b. Jeg fulgte V.-Siden og maatte uafladelig springe
over Vandlobene, hvis Mellemrum vare kjaeragtige og ofte
sumpede. Vegetationen bestod hovedsagelig af Eriophorum
anyustifoliimi, Juncus sqnarrosiis, Varices og enkelte Grami-
neer. Lyngplanter vare hyppige, men dog oftest af under-
ordnet Betydning.

Af Mosser maa isoer fremhseves den store Mfengde Pleu-

rozia purpurea og Mastiyopliora, Woodsii, pletvis en Del
Sphagnum, hvoriblandt S. Gravetii, rubellum, tenelhim og
angustifolium. Omtrent midt imellem Fjatlavandet og Sor-
vaagsvandet lindes Skjellet mellem disse Soers Tillob. Stedet
var ikke meget hojere, men mindre vaadt, med fastere Bund
og mere fremtrcedende Lyngvegetation. * I det Hele taget be-
gyndte Lyngplanter at blive mere fremtrgedende i Vegetationen
S.. f. Vandskjellet , uden dog at tage Overhaand for Isengere
S. paa i Omegnen af Sorvaagsvandet. Den mellemliggende
Del var for storste Delen Cyperacekjser , gjennemfurede af
Vandlob , og delvis overstroet med smaa Hoje med deres
saeregne Planteveext, hvoraf kan fremhseves Hylocomier og
Ericineer. Exempelvis noterede jeg Vegetationen paa en af
dem (100 M. o. H): Den havde en flad, 2 M. bred Top, med
jsevnt skraanende Sider, saa at hele Hojens Diameter var
c. 6 M. Paa Toppen fandtes Hylocomium squarrosum,

12*

180

loreum og proliferum , Uypnum imrum , Stereodoti cupressi-
formis var. ericetor'iim^ Polytrichum alinnum^ Dicratium sco-
parium, Vaccinium Myrtillus og Potentilla Tormentilla. Paa
Siderne: Eriophorum vaginatum, Vaccinium Myrtillus og
uliginosum, Calluna, Empetrum, Hylocomium loreum, proli-
ferum og parietinmn, Hypnum purum og Dicranum sco-
parium, desuden spredt over hele Hojen et Par Carex-Arier
og Gramineer, som dog vare for langt tilbage i Udviklingen
til, at jeg kunde bestemme dem. Ved Nordenden af Sor-
vaagsvandet trsede Fjeldene 0. og V. fra nsermere sammen
og indsnaevre Dalen. Tillobet er her blevet en temmelig
bred Aa, idet det bar optaget den betydelige Vandmsengde
som kommer fra Vestsiden af Rensatindur. Soens Nordende
er derved bleven opfyldt af udskyllet Grus og Sand og er
nu en stor, fuldstsendig jsevn, kjseragtig Slette, langs hvis
vestlige Side Aaen lober. Storstedelen af denne Slette er
dsekket af Gyperaceer og Mos og derfor nsesten vaerdilos.

Den Iste Juni. Med Baad rejste jeg om Formiddagen
fra Sorvaag til Myggeuses , hvor jeg landede paa Vestenden,
ved Bygden. For at komme tilbage samme Dag med
gunstige Stremforhold over Myggena^sfjorden blev Opholdet
paa 0en kun 4 Timer. Jeg satte mig for at naa den
nsermeste af 0ens Toppe og derfra at soge ned paa Nord-
siden og saa tilbage til Bygden. I Boen voxede Car ex crypto-
carpa temmelig rigelig, men endnu neppe nok i Blomst.
Den forste Del af Haugen var sumpet med fattig Vegetation
og stserkt trampet af K0erne, derefter blev Bun den mere
fast og dannede en svagt skraanende, kjseragtig Slette, 200 M.
o. H. Vegetationen bestod her forst og fremmest af Erio-
pihorum angustifoHum og Carex Goodenoughii. I dette Tseppe
fandtes sparsomt Luzula maxima og en lille Form af Caltha
palustris med smaa Blomst er .og Blade, desuden en Del
Hylocomium, Polytrichum, Hypnum Stockesii, Pellia, Dicra-
num scoparium og en Martinellia. Ovenfor denne Slette og
indtil Toppen var Plantevcexten fattig og bestod hovedsagelig

181

af enkelte Carices og Gramineer. Naer Toppen fandt jeg
Herherta adunca og Jungennannia porphyroleiica, Mollia tor-
tuosa og viridula.

Toppen, kaldet „Kleiven", er c, 515M. o. H., og da det
maaske kan have Interesse at vide, hvad der findes paa dette
isolerede Sted, noterede jeg alt, hvad jeg saa af Blomster-
planter og Mosser. De vare, foruden et Par Carices og
Gramineer, folgende :

Salix herbacea. Armeria maritima.

Thalictrum alpinum. Arabis petniea.

Polygonum viviparum. Luzula multiflora.
Silene acaulis.

Mosserne vare:

Polytrichum alpinum. Andretea petrophila,

Spheerocephalus turgidus. Hylocomium squarrosum.
Conostomum tetragonum. — proliferum.

Bartramia ityphylla. Isothecium tenuinerve.

Webera sessilis. Stereodon cupressitbrmis.
Dicranum scoparium. — — var. ericetorum.

— Starkei. — callichrous.
Blindia acuta, Ptilidium ciliare.
Grimmia hypnoides Anthelia nivalis.

(overvejende). Martinellia gracilis.

— ericoides. Diplophyllum albicans.

— fascicularis. Jungermannia barbata.

— elliptica. Nardia scalaris.

— apocarpa.

Med noget Besvaer .lykkedes det at finde en Nedgang paa
Nordsiden til „Kolva(lal" , den mellemste af de 3 Indseenk-
ninger paa Nordsiden af 0en, Indssenkningen horte til dem
uden S0. Vegetationen ned ad Skraaningen var ret frodig,
men stserkt fyldt med Mos. Desveerre var Tiden for knap
til, at jeg kunde undersoge den neermere.

Af Mosser noterede jeg:

Lejeunea cavifolia. Martinellia undulata.

Radula Lindbergii. Plagiochila asplenioides.

Lophocolea bidentata. Jungermannia quinquedentata.
Chiloscyphus polyanthos, — ventricosa.

Riccardia multifida, Cesia concinnata.

Anthelia julacea. • Pellia Neesiana.

182

Catharinea undulata. Anoectangium lapponicum.

Fissidens adiantoides. Thyidium tamariscifolium.

Astrophyllum undulatiim. Isothecium tenuinerve.
Bryum ventricosum var. — myosuroides.

Ditrichum flexicaule. Heterocladium heteroptemm.

Dichodontium pellucidum. Stereodon callichrous.

Pleurozygodon aistivus. Plagiothecium undulatum.

I Vandl0b nser Bunden af Dalen voxede Fontinalis an-
tiptjretica. Det var mig paafaldende, at jeg ikke saa Lyng-
planter paa Myggenses, og Beboerne erkleerede paa min Fore-
sporgsel, at saadanne ikke fandtes der.

Aftenen fbr min Afrejse fra Vaag0 bes0gte jeg Kongs-
bonde Hans Christoffer Joensen paa Ryg for at se
bans Have, hvorom der gik stort Ry paa 0en. Haven ligger
ved 0stenden af Vaaningshuset , paa Sydskraaningen ved
Foden af Fjeldet og vilde derfor vsere meget generet af ned-
sivende Vand, hvis Ejeren ikke ferst havde serget for at lede
det bort, dels under og dels udenom Haven. Heri maa vist-
nok soges Grunden til det gode Resultat, ban bar haft med
Trajer og Buske, af hvilke navnlig Ribs, Solbser og Stikkels-
bser trivedes udmserket. Sorbus aucuparia og scandica og
enkelte Salix-Avier voxede ogsaa kraftigt, og desuden havde
han fornylig fors0gsvis plantet enkelte Popler. Nogle Stauder,
hvoriblandt den i f9er0iske Haver naesten uundgaaelige Fri-
mula grandifiora og den fyldt- og hvidblomstrede Ranunculus
acomtifolius , gjorde god Virkning. I det Hele taget gjorde
Haven et sserdeles godt Indtryk, da alt var rent og peent og
bar Praeg af Ejerens store Interesse for Havedyrkning. Men
hvor megen Flid der end anvendes, vil det dog neppe lykkes
at faa Trseer og Buske hojere end de omgivende Lseforhold
tillade. Stormen vil her, sorn overalt paa 0erne, hvor Lse-
forholdene ikke ere saerlig udmserkede, feje Trseer og Buske
af i en Hojde af en 3 Alen over Jorden. Udenfor Have-
gjserdet stod en Salix phylicifolia (^), som Hans Chri-
stoffer Joensen for en Del Aar siden havde plantet ind
fra Midvaags Hauge, hvor den voxede ved Udlobet af en
Elv, omtrent niidt imellem Sorvaags- og Fjatlavandet.

183

Den 3dje Jiini afrejste jeg til Kvivig. Den 4de Juni
foretog jeg en Exkursion til Gjoverbotteu , en Indsgenkning
S. for Skjellingfjeldet. Denne Indsaenkning , som er aaben
ud mod Vaagofjord, begrsenses mod N. af Skjellingfjeldet,
mod S. af Fjeldet „Nigvan" og mod 0. af den lave Hals,
som forbindei- disse to Fjelde. Den deles i ostvestlig Ret-
ning af en dyb og smuk Gjov, i hvis nederste og dybeste
Parti Havet naaer ind. Den 0verste Del, som jeg flygtigt be-
sogte, husede en ret frodig Gjovvegetation. Som Exempel
paa Vegetationen i en Indsaenkning uden So vil jeg her an-
f0re nogle Optegnelser, som jeg foretog paa Stedet, idet jeg
ganske ser bort fra Gjovvegetationen som noget for sig selv.
Den yderste Del, ud mod Havet, var temmelig stejl, og forst
i en Hojde af c. 40 M. bojede Terreenet indad og skraanede
jflevnt op mod Foden af Fjeldene, som det flere Steder gik
jgevnt ovei; i. Elven, som er uadskillelig fra disse Indsaenk-
ninger, manglede heller ikke her, men fandtes kun et kort
Stykke i den overste Del og forsvandt derpaa i Gjoven.
Umiddelbart langs N.-Randen af Gjoven var Terrtenet hojere
og dannede paa en Itengere Straekning ligesom en Void,
mellem hvilken og Skjellingfjeld der var en Lavning. Fra
de omliggende hojere Partier sivede noget Vand ud, gjorde
Lavningen fugtig og enkelte Steder kjferagtig, samlede sig
efterhaanden og flod ud over Skraaningen ned i Stranden.
Hele Terrsenet, med Undtagelse af de aller vaadeste Steder,
var dsekket af et taet Graestaeppe, dannet af Anthoxanthum
odoratmn, blandet med lidt Carex GoodenougJiii og Nardus
strictus. Hojere oppe (fra 75 M.) var Taeppet stserkt blandet
med Grimmia hijpnoides. Spredt i Taeppet eller pletvis hist
og her, voxede Fmguicula vulgaris, Plantago lanceolata og
maritima , Potentilla Tormentilla, Orchis maculata , Bellis
perennis, Luzula campestris og nmlUpora , Selaginella spi-
nosa, Thymus Serpylhim var., Thalictrum alpinum, Viola
Riviniana, Succisa pratensls, Hypericum pulchrum var., Vac-
cinium Myrtill'us, Silene acaulis, Blechmim spicant og Poly-

184

gala deijyessum. I den fugtige Lavning fandtes ogsaa Narthe-
ciu7}i, Juncus squarrosus, Scirpus ccesjntosus, Saxifraga stel-
laris og Montia rivularis. Af Jordlichener saa jeg enkelte
Steder eu Peltigera og en koralgrenet, stiv, gulbrun Art, som
dannede smaa runde Pletter i Mosset. Af Mosser fandtes
her en stor Msengde Arter, som det vilde f0re for vidt at
opregne allesammen. Jeg noterede over 60 Arter fra Strand-
klipperne og op til Fjeldfoden. De fleste vare sparsomme
og fandtes kun paa Skraaningen ud mod Havet. Almindelige
i Grsestseppet vare derimod folgende: Frullania Tamarisci,
Di2)lophyllum albicans, Nardia scalaris , Grimmia ericoides
og kypnoides , Folytrichum alpinum., Campylopus fragilis,
Hyloconmmi loreum, Stereodon cupressiformis var. ericetorum
og Thyidium tamariscifolium. Paafaldende er den store
Rigdom paa Mosarter i Forhold til Blomsterplanter , nemlig
over dobbelt saa mange. Og selv om man trsekker Strand-
skraaningen fra, hvor Betingelserne vare bedre for Mosserne,
men sikkert daarligere for Blomsterplanter, da mange af de
opregnede ikke fandtes der, vilde Mosarterne dog vaere i
Flertal. Dette er vistnok Tilfseldet overalt paa Fseroerne,
udenfor de kultiverede Dele, eller hvor sneregne Forhold,
f. Ex. saltholdig Bund, hindre Flertallet af Mosarter i at ind-
fmde sig.

Den 5te Juni. I Selskab med Hr. Pastor M a d s e n og to
Faeringer fra Kvivig begave Bergesen og jeg os i Baad til
Gjoverbotten , for at fejre Grmidlovsdagen paa Toppen af
Skjellingfjeldet, 763 M. o. H. Vi steg op ad Sydsiden, som
er forholdsvis let tilgsengelig. Paa Vejen fandt jeg CUnia-
cium dendroides temmelig rigelig mellem Graes paa Skraaningen.
Toppen er for Storstedelen deekket af et tykt Grimmia hyp-
woirfgi'-Tseppe, hist og her aflost af G. ericoides, Hylocomier,
Dicranum molle og flere af mere underordnet Betydning.
Jungennannia orcadensis voxede her i Dicranum molle-Tuerne.
I Hullerne laa endnn Sne. Paa den nordlige Del, ud mod
Randen, havde der for 8 Aar siden vseret lid i Grimmia-

185

Tceppet, soni var fuldstsendig afbrsendt paa en niindre
Strtekning. Som forste Nybyggere fandtes her kiin lidt Cera-
todoii purpureus og Dicranoiveissia crispula, begge med Frugt.
Salix herbacea var almindelig overall, desuden noterede vi,
isaer paa en gruset, vegetationsfattig Strgekning paa det syd-
0stlige Hjorne, felgende Blomsterplanter: Saxifraga stellaris,
Oxijria cUgi/na, Festuca sp., Polygonum viviparum var., Saxi-
fraga ccespitosa , ThalictruM alpinum , Cerastium latifolium,
Ranunculus acer , Arahis petrcea, Sihhaldia procumhens og
Taraxacum officinale. Udsigten fra Toppen skal vsere meget
vid, idet man skal kiinne se over alle 0erne, nied Havet
som Horizont, men Vejret var, trods Festdagen, ikke klart.

Henad Aften roede vi over til Vaago. ligeoverfor Kvivig,
hvor Bergesen vilde skrabe langs Kysten, medens jeg gik
i Land for. at supplere mit Kjendskab til Vaag0s Mosvege-
tation. Udbyttet var ringe, dog fandt jeg bl. a. Nardia hya-
lina, Jungerniannia pumila og Blepharostoma trichophyllum.

Den 6te Jmii gik Borgesen og jeg til Leiimmvaiidet,
en So i Dalen ovenfor Leinum. Jeg unders0gte de lodrette
Klippevsegge ved Foden af Leinumfjeldet og noterede en
Del Mosser som Exempel paa, hvad der kan forekomme paa
lavere liggende Klippevtegge, fjfernt fra Kysten og med nord-
lig Exposition. Her fandtes: Lejeunea cavifolia, Metzgeria
conjugata, Plagiochila asplenioides, Jungerniannia cordifolia
og bantryensis, Marsupella emarginata, Pellia Neesiana, Poly-
trichum cdpinum, Fissidens taxifolitis, Astrophijllum punctatum
og undulatuDi, Bartramia ityphylla, Bryum cajnllare, B. ven-
tricosuni var., Flagiobryum Zierii, Tortida subiUata, Weissia
phyllantha, Pleurozygodon cestivus, Anoectangiuni Mougeotii
og lapponicum, Amhlystegium filicinum og stellatum, Plagio-
thecium silvaticmn og Porotrichum cdopecurum. Det er den
samme Lokalitet, som er omtalt af Borgesen i Botanisk
Tidsskrift, 20. Bind, 2. Hefte, Side 145 (1896). Stedets Hojde
0. H. har jeg ikke noteret, men det kan neppe vaere over
65 M. Leinmiivandet med Omgivelser udmserker sig ved en

186

ejendommelig Naturynde og er iovrigt bekjendt nok i saa
Henseende af de mange Rejsende, som have passeret Vejen
mellem KoUefjord og Kvivig. Vejen gaar langs Sydsiden af
Dalen, mellem Soen og Leinumfjeldet. Man har da S0en i
Forgrunden og bag ved den en bred Dal indrammet af hoje,
skarpt takkede Fjelde. Mod 0. begrsenses Udsigten af det
msegtige Fjeld, som krones af Aadnedalstinden, Findestedet
for de smukkeste fseroiske Opaler. I Dalen N. for Saen
ligger den eneste fseroiske Bygd, som ikke ligger ved Havet,
nemlig „Gjoven",

Den 7de Juni afrejste jeg i Baad til Vestmanhavn og
naeste Dag videre til Saxen, et af de mserkeligste Steder paa
Faeroerne. For det forste findes taet S. for Saxenbugten de
interessante og imponerende Fuglebjerge, som Landt har be-
skrevet i bans „Fors0g til en Beskrivelse af Fseroerne". For
det andet er selve Saxenbugten meget ejendommelig og nok
vserd at se. Den ydre Bugt indesluttes paa begge Sider af
hoje, til Dels lodret mod Havet affaldende Klippevsegge. Men
plndselig indsneevres Bugten og tilbage bliver kun en snsever,
vel en 300 M. lang Kanal, som saa after udvider sig til et
nsesten kredsrundt Bassin, med noget lavere Omgivelser.
Vandet i dette Bassin og i Kanalen er meget grundt og til-
lader kun ved Hojvande Baadene at slippe ind til Bygden,
som ligger paa de lave Hojder ved den inderste Del af
Bassinet. Det er en ejendommelig, storslaaet Natur. Tset S.
og N. derfor haeve Fjeldene sig til en 700 M., og kommer man
op til Bygden, seer map mod S. 0. ud over den 11 Kilom.
lange, af flere Smaasoer pyntede Dal, som strsekker sig belt
over til Kvalvig paa Str0m0s 0stside. Jeg begav mig paa
Vej gjennem Dalen og bes0gte en Gjov i Fjeldet paa Nord-
siden.

Denne Gjov, som havde en sydvestlig-nordostlig Retning.
var vegetationsfattig, dog fandt jeg her Jungermannia han-
tryensis. Vegetationen i Dalen frembod ikke noget af sserlig
Interesse. Bartsia aljnna, som er angivet af Landt fra Nord-

187

str0m0, saa jeg efter, men uden Held. Paa Skardet S. for
Orvestjeld, c. 450 M. o. 11., var Fanerogamvegetationen nieget
fattig og bestod va^sentlig af enkelte Gyperaceer og Grami-
neer, men Mosvegetationen var saa meget rigere. Kilde-
vaildene vare fulde af Mart'mellia undulata og uHgiiiosa,
Fkilonotis fontana o. a., og paa en mindre Strsekning fandtes
Sphagnmii i rigelig JVfengde, overvejende recurvmn og
teres, men ogsaa jnqnllosimi , squarrosum , quinquefarium,
ruhelluni, fiiscum og angustifoUum, blandet med Eriophorum
angustifolium. EUers var det nsermest en Mosmark af Grim-
mia hypnoides og enkelte Hyloeomier samt f0lgende karak-
teristiske Bestanddele: PtUidium ciliare, Anthelia nivaJis,
Marsupella emarginata (naesten sort og nedliggende) , Poly-
trichum pUosiim og alpintmi, Oligotriclnim incurvum, Sphaero-
cephalus turgidns, Conostomnm tetragonum, c. fr., Pohlia albi-
cans var. glaciaUs, Dicranum molle, falcatum og enerve, Cani-
pylopms Schivartzii , Grimmia ericoides med var. canescens,
G. elliptica , Andrea'u aJpina. Til hejre ' haevede 0rvesfjeld
sin pyramideformede Top, som saa saa gold og kjedelig nd.
at den ikke fristede mig, skjondt den efter de nycste General-
stabsmaalinger er den h0jeste Top paa Str0m0. S. for
0rvesfjeld breder sig en stor Dal med en S0 i Bunden. Et
af denne S0s Tilbb kommer fra det nys omtalte Skard og
danner en ret vandrig Elv nedad den staerkt skraanende
Dalside. Nser oppe ved Skardet fandtes langs Elven flere
interessante Halvmosser, saasom Bazzania triangularis, Nardia
Carringtonii, Mylia Taylori, Martinellia planifolia, Junger-
mannia Floerkei og orcadensis samt af andre Mosser, Hyloco-
mium timbratum. Jeg fulgte Vardevejen V. om S0en , over
et meget stenet og gruset Plateau, hist og her afbrudt af
mindre, kjseragtige Strsekninger , men ellers meget plante-
fattigt og naermest at henregne til Fjeldmark. Saadanne
golde, kun svagt skraanende Strsekninger treeffes mange Steder
paa F8er0erne i en Hojde af c. 300 M. o. H. De ere gjerne
oversaaede med storre og mindre Sten, og Bunden er gruset

188

og mere eller mindre vaad. Koenigia iskmdica er almindelig
paa saadanne Steder. Af andre Blomsterplanter traeffes, men
oftest meget spredt, Polygala depressum, Cerastium vulgatum,
Ranunculus acer, Sedum viUosimi, Armeria maritima, Poly-
gonum viviparum, Rumex Acetosa^ Juncus triglumis, Luzida
spicata, Nartheeium, en og anden Carex og Gramine, saasom
Festuca ovina og rubra og Aira alpina. Hvor der risler lidt
Vand gjennem Gruset, savnes Epilohium origanifoUum, Montia
og Saxifraga stellaris i Reglen ikke i de svulmende Mos-
puder af Philonotis fontana, Astrophyllum punctatum, Brachy-
thecium rivulare, Br yum ventricosum var., Chiloscijphus poly-
anthos og Martinellia undulata. Paa de smaa Sten, som
ere fugtige af Underlaget, voxer gjerne Blindia acuta og
Grimmia elUptica og paa Jord PolytricJmm subrotundum,
Nardia scalaris og Diplophyllum albicans.

Den 9de Jani anvendtes til et Besog i den af B0rgesen
Aaret forud besogte, meget interessante Gjov ved Vestmau-
liavii. Den ligger langt nede i Foden af Fjeldet N. for
Bygden og bar en nord-sydlig Retning. Dens laveste Del
naaer ned til B0en og den gjennemstr0mmes i hele sin Lsengde
af en til Tider ret vandrig Elv. Mserkeligt nok er den det
eneste kjendte Voxested paa Fasroerne for Geum rivale, som
jeg ogsaa saa der i mange, kraftige Exemplarer, Fanerogam-
vegetationen var meget frodig og bestod veesentlig af Gera-
nium silvaticum, Luzula maxima, Rliodiola, Spircea Ulmaria,
Cochlearia officinalis, Ranunculus acer, Angelica silvestris,
Oxyria digyna og nogle Grsesser. Bregnerne vare reprgesen-
terede af Hyynenophyllum peltatum, Athyrium Filix foemina,
Cystopteris fragilis og Phegopteris polypodioides. Af Mosser
noterede jeg 87 Arter, hvoriblandt Pterygophylhmi lucens
med Frugt og, som nye for F8er0erne, Oncopliorus crispatus,
Zygodon rupestris og Hypmum piliferum. Faktor Re inert
meddelte mig, at der voxede en vild Rose paa Kystklipperne
ude ved Vestmanfjorden, og var saa elskvaerdig at lade hente
en stor Gren af den. Den havde hverken Knop, Blomst

189

eller Spor af tidligere Blomstring, men er formentlig samrae
Art, som ifolge H; G. M0lleri) er indplantet fra Vestman-
havn til Thorshavn, neinlig Rosa mollis.

Den lOde Juni afrejste Borgesen og jeg med „Smiril"
til Tveraa paa Sudero og lite Juni til Yaag i Vaagfjord.
Paafaldende var her den store Maengde Iris Pseudaconis i
B0en.

Den 12te Juni. 1 Selskab med Bergesen og Premier-
lieutenant Daniel Bruun afgik jeg med „Smiril" til store
Diinou. 0ens Overflade var lige til Toppen dsekket af et
Graistaeppe, som naturligvis var frodigst i Boen. Det bestod
overvejende af Anthoxanthtim odoratmn, blandet med Acjro-
stis alba, Lunula midtiflora og campestris og Carex Goode-
noughii. Af Mosser fandtes i Graestajppet isser Amhlysterjiuin
uncinaUim , desuden Fnillania Tamarisci, Lophocolea biden-
tata, Nardia scalaris , Polytrichmn commune og alinnmn,
Astrojjhi/llum Jiornnm, Dicliodontmm pellucidimi , Ceratodon
purpureus , Thyidium tmnariscifoUum, Hypnum Stockesii og
rutabidum, Isothecium tenuinerve, Hylocomium proliferum og
squarrosum; undtagelsesvis fandtes Cephalozia divaricata,
Kantia Trichomanis, FhiloHOtis fontana, Bryum pallens, Tor-
tida subulata og enkelte andre endnu ubestemte Mosser.
Paa Sten voxede f. Ex. : Weissia phyllantha, Grimmia' niari-
tima og fascicidaris , Hypnum psendopluniosum og sericeum
og Stereodon cupressiformis. Paa nogle Klipper paa den syd-
lige Side af Toppen voxede Rhodiola rosea, Silene acaidis,
Draba inca,na og Angelica silvestris og af Mosser : Frnllania
Tamarisci, Badula Lindbergii, Metzgeria furcata, Chiloscyplms
polyanthos, Diploplujllum albicans, Bryum capillare, Weissia
phyllantha, Grimmia maritim.a og fascicidaris , Andrewa pe-
trophila, Amblystegium uncinatum, Hypnum pseudoplumos^im,
Isothecium tenuinerve og Stereodon cupressiformis. Ved
Stien fra Stranden op til 0ens Overflade' fandtes paa fugtige

') Botan. Tidsskr., 20de Bd.. 2det Hefte, S. 150.

190

Klippevgegge Chiloscyplms polyantlios. Lyngplanter saas ikke,
men Betingelser for Lynghede manglede ogsaa ganske paa
denne lille 0, hvor den horizontale Del var kultiveret Ind-
mark og den 0vrige Del stejlt skraanende Udmark.

Den 14de Juni afreiste jeg igjen med „Srairil" til Vaag,
hvor jeg agtede at tage Ophold i et Par Dage for at under-
S0ge den sydligste Del af Sudere. Fra Vaag gik jeg samme
Dag langs Fjorden om til Lobra, hvor den nydelige liile
Scilla verna stod i fuld Blomstring overall i den lavere Del
af Haugen og ned i Boen. Paa Bredden af et lille Vandl0b
i Dalen S. for Lobra voxede meerkeligt nok Litorella lacustris
og i Boen PoJilia anndtina c. fr. og Blasia imsilla. Den sidste
fandt jeg ikke andet Steds paa F£er0erne.

Den 15de Juni. Med Baad til Lobra og derfra ad Varde-
vejen til Simubo. Det regnede tset, og jeg fik derfor ikke
Lejlighed til at samle ret meget. Jeg noterede Coeloglossum
viride mellem Lobra og Sunnb0. I Indmarken ved Simnbo
vare Lathyrus pratensis og Polyyomim amphihmm var. ter-
restre hyppige.

Fra Sunnb0 gik jeg ud til Agraberg, Suderoens Sydspids.
Det var min Plan at ville gaa N. paa langs den 0verste Del
af Fjeldet og tilbage til Lobra, men det daarlige Vejr tvang
mig til at vende tilbage til Sunnbo og vente, til Vejret bedrede
sig. Haugen ud mod Kysten var tset og frodig graeskltedt,
for St0rstedelen af Antoxanthum odoratimi, blandet med
enkelte andre Blomsterplanter, saasom Bellis perennis, Caltha
palustris, Plantago lanceolata og P. Coronopus. H0Jere oppe
i Haugen var ' Grsesteeppet tyndere og Festuca ovina var en
vsesentlig Bestanddel; desuden fandtes her Nardus stridus, et
Par Carex-Ariev, Thymus Serpyllum var., Silene acaulis og
Enophorum an^ustifoUum, men ingen Lyngplanter. Et Sted
fandtes ret dybe T0rvelag, vistnok over 1 Alen, men staerkt
udnyttede. Af Mosser noterede jeg 4 Hylocomier og 3 Sphagna,
foruden en Del andet, ialt 33 Arter, hvoraf Ctenidmni mollus-
cum var en af de almindeligste. Paa Tilbagevejen til Lobra

191

besteg jeg, trods Taage og Regn, en af Toppene af „Spiiierne"
N. for Sunnbo, hvor jeg forefandt omtrent samme Mosvege-
tation som ellers paa Fjeldtoppene; Conostomiim tetragonum,
Antitrichia curtipendula og Sphaeroceplialus turyidus manglede
heller ikke her.

Den IGde Juni anvendtes til at imders0ge en meget rig-
holdig Gjov umiddelbart ved Vaag. Ligesom Gjoven ved
Vestmanhavn har den en nord-sydlig Retning og gjennem-
str0mmes af en Elv; men den ligger endnu lavere (c. 10 M.
o. H. med den laveste Ende) og naaer belt ud i Boen. Be-
•boerne kalde den Ojogvaragjov og beundre den meget for
dens frodige Plantevaixt, sterlig Bregner, hvoraf der fandtes
felgende: Lastrcea Filix mas og spinulosa, Athyrium Filix
foemina , Poly podium vidgare , Cystopteris fray His og Hytne-
nophyllum peltatiim. Blomsterplanterne vare vsesentlig de
samme som i Yestmanhavn-Gjoven. Sserlig fremtrsedende
var Spiraea Ulmaria i talrige, store Exemplarer. Af Mosser
noterede jeg her 99 Arter eller omtrent en Tredjedel af alle
Ftieroernes. Vestmanhavn-Gjoven indeholdt 87 Arter. Disse
h0je Tal vise tilfulde GJDvenes overordentlige Mosrigdom ;
men ikke en Gang en Tredjedel af dem borer til Klippe-
vgeggenes Vegetation, Resten traeffes bgesaa godt udenfor
Gjovene, saerlig de der voxe i og ved Vandlob, men selv-
folgelig ogsaa en stor Del af Mosserne fra den omgivende
Del af Haugen. Kun en Fjerdedel af denne Gjovs Arter op-
traadte rigeligt eller vare almindelige i Gjoven, for de ovriges
Vedkommende har jeg i Listen skrevet „sparsom" eller „hist
og'ber". De i kvantitativ Henseende stserkest reprsesenterede
hore til de paa Fseroerne almindeligste Arter, men her op-
trsede de rigtignok med ussedvanlig stor Frodighed og saette ofte
Frugt. Trods den store Rigdom paa Arter og de s«regne,
gunstige Forhold vil det falde vanskeligt at naevne nogle,
saerlig for Gjovene ejendommelige Arter. Vel er der nogle,
som hidtil kun ere fundne i Gjovene, nemlig Lejeunea micro-
scopica, Playiochila spinulosa, Oncophoriis crispatus^ Grimmia

193

torquata og Aniblystegium glaucum, men af disse vil vistnok
kun Lejeunea vsere i Stand til i Tidens Leb at haevde sit
Standpunkt. Jeg fandt den for 0vrigt ikke i Gjogvaragjov,
derimod var Plagiochila sjnnulosa og OncopJioms crispatus
ogsaa her. Den sidste voxede maerkeligt nok, ligesom ved
Vestmanhavn, paa nedhsengende, jordfyldte Rodrnasser af de
paa Klippeafsatserne voxende Fanerogaiiier (vistnok isser af
Luzula maxima).

Der er i Gjove med lodrette Sider en mere eller mindre
i0jnefaldende Forskjel paa de to Siders Vegetation, dog isser
Mosvegetationen. Jeg har saaledes fundet, at Gjovene meci
0st-vestlig Retning, f. Ex. Thormansgjov paa Vaago og Gote-
gjov paa 0ster0, ere rigest beklsedte med Mos paa Sydsiden.
Dette kommer vistnok af, at det er den for Solen mindst
udsatte og derfor fugtigste Side, med ens Nordsiden er mere
t0r og derfor kvantitativt rigere paa Grses og andre Fanero-
gamer, altsaa et lignende Forhold som omtalt Pag. 1G5 for
Indssenkningers Vedkommende. I Gjove med nord-sydlig
Retning, f. Ex. Vestmanhavn- og Gjogvaragjov, er det deri-
mod Vestsiden, som er den foretrukne, og her fmdes i broget
Blanding en overvgeldende Rigdom af Mosser, sserlig af de i
Haugen ahiiindelige Arter, i skon Forening med Fanerogamer
og Bregner, medens 0stsiden er paafaldende fattigere. Des-
vairre er jeg ikke, for disse Gjoves Vedkommende, i Stand
til at give nogen fyldestg0vende Forklaring af det Forhold,
at det er Vestsiden som er den rigeste. Muligvis skyldes det
rent lokale Aarsager, saasom den fremherskende Vindretning
og de omliggende Fjeldes H0jde. Jeg henstiller derfor til de
Botanikere, der fremtidig maatte faa Lejlighed til at under-
S0ge de f9er0iske Gjove, at have deres Opmaerksomhed hen-
vendt paa disse formentlig ret interessante Forhold.

Den 17de Juni vendte jeg til Fods tilbage til Tveraa.
Paa Fjeldet ovenfor Vaag passerede jeg en st0rre, meget
gold Strsekning af lignende Beskaffenhed som den ved Vest-
manhavn. Herfra steg jeg op til Toppen af „Kvaimjifjel(l'-

193

(550 M. 0. H.), en af de h0Jeste Toppe paa Suder0, hvorfor
jeg exempelvis vil anfere, hvad jeg fandt af Mosser:

Bazzania triangularis, rigelig. Jangermannia alpestris, rigelig.

Nardia Carringtonii, sparsom. Nardia scalaris, hist og her.

Ptilidium ciliare, sparsom. Marsupella eniarginata,

Anthelia julacea, rigelig. hist og her.

Martinellia gracilis, rigelig. — sp., sparsom.

Diplophyllum albicans, hist Cesia corallioides, hist og her.

og her. — concinnata, — —
Jungermannia barbata, spars.

Polytrichum alpinum, temme- Grimmia hypnoides, rigelig.

lig meget. — fascicularis, sparsom.

Sphaerocephalws tm'gidus, hist — elliptica, sparsom.

og her. — patens, —

Breutelia chrysocoma, sparsom. — apocarpa, —

Bartramia ityphylla, c. fr., Andreaea petrophila —

sparsom. — alpina, rigelig.

Conostonum tetragonum, hist Isothecium tenuinerve, rigelig.

og her. Hylocomium loreum, —

Dicranum scoparium. hist Stereodon cupressiformis,

og her. sparsom.

— falcatum, sparsom. — callichrous, spars.

— fulvellum G. fr., Amblystegium uncinatmn,
rigelig. sparsom.

Grimmia ericoides, hist og her.

Mellem jjMannaskard" og Ordevig gik Stien over en
svagt skraanende, storre Kjserstraekning med rigelig Sphagnum
og EriojijJionim angustifoUum ; men staerkt Regnvejr hindrede
mig i at nndersoge Lokaliteten noermere, og det lykkedes
mig ikke senere at faa Lejlighed til at komme derhen.

Den 19de og 20de Juni. Det var min Hensigt at under-
S0ge den nordlige Del af Sudero, isser Egnen ved Kvalbe,
hvorfor jeg om Formiddagen gik derhen over Fjeldet. Ogsaa
oppe paa det store Fjeldkomplex mellem Trangisvaagfjord
og Kvalbofjord var Fanerogamvegetationen meget fattig.
Bunden var fuld af Sten og meget vaad langs Vardevejen
af det fra den hojere Del af Fjeldet nedsivende Vand. Mosserne
trivedes desto frodigere, om end ikke med noget stort Arts-
antal. Hist og her fandtes smaa Puder af Conostonmm
tetragonum, Sphaerocephalus turgidus og Dicranum falcatum.

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 13

194

B0en ved Kvalb0 har altid haft et godt Ord paa sig for
sin store Frugtbarhed, og det kan ikke naegtes, at den gjorde
et meget tiltalende Indtryk. Den har den Fordel, hgesoni
Boen ved Sand paa Sando, at den ikke ligger op ad Fjeldet,
men paa lavt, kun svagt skraanende Terrsen, som er naesten
frit for Sten og ikke som ellers udsat for formegen Fugtig-
hed fra Fjeldene. Jorden er ogsaa langt mere sandet, paa
de laveste Steder ved Bugten endog neesten rent Sand. Disse
Forhold bevirke , at Grsestseppet ikke er saa fuldt af Mos i
Bun den.

Kmi enkelte Steder i den sydlige Del af Boen, op imod
Prsestefjeldet , er Jorden mere torveagtig og derfor mere
mosklaedt. Torvelag af saa stor Tykkelse, at det kan betale
sig at udnytte dem, ere forovrigt en Sjeldenhed i Kvalbo-
Sogn, Beboerne ere derfor henviste til at anvende de gode,
men dyrere Kul, som de grave ud af Preestefjeldets Sydside
i en Hojde af en 160 M. o. H. Gravningen af disse Kul har
givet Anledning til Forandringer i Vegetationsforholdet. Den
oprindelige KJEervegetation med Eriophorum og Sphagnum,
som endnu fmdes i den inderste Del af Dalen fra Fjeld-
hammeren og nedefter, er, saa langt Kulgruberne naa ind i
Dalen, i c, 160 M. Hojde, omkalfatret i en betydelig Grad,
idet den for en stor Del er da^kket af de udgravede Jord-
og Stenmasser. Ind til hver Kulgrube forer en udsekket
Gang gjennem Jord og Klipper. Disse Gauge tjene tillige
som Aflob for Vandet i Gruberne og optage en stor Del af
det fra Fjeldet nedlobende Vand, hvorved Omgivelserne have
mistet deres kjseragtige Karakter og Bunden, navnlig ved den
yderste Del af Indgangene, er bleven fastere og afgiver Be-
tingelser for en mere forskjelligartet Vegetation. Af Mosser
herfra vil jeg exempelvis nsevne Bazzania triangularis, Sacco-
gyna viticulosa, Riccardia multifida, Herherta adunca, Marti-
nellia gracilis og suhalpina, Jungermannia hantryensis, Oligo-
trichum incurvum, Fissidens adiantoides , Bryum palle^is og
en anden, endnu ubestemt Art^ Pohlia nutans og cruda,

195

MoUla tortuosa og viridula, Campijlopus fexuosns, Stereodon
callichrous og Pterygophyllum lucens.

En Gjov i Fjeldet N. for Kvalbo havde en temmelig
fattig Vegetation. R.etningen var nord-sydlig, og det var
ogsaa her Vestsiden, der havde den frodigste Plantevaext.
Isaer fandtes her store Msengder af Porella platyplnjlla forma
minor, Radida Lindbergii og Lejeunea cavifolia , et enkelt
Sted ogsaa Jungermannia riparia.

Den 21de Juni vendte jeg tilbage til Tveraa. Paa Vejen
bes0gte jeg igjen Kvauhangen, naermest for at gjenfmde den
af Ostenfeld -Hansen der fundne Chomocarpon commu-
tatus, hvilket ogsaa lykkedes mig. Den voxede rigelig, men
uden Frngt, langs Aflobet fra Socn. Paa Sten ved Sobredden
var Dorcadion rupestre hyppig, medens Sicartzia montana
voxede rigelig og med Frugt mellem Stenene. Isotliecium
myosuroides optraadte her paa Klippeblokke i storre Maengde,
end jeg saa noget andet Sted. Ved den skyggefulde 0stside
af Soen var Mosvegetationen frodigst og bestod isger af
Sphagnum teres og Polytrkhum commune.

Den 2i2de Juni anvendte jeg til et laenge onsket Bes0g i
Haugen og paa Fjeldet ligeovenfor Tveraa. Jeg steg op
gjennem en Gjov med en Elv. I Gjoven fandtes Coeloglossiim
viride. Ovenfor Hammeren, hvori Gjoven skaerer sig ind,
hsever Fjeldet sig med svag og jsevn Skraaning N. paa, over
storre Strsekninger dsekket af Torvelag med rigelig Mosvege-
tation. Hojere. oppe forsvinde Mosserne nsesten og Overfladen
bliver 0de og stenet Fjeldmark, med Andrecea petrojjMla
paa Stenene og A. alpina paa den grusede Jord. Paa Grand
af taet Taage maatte jeg soge ned til Lavningen, hvor Stien
gaaer over til Kvanhaugen, og herfra fulgte jeg en Elv, som
lober ned til Trangisvaagfjorden. Paa Klipper ved Elven
voxede Porella rivularis, Leersia rhabdocarpa og laciniata,
Astrophyllum stellar e , Antitrichia curtipendida og et enkelt
Sted nogle kraftige Puder af EntJiodon ortJiocarpus, som jeg
ikke fandt andet Steds paa Faeroerne.

13*

196

Da jeg inaatte afvente Skibslejlighed for at komme til

Sand0 iideii for store Udgifter. bestemte jeg mig til en Ud-

flugt deii 23de Juni fra Puiithavn, paa den anden Side af

Fjorden, op over Plateauet ved Oruefjeld til Soen N. for

Famien og derfra V. om 0rnefjeld tilbage over Trangisvaag.

Det var smukt, varmt Solskinsvejr, ligesom den forste Gang,

jeg var ved Seen ; men de foregaaende Dages Regnvejr havde

opfrisket Vegetationen, og alt struttede nu i sin fuldeste Pragt.

Paa Vandringen over Plateauet samlede jeg Sphagnum tenel-

lum fuld af Frugter, i Selskab med Anihlystegium sarmen-

tosum, A. fluitans og Marstipella emarginata var. minor. Den

under den 8de Maj omtalte grusede og fugtige Strsekning paa

Skardet N. for Famieu var nu mere tor, men med Und-

tagelse af Koenigla , som var almindelig , var den meget

plantefattig. Jeg noterede folgende, som hver isoer kun

fandtes der i faa Individer: Festuca oviiia f. vwipara, Carex

sp. (uden Blomst), Juncus triglumis, Luzula spicata, Armeria

maritima, Sedum villosum , Cerastium vulgatum, Cochlearia

arctica, Montia (unge Planter) og Saxifraga aespitosa. Af

Mosser fandtes her kun Blindia acuta hist og her paa Smaa-

sten. Ved 0st- og Vestsiden var der et Btelte af Sphagnmn^

med enkelte Gramineer og Carices, iseer Carex Goodenoughii.

Sjihagmim-TsBppei. var ret dybt og frodigt og indeholdt

folgende Arter:

Sphagnum cymbifolium, hist og her.
papillosum, hist og her.

— Gravetii, rigelig.

— teres, sparsom et enkelt Sted.
^ subnitens, rigelig.

— rubellum, —

— angustifolium, hist og her.

En Del andre Mosser vare indblandede, f. Ex.

Riccardia pinguis. Grimmia hypnoides.

Scapania undulata. Amblystegium intermedium.

— irrigua. — scorpioides.

Diplophyllum albicans. — sarmentosum.

Polytrichum alpinum. Hylocomium loreum.

— commune. — proliferum.

Astrophyllum punctatum.

197

Paafaldende ved denne Liste er, at den ogsaa inde-
holder Diplophyllum albicans og Grimmia hypnoides; man
vilde neppe finde paa at s0ge dem i et Sp1ia(inum-K]iidY.
Men Sagen er den, at disse to Mosser here til de alminde-
ligste paa F8er0erae og findes der naesten overalt , lige fra
Havet til Toppen af de hojeste Fjelde, paa de mest for-
skjelligartede Lokaliteter. De have evnet at lempe sig i den
Grad efter Forholdene, at de endog tage til Takke med saa
fiigtige Forhold som en tset Sphagnum-Y e^e\.?iWo\\ nodvendig-
vis maa byde dem. Et lignende Exempel frembyder Festuca
ovina, som er meget almindelig paa Fseroerne og ofte kan
findes paa ret vaade Steder, som f. Ex. paa den nylig om-
talte vaade Grusmark. Paa Sando fandt jeg den i Selskab
med Malaxis paludosa, Sphaynuni , Nartlieciuni og andre
hydrofile Planter.

Soen N. for Fainieu (se ogsaa Side 160) ligger taet ud til
Sydranden af den Indsaenkning eller Dal, som gaar op mod
det nylig omtalteSkard. Den faaer derfor sit Tillob gjennem
denne Dal og bar, som alle den Slags S0er, Sandbund paa
Tillobssiden og Klippebmid paa de andre Sider eller i det
mindste paa Aflobssiden. Nogen Fanerogamvegetation saa jeg
ikke i Soen. Langs 0stbredden fandtes meget Fontinalis anti-
pyretica, og paa de lose Klippeblokke langs Sokanten voxede,
ligesom i Kvanhaugen, rigeligt Dorcadion rupestre. I de smaa
Hulrum mellem Blokkene trivedes Hymenophyllum i Selskab
med store Puder af Saccogyna viticnJosa, Metzyeria conjugata,
Pteryyophylhim lucens, Porotrichum alopecw-nm, Heterodadium
heterop)terum og Isothecium viviparum, Hymenophyllum ogsaa
rigelig paa Blokkene. Paa Tilbagevejen fandt jeg i 350 M, Hojde,
imderOrnefjeld, Jungermanniaincisa, krybende over Spthagmim.

Den 25de Juni. Kl. 9 Fm. afrejste jeg med Fragt-
kutteren „Fawn" fra Tveraa til Sando. Paa Grand af Vind-
stille udenfor Fjorden naaede Skibet forst Kl. 9 Aften til
Skiio, hvor der lossedes en Del af Ladningen. For fulde Sejl
gik det derpaa over til Sando, men forst Kl. 1 om A'atten

198

naaede vi ind i Bugten udfor Sand. Nseste Morgen gik jeg
i Land.

Den 26de Juni. Regn og Taage. Om Eftermiddagen en
Tur omkring Saltvigsvaudet , som ligger tset V. for Pr«ste-
gaarden „Todn9es". Paa en stor Klippeblok ved V.-Siden af
S0en fandtes Hedivigia cilkita rigelig og med Frugt. B0en
ved Sand er vel nok den frugtbareste paa F8er0erne. Den
er saa godt som fri for st0rre Sten, og Jorden neesten over-
alt godt sandblandet. Da der ikke fmdes h0je Fjelde i Nser-
heden, er den fri for skadeligt Vand, men tilstrsekkelig fugtig
til at frembringe overordentlig kraftigt Graes, paa mange
Steder stserkt blandet med Angelica silvestris, Rumex Acetosa,
og mange andre. Navnlig var Euphrasia horealis meget
talrig og kraftig.

Den 27de Juni. Fremdeles Regn og Taage_ Exkursion
til 0stsiden af Saltvigsvaudet. Mellem Vardevejen til Skaapen
og Kanten af Brsekken, som skiller Saltvigsvandet fra Sands-
vandet, fandtes talrige Exemplarer af den nydelige, smukt
blaa Pohjgala vulgare var. Ballii forma. I nogle lavvandede,
kjaeragtige Smaas0er nedenfor Brsekken fandt jeg Potamogeton
natans og gramineus, den forste i rigelig Msengde. 0st-
bredden af Saltvigsvandet er meget stenet, idet de lave
Klipper her gaa ud i Vandet. Jeg saa ingen Fanerogam-
vegetatio]! i Soen. Fontinalis antipyretica var almindelig ved
Bredden, og et enkelt Sted, lidt fra Bredden, traf jeg Chomo-
carpon cotnmutatus, men uden Frugt. I det Hele taget havde
.Mosvegetationen paa S0bredden et alt andet end f«r0isk
Prseg. Den eneste udprgeget atlantiske Mos, jeg fandt der,
var Saccogijna vitiadosa. Resten trseffes ligesaa godt f. Ex.
paa Bornhlom.

Den 28de Juni. Smukt Vejr. Paa Feeroerne gjaelder
det i h0j Grad om at benytte det gode Vejr, naar det er
der. I Selskab med Prsesten og bans Hustru, som skulde
til Skaalevig, gik det 0. paa, over den frugtbare B0, forbi
Klitten og ad Stien, som bugter sig hojt over den stejle

199

Kyst i syd0stlig Retning, langs Sandevig. Udsigten herfra er
meget smuk. Ligeoverfor hcever Sku0 sig og Isengere ude
store Dimon, medens man til venstre har den h0je og stejle
sydlige Del af Sand0. Bag Sandevig ligger Bygden Sand
med den saftiggr0nne B0, som streekker sig N. paa og i For-
ening med Trodum Bo omgiver Sydenden af Sandsvandet.
Denne ret store So er kun adskilt fra Havet ved en lav Klit,
den eneste paa Fasroerne, der skinner som en hvid Stribe
inderst i Bugten. Bag Soen begraenses Udsigten af det indtil
500 M. hoje Fjeld, som striiekker sig langs hele Vestsiden af
0en. Omtrent halvvejs til Skaalevig skiltes jeg fra Praeste-
folkene for at bestige Sandos hojeste Fjeld, „Tiiiden" , som
haever sig over en bred, ud mod Skuofjord aaben Ind-
ssenkning. Braikkeri nedonfor denne Indsa^nkning er en stor
Kjeerstrtekning, for Storstedelen d^ekket af Eriophonim an-
gustifolimn , som paa fastere Bund afloses af Gramineer,
Carices, Fohjgala depressiim, Potejitilla Tormentilla o. a. Hist
og her saa jeg Cornus suecica i sparsom Blomstring. Ind-
saenkningen, som udad begraenses af en h0J og stejl graes-
klaedt Skraaning, adskiller sig i ovrigt fra lignende Ind-
saenkninger ved, at dens laveste Del ikke er ude ved Randen.
Naar man kommer op paa Randen, overraskes man derfor
ved at skulle gaa ned imod Midten, hvor der fmdes nogle
Smaas0er, som paa alle Sider omgives af Mos- og Erio-
2)horum-Ki?er. Enkelte Steder fandtes en Del Sphagnum,
ellers var det den saedvanlige Vegetation af Amhlystegmm
sarmentosum , Campylopus atrovirens , Fleurozia purpurea
0. m. a. Maerkeligt nok fandtes PkigiocliUa asplenioides her i
lave, oprette, gulgronne Tuer.

Vestskraaningen, op til Toppen, er forneden grajsklaedt,
men hojere oppe en stejlt skraanende, naesten n0gen Grus-
mark, med enkelte Tuer af Armeria og Saxifraga ccespntosa
og spredte Exemplarer af Ranunculus repens, Cerastium lati-
fotium og Arabis i^etrcea. Mod 0. falder Fjeldet stejlt af og

200

er staerkt mosklsedt, vaesentlig af Hylocomier og Grimmia
ericoides.

Paa Toppen, som er en lang, skarp Kam (c. 500 M. o. H.),
fandtes den saedvanlige Topvegetation. Jeg noterede c. 40
Arter af Mosser, hvoriblandt ogsaa Antitrichia curtipendula.
Fra Toppen havde jeg en prsegtig Udsigt, isa^r mod N. til
Strom , 0ster0 og Norderoerne. Ud fra Nolsofjord kom
Darapskibet „ Laura" paa Rejse hjemefter i det smukke Vejr,
men jeg folte slet ingen Trang til at vsere ombord, her var
saa forunderlig og ejendommelig smukt og endnu saa meget
at unders0ge og saa mange interessante Fund at gjore. N. V.
for „Tinden" skraaner Fjeldet f0rst temmelig stejlt ned, for,
over en bred og flad Hals, at haeve sig jevnt til det noget
lavere, men brede Fjeld „Skaarene". Fjeldhalsen var grses-
og mosklsedt, men Overfladen af Skaarene gjorde et ret
tr0stesl0st Indtryk. Jeg fristedes ikke til at begive mig op
ad den grusede, stenede og vegetationsfattige Skraaning, som
prsesenterede sig for mig, men foretrak at omgaa den paa
Nordsiden, Jeg konj derved, i c. 250 M. Hojde, til en i bryo-
logisk Henseende meget interessant Lokalitet, kaidet „Oster-
skaar". Den praesenterede sig som en lav Kloft langs Fjeld-
siden, til Dels opfyldt af store Klippeblokke og derfor meget
besvaerlig at komme frem i. Det var ikke nye Fund, som
gjorde Lokaliteten interessant, men den overordentlige Frodig-
hed, hvormed de fleste Arter optraadte og da navnlig de
interessante Arter Pleurozia purpurea, Bazzania triangularis ,
Nardia Carringtonii, Mastigophora Woodsii, Martinellia gra-
cilis, Plagiochila spinulosa og Pterygophylhim lucens. Frodigst
af alle var dog Grimmia hypnoides, som deekkede Uren med
et tykt, blodt Tseppe, men i Hulerne mellem Blokkene
fandtes de nsevnte Arter i stor Meengde. Omkap med
Mosserne trivedes her ogsaa store Msengder ^i Hymenop)hyllum
peltatiim , saa at jeg undertiden bogstavelig vadede i den.
Hjemvejen lagde jeg om N.-Siden af Fjeldet, Paa den graes-
klsedte Breekke voxede Climacium dendroides. Paa N. V.- og

201

V.-Siden, i c. oOO M. H0jde, fandtes en sterre, stenet og vaad
Fjeldmark-Slrsekning, med spredte Pletter af Graes- og Mos-
vegetation.

Den 29de Jiini. Efterniiddagen anvendte jeg til en inter-
essant Exkursion i Been og Klitten ved Tredum og derfra
langs 0.-Siden af Sandsvandet. Paafaldende var den hyppige
Forekomst af Coeloglossum viride i Trodum B0, og allerede
i lang Afstand saas Vicia cracca at prange i fuld Blomstring,
isser paa de aeldre, grtesbevoxede Dele af Sandvoldene.

Lgengere ud mod Havet blev Sandvoldene til lave Klitter,
rigt bevoxede med Fsainma arenaria og Ehjmus. Paa celdre
til Dels opdyrkede Dele af Sandstrcekningen fandtes en ejen-
dommelig Mosvegetation ; men da jeg endnu ikke har faaet
unders0gt del indsamlede Materiale, vil jeg her kun anfere,
at en af Mosserne var Tortula niralis, som iiidtil ikke er
"unden andet Steds paa 0erne. Dette Fund kom mig ikke
uventet her, hvor Forholdene i mangt og meget minde om
vore hjemhge Klitstraekninger. Taet ved Broen, som forer
over Aflebet fra Seen, voxede Carex halophila i stor Msengde,
maaske paa den samme Lokalitet, hvor den tidligere er
funden. Primula grandiflora, som voxer her ved Trodum,
eftersogte jeg ikke, men fik af Sysselmand Winther, en
Son af den af Rostrup omtalte Sysselmand af samme
Navn, at vide, at Planten nu er staerkt i Aftagende, vaesent-
lig paa Grund af Efterstraebelser fra Fseringernes Side, som
hjemforer den til deres Haver. 0stbredden af Sandsvandet
frembod ikke noget af sserlig Interesse. Dorcadion rupestris
og Grimmia lieterosticha fandtes ogsaa her paa Stenene langs
Sokanten og ved Udlobet af Elven ved Trodum var Amhly-
stegium Kneiffii rigelig. Paa smaa Sten i Haugen, taet ved
Soen, traf jeg nogle smaa Tuer af den ikke andet Sted paa
0erne fundne Glijpliomitrium polyphyUum, og paa Stenene af
et Faarehus voxede en Del GUjphomitrium Daviesii. Begge
regnes til de saakaldte atlantiske Arter.

Den 30te Jimi gik jeg fra Todnaes N. paa gjennem Dalen

202

til nogle Smaas0er paa Fjeldet S. for Skaapen. Dalen er
bred og gjennemstr0mmes af en vandrig Elv, som damier
Afl0bet for naevnte Soer og falder ud i Sandsvandet. V. for
Elven skraaner Jordsmonnet jevnt op mod Fjeldet og er i
sin lavere Del steerkt t0rveholdigt. Vegetationen var dels
Grses- dels Lyngmark og til Dels af kjseragtig Beskaffenhed,
med meget Mos, Carex og Eriophorum^ hist og her ogsaa
Sphagnum. Af og til fandtes i den h0Jere liggende Del Sniaa-
h0Je, deekkede af Graes og oversaaede med Potentilla Tormen-
tilla, Bellis, Pohjgala depressum o. a., som gave dem et nyde-
ligt og broget Udseende. 0stbredden af „flolsavau(let" , en
af Smaas0erne. dannes af Sten og Klippeblokke , som flere
Steder dsekkedes af store Puder af Antitrichia curtipendiila.
I Grsesset ovenfor Bredden var CUmacium dendroides hyppig.
Ved den nordestlige Del af S0en fandtes et lille Sphag-
Mwm-Kjser, med Arterne cymhifolium , teres, subnitens, ru-
belliim og Gravetii, blandet med lidt Jtingermannia porphyro-
leuca, Kantia Trichomanis og Riccardia multifida, foruden en
Del Eriophoriim angiistifolium og Carex. S])hagnnw-Kj?ev
som dette have ingen Lighed med dem, jeg har seet i Dan-
mark eller i Sverrig og Tyskland. Paa F8er0erne forekomme
de oite saaledes, men ere, som de andre SjyhagtiumSamiixnd
der. i Reglen af en meget ringe Udstraekning og mere eller
mindre bevoxede med Cyperaceer. Uden her at komme ind
paa en neermere Beskrivelse af de f8er0iske Sjjhagnum-SsLm-
fund, vil jeg kim anfore, at de kunne deles i to Grupper,
eftersom de ere dannede paa skraa Mark med rindende Vand
eller i Fordybninger i Fjeldet, uden frit Aflob for Vandet,
altsaa noget lignende som Helgi Jdnsson har iagttaget paa
Island for Myrernes Vedkommende. Sphagnunt-Kisdrei ved
Holsavandet h0rer til forste Gruppe, idet det ligger ved
Bredden af Tillobet til S0en, men er ikke meget udpraeget i
saa Henseende, da Grunden skraaner meget lidt og Vand-
l0bet har meget ringe Fald. Bunden af Soen var, saa langt
jeg kmide se, daekket af Littorella lacKStris, og i en lille Bugt

203

fandtes en Del langbladel Fotamogeton polygonifoUus. Den
store Lavning S. V. for Skaapen gjennemstrommes af talrige
storre og mindre Vandlob, som komme fra Fjeldet paa Vest-
siden af 0en. Paa Sten i en af Elvene voxede Fontinalis
gracilis og AmhUjstegium Smithii. J eg besteg herfra Toppen
af Fjeldet, som er henved 500 M. hojt. Hele den 0verste
Del vai- en plantefattig Fjeldmark med nogle spredte Tuei*
af en Grimm ia og smaa Kolonier af Conostomum tetragonum
samt enkelte andre Mosser. Den jevnt skraanende Vestside
var derimod bekleedt nied et tset Grsestseppe, op til en Hojde
af 300—350 M., hvilket vistnok kommer af, at den er for-
holdsvis sparsomt furet af Vandlob og derfor mere ter.
Vandlobene vare ogsaa paa st0iTe Stra^kninger , isser i den
sydlige Del, regiilerede, hvilket 0Jensynligt havde en meget
gavnlig Indflydelse paa Graesbevoxningen. Der kan neppe
Ysere Tvivl om, at en saadan Regulering vilde kunne for-
bedre Graesbevoxningen mange andre Steder, isser paa de
mod Syd vendende Skraaninger, som nu ofte ere sumpede
og fulde af Cyperaceer og Mos, der sikkert ville fortraenges
af Gramineer, hvis Bunden bliver mere tor. I Lavningen
ved Saltvig findes rige Torvelag, som udnyttes staerkt af
Sandingerne.

Den Iste Juli. Om Eftermiddagen gik jeg op paa
Brgekken V. for Praestegaarden og var saa heldig at finde
Malaxis paludosa i et Par smaa, fugtige Fordybninger i
Klippebunden. Den voxede her i Selskab med Nartheciuni,
Carex panicea, Oederi og pidicaris , Ranuncidus Flamnmla,
PotentiUa Torrnentilki, Pinguicida vulgaris^ .Succisa pratensis,
Festuca ovina, Potamogeton polygonifoUus forma terrestris og
af Mosser Martinellia undulata, Sphagnum Gravetii og Fissi-
dens osmundioides. Denne Vegetation omgav et mere vaadt
Sted i Midten af Fordybningen, og her fandtes Carex panicea
og facca^ Festuca ovina, Potamogeton polygonifolius, Ranun-
cidus Flammula og Sphagnum Gravetii. Smaa Tuer, som
hsevede sig lidt over de fugtigere Omgivelser, bestode af

204

Carex panicea, Festuca ovina, Campijlopus atrovirens, Stere-
odon cupressiformis var. ericetorum og Grinimia hypnoides.
Malaxis paludosa er ikke funden andet Steds paa Fsereerne,
og at den ikke trivedes sserdeles godt paa omtalte Lokalitet,
beviste de nsesten dvasrgagtige Individer, som kiin maalte
1 — 2 Centim. i Hejden og havde faa og smaa Blomster.

Den 2den Juli rejste jeg med Baad fra Skaapen til
Thorshavn. Den 4de Jiili. En Tur til Glyversrein S. for
Thorshavn bragte for saa vidt godt Udbytte, som det
lykkedes mig at udvide Kjendskabet til Fseroernes Mosflora
med 4 nye Halvmosser, nemlig Lepklozia setacea, Mylia
anomala, CephaJozia Lammersiana og Jutigermannia inflata,
der alle voxede paa nogle vaade S2)hagmim-rige Lokaliteter
omkring en lille S0, et Stykke oppe paa Fjeldet, antagelig i
en Hojde af c. 200 M. o. H. Sammesteds fandt jeg Tefra-
plodon hryoides og Odontoschisma demidatum. Paa Tilbage-
vejen til Thorshavn bemaerkede jeg Phegopteris Dryopteris
ved Foden af en lav Hammer, S. for Arge, maaske samme
Sted, hvor den tidligere er funden.

Den Gte Juli, ora Morgenen, gik jeg til flvidenses. Egnen
her er et lavt, men stserkt kuperet Terraen med meget for-
skjelligartede Vegetationsforhold. Ved f0rste 0jekast seer det
hele ud som en vidtstrakt, bakket Lynghede, hvilket kommer
af, at alle Hoje og Bakker ere dsekkede af Lyngplanter {Cal-
Uma, Erica cinerea og Empetrum). Men mellem disse Hojder
Andes dybe HuUer fyldte med Kjservegetation , saasom Gy-
peraceer og Sphagna og S. for Hoivig gjennemskaires Ter-
raenet af en dyb og smal Dalstraekning , som naaer lige ind
til Fjeldpartiet V. for Thorshavn og i sin lavere Del sender
et Par Sidegrene imod S. og N. Dalens Bund er i Neer-
heden af Hoivig grsesklsedt, medens Sidegrenene overvejende
have Cyperaceer, Juncus og Mos, hvoriblandt en Del Sphag-
num. Ogsaa i dette Terrasn fandt jeg Odontoschisma denu-
datum og paa en Klippeblok Hedwigia ciUata.

Fra Hvidenses tog jeg med Baad til Tofte paa 0ster0

205

og gik derfra til Solmimde paa 0stsiden af Skaalefjord. I
Haugen teet S. for Solmunde voxede Gynmadenia alhida og
Polygala vulgare var. Ballii forma paa den stejle, grses-
kkedte Skraaning. Fra Solmunde steg jeg op paa Fjeldhalseu
inellem Storatjeld og Stelatjeld , c. 400 M. o. H. Halsen var
sumpet, med rigelig Mos- og sparsom Fanerogamvegetation.
Jeg noterede her af Mosser:

Grimmia hypnoides, rigelig Hylocomium proliferum, spars.

paa Tuerne. Astrophyllum hornum, hist
Ptilidium ciliare, mell. foreg. og her.

Hylocomium parietinum, paa AmBlystegium sarmentosum,

Tuerne. hist og her rigelig.

— loreum, p. Tuerne. Anthclia nivalis, hist og her.
Martinellia gracilis, paa Tuerne. Grimmia elliptica c. fr.. spars.
Isothecium tenuinerve, paa Polytrichum alpinum, hyppig.

Tuerne. Gampylopus flexuosus, spars.

Sphagnum cymbifolium, rigelig. — Schwartzii, —

— subnitens, sparsom. Stereodon cupressiformis var.

— Gravetii, rigelig. ericetorum, sparsom.

— tenellum, pletvis Sphaerocephalus palustris,

rigelig. sparsom.

— rubellum, hyppig. Martinellia undulata, sparsom.
Riccardia latifrons, sparsom. BreuteUa chrysocoma, pletvis

— pinguis, hist og her. sparsom.

Mylia Taylori, pletvis rigelig. Odontoschisma denudatum,
Marsupella emarginata, hist pletvis sparsom.

og her. Gampylopus atrovirens, pletvis
Diplophyllum albicans, pletvis rigelig.

rigelig. Pleurozia purpurea, sparsom,

Jungermannia ventricosa, hist Sphaerocephalus turgidus,

og her. sparsom.

Nardia scalaris, sparsom. Amblystegium uncinatum,
Hylocomium squarrosum, sparsom.

sparsom.

Af Lichener fandtes Cladonia rangiferina pletvis og
Sphaerophoron corcdloides ^) , som voxede i smaa, tsette Ko-
lonier i Mosset. Lycopodmm alpinum fandtes hist og her. Af
Fanerogamer vare almindelige: Scirpus ccespitosus, Junciis
squarrosus, Narthecmm, Carex p>anicea, EriopJwmm angusti-
folium og Empetrum nigrum. Desuden noteredes som spredte

^) Samme Art som er omtalt Pag. 1S4, 4de Lin. f. o.

206

hist og her : Potentilla Tormentilla, Vaccinium Myrtillus forma
pygyncea, Pinguicula vulgaris, Koenigia og Luziila spicata.

Skraaningen herfra op til Toppen af Stolafjeldet (500 M.)
var grais- og mosklaedt. Af Mosser var det nsesten ude-
liikkende Grimmia ericoides. Selve den flade Top var dsekket
af Grimmia hypnoides , pletvis blandet med G. ericoides og
enkelte andre Mosser. Paa Nordsiden, hvorfra jeg havde et
praggtigt Panorama af de omliggende hoje Fjelde over Skaale-
fjord og G0tevig, var Fjeldet meget stejlt, med hoje, lodrette
Hamre. Paa den stejle, mosklsedte Skraaning hge mider
Toppen voxede , men kun sparsomt , Sphagnum Russowii,
recurvum og quinquefarium. Jeg steg ned ad N. V.-Siden til
G0te-Eide og efter en Rekognosceringstur tvers igjennem
Hangen til Gotegjov, som jeg havde seet oppe fra Fjeldet,
ankom jeg om Aftenen til Syder-Oete , som jeg havde valgt
til Udgangspunkt for mine Udflugter paa 0stsiden af 0ster0.
Det var forst min Plan at ville tage herfra over til Videre
og Svin0, men den knappe Tid, jeg havde tilbage, mente jeg
at kunne anvende bedre til en Undersogelse af Fjeldene N.
for G0te, op imod Fnndingfjord , for saa tilsidst at rejse til
Kollefjord og afslutte mine Exkursioner med en Unders0gelse
af Egnen mellem Kollefjord og Nordredal. Heldigvis blev
Vejret i de resterende 10 Dage af mit Ophold paa F£er0erne
saa godt, at det lykkedes at gjennemf0re Planen i alle Maader
tilfredsstillende.

Den 7de Juli. Gretegjov er en dyb, c. 2 Kilom. lang Kloft,
som fra Gotevig skaerer sig ind langs Sydsiden af Fjeldet
.,Tiril". I Bunden er den sneever, med naesten lodrette Sider,
men udvider sig foroven. Den er derfor ikke saa m0rk som
Flertallet af Gjovene og har en ret righoldig Mosvegetation,
isger af Halvmosser. Her fremhseves folgende:

Fegatella conica, rigelig. Bazzania triangularis.

Lejeunea microscopica. Saccogyna viticulosa.

Piadula Lindbergii. Riccardia multifida.

— aquilegia. Herberta adunca.

Metzgeria hamata. Mastigophora Woodsii.

207

Anthelia nivalis. Jungermannia Miilleri.

Blepharostoma trichophylliim. Gesia concinnata.
Plagiochila spinulosa.

Af andre Mosser fandtes her, ligesom i Vestmanhavn-
Gjoven, Grimmia torquata i rigelig Mfengde paa den lodrette
Klippevaeg. Tset ved Broen, som gaar over Gjoven ude ved
Stranden. fandtes, men kun paa Nordsiden, Polygala vulffare
var. Ballii forma i sterre Majngde og i ussedvanlig kraftige
Exemplarer. Jeg steg op i Haugen N. for Gjoven og gik 0.
om Fjeldet „Tiril" over til Fiiglefjord. Hele Terraenet langs
Fuglefjord er en stor Kjgerstraekning , rigt bevoxet med Cy-
peraceer og Mos; kmi paa den fastere Bund af Skraaningen
ned mod Fjorden fmdes Graes vegetation. Ind mod Foden af
Fjeldene findes fastere Torvelag og selve Foden er graesklaedt.
Ved Opstigningen til „Trelavandsskardet'' traf jeg, i 380 M.
Hojde, Martinellia planifoUa sparsomt i Mostneppet, og i
Nserheden af en Elv voxede Sphagnum Russoivii. Trela-
vaiidsskardet, mellem Tiril og Fuglefjordskamp N. derfor, er
en ode Fjeldmarksstrgekning med store, vaade Gruspletter og
fremspringende Fjeldpartier . naesten uden Vegetation. Ved
den sydlige Side fmdes en S0 ^Trelavandet", som gjorde et
ligesaa trist Indtryk som Omgivelserne. Andrecea alpina og
Anthelia julacea, som heller ikke manglede her, bidroge ikke
til at oplive Forholdene med deres triste Farver,

Fra Skardet gik jeg ned om Vestsiden af Tiril til Vest-
enden af Getegjov, hvor Fontinalis gracilis voxede i Maengde
paa Sten i Gjov-Elven, ofte i Selskab med Amblystegiuni
ochraceum. Her oppe var Gjoven lav, til Dels med skraa,
grsesklaedte Sider, men blev snart dyb og stejl. Paa Skraaningen
ovenfor kom en Fsering og gik ned i Gjoven, hvor han satte
sig og afventede min Ankomst. Det var min Vaerts Sviger-
fader, som onskede at vide, hvorledes Dagen var gaaet. Han
fulgte mig Isengere ned i Gjoven,- over et Sted, hvor en Del
af Klippevseggen for faa Aar siden var styrtet ud og nassten
havde fyldt Gjoven med msegtige Blokke. Saa klattrede vi

208

op paa Sydsiden og gik hjemad gjennem Haugen og den
frodige, grsesklsedte B0 til Syder-Gete.

Mill Vsei't fortalte ora en Dal i Fjeldet i Nserheden af
Andetjord, som efter bans Mening var sgerlig rig paa Planter
og navnlig Mos. Han sagde, at Mosset lugtede saa stserkt
der. Det kunde jeg ikke modstaa og jeg bestemte mig derfor,
trods den lange Vej og den ret besvserlige foregaaende Dag,
til at gaa derhen. Om Morgenen, den 8de Juli, begav jeg
mig paa Vej forbi Vestenden af Gotegjov og fulgte derfra en
Brsekke langs Vestsiden af det store Fjeldkomplex , som
straekker sig fra Gotegjov op til Andefjord. Denne Brsekke
var en ret besvaerlig Vej, men jeg foretrak den fremfor at
stige ned til Skaalefjordsdaleu og derfra op igjen til samme
Hojde. Desuden var det min Hensigt at gjore nogle Op-
tegnelser om Vegetationen paa en Braekke i denne Hojde.
Storstedelen af Brsekken skraanede temmelig staerkt og var
som Folge deraf mindre vaad, men til Gengjseld dybt furet
af utallige storre og mindre Vandlob. Mellemrmnmene vare
da graes- og mosklsedte og ikke meget fugtige. Hvor Brsekken
derimod skraanede mindre, fandtes de ssedvanlige Cyperace-
kJEer med Erioiihorum , Juncus squarrosus og Carices 0. a.
Hele Braskken vendte mod S. V. og var mod 0st daekket af
hoje Fjelde; Morgen- og Formiddagssol fik den derfor ikke
meget af. Hojden 0. H. var fra 150 til ;250 M. En Lokalitet
220 M. oppe, med temmelig tor Bund, havde felgende Planter:

Vaccinium Myrtillus forma Potentilla Tormentilla,

pygmaea, c. 16 Gentim. hoj. Narthecium ossifragum,

Vaccinium uliginosum, til Dels Nardus strictus.

microfyl, c. 32 Gentim, hoj. Rumex Acetosa (kun Blade).

Gornus suecica. Anthoxanthum odoratum.

Galluna vulgaris. Juncus squarrosus.

Empetrum nigrum. Scirpus caespitosus.

Eriophorum angustifolium,

Disse 13 udgjorde Hovedmassen af Fanerogamvegetationen.

Sparsomme vare:
Luzula multiflora. Garex Goodenoughii.

Polygala depressum. Galium saxatile.

Garex panicea.
Aira flexuosa. Desuden Blecbnum Spicant.

209

Bunden var dtekket af f0]gende Mosarter:

Polytrichum commune. Plagiothecium iindulatuin.

— alpinum. FruUania Tamarisci.
Dicranum scoparimn. Cephalozia divaricata.
Grimmia hypnoides. . Martinellia gracilis.
Hylocomium parietinum. Diplophylliim albicans.

— proliferum. Jungermannia quinquedentata.

— loreum.

Af Lichener fandtes sparsomt en lang. forgrenet, blod,
gulhvid CJadonia. Denne Formation er et godt Exempel
paa de blandede Bevoxninger, som man meget almindeligt
traeffer paa Braekkernc og som ere en Mellemting mellem
KjaBrvegetation paa den ene Side og Grass- og Lyngmark
paa den anden Side. Disse Formationcr udvikle sig paa
Lokaliteter med middelvaad Bund. I et Hijlocomium-Tseppo,
180 M. oppe, fandtes felgende:

Hylocomium loreum, Indblandede Mosser vare:

— proliferum, Polytrichum alpinum c, fr.,
begge overvejende. rigelig.

— triquetrum, Thyidium tamariscifolium,

— squarrosum, rigelig.

begge sparsomme. Dicranum scoparium, sparsom

hist og her.

Indblandede Fanerogamer:

Carex pilulifera, rigelig Luzula multiflora, spredt.

Anthoxanthum odoratum, Thymus Serpyllum var., spredt.

rigelig. Cerastium vulgatum, sparsom.

Festuca ovina f. vivipara, rigel. Ranunculus acer, meget spars.

Galium saxatile, rigelig. Euphrasia foulaensis, sparsom.

Potentilla Tormentilla, spredt. Vaccinium Myrtillus, forma
Rumex Acetosa, spredt. pygmaea, sparsom.

I Udkanten fandtes pletvis Agrostis vulgaris, Nardus
stridus og Juncvs squarrosus. Formationen grsensede op til
kjaeragtige Lokaliteter. I 160 M. Hejde traf jeg en Straekning,
taet beklaedt med Grimmia hypnoides. Bunden var noget
fugtig, og de indblandede Planter vare:

Af Mosser:

Hylocomium loreum \ , .
— proliferum / P^etvis.

Polytrichum alpinum, sparsom.

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 14

310

Af Lichener fandtes den samme bl0de, hvidgule Cladonia
som i den fernsevnte blandede Formation.

Af Fanerogamer :

Agrostis vulgaris, rigelig. Galium saxatile, spredt.

Carex panicea, rigelig. Scirpus csespitosus, pletvis.

— pilulifera, — Juncus squarrosus, —

Anthoxanthum odor., temmelig Orchis maculata, sparsom.

rigelig. Festuca ovina f. vivipara, spars.

Narthecium ossifragum, rigelig. Luzula multiflora, sparsom.

Potentilla Tormentilla, spredt. Vaccininm Myrtillus med forma

Polygala depressum, spredt. . pygmsea, sparsom.

Dalen som gaar fra Skaalefjordsdalen over til Andefjord,
naaer i Midten en Hojde af c. 250 M. o. H. Dette Sted (Pas-
h0jden) kaldes „over Heltnaii" og er en gruset Strsekning
med fremspringende Klippemasser og meget fattig Vegetation.
Mserkeligt nok fandtes her, i denne ringe Hojde, saavel
Sphaerocephalus turgidus som Conostomum tetragonum. S. og
nedenfor dette Sted er Dalbunden meget sumpet eller kjger-
agtig og furet af mange mindre og et storre Vandleb. Som
Exempel paa Vegetationen paa en, paa 3 Sider af Vandlob
begrEenset Lokalitet — den 4de Side vendte mod Fjeldet V.
for Dalen — har jeg noteret folgende:

Hojden o. H. var 220 M. Fanerogamerne vare :

Eriophorum angustifolium, Hovedmassen.

Luzula maxima, rigelig.

Garex Goodenoughii, rigelig.

Luzula multiflora, sparsom.

Festuca ovina f. vivipara, hist og her.

Ranunculus acer, spredt.

Taraxacum officinale, spredt.

Piumex Acetosa, spredt.

Scirpus ceespitosus, hist og her.

Gerastium vulgatum, sparsom.

Juncus squarrosus, sparsom.

Potentilla Tormentilla, rigelig, men spredt.

Viola Riviniana, sparsom.

Thalictrum alpinum, spredt og sparsom.

Selaginella spinosa, hist og her.

Euphrasia sp. (lille fm Art, vistnok scotica), sparsom.

Galluna vulgaris, sparsom.

Galtha palustris, (smaa Exemplarer), sparsom.

211

Anthoxanthum odoratum, sparsom.
PinguicLila vulgaris, sparsom.
Saxifraga stellaris, meget sparsom.
Polygonum viviparum, sparsom.
Nardus strictus, hist og her.
Ranunculus Flammula, pletvis rigelig.

Af Mosser fandtes her:

Sphagnum cymbifolium, rigel. Plagiothecium undulatum,

— subnitens, rigelig. sparsom.

— tenellum, sparsom. Astrophyllum hornum, pletvis

— rubelJum, hist rigelig.

og her. — punctatum,pletv.

— Gravetii, pletvis Sphaerocephalus palustris,

rigelig. sparsom.

— recurvum, sparsom. Breutelia chrysocoma, pletvis.
Hylocornium loreum, rigelig. Philonotis fontana, sparsom.

— proliferum. rigel. Polytrichum commune, hist

— squarrosum, og her.
sparsom. — alpinum, spars.

Stereodon cupressiformis var. Campylopus atrovirens, meget

ericetorum, rigelig. sparsom.

Thyidium tamariscifolium, KantiaTrichomanis, hist og her.

pletvis rigelig. PUlidium ciliare, sparsom.

Hypnum purum, sparsom. Diplophyllum allDicans, hist

AmblystegiumscoL-pioides, rige- og her.

lig paa de vaadeste Steder. .Jungermannia ventricosa, hist

Amblystegium stramineum, og her.

meget sparsom. — quinquedentata,

— sarmentosum, sparsom.

sparsom. Riccardia pinguis, hist og her.

Acrocladium cuspidatum, Pellia Neesiana, — —

pletvis rigelig.

Fra „over Heltnan" kunde jeg se en lille Indsaenkning
oppe paa Fjeldet V. for Dal en , som jeg formodede maatte
vaere den af min Vaert omtalte frugtbare Dal „Grronaskards-
kil" . Gjennem en bred Kloft i Hammeren , c. 400 M. oppe,
kom jeg op i Indsaenkningen , som lidt ovenfor Hammeren
udvider sig lidt og skraaner svagt for derefter at stige stejlt
op til Skardet, som deler Fjeldet i 2 Partier, det sydhge,
over 900 M. h0je, pyramideformede „Samfetle" og den N. derfor
liggende, smalle, takkede Kam, som forbinder Samfetle med
^Mulatind" V. for Andefjord, Jeg fik det Indtryk, at Ind-
saenkningen om Vinteren er fuld af Sne, som plejer at holds

14*

2 IS

sig langt lid paa Foraaret, navnlig i Bseklejet i den lavere,
paa sine Steder noget kleftformede Dal, hvor Vegetationen
endnu var langt tilbage og til Dels smudsig af Jord og Sand
fra de bortsmeltede Snemasser. Fanerogamvegetationen var
tarvelig, nogle Gramineer og pletvis Sihhaldia og Salix her-
bacea var det vassentligste. Den gr0nne Farve, soni vel bar
givet Anledning til Indsaenkningens Navn — hvis det da er
den, jeg bar vseret i — skyldes uden Tvivl isser den store
Meengde Pohlia commutata (c. fr.) , som findes i den kloft-
formede Del af Indssenkningen, i Forbindelse med Salix her-
bacea og Graesset, Paa N.-Siden af Bseklejet fandt jeg i
480 M. H0jde den arktisk-alpine Pallavicinia Blyttii, med
Frugt, voxende mellem Salix herbacea og Sibbaldia. Samme-
steds fandtes en Del Polytrichuni sexangulare. Af bid-
ssenkningens 0vrige interessante Mosser vil jeg neevne folgende:
Martinellia suhalphui og Hygrobiella laxifolia paa Elv-
bredden^ Jungermannia Floerkei, barbata og orcadensis,
Sphagnum squarrosum og quinquefarium , Oligotriclium in-
curvum , Conostomum tetragonum, Pohlia albicans var. gla-
cialis (i Msengde), Barbula icmadophila, Dicranum enerve og
falcatum, Campijlojms Schwartzii, Ditrichum flexicaule, An-
drewa aljnna og Climacimn dendroides. Den takkede Kam
N. for Skardet naaer en H0jde af 600 M. o. H. 0stsiden
skraaner temmelig jevnt, men stejlt ned mod Dalen, bvori-
mod Vestsiden falder af med lodrette Klippevsegge mod de
lavere Partier af Fjeldet, som gaar ud til Fmidingfjord. Jeg
gik et Stykke N. paa langs Kammen og noterede ber Vacci-
nium Mgrtillus, rigelig, men meget lav (forma pygmcea), Ra-
nunculus glacialis i Blomst, Rumex Acetosa f. alpina, Luzula
spicata , Festuca rubra, var. arenaria f. nana og Poa alpina
f. vivipara. Mosvegetationen bestod af Antitrichia curtipen-
dida, Ceratodon purpureus , Dicranoweissia crispula, Poly-
trichum alpinum, Grimmia hypnoides og ericoides, Gr. micro-
carpa , fascicularis og apocarpia, Amblystegiiim uncinatmn,
Hylocomium p)roliferum, squarrosum og triquetrum, Pohlia.

213

nutans og crnda, Dicrantim scoparium, Leersla rhabdocarpa,
Bryum sp. (steril), Anthelia nivalis, Cesia concinnata, Jimger-
mannia alpestris, Cephalozia divaricata og Nardia scalaris.
Fra Kammen havde jeg en prsegtig Udsigt over den nordlige
Del af 0ster0, hele Kals0 og en Del af Nordstr0m0. I en
Tndssenkning paa 0stsiden af Slattaratindur saas endnu be-
tydelige Snemasser. Jeg gik tilbage gjennem Gr0naskardskil
og ned i Dalen, men da jeg endnu havde Eftenniddagen til-
bage, bestemle jeg mig til at f0lge Fjeldkomplexet 0. for
Dalen i en storre H0jde end paa Udturen. Jeg steg derfor
op til en H0jde af c. 440 M. og fulgte Brsekken, som straekker
sig langs Vestsiden af Fjeldet, omtrent i samme Hojde som
de tre dybe Skard, som adskille Toppene. Denno Braekke
var udfor Jeglaskard og Bredeskard, de nordligste af Skardene,
meget sumpet og fnret af smaa Vandlob. Hovedmassen af
Fanerogamvegetationen var Eriophornm angustifoUiim. Hist
og her fandtes Carex pulla. I en Forgrening af et Vandl0b,
hvor Vandet var dybt og naesten stillestaaende, tog jeg nogle
Planter af Amhlystegium trifariuni, som ellers ikke er fanden
paa Fger0erne. Af Sphagnum fandtes her store Masser, isser
store Tuer af cgmbifolium, imhricatum, teres og rubelliim. I
Fordybningerne var det isser S. Gravetii, suhnitens, recurvum
og angustifoJium, aile i stor Frodighed. Et Sted fandt jeg
en stor Tue af den paa F8er0erne meget sjeldne S. fiiscnm.
Desvserre fik jeg ikke Tid til at unders0ge denne interessante
Lokalitet saa n0je som 0nskeligt, da Taagen ud paa Efter-
middagen begyndte at traekke V. fra ind over Fjeldene og
jeg ikke skjottede om at vaere alene saa h0jt paa Fjeldet og
saa sent paa Dagen i taaget Vejr. Jeg skyndte mig derfor
S. paa, i Haab om at naa Trelavandsskardet, som jeg kjendte
fra den foregaaende Dag, inden Taagen naaede over Dalen.
Men det lykkedes ikke. Udfor Hojmarafjeldet indhylledes jeg
i en tyk Taage, som ikke tillod mig at se mere end 10 — 20
Skridt frem og filmed frembragte et ubehageligt Halvm0rke.
Jeg havde knap 2 Kilom. til Trelavandsskardet, som jeg

214

naaede efter en meget besvaerlig Vandring, da det i den
tykke Taage ikke var muligt at fmde de bekvemnieste Steder
paa den sumpede eller nied fremspringende Klipper opfyldte
Braekke. Ved Ti'elavandsskardet blev Taagen tyndere og
samtidig begyndte det at regne. Jeg foretrak derfor at gaa
over Skardet og hjeni 0stenom Fjeldet, hvor der var mere
Lse, tilmed da jeg saa med det sanime kunde opfylde mit
L0fte til Hr. Overlserer Bergh i Thorshavn , at maale Tem-
peraturen af den varme Kilde ved Fuglefjord, hvortil Over-
Igereren havde medgivet mig et n0jagtigt Thermometer. Efter
nogen Segen lykkedes det mig at finde Kilden, som flyder
ud af den stejle grsesklsedte Skraaning taet ovenfor Strand-
klipperne. Vandets Temperatur var, Kl. 73o Eftm., 19V2^ C,
Luftens og det rindende Overfladevands 12V2° G. Kildevandet
havde en ren Smag. Stenene, som det fled ud over, vare
deekkede af en morkegron Traadalge. Been ved Nordre-Gote
gjorde et frodigt Indtryk; navnlig vare Kartoffeltoppene
kraftige og ligesaa hoje som ved Sand paa Sando. Men
Jorden var ogsaa her stasrkt sandblandet. Kl. 9 Aften
naaede jeg tilbage til Syder-Gote.

Naeste Dag, den 9de Juli, rejste jeg over Skaale og
Selletrae til KoUefjord. Vardevejen fra Skaale til Selletrse
gaar langs en Gjov, som last ved Skaale er ret dyb og,
saa vidt jeg kunde se, havde en' frodig Plantevsext. Gjoven
gaar tvsers over Fjeldet, men aftager i Dybde op efter og
er paa Selletraesskardet nsesten umserkelig, for igjen at blive
dyb paa V.-Siden af Fjeldet. Paa Stenene i Elven , som
l0ber 0, paa i Gjoven oppe ved Skardet, fandtes Fontinalis
gracilis i stor Maengde. Fjeldovergangen er ejendommelig
smuk. Umiddelbart N. derfor knejser Helgafjeld med sin spidse
Top, og mod S. haiver sig den merke, langstrakte Skaale-
kamp. Paa en Strsekning indsnaevres Skardet af heje Klippe-
masser, over hvis Fod Stien snoer sig tset ude ved Elven.
Fra Selletrae lod jeg mig saette over til KoUefjord, hvor jeg
overnattede.

215

Den lOde Juli, om IMorgenen , tog jeg med Baad til
0rerenge, som ligger i Bunden af Kolletjord. Jeg fulgte
Vardevejen S. paa op paa Overgangen til Kalbakfjord. Paa
N.-Siden ud mod Kollefjord fandtes et Gyperacekjser , med
Eriophorum angustifolium , Carex echinata , C. Goodenoughu
og Cxnlulifera foruden en Del Sphagnum og andre Mosser.

Oppe paa Fjeldet, 320 M. o. H., fandtes langs et lille
Vandlob en Formation, som nsermest maa henregnes til Gy-
peracekjserene. Da dens Sammenseetning er ret ejendommelig
og karakteristisk for Feeroerne, anfores den her:

Af Mosser indeholdt den :

Polytrichum alpinum, sparsom. Sphagnum cymbifolium. spars,

Astrophyllum punctatum, — tenellum, sparsom.

sparsom. Mastigophora Woodsii, rigelig.

Breutelia chrysocoma, sparsom. Anthelia julacea, rigelig.

Campylopus atrovirens, rigelig. Martinellia gracilis, rigelig.

Grimmia hypnoides, sparsom. — undulata, sparsom.

Amblystegimn sarmcntosum, Diplophyllum albicans, rigelig.

sparsom. Mylia Taylori, rigelig.

Hylocomium loreum, sparsom. Nardia scalaris, sparsom.

— proliferum, spars. — Garringtonii, rigelig.

Sphagnum Gravetii, rigelig. Marsupella emarginata, spars.
— subnitens, rigelig.

Af Fanerogamer:

Scirpus caespitosus, rigelig. Thalictrum alpinum, rigelig.

Juncus squarrosus. — Pinguicula vulgaris, sparsom.

Narthecium ossifr., — Luzula maxima, sparsom.

Eriophorum angustifolium, Empetrum nigrum, sparsom.

rigelig. Garex pulla, sparsom.

I Nserheden voxede Carex rigida paa Bredden af et
lille Vandhul. Fjeldpartiet mellem Skjelling og Nordredal
kaldes ,,Nigvaii" og naaer en H0jde af 667 M. Jeg besteg
det indtil 500 M. , hvor jeg fandt Pallavicinia Blyttii , med
Frugt, men sparsom, ogsaa her i Selskab med Salix herbacea
og Sihbaldia. Paa Sten i en Elv voxede Amhlystegium
Smithii i stor Msengde. Af andre alpine og subalpine Mosser
fra dette Fjeld kunne anf0res:

216

Jungermannia Wenzelii.
Martinellia subalpina.
— uliginosa.
Nardia obovata.

— compressa.
Jungermannia Floerkei.

Dicranum molle.

— falcatum.
Oncophorus Wahlenbergii.
Pohlia commiitata.
Stereodon callichrous,
Fontinalis gracilis.

Fra Skardet ved Nordredal bar man en prsegtig Udsigt
over Havet med 0erne Kolter og Hest0, Nordspidsen af
Sand0 med Troldehoved og langt ude den stejle Vestkyst
ved Kvalvig paa Suder0. Godt gjemt nede i Dalen ligger
Bygden , Nordredal" , dfekket mod N. af „Nigvan" og mod
S. og 0. af Stigafjeld. Fra Skardet fulgte jeg Vardevejen
0, om Stigafjeld over et fladt, temmelig sumpet Terrsen,
med tarvelig Fanerogamvegetation , men meget Mos langs
Vandlobene. Paa Kildebmid, c. 320 M. o. H., noterede jeg
0la:ende :

Indblandede Fanerogamer
vare :

Saxifraga stellaris, sparsom.
Montia rivularis, rigelig.
Carex panicea, rigelig.
Eriophorum angustifolimii,

rigelig i Udkanten.
Epilobium origanifolium,

sparsom.
Aira alpina f. vivipara,

sparsom.

Philonotis fontana, rigelig.
Astrophyllum punctatum,

Hovedmassen.
— undulatum.

sparsom.
Hypnum rivulare, rigelig.
Sphaerocephalus palustris,

temmelig rigelig.
Bryum ventricosum var.,

pletvis rigelig.
Ghiloscyphus polyanthos,

pletvis rigelig.
Acrocladium cuspidatum,

pletvis rigelig.
Amblystegium revolvens,

pletvis rigelig.
— exannulatum,

pletvis rigelig.
Pellia Neesiana, rigelig.
Marchantia polymorpba, rigelig

paa et begrsenset Omraade.

0stenden af Stigafjeld bar et meget vildt og s0nderrevet
Udseende og minder derved noget om 0sterskaar paa Sando.
Et Stykke oppe paa Fjeldsiden, i c. 420 M. H0Jde, fmdes en
Kloft, parallel med Fjeldet, som her er af en meget l0s Be-

^17

skaffenhed. De nedstyrtede Klippemasser have efterhaaiiden
nsesten fyldt Kloften og dannet en kaotisk Ophobning af
store Blokke, en Ur. Da det var min sidste storre Exkursion
paa Faeroerne og jeg endnu, trods stadig Efters0gning, ikke
havde fundet Jungermannia Domiiana, som findes paa Vest-
kysten af Storbritannien og Norge og derfor kunde ventes
paa Fsereerne, gik jeg derop og — fandt den! Den voxede
her i store Masser paa de lavere liggende og derfor fngtigere
Klippeblokke, tset bag den fritstaaende Klippevold og tilnied
i saa fmt Selskab som Nardia Carrinytonii (i Mfengde), Hei-
herta adunca (sparsom), Mastigophora Woodsii (i Msengde),
Martinellia gracilis (i Maengde), M. planifolia (sparsom),
Jungermannia orcadensis (hist og her), Sphaerocephalus tiir-
gidus (sparsom), Pohlia acuminata (sparsom), Dicranum
molle c. fr. (sparsom), Campylopus Schwartzii (sparsom),
Hylocomium nmhratum^ Stereodon caUichrous (rigelig), Fte-
rygophijUum Incens (sparsom), foruden en Msengde andre. At
Grimm ia hypnoides ogsaa her var dominerende, behover
neppe at nsevnes. Den af Trevelyan for Fseroernc angivne
Pyrola minor voxede sparsomt og kun med Bladrosetter, paa
den ind mod Fjeldet vendende Side af Klippevolden, i Selskab
med pragtfulde Exemplarer af Alchemilla fceroensis, Liizula
maxima og Phegopteris p)olypodioides.

Vejen til Thorshavn gaar over et vidtstrakt Plateau, i
en Hojde af 2-300 M. o. H. N. og S. fra trsenge dybe Dal-
furer ind og dele Plateauet i et vestligt og et 0stligt Parti.
Vestpartiet begrsenses mod V. af Fjeldene ved Nordre- og
Sydredal, men skraaner ellers i sin nordlige Del jevnt ned
mod Kalbakfjord. Paa dette vestlige Parti fandtes i en Lavning,
c. 280 M. o. H. , en ret interessant Lokalitet. Den fugtige,
men dog faste Bmid langs V.-Siden af Lavningen var be-
voxet med Sphagnum {suhnitens, Gravetii, angustifolimn og
cymbifolimn), daekket tset af Juncus squarrosus. Denne Be-
voxning standsede brat langs Lavningen, som var udfyldt af
en vandrig Sump eller et Morads. Fra Sjihagnum-Bevoxningen

218

fl0d Vandet paa 4 Steder ud i Sumpen, hvor der for hvert
Udlob fandtes en Indsksering i den faste Bund. Disse 4 Ud-
l0b vare fordelte over en Strsekning af 25 — 30 M., saa at Af-
standen mellem dem var 6 a 8 M. Hele Sumpen var ud-
fyldt af en tset Mosvegetation , hvori enkelte Fanerogamer.
Men i Udlebene, hvor Mostaeppet ikke var saa taet, fandtes
f0lgende Arter, der, saa vidt jeg kunde se, ellers ikke fandtes
i Sumpen, i alt Fald ikke i Naerheden af Udlobene.

Iste Udl0b. Inderst Amblysteginm exannulatum forma,
uden om den Brijum ventricosum var. , med 2 smaa Pletter
af Acrocladinm cuspidafmn og Fhilonotis fontanel.

2det Udl0b. Philonotis fontanel med en lille Plet af
Acrocladium.

3die Udl0b. Amhlystegium exantmlatum forma.

4de Udl0b. Martifiellia widulata, Amblysteginm examiv-
latum forma og Acrocladium, hver i en lille, skarpt afgraenset
Gruppe.

I alle Udlobene fandtes lidt Montia rividaris. Udenfor
Udlobene, belt ind til den faste Kant, bestod Mosvegetationen
af Amblysteginm revolvens, pletvis blandet med A. scorpioides,
Ranimcuhis Flammnla, enkelte Carices og Gramineer. Midten
af Sumpen var, saa vidt jeg kunde se, bevoxet med Aira
alpina f. vivipara. Det var interessant at se, hvorledes det
friske, kolige Vand i Udbbene virkede paa Sumpmosserne
Amblysteginm revolvens og scorpioides og holdt dem i Afstand,
medens Pladsen til Gjengjseld var taget i Besiddelse af Arter,
der, med Undtagelse af Acrocladinm cuspidatum, paa Fser-
0erne nsesten udelukkende ere knyttede til Kildebund.

Plateauet gjorde for0vrigt et ret trist og ode Indtryk.
Straekninger med Cyperacekjger afvexlede med 0de, stenet
Fjeldmark eller svage Tillob til Graes- og Lyngmark. Ret
oplivende var dog Partiet om den N. fra indtraengende, brede
Dal. Her seer man ud over Mundingen af Kalbakfjorden og
over Sundet til Fjeldene paa 0ster0. Selve Dalen med sin

219

rigere Plantevgext og Elven, som bugter sig igjenneni den,
bringer Liv i det ellers triste Landskab.

Den 14de Juli foretog jeg en lille Exkursion N. for Thors-
harn og tilbage langs Kysten forbi Skanseii. Den 15de Juli
rejste jeg hjem.

At FsBroerne i mangfoldige Henseender udgjore en hojst
interessant 0gruppe, hvis Naturforhold det vel er Umagen
vserd at skaffe sig et n0je Kjendskab til, er hsevet over enhver
Tvivl. Men hvor vilde det ikke vaere vanskeligt og bekoste-
ligt at foretage de fornodne Undersogelser, dersom man ikke
kunde gjore Regning paa Befolkningens Velvillie og Gjajst-
frihed. Jeg kan derfor ikke slutte denne Rejseberetning uden
en dyb Folelse af skyldig Tak til 0ernes Beboere, saavel
Faeringer som tilflyttede Danske, for deres store Gjsestfrihed
og Tjenstvillighed overfor mig, dor derved blev i Stand til
at forfolge mit Formaal med langt sterre videnskabeligt Ud-
bytte, end det ellers vilde have vaeret Tilfseldet.

Rejsen foretoges med Understottelse af Kultusministeriet,
Botanisk Rejsefond og Botanisk Forening samt af Det for-
enede Dampskibsselskab, som tilstod Expeditionens Medlemmer
fri Rejse med Selskabets Skibe. For disse Understottelser
frembserer jeg herved min serbodige Tak; ligeledes takkes de
Herrer Gapitain Sand og Premierlieutenant Lomholt for de
mig venligst meddelte, nojagtige H0jdemaal, og Hr. Ostenfeld-
Hansen for Revision og Bestemmelse af indsamlede Fanero-

gamer.

Hvals0, i Januar 1897.

Note eorrreetive sur la flore de I'ile
Jan-Mayen

par
C. Ostenfeld.

JJans la note que j'ai publiee sur la flore de Pile Jan-
Mayen ^), j'ai mentionne, p. 21, qu'on comiait a present 26
Phanerogames de cette ile; mais si Ton regardera la liste
des Gryptogames vasculaires et des Phanerogames (p. 31),
on ne trouvera que 25 Phanerogames. Gela vient de ce que
j'ai malheureusement oublie de nommer le Saxifraga oppo-
sitifoUa, qui est mentionne p. 19. II faut done ajouter, apres
le Cochlearia groenlandica :

* Saxifraga oppositifoUa L. — N. A. F. — Epars sur le
lava et sur les versants de Mont Mohn.

1) C. Ostenfeld-Hansen, Contribution a la flore de Tile Jan-Mayen.
Botan. Tidsskr. ^21. Bd. 1. Hefte, p. 18-3-2.

221

Potamogeton undulatus Wolfgang

{P. crispKs L. X P. 2Jvaelongns Wulf.).

By
J. Baagoe.

(With plate 7).

Un an excursion led by me, in the summer 1895 to
the lakes and rivulets of Jutland, a Potamogeton was found
in Gudenaa , which in several respects was like F. crispus,
but in others differred from it. By examination it proved to
agree completely with the description of P. undulatus Wolfg.
in Roemer and Schultes' Mantissa III, p. 360ff., a determ-
ination which was confirmed by a minute comparison with
some original specimens from the Museum of St. Petersbourg,
which the late director. Professor Batalin, sent me, and
with another specimen which Mr. Bennett most kindly lent
to me, all specimens labelled by Wolfgang.

Description.

The whole plant is submerged, large and robust, to a
length of IV2 meter, the colour dark-green, which gives a
dark look to the water, and already at a distance betrays
its presence.

The stem of the spikebearing, full grown plant is big,
stiff, a little zigzag lined, brownish-grey, simple below or
with only few branches, at the top very branchy, square

222

compressed, the narrow sides arched, the broad sides nearly
three times broader than the first, flat and provided with
a distinct furrow on each side, so that the stem, transversely
cut, has some likeness to the figure of 8. This longitudinal
furrow, so characteristic in Potamogeton crispus and therefore
indicating the descent from this plant, is most developed on
the side of the stem, opposite to the leaf belonging to the
internode. The internode is somewhat thickened below.

The leaves are alternate , two-rowed , sessile , largely
amplexicaule, 5 — 6 cm. long, 1 — 2 cm. broad, (on the older
shoots shorter) stiif, in their whole length equally broad,
arcuate, recurved, often partly folded, more or less undulated,
crisped, entire, with broad, round, sometimes hooded, con-
tracted tip. The midrib is brownish-green, on each side of
it is 1 — 2 larger ribs and in each interstice 1 — 2 smaller
ribs. All the ribs are combined by few and fine transverse
ribs, the areolas thus formed are longer than broad, only
towards the tip they are nearly of an ecjual length and
breadth. On the younger shoots the leaves sometimes have
a length of 10 — 15cm., with a very broad, reddish-brown
midrib.

The li gules of the older shoots are short, on the
upper internodes to a lenght of 1 cm. and 0,6 cm. broad,
close amplexicaule, at the top a little spreading, paperlike.
At the end they are short and blunt, on the younger shoots
and on the autumnal shoots large and at the top somewhat
bell-shaped, entire, dilated; lower down cleaved and at last
fringed before they quite disappear.

The peduncles are 3 — 4 cm. long, round and without
longitudinal furrow, equally thick in every place, and of the
same thickness as the upper internode or somewhat thicker,
often curved but with erect spikes. The spikes are IVo — 2 cm.
long, thick, cylindrical, somewhat pointed with many, 20—30,
close-sessile flowers.

223

The flowers often do not open at all, the perianthium
is a little broader than long, the tip bent inwards and with
a dilation or a hunch outside at the basis.

It has 4 stamens with sessile anthers — which according
to Gaspary only produces sterile pollen — 4 pistils, the
thick, outward bent styles of which have discoidal, flattened
stigmas.

Ripe fruit has not been found.

This interesting plant seems to have been noticed only
seldom, and so it may be of importance to see, how it has
been understood in the literature.

The first description of it is found in Wolfgang's manu-
script monography of the Potaniogeton Genus, a work which
according to „ Florae Rossicae fontes" by T r a u t v e 1 1 e r p. 329
is found in the library of the Societe des Naturalistes de
Moscou. Besser sent a copy of this description to the editors
of „Mantissa in volumen tertium systematis vegetabilium
Caroh a Linne". In this work is read p. 360. Nr. 21a. 1S27.

„Gau]e compresso, sulco utrinque longitudinali, fluctuante,
inferne ramoso, foliis omnibus submersis, membranaceis,
integerrimis , alteruis, oblongo-ovalis , apice planius am-
plexicaulibus, stipulis truncatis, complanatis, cauli adpres-
sis Wolfg. Ms. No. 22. Besser in lift."
„Differt a P. crispo foliis longioribus, majoribus, integerri-
mis (nee crispatis, nee serrulatis) colore atroviridi et venis
non convergentibus sed transversim reticulato striatis
Wolfcj.^
To these descriptions Roemer and Schultes add. 1. c. :

„In specim. nostro flores desunt, folia 4— 5-poll.

/3

poll, lata, majora quam in crispo, quidquam undulata,
5 — 7 nervia, nervis 3 fortioribus. Maxime sane affinis
P. crispo. "^

In „Journal of Botany" , vol. 29, 1891 , p. 290 Mr. A. F r y e r
writes, that Roemer and Schultes consider the plant a

224

subspecies or variety of P. cnspus and the same view has
Mr. Arthur Bennett in the Jrish Naturalist", 1894, p. 124
— 12G. There I do not agree with them. The authors of
the Mantissa place the plant as a later addition, therefore
as No. 21a, and as to the relationship they say that it is
„F.crispo maxime affinis", but nevertheless an independent
species.

The next time we meet with the plant in the literature
is in a note by Caspary in „Bericht iiber die 15te Ver-
sammlung des preussischen bot. Vereins zu Konigsberg"
(Schriften der physikal.-okonom. Ges. zu Konigsberg, 18. Jahr-
gang, 1877, erste Abth. p. 97 ff.). Caspary describes the
plant in detail, shows its hybrid nature and takes it as a
hybrid of F. crispus and P. praelongus. P. undulatus Wolfg.
he does not seem to know.

Eichwald in „Naturhist. Skizze von Lithauen" etc.,
1830, names it subspecies or variety ol P. crispus (quoted from
Bennett 1. c).

Ledebour: „FIora Rossica", vol. IV, p. 29 (1853) likewise.

Iw. Schmalhausen: „Flora v. Siidwestrussland" (1866)
places the plant as synonymous with P. decipiens (quoted
from Nyman).

Nyman: „Gonspectus Florae Europaeae". Supplem. II,
p. 287 refers to the preceding author.

Richter: „Plantae Europaeae" (1890), p. 14 places it
as synonymous with P. crispus.

B. Day don-Jackson: „Index Kewensis", vol. Ill (1894)
takes it as an independent species.

Mr. Tiselius has labelled an original specimen „Nihil
aliud quam P. praelongus Wulf. mihi videtur".

In several English journals is mentioned the finding of
a plant, which Messrs. Bennett and Fryer have referred
to P. undulatus Wolfg. This English plant which is described
in two main forms, var. Cooperi Fryer and var. Jacksoni

>25

(Lees), is considered by botli authors above mentioned as a
hybrid between P. crispus and P. peyfoUatus, and as Mr. Fryer
has made several accurate experiments of pollinations 1. c,
1889, S. 377, this conjecture is no doubt correct. But I cannot
agree with the view, that this plant is the same as P. undulatus
Wolfg.

In Lake Constance near Arbon Mr. Oberholzer has
found a Potamogeton which in „Fortschritte der schweize-
rischen Floristik" 1893 — 95 is determined as P. undulatus
Wolfg. A specimen of this plant which is in the Herbarium,
called Bodensee-Herbarium, in Zurich has been sent to me
through the kindness of Prof. C. Schroter ; it may be P. cris-
pus X P. perfoUatus , but it is certainly not P. undulatus
Wolfg. Recently a specimen from that locality was sent me
from Mr. Oberholzer; it was only P. perfoUatus.

As P. undulatus always is evidently sterile — Caspary
(1. c. p. 98) says expressly, that the pollen failed — and as I
take for granted, that each true species, subspecies or variety,
generally set fruit richly, I consider its hybrid nature beyond
doubt. I understand it produced by a natural intercrossing
between the two species P. crispus and P. praelongus. The
relationship with P. crispus is proved by its whole habit,
especially by its channelled stem , a character very peculiar
for this species, but it differs from it by its strong bushy
growth, its bigger stems, its larger, more undulate, but less
fringed, dark-green, entire leaves, and its closer and larger,
but always sterile spikes.

The affinity with P. praelongus is proved by the ner-
vure of the leaves, the large and more constant ligules on
the younger shoots and the entire leaves, but it differs from it
in the characters common with P. crispus. This suggestion,
which Caspary already has expressed , has had the best
affirmation by an examination by Mr. C. Raunkiser, who
accompanied me on my excursion. This examination which
will appear in his excellent Avork entitled „De danske

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 15

226

Blomsterplanters Naturhistorie", I here copy in extenso with

the authors kind permission^).

„In later years a plant has been found in several places in

England, which by Eng-
lish Botanists is thought
identical with F. undula-
tus Wolfg. , and which
by Mr. Fryer is con-
sidered to be P. crispus
X P.perfoUatus. The spe-
cimens I have had occasi-
on to examine, are rather
different from our plant
as well as from the speci-
mens in St. Petersbourg
Museum , and several
characters seem to prove,
that the English plant is
really P. crispus x P.per-
foUatus, but in that case
it is not identical with
P. undulatus Wolfg., for
the latter agrees per-
fectly with the plant
found in Denmark, and
that is, as we are going
to see, without doubt P.
crispus X P.praelongus.
That P. crispus is the one
parent, is evident enough
from the form of the

Fig. 1.

Transverse section of the stem of:
A. Potamogeton praelongus. B. P. cris-
pus X P. praelongus (P. undulatus). C.
P. crispus. c. axial cylinder; Zfe. vascular

bundles in the bark; Ig. lacunse.

*) P. Ascherson and Graebner have adopted my P. undrdatus
as P. crispus X P. praelongus in the ^Synojisis der Mitteleuro-
paischen Flora" vol. I. 5. Lief., p. 338. And recently Mi'. Fryer
has accepted my decision in the Botanical Exchange and Report
for 1895 (issued 1897) p. 497.

227

stem , in P. undulatus the stem is compressed with a more
or less deep ridge on each of the two broad sides [Fig, 1, B
and Fig. 3, ^] ; this characteristic form of the stem is also
found in P. crispus [Fig. 1, C] , but not in any other Danish
form of Fotamogeton, and as far as I know, not in any other
Potamogeton.

A comparing examination of the structure of the stems
and the leaves further proves, that the other parent must
be P. praelongus and not P. perfoliatus. In P. undulatus
numerous vascular bundles are found in the bark [Fig. 1,
B, /A-], and these bundles are not to be found in P. crispus

Fig. 2.

Transverse section of the axial cylinder of:

A. Potamogeton f erf oliatus. D. P. praelongus. K. P.cris\yus;

the white parts: vascular bundles; the hatched parts: pith;

Ig. lacunae in the vascular bundles, ("/i).

[Fig. 1,C]; in P. perfoliatus are only found a few feeble

bundles, or none at all; P. praelongus on the contrary has

numerous bundles in the bark [Fig. 1, A, Ih]. As to the

structure of the axial cylinder the proportion will most

easily be seen by a comparison with Fig. 18iC [Fig. 2, A']

(P. crispus), Fig. 52 B and C [Fig. 3 B and C] (P. undulatus)

and Fig. 18 A [Fig. 2, A'\ (P. perfoliatus) ; it appears from

this, that the structure of the axial cylinder in P. undulatus

differs from P. crispus and approaches to P. praelongus,

and sometimes perfectly resembles the latter in this point

(comp. 3, C with 2, D) , while there is no resemblance at all

with P. perfoliatus.

15*

Fig. 3.

Potaniogefon crispus X P. praelonr/iis (P. undnlatus).

A. transversal section of the stem (^^/i); Icj. lacunae; hh. vascular bundles

in the hark; c. axial cylinder. B—C. transverse section of the axial

cylinder (^Vi): the white parts: vascular bundles; the hatched parts:

pith; Ig. lacuna? in the vascular bundles.

As to the nervure of the leaves , P. undulatus (25 B)
[Fig. 4, B] is just between P. crispus (25 A) [Fig. 4, A] and
P. praelongus (25 C) [Fig. 4, C]. As to the margin of the
leaves , P. perfoliatus has at least most frequently leaves
with dentate margins and the leaves of P. crispus are always
serrulate (25 A) [Fig. 4 A']. In a hybrid between these two

Fi^.4.

Tips of the leaves of: A. Potamogeton crispus.

B. P. crispus X P. praelongus. C. P. praelongus. (^/i.)

^29

forms a serrulate margin of the leaves might be expected
to be found, but as well in the Danish Potamogeton (25 B)
[Fig. 4, B] as in the specimens of P. imdulatus of St. Peters-
bourg Museum, the leaves are quite entire as in P.praelon-
(jus. The morphological as well as the anatomical propor-
tions thus seem to prove that P. undulatus is P. crisptcs x
P. praelongus.

The Potamogeton found in England, and by English
Botanists referred to P. undulatus, differs from Wolfgang's
and our P. undidatus by its serrulate leaves, but Wolfgang
himself says, that the leaves have entire margins, and the
leaves of the specimens of St. Petersbourg Museum have
entire margins as those growing in Denmark. Moreover the
vascular bundles in the stem's bark are lacking in the Eng-
lish plant, but some strings are found just beneath the
epidermis as in P. perfoUatus.

Finally the English plant has more, and more distant
strings in the axial cylinder than either P. crispus and P. prae-
longus, wherefore it can hardly be suggested to be a hybrid
between those, but it approaches very much to P. perfoUatus
both in the structure of the axial cylinder and in several
other characters , f. ins. the structure of the bark of the
stem , the habit and s. f. , and therefore I agree with Mr.
Fryer in considering it P. crispus x P. perfoUatus , but as
above mentioned, it cannot in that case be referred to P. un-
dulatus Wolfg. which is no doubt crispus x P. praelongus.

In several places in East- and West-Prussia a Potamoge-
ton has been found, which perfectly agrees with the descrip-
tion of P. undidatus Wolfsf. as well as with the Russian and
Danish specimens of it , and which has also been taken by
Gaspary (I.e.) for P. crispus x P. praelongus. Among the
Prussian specimens, which I have examined, was found one,
from Wiep-See, which hardly belonged to P. crispus x P. prae-
longus, the leaves being serrulated, in contrast to all the

230

other specimens, and the axial cylinder being built most as in
F.perfoUatus, therefore I suppose a P. crispus x P.perfoliatus.'^

Taking for granted that the plant found in England is .a
hybrid betAveen P. crispus and P. pterfoliatus , P. undulatus
Wolfg. has not to my knowledge been found anywhere but
between 53° and 56° n. lat. namely:

Russia, hi the river Woha at Wilna according to
Roemer & Schultes „Mantissa", and an original specimen
is labelled as thus in the Museum of St. Petersbourg.

East-Prussia (All specimens gathered by Gaspary).

1) See von Hochwalde ^^'s 1879.

2) See von Kutzborn bei Wartenberg ^^ii 1880.

3) Grosser Aarsee bei Kirsch -^h 1880 with the note:
„Spitze des Blattes kapuzenformig".

4) In the river Neide bei Niederthal, Kreis Neidenburg ^/s
1862 „mit ungewohnlich breiter kapuzenartiger Spitze".

5) P. decipiens Nolle, „See von Radigkeinen bei Altenstein
in dem nordwestlichen torfigen Zipfel, sehr wenig, bloss
dies Exemplar mit Blilthe gefunden".

P. perfoliatus und P.jJraelongus beide im See ^^/s 1869.
Frucht nicht da. Farbe blaulich griin. L. Gaspary leg. et serv.

To this specimen the Museum has later added the fol-
lowing note:

„ Blatter kappenformig, jedoch nicht so stark als P.praelon-
gus. Torfboden. Wurde ^^/s 1869 von „Gaspary fiir P. de-
cipiens Nolte gehalten, spater als P.cnspiis x P.praelongus
erkannt".

W e s t - P r u s s i a. Found in several lakes, by Gaspary f. in.

1) Shesau See, Kreis Berent ^s/s 1872,

2) Dlugi See, Kreis Karthaus, from which it was ^^,'4 1880
transplanted to the Botanical Garden in Konigsberg,
where it flowered ^Ve 1885. The last-noted finding is

3) Glemboki See ^k 1885 1).

') By the kindness of Professor Luerssen I have been able to exa-
mine all the specimens of the Konigsberg Museum from 24 different
native places.

231

Denmark. A. Jutland. As before mentioned in

1) Gudenaa between Svostrup and Randers -**/? 1895, by
the author.

2) in Allingaa -^/V 1895 (Baag0e).

3) near Randers 9. 1895 (Mr. G. Ostenfeld).

4) in 0steraa at Aalborg ^^/s 1895 (Mr. F. K0lpin Ravn).

5) in Kongeaa between Gredstedbro and Hjortlund G. 1896
(Mr. Raunkiaer).

6) In several places from Foldingbro to Gredsted, especially
in abundance near Plougstrupbro '^^li 1896 (Baagoe).

7) In Nibsaa near Ribe between Varming lake and Stavn-
ager 25/3 1896 (Mr. Clausen).

8) In Varming lake 25/6 1897 (Baag0e).

9) Kongeaa near Villebol -s/e 1897 (Baagoe).

B. Seal and. In Hallebyaa between the outlet in the
Great Belt and Augerup Kro i^'s 1897 (Baag0e).

No doubt it may be found in several other places.

The soil of all the above mentioned localities was sand
or gravel, covered with a tliin layer of mud. It is found as
well in almost stagnant water (Varming sea) as in running
(Hallebyaa) and fast rushing water (Gudenaa at the Kings-
bridge). The depth varied from 1-4 feet, but spikebearing
specimens were only found in water 2 — 4 feet deep.

P. imdidahis seldom grows single but in little groups.
As F. crispus it has no fixed period for growing, it sets
spikes in June, and after August the spikebearing shoots
begin to wither, but the rhizome always puts forth new
shoots, which all winter keep fresh green on the bottom of
the water. Also in outward appearance the young shoots
of these plants are very much like those of P. crispus, but
the leaves are always entire, not serrulated as in P. crispus.
The young plants keep the fine green colour when dried,
while the older spikebearing shoots will grow black and
fragile.

Last summer I again visited the above mentioned

localities in Jutland and found the plant in some places,
where the heigth of the water was lower than was normal;
it then lay in the surface of the water , was less branchy
and much more rich in flowers.

The plate is drawn by Mrs. Raunkiser after speci-
mens from Gudenaa, conserved in alcohol. The analyses are
drawn by Mr. Raunkiasr, to whom I am also indebted for
corrections of this essay.

233

Potamogeton undulatus Wolfgang

{P. erispus L. x P. praelonfjus Wulf.).

Af
J. Baagoe.

(Uddrag af foregaaende Artikel).

Hertil Tavle 7.

Paa den af mig i Sommereii 1895 ledede Exkiirsion til
jyske Soer og Aaer blev i Gudenaa fundet en Potamogeton,
soni ved naBrmere Unders0gelse viste sig at vaere P. un-
dulatus Wolfg. (Roemer & Schultes: Mantissa III p.' 360
jfr. S. 223), en Bestemmelse, jeg fik bekrseftet ved en n0je
Sammenligning med Originalexemplarer, etiketterede af Wolf-
gang.

Da denne interessante Plante i Virkeligheden kun synes
at vsere iagttaget meget faa Gange, og da den ofte er
bleven misforstaaet , medens jeg formoder, at den er ret
udbredt, hidssetter jeg en udforlig Beskrivelse af den.
Angaaende de mig bekjendte sikre Fund henvises til For-
tegnelsen S. 231.

Hele Planten er nedssenkt, stor og robust, indtil V!i
Meter h0J og af m0rkegr0n Farve, hvorved den giver Vandet
et morkt Ska^r, som allerede paa Afstand rober dens Til-
stedevserelse.

S 1 86 n g 1 e n hos den axbeerende, fuldt udviklede Plante er
grov, stiv, noget zigzagb0jet, brungraa, forneden ugrenet eller
med kun faa Grene, foroven som oftest stserkt grenet, fir-
kantet sammentrykt, de smalle Sider hvaelvede, de brede
omtrent 3 Gange bredere end disse, flade og forsynede med
en fyldig Rende paa hver Side, saa at Tvsersnittet faar nogen
Lighed med et 8-Tal. Denne La^ngdefure — der er saa
karakteristisk for Potamogeton erispus og derfor antyder Af-

234

stamning fra denne Plante — er stserkest uclviklet paa den
Side af Stsenglen, der er modsat det til Steengelleddet li0rende
Blad. Staengelleddene ere forneden noget fortykkede.

Bladen e ere afvexlende, toradede, siddende, bredt
staengelomfattende, 5 — 6 cm. lange, 1 — 2 cm. brede (paa de
seldre Skud kortere), stive, i hele deres Lsengde lige brede,
bueformet tilbagebojede , ofte tildels sammenfoldede , mere
eller mindre bolget-krusede , helrandede med bred, afrundet
flad, undertiden kappeformet sammentrukken Spids. Midt-
nerven er brmigr0n, paa hver Side af denne er der 1 — 2
st0rre Nerver og i hvert Mellemrum 1 — 2 mindre Nerver.
AUe Nerver ere forbundne ved faa og fine Tveernerver; de
derved dannede Areoler ere laengere end brede, kun op imod
Spidsen ere de omtrent af samme Ltengde og Bredde. Paa
Ide yngste Skud trseffes Blade, der ere indtil 10—15 cm.
ange, flade, med meget bred, r0dbrun Midtnerve.

Skedehinderne paa de asldre Skud ere korte, (i Au-
gust henvisnede), paa de 0vre Stoengelled indtil 1 cm. lange
og 0,6 cm. brede, tset omsluttende Staengelen, foroven lidt
udstaaende , papiragtige. I Spidsen ere de butte , paa de
yngre Skud og paa Efteraarsskudene store og foroven noget
klokkeformet udvidede, hele, Isengere nede paa Stsenglen
kl0vede og tilsidst frynsede inden de belt forsvinde.

Axstilkene ere 3 — 4 cm. lange, trinde og udenLaengde-
fure, lige tykke overall og af Tykkelse som de 0vre Steengel-
led eller lidt tykkere, som oftest krummede, men med op-
rette Ax.

Axene ere IV2 — 2 cm. lange, tykke, valseformede, lidt
tilspidsede, med mange (20 — 30) taet siddende Blomster.

Blomsterne aabne sig ofte slet ikke; Blosterbladene
ere noget bredere end lange, i Spidsen indadbojede og med
en Udvidelse eller Pukkel udvendig, ved Grunden. Der er 4
Stovblade (som if0lge Caspary ere fuldstsendig golde) med
siddende St0vknapper. 4 St0vveje, hvis tykke, noget udad-
b0jede Grifler baere skiveformede, fladtrykte Ar.

Moden Frugt er ikke iagttaget.

I forskjellige engelske Tidsskrifter (se den udf0rlige Text)
Andes omtalt en Potamogeton, som er iattaget paa forskjellige
Steder i Storbritannien og Irland og som af Bennett og
Fryer er henf0rt til P. undulatus Wolfg. Denne engelske
Plante, som er beskrevet i to Hovedformer, var. Cooperi

235

Fryer og var. Jacksoni (Lees), anses af begge de naevnte
Forfattere som en Hybrid melleiii P.crispus og P.perfolia-
tns, og da Fryer siger at have foretaget nojagtige Krydsnings-
forsog, er denne Formodning uden Tvivl rigtig. Deriniod kan
jeg ikke tiltraede den Anskuelse, at denne Plante skulde vsere
lig med P. undiilatus Wolfg. Det samme gjaelder cm en
Potantogefoi fra Bodensoen, som af Schroeter er henfort
til P. undulatus ^^'o]fg. Alle de Exemplarer. jeg har set, vare
enten simpelthen P. perfoUatns eller muligvis P. crispus x
P. perfoliattis, men sikkert ikke den aegte P. undulatus.

Da P. tindtdafus Wolfg. altid er ojensynlig steril, og da
jeg gaar ud fra, at enhver virkelig Art, Underart eller Varietet
under normale Forhold saetter moden Frugt og dette ikke
er Tilfseldet med denne, anser jeg dens hybride Natur for
hsevet over enhver Tvivl. Jeg opfatter den som fremkommen
ved en naturlig Krydsning niellem de to Arter P. cHspus og
P. praelongiis.

Slsegtskabet med P. crispus viser den ved hele sin Voxe-
maade og sjerlig ved sin rendede Stnengel, en Karakter, der
er meget ejendommelig for denne Art, men den adskiller sig
fra denne ved sin kraftige, buskede Vaext, sine svserere
Stgengler, sine storre, mere boigede, men mindre krusede,
stserkt gronne, helrandede Blade, taettere og storre, men altid
sterile Ax. Affmiteten med P. praelongiis ses af Blad-
nervationen, de store paa de yngre Skud mere blivende
Skedehinder og de glatte Bladrande, men den afviger ved
de omtalte med P. crispus fselles Karakterer.

Denne Formodning, som allerede Caspary har ndtalt,
deles ogsaa af P. As c hers on, men den allerbedste Be-
kraeftelse har den fmidet ved en Undersogelse af G. Raun-
kiser, som vil blive optaget i hans fortjenstfulde Vaerk: „De
danske Planters Natm'historie", og som jeg med Forfatterens
velvillige Tilladelse i den udf0rlige Text har gjengivet in extenso.

Raunkiser viser, at den flade rendede Stgengel
(Fig. 1 B og C) tyder paa Slsegtskab med P. crispus, da denne
Karakter kun fmdes hos denne og med den krydsede Pota-
mogefon-Fonner. I Barken har baade P. undidatus og P.
praelongus talrige Karstrsenge; disse ere svagt udviklede hos
P. perfoUatns og mangle ganske hos P. crisptis (Fig. 1 ^ og B).
Ogsaa med Hensyn til Gentralcylinderens Bygning er Slsegt-
skabet med P. praelongus i0Jnefaldende (jfr. Fig. 2 A og K),

236

ligesom Bladenes Bygning og Udstyr i Randen vise, at kim
P. crisjms og P.])raelongus kunne vsere Stamp] anterne, medens
P.perfoliatus maa lades belt ude af Betragtning (jfr. Fig. 4),

Den af de engelske Forfattere omtalte Plante staar deri-
mod baade i Henseende til Stgenglens Bygning som Bladenes
Randforbold meget na^r P.perfoliatus og er derfor sikkert
nok P. crispus x P. perfoliatus ., men ikke P. undulatus
Wolfg. Deri mod er der i 0st- og Vestprojsen iagttaget en
Potamogeton , som Caspary bar opfattet som en Hybrid
melleni P. crisjms og P. praelongus og alle de af Raunkiser
og mig unders0gte Exemplarer svare paa et enkelt nser, ogsaa
fuldstsendig til vor Plante og til Originalexemplarerne fra St.
Petersborg Museet.

Bunden paa alle de Lokaliteter, bvor jeg fandt Planten,
var Sand eller Grus, dsekket af et tyndt Lag Dynd. Den
forekommer saael i nsesten stillestaaende Vand (Varming So)
som i flydende (Halleby Aa) indtil stserkt strommende Vand
(Gudenaa ved Kongens Bro). Dybden varierede fra 1 — 4
Fod, men axbserende Exemplarer fandtes kun paa 2 — 4 Fod
Vand. I Sommer besogte jeg nogle af de omtalte Lokaliteter
igjen og fandt den paa nogle Steder, bvor Vandstanden den-
gang var lavere end under normale Forbold, Den flod da
paa Overfladen af Vandet og var mindre grenet men meget
rigt blomstrende.

P. undulatus voxer sjseldent enkeltvis , men i smaa Be-
stande. Ligesom P. crispus bar den ingen egentlig afsluttet
Vgextperiode, den ssetter Ax i Juni, og efter August begynde
de axbserende Skud at visne, men Rbizomet udvikler stadig
nye Skud, der Vinteren over blive staaende frisk gronne
paa Bunden af Vandet.

De unge Skud bebolde den smukke gronne Farve ved
Torring, medens de seldre axbasrende Dele let blive sorte
og skjore.

Ntestved i Sept. 1897.

237

Til Erindring

om Botanikeren B. Kamph-e-vener.

Ved

Joh. Lange.

Om den for over 50 Aar siden i en forholdsvis img
Alder afdede Botaniker Bernhard Kaniphovener findes der
af Professor Warming en kortere („Botanisk Tidsskrift",
XII, p. 131) og en mere udforlig Artikel af Lektor Rostrup
(„Biografisk Lexicon") vedkommende den Afdodes Livsfor-
hold. Jeg veed intet vaesenligt at tilfoje til disse Skildringer,
men da jeg tilfaeldigvis er kommen i Besiddelse af et lille
Hsefte, indeholdende den Afdodes Dagbogs-Optegnelser fra
Exkursioner til forskjellige Egne af Danmark, er det faldet
mig ind, at jeg ved at offenliggjore nogle af disse Optegnelser
(hvortil de dog for 0vrigt i deres nuvserende Form ojensynlig.
ikke have vseret bestemte) kunde yde et Bidrag til, at denne
flittige og af Danmarks Flora fortjente Videnskabsdyrker
blev noget mere kjendt af den yngre Generation af Botanikere
end nu er Tilfaeldet, og jeg f0ler mig saa meget mere op-
fordret hertil, som jeg vistnok er den eneste nulevende
danske Botaniker, som bar kjendt og tildels arbejdet sammen
med K,

Hans tidlige Dod afskar ham ikke alene fra at bearbejde
det paa Galathea-Expeditionen indsamlede Materiale, men
ogsaa fra at gjore Udbyttet af de i hans yngre Aar fore-
tagne talrige Exkursioner og Rejser friigtbringende for Viden-
skaben, ligesom det ikke er at undres over, at der kmi

^38

foreligger faa og lidet betydelige trykte Arbejder fra bans
Haand, medens der dog var Grand til at vente, at ban, bvis
ban ikke saa tidlig var bleven bortkaldt, vilde bave ydet
gode Bidrag til den botaniske. sserlig floristiske Literatur.

Det Udvalg af Dagbogen, som ber forelsegges Bot. Tids-
skrifts Lsesere, bestaar dels af en Angivelse af Kampb0veners
Exkursioner i Danmark og Sverrige fra 1831 til 1840, dels
af Redegj0relser for nogle af disse Exkursioner tillige med
Angivelse af sjeldne eller for vedkommende Egn karakteristiske
Planter.

1.

Oversigt over Exkursiouerue fra 1831—1840.

1 831 (?). Frederiksborg— Helsingar.

1832. Meen (ferst i Juni).

1833. Holmegaards Porsmose, Nsesbyholm, Alindelille.

1834. Vendsyssel, Apenrade^), Sylt, Als, Fyen.

1835. 1) (med Dr. Bjorlingsson) Strandmelleaaen , Pure- og

Farum S0.
2) Kjege, Meen, Falster. Vordingborg.

1836. 1) Kallebodstrand.

2) fra Roeskilde til Hornsherred.

3) (med Job. Hage) Meen (August).

1837. Sydsjaelland, Falster, LoUand, Langeland, Sydfyen indtil
Faaborg.

1838. 1) Lund, Helsingborg.

2) Granted ved Tellese (Pinsedagene).

3) Helsinger (Aug.).

1839. Geteborg, Venern, Skjaergarden.

1840. 1) Odsherred (Pindse).

2) Means Klint (Juli).

3) Skane, Halland, Smaland.

2.

Over Roeskilde og Bogeuaes til florusherred 1836, 1. Aug.

Egnen omkring Roeskilde, Boserup Skov og derfra til Boge-
naes bar en meget frodig Vegetation m. H. t. plantae nemoroste.

^) Jeg bar beholdt Forf.'s Skrivemaade baade af Stednavne og Plante-
navne.

239

Den er den samme som i „Aasen" fra KJ0ge til Lethraboi^g,
hvoraf den maaske er en Fortssettelse.

1 Lethraborg Skove fremtrseder Kalken med Kildevaeld, og
fremviser Equisetum Telmateja, der dog ikke naaer den Sterrelse
og SkJ0nhed som paa Meen ved Maglevandet. Tussilago petasites
viser sig ligeledes i sterste Masse og overvaettes frodig ved Aalobet
nedenfor Sloltet. De store Bromus-kviev {asper og giganteus)
vise sig store og i Magngde, ligesaa Elymus caninus. der fmdes
hele Skoven igjennem, dog mest paa begge Sider af omtalte Aa-
lob. Dipsacus sylvestris forekommer i Haven, men vist nok ikke
oprindelig.

I Roeskilde Bye fandt jeg

Bromus sterilis Parietaria officinalis

Festuca rubra var. villosa Nepeta Gataria

Ved Maglekilde Aaleb, der driver nogle Vandmoller og falder
ud ved flBjerget" fandtes:

Juncus glaucus Chenopodium glaucum

Epilobium pubescens Tussilago petasites

— hirsutum

— roseum

Paa Skraenterne fra Bjerget hen imod Bidstrup :

Scabiosa columbaria Asclepias Vincetoxicum

Geranium sangvineum Gampanula persicifolia

Rhamnus cathartica Galium boreale
Festuca littorea

I Trakten V. om Bidstrup imod Boserup:

Arundo Calamagrostis Utricnlaria vulgaris

Poa compressa v. calcarea Rapistrum paniculatum

Phalaris plileoides Cuscuta europaea

Thymus Acinos Lalhyrus tuberosus

Schoenus ferrugineus Orobanche elatior (paa Bidstrup

Malaxis Loeselii Kirkegaard).

Paa en lille Hoj, beliggende isoleret paa en Eng ^) :

Cuscuta Epithymum (efter Skov- Gampanula glomerata

rider Albrecht). Ghrysanthemum corymbosum

Geranium sangvineum

Boserup Skov har en overvgettes rig Vegetation. Foruden
de ovenfor nsevnte Grsesser (Bromus asper, giganteus, Elymus cani-
nus), der forekom i stor Maengde, kan ngevnes:

') Det er formodenlig denne H0J, der i sin Tid af N. Hofman Bang
er beplantet med flere udenlandske Planter. J. L.

240

Brachypodium gracile Vicia dumetorum

Campanula Trachelium — sylvatica

— latifolia Paris quadrifolia

Hypericum hirsutum Viola mirabilis

Melampyrum nemorosum Geranium palustre
Garex riparia

Ved en Dam ved Kattinge Melle, som ikke staaer i For-
bindelse med Ha vet:

Alisma ranunculoides Samolus Valerandi

i et Krat strax foran Bogenaes:
Vicia cassubica

ved St r an db redden og paa Mar kerne:

Apium grav. (i stor Maengdej Galium boreale

Aster Tripolium Melilotus officinalis

Arundo Calamagrostis Malva Alcea

Asclepias Vincetoxicum Thymus Gham?edrys
Avena fatua

I Gjershej o. fl. Byer i Hornsherred
Marrubium vulgare.

Paa Oxholmen .ligefor Bogenges, som bestaaer af Sylteng

med en Bred af Sand najrmest Havet (Diinen).

paa Syltengen: paa Sandstreekningen:

Agrost. stolonif. var. flava Bromus racemosus

Erythrsea inaperta Dianthus deltoides

Scirpus glaucus Gochlearia anglica

Chenopodium maritimum — officinalis

Scabiosa (suaveolens??)

(ikke Spor af Cucubalus viscosus). .

Hornsherred.

Strsekningen fra Oxholmen til Jaegerspris Skove er negen,
sandig og ter, med meget hoje Bakker , der mange Steder (f. Ex.
0stby) danne sammenhaengende Rjekker eller udvide sig til H0J-
sletter (f. Ex. Gjerlev) , dog seer man meget store ^Ertemarker,
men vErterne dyrkes ikke her i Leer, som i det sydHge Sjselland,
men i muldblandet Sand. Det forekom mig, at Frugterne vare
fmere og tidligere modne, men ikke af saa frodig en Vaext som
de jeg almindelig saae i Sydsjaelland.

Paa de ganske tarre Stykker dyrkedes Havre, som var meget
opfyldt med Avena strigosa. Spergula saae jeg dyrket ved Gjerlov.

Byerne ligge fjernt fra Strandbredden. Ved Gadekjaerene findes
Chenopodium glaucmn i stor Maengde. Desuden optegnedes:

241

Stachys arvensis Geranium sangvineum

Scleranth. perennis Lolium temulentum

Gnaphal. germanicuni Thymus angustifol.

x\ira canescens Avena strigosa

Hypochseris glabra Serapias palustris

I Hr. Heibergs Herbarium fandt jeg, samlet i den naermesle
Omegn :

Saxifraga tridactylites Potenlilla opaca (Elsebakken)

Spira?a {ilipendala Grepis biennis

Sisymbr. Nasturtium Anemone Pulsatilla (? torret Expl.)
Cicuta virosa

Ligefor Fredrikssunds Fa?rgebroe i Hornsherred ligger en meget
bakket, med Lyng og Bageskov begroet Straekning. Paa en af de
heieste Bakker, som er temmelig aaben, ligger et Huus (Schweizer-
huset), og her fandt jeg et rigt Udbytte:

Anthericum ramosum , og saavidt jeg af de visne Kroner kunde

skjonne, ogsaa A. Liliago.
Koeleria cristata, som blev tegnet til Fl. Dan.
Festuca glauca Senecio sylvaticus

Aira canescens Vicia cassubica

Hypochferis maculata Hepatica triloba

Lige mod V. for denne Bakke, paa Greften, som begraendser
Skoven, fandt jeg Thesiuni liratense i 2 store Grupper, ganske
som den forekommer ved Brede. Lyng og Fteris aquiliua ere her
meget store og frodige. (Ved Strandbredden fra Faergebroen op
imod Jaegerspriis, i Udkanten af Skoven, bar Holteu og siden Provisor
Aabye funden Veronica spicata).

Nord for denne Skov, ved Nedre Draabye gjor Roeskildefjorden
en lille Bugt , hvis Bred bestaaer af Sylteng. Her forekommer
Limonium overmaade nydelig i store lys violette Grupper , der
farve Engen i lang Frastand , dog er den her mindre end den,
der forekommer i Marsken ^).

Paa de samme Syltenge fandtes

Salicornia herbacea Chenopodiura maritimum

Sagina maritima

Paa Vejen herfra til Ja^gerspriis fandt jeg Thymus Acmos , i
Byen, Leonorus Card., Ballot a nigra, Anthemis Cotula.

I Skoven feller Lunden) ved Jaegerspriis fandt jeg Stellaria

^) Den sidst naevnte er nenihg Statice scanica Fr. {S. Behen Drej.),
Planten fra Hornsherred derimod S. bahiisiensis var. danica (S.
rarifloru Drej.). J. L.

Botanisk Tid^skiiif. 21. Bind. 16

242

nemormn, Bromus giganteus (frequentissime). Samhucus Ebiilus
fandtes dyrket i Haven, men ikke forvildet.

Ved Landeveisgraften mellem Vaerebroe Mailer og Roeskilde
saae jeg to Gange et Par Exemplarer af Campanula glomerata.

3.

Meeu V)

bes0gt 1832, 1833 (V). 1835 Jimi, 1836 Aug., 1840.

Nyord (bes0gt 1835) er en stor Bakke af Agerland, hvortil
leire sig store Syltenge mod 0. , gjennemskaarne af smaa Veiler
og Baekke. Her fandtes :

Montia fontana ved Kilder, der risle over Havstokken

Coronopus Ruellii
Sagina maritima

Ulf shale.
Gochlearia danica
Leontodon obliquus
Bromus racemosus
Phleum arenarium
Allium vineale littoreum

Pedicularis sylvatica
Galluna vulgaris
Rosa rubiginosa
Dianthus deltoides
Radiola

Tilia microphylla

Ilex Aquifolium [? Petit]

Pyrus torminalis (V.)

Ranunculus tripartitus -)
Juncus maritimus.

A. Havstokken :

Gardamine hirsuta (N. V.)
Eryngium maritimum (S. 0.)
Agropyrum junceum
Armeria elongata
Thalictrum minus

B. Fed:

Gentunculus
Juncus squarrosus
Garex Oederi
Gnaphalium minimum
Armeria elongata

G. Skoven:

Vaccinium Myrtillus
Gatabrosa aquatica
Stellaria uliginosa

S t e g e :

Bryonia alba ved Gjasrder mod Stranden

Parietaria officinalis indfort for c. 40 Aar siden (ifolge Apotheker
Barfoed)

^) Da K. flere Gange har bes0gt Moen, og ikke alene har undersegt
Klinten, men ogsaa 0ens nordlige (Nyoi-d, Ulfshale) og sydlige Egne.
tui'de disse ret fyldige Optegnelser have nogen Interesse og muligen
yde et eller andet Supplement til. hvad Andre have samlet an-
gaaende 0ens Flora, eller tjene til Vejledning paa fremtidige Ex-
kursioner.

^) Det er Ivivlsomt, hvilken Batrachiuin-Art der menes med dette
Navn ; neppe den aegte M. tripartitus D G. J. L.

243

Poa distans
Reseda luteola

N r e t

Hordeuni pratense
Juncus glauciis
Ranunculus arvensis
Melampyrum arvense
Allium Scorodoprasum

— vineale

— oleraceum
Ruppia
Zannichellia

Inula dysenterica
Fragaria collina
(Holosleum umbell.)
Pimpin. Saxifr. (nigra?)

Erysimum officinale
Amarantus Blitum

fra Stege til Kjelby :

Brachypod. gracile
Cochlearia danica

— officinalis
Lepidium latifolium
Malva x41cea (2 Expl.)
Ophioglossum vulgatinii
Cornus sangvinea
Vicia (Gracca? f. maxima)

Kjelby:

Orchis pyramid, (i en Lund ved

Praestemarken)
Erythra^a Centaureum
Trifol. striatum (imod Ulfshale)

H0ie M0en
kan ngesten betragtes som en 0e, ved et Vanddrag (Borre Sae eg
Mose til Budsemarke Mose eg See) adskilt fra Lave Moen. Dette
Vanddrag bar far v^ret seilbart.

Me Hem Borre og Elmelund paa en Bakke:

Dianthus prolifer.

Borre By:

Inula Helenium (udvandret)
Scrophularia aquatica.

Budsemark Mose:

Samolus Valerandi Schoenus Mariscus

Potamog. heterophyllus (?) Myriophyll. spicatum.

Montia

Medicago falcata
Allium vineale
Thalictrum minus
Eryngium maritimum
Melampyrum arvense
Dipsacus sylvestris

Bromus sterilis
(Holosteum)

Havstok og Klint:

Leontodon obliquus
Phleum arenarium
Agropyrum junceum
Elymus arenarius
Arundo arenaria
Phleum nodosum

Magleby :

Allium vineale

Dianthus Armeria (Poulsen) !

16*

Fragaria colllna
Scandix Peclen

Neslia paniculata
Hypericum humifusum
Thymus Acinos

244

Thymus Acinos

Vicia temiifoha Roth.!
(Bakkerne imod Liselund paa
mange Steder , men kommer
ikke ind i Skoven).

mod Liselund:

Aphanes arv.
Veronica verna
Herminium Monorchis

S t e n g a a r d e n s Marker:
Caucalis daucoides i Vaarssed (Lindblom 1840!)

L

ille

Klint:

Yppig Krat vegetation, f.

Ex.

Cornus sangvinea

Rosa canina etc.

Viburnum

Dipsacus Sylvester

Rhamnus

Garduus lanceolatus var. nemoralis

Evonymus

Hesperis matron, (i store Masser)

Kongs

;bjerget (436'):

Iberis nudicauhs

Vicia sylvatica

Veronica verna

Hedera

Silene nutans

Sisymbrium arenosum

Orchis militaris

Botrychium Lunaria

Aborfe

bjerget:

Orcliis ustulata

Platanthera chlorantha

— latifolia

Silene nutans

— pyramidalis

Brachypod. gracile(?)

— maculata

Lithospermum officinale

— Morio

Potamogeton rufescens

— militaris

-

Kli

i n t e s k V e n :

Serapias grandiflora

Hippophae

— rubra

Ribes alpinum

— microphylla

Silene nutans

— latifolia

Gampan. persicifolia

— palustris

Hypericum montan. og pulchrum.

Ophrys ovata

Vicia sylvatica

— Nidus avis

Opliiogloss. vulg. (sjelden)

— Coral] orhiza

Nasturtium officinale

Orchis mascula

Dentaria bulbifera

— militaris

Primula acaulis

— maculata

LysimacliJa nemorum (Klintholm)

Sisymbr. arenosum

Circsea alpina

I

245

Equisetum hyemale

— Telmateja (Magle-

vandet)
Osmunda regalis
Melilotus otfic. (copiosissime)
Ep'lobium hirsutum
Tormentilla rept. (falso)
Garex digitata
Polypod. Dryopteris
Scabiosa columbaria
Erysimum hieracifolium
Osmunda lunaria
Monotropa hypophegea glabra

(Sommerspiret 1836)
Lepidium campestre
Juncus glaucus fl. maj.
Melica nutans
Campanula latilblia
Lonicera Xylosteum

Rhamnus cathartica
Pyrola minor

— secunda
Rubus saxatilis
Actaea spicata
Orobus vernus
Trifol. alpestre
Galeobdolon.

Hypnum molluscum

— splendens

— stellatum

— cordifolium
Leucodon sciuroides
Neckera crispa

— viticulosa
Sphagnum squarrosiim
Jungerm. excisa

— replans

Gornus suecica

Grambe mariiima (1 Expl.)

G r a a r y g :

Poa compressa.

Sendre Moen.

K s t e r :
Ranunculus Philouotis (aim.).

Saponaria officinalis
Fedia dentata.

Damsholte:

Reseda luteola

M a r i e n b o r 2 :

Lathyrus latifolius (i Haven).
Gyperus fnsciis i en Dam ved Gaarden.
Thymus Ghamaedrys citriodorus
Oxalis stricta.

Fane fiord

Limosella (copiose)
Montia

Arundo arenaria 'j
Elymus arenarius

Ophrys ovata
Gnaphal. germanicum

Rydsebaek Klint:

Poa compressa
Platantliera chlorantlia

') Ammophila arenaria fandtes kun i ganske faae Exempl. , der
ganske bare Prseget af en nylig Indvandring. Rimeligst synes det

246

Ophrys Nidus avis Eryngium maritimum

Salsola Kali Thalictrum minus

Dipsacus sylvestris Thlaspi campestre.
Lithospermum officinale

E n g e n e v. G r n s u n d s F a r g e :

(Vulpia sciuroides 1835)

Juncus mai'itimus

(Schoenus ferrugineus) (Liebman).

4.
Obfeltet fra Sydsjaelland til Faaborg (1837).

(I Forening med Gand. pharm. Poulsen indtil Tappern0ie).

Mandag d. 24. Juli begyndtes Excursionen fra Stataf og Bregent-
ved-Gisselfeld Skove. Bevoxningen er her den i hele S. SjasUand
almindelige frodige vegetatio nemorosa. Jeg vil kun anmserke
Scirpus sylvaticus og Tritmim caninwn i Bregentved Have og
Galeohdolon hdeum, Vaccininm Myrtillus i Bregentved Skov. Or-
chis majalis saae jeg paa en lille Eng ved Stataf Kro, men aldeles
afblomstret. Geranium pijrenaicum vedligeholder sig paa en Graes-
plads i Gisselfeld Have , saavel som 8trnthiop)teris ved Baekken
sammesteds, hvor den dog skal vaere indplantet.

Fra Gisselfeld traeder man mod Syd ud paa en Bakkestraekning,
en Aas, der gaaer i 0. — V., meget tor, sandet og n0gen. Aira
canescens, Gnaphalimn arenarium^ Iberis og Scleranthus perennis
characterisere den. Dens sydlige Affald passerede vi i Skumringen.
Vi gjennemvandrede en frodig Skovstraekning af ntesten V2 Mils
Laengde. Bakke hsevede sig ved Bakke, ofte med steile Skr^enter-
Pteris aquilina fremtraadte i gigantiske Masser.

Vi maatte hoiligen beklage, at Market ikke tilled os at under-
S0ge denne indbydende Slrjekning. Vi traadte fra Skoven ud paa
en Slette, som synes at ligge temmelig hoit; den var ter, endogsaa
hedeagtig. Det er denne Slette, der gjennemskjaeres af Landeveien
mellem Rannede og Nestved, som vi nu fulgte til Holmegaards
Kroe og Malle, hvorfra vi vendte os ad en Sidevei ned til Holme-
gaards Glasvserk, hvor vi ankom Kl. 1 2 om Natten.

Tirsdag d. 25de begyndte vi med at undersoge Mosen. Ved
f0rste 0iekast minder den om Vildmosen, lige som denne en vidt

af alle Omstsendigheder, at de ere koinne til Hjelms Bugt fra Rodhy
Fjord, hvis Havstok af Rewentlow (?) er besaaet med Hjelnie.
Hvorvidt dette ogsaa lean gjaelde for Crambe fra Graarj^ og Eryn-
gium, kan jeg ikke sige.

Ml

udsliakt Flade, eensformet og jaevn som Havet. Den har sin
Igengste Udstrsekning i 0. — V., og skal indeholde 7— SOOTdr. Land.
Som ved Vildmosen, er Aftakningen ned til den meget bred og
jevn, som bin er den om given af Eng, men dens Gronsv^r-Vege-
lationstfeppe er ikke afbrudl af Vand eller Uynd som biins, men
meget veibart. Paa Strajkninger saa vide som 0iet raekker er den
bebersket af Porsen, som er 2"^) og derover og staaer saa taet,
at man maa traenge sig igjennem den. Andre Steder er det igjen
Erica vulgaris, som danner Vegetationens Masse, dog ere begge
gjennemvaevede af Klokkelyngen , der nu stod i feireste Blomster.
Paa mere torre Steder (nordre Side af Mosen) bliver Erica Tetra-
lix borte, og nu fmdes kun den almindelige Lyng, sparsomt blandet
med Vaccimum idiginosum, eller fortrsengt af lav, men tfet Birke-
skov , livis yderste Individer bere til Formen Betula alha pnhes-
cens. Ledum jxiliistre som vor Expedition egentlig gik ud paa at
S0ge, fandt vi ikke, men desmere af Andromeda polifolia, der dog
kun var meget lav (som i Yintappergaards-Mosen).

Vtextlisle fra Porsmosen.

Myrica cerifera dominerende [vist nok Fejlskrift for M. Gale].
Erica vulgaris Ligesaa
— Telralix Ligesaa
Empetrum i den hoiere Deel af Mosen sparsom, men rig paa Frugt.
Vaccinium uliginosum, sparsom, men stor.
Oxycoccus palustris Cenomyce rangif.

Molinia coerulea Gladonia aculeala

Aira flexuosa sparsom Polytricb. formosum

Agrostis canina Hypnum ripariumV

Calamagrostis lanceolata — myosuroides

Andromeda polifolia Drosera rotundifolia

Eriopborum vaginatum Tormentilla erecta

— alpinum Salix repens

— polystacbyuni Betula alba et var. pubescens

— gracile UUicularia minor
Scboenus albus — intermedia
Gladium germanicum (paa en — vulgaris

enkelt Plet) Myriopbyllum verticillat.

Garex vesicaria Menyantbes trifoliata

— ampuUacea Orcbis maculata

— pseudocyperus Selinum palustre
Aspidium spinulos. Juncus arliculatus L.

— Tbelypteris Gomarum palustre

Fiumex Acetosella (overall bvor Lysimachia tbyrsiflora
Lyngen er skrsellet af) Galium palustre.

') Saaledes i Mscrpt.. skal naturligvis van-e 2'. J. L.

248

Vi vandrede nu over til Sparresholms Skove. Cuscuta euro-
pcea fandt vi nu almindelig, ('. Epilinum traf vi i en Horager.

Sparresholms Skove have et meget afvexlende Terrain. Soer,
store B«kke, hoie Bakker aflose hinanden. Circcea traf vi spillende
i alle Former fra lutetiana til alpina (imellem helrandede), Stru-
tiiiopteris i store Grupper og frugtbar , Lysimachia nemorum ved
en Vig af Soen lige for Skovridergaarden. Af Prunella vulgaris
fandt vi i Hoiskoven en ret maerkelig Form , som jeg har indlagt
i mit Herbarium.

Stellaria nemorum Pyrola minor (et rosea)

Orobus vernus Impatiens

Vicia sylvatica

Ved Udtrsedelsen af Skoven Senecio aquaticus, Fhellandrlum
0. s. V. Her lagde jeg forst ret Mserke til, at Alsine media spiller
en Hovedrolle paa de fugtige, opkjorte Skovveje i den dunkle Hei-
skov, og denne Bemaerkning stadfaestedes senere flere Steder.

Vi toge nu videre over Svenstrup og Tingerup ud til Lande-
veien, som vi i Morket fulgte til Ny Tappenoie {Chamcenerium fl. St.).

Onsdag d. !26de forhindrede Regnen os i at komnie ud for
Middag. Vi skiltes nu ad , idet Poulsen gik mod Prsesto og jeg
mod Vordingborg. Egnen synes her at vsere et Plateau, hvis
Bsekke skja^re sig meget dyhe Leier med steile Bredder. Jeg
traadte ind i to af disse , og fandt der Fragaria sterilis og La-
thyrus sylvestris.

Paa Hadstrup Mark anvendte jeg flere Timer paa at soge den
af Badstyber angivne Herniaria hirsuta, som jeg dog ikke fandt
Spor af, skjondt jeg gjennemsogte saa n0ie og vedblivende som
muligt hole det angivne Terrain. H. glabra var derimod i Msengde
tilstede, og denne undersogte jeg ogsaa med storste ^Engstelighed
for ikke at gaae Glip af den rette.

Galeopsis Ladanum, saae jeg her , horte til Gruusgrave eller
Sandgrave og Sandagre paa disses Ryg. — Serajjlas palustris
viste sig i Engen, som omgiver denne Mark.

Veien gik nu nedad mod Vordingborg, en smuk og indbydende
Egn; isser maa jeg ntevne Amberg, der fortjener at undersoges
naermere.

Ervuni tetraspermum inonaiithos saae jeg her oftere i Skoven.

Torsdag d. 27de. Paa Gjaerderne bag Gj^estgivergaarden (i
Vordingborg) saae jeg Bryonia alba stigende op i Toppen af et
Piletrse. Jeg gjorde en Vandring til Hulemose Molle igjennem
Nyraad , og agtede mig lige til Steensbye Moller , men stiftede et

549

saa vakkert Bekjendtskab i Nyraad, at jeg efter et Par Timers
Ophold der ikke Ilk Tid til at komme laengere end til Vintersb0lle,
fer jeg atter maatte vende hjem.

Maderne (o: de store Syltenge) bor miderseges ; det forekommer
mig, at jeg bar seet Oenanthe derfra. — Nepeta Cataria, Ballota
nigra ere hyppige paa alle Steengjaerder, Verbascum hracteatum i
Vintersbolle, Y.Thapsus byppig , men Verb, cuspidatum saae jeg
ikke. Inula Heleninm i Vintersbelle.

1 Fabrikeier Theisens Have saae jeg Chenopod. acutifolium
DC. i Maengde. I den ham tilherende Skov Campanula latifolia,
Orobus vermis, niger , Melampi/i-um nemorosum , ved Hulemose
Melle taet ved Aabredden Ehjmus europceus, Bromus asper; hojere
oppe taet ved Mellen i Selskab med Tussilago Petasites Dipsacus
pilosus , som dog her neppe var paa sit rette Sted , men saae
meget forknyt ud.

Egnen omkring Vintersbolle er ganske indcirklet af Skovgrupper,
Gaardene (eller Byerne) ligge meget isolerede og ere omgivne af
store Abildgaarde. Viscum album forekom mig ret at have Plads
her. Rapistrum paniculatum hyppig i Sseden. — Jeg gik nu ned
imod Stranden. Paa en Bakkeskrgent her samlede jeg en Form af
Rubus fruUcosuft , som jeg i 1 834 fandt almindl. paa Slesvigs
0stkyst, kirtelhaaret, med rede Blomster og paa Underfladen naesten
hvidfiltede Blade M.

Strandbredden her er nsesten en Klint, hvor Brachypodium
gracile dominerer. I Havbredden er Chara baltica i den skjennesle
Form meget udbredt. Buppia ligeledes almindelig.

Jeg tog nu (Fredag d. :28de) med Dagvognen fra V. til Ny-
kjobing over Gaabense. Forst Kl. 2 om Natten kom jeg til Byen.

Nykj0bing er paa Landsiden omcirklet af Levningerne af en
Void, som nu for en Deel er indtagel til Haver. Dens sydostl.
Deel bar dog endnu nogle heje Bastioner og nogle smaae Vand-
samlinger; lavt Krat beda?kker nogle af Skraenterne. Begiver man
sig fra den sydlige Port derhen , traeffer man forst Parietaria i
store Masser, ligesaa Brgonia, begge paa Havedigerne. Paa
Skrtenterne selv trives Hypericum hirsutum , Allium, oleracemn,
Lithosp. officin. , men fremfor alt Sambucus Ebnlus, der danner
tfette Kratskove af naesten 2 Al. Hoide. I den nordlige Deel af
Byen gaaer en Gyde eller Vei ud imod Slotsbakken. og her findes
paa Digerne Aristolochia (Xanthimn kunde jeg ikke spore).

') Formoclenlig B. vesfitus Wlie. J. L.

250

Torden og Regnbyger forhindrede mig fra at komiiie videre.
Nseste Morgeii (Lerdag d. 29de) leiede jeg en Baad lil Freilev og
anleb Flatoe. Chora balticui?) og Chorda toinentosa^) bemaerkedes
hyppig i Sandet, ligesaa Rwppia og Potamog. pectinatum. Lathynis
latifolins, som jeg formodede at raaatte findes paa Flatae , viste
sig kun at vsere L. sylvestris , i det mindste saae jeg kun denue
Form. Filers fandt jeg foruden de af mig i 1835 noterede Arter
kmi Malva Jlcea , som paa 0ens Sydspidse stod i deiligste Flor.
Asarum europceitm sogte jeg, ligesom i 1835, forgjaives. Den
Verbascum her findes, er som overalt i 0b9eltet, den egentlige V.
Thapsus. Paa Sydspidsen , livor Malva Alcea findes , skal have
vajret en Kalkgrube, hvad der maaske kan forklare den rige Vege-
tation af den lille 0e, der neppe er 2 Bosseskud lang, men hvoi-
jeg bar noteret 89 Phanerogamer.

Jeg traadte da ind paa Lolland, samme Sted, hvor jeg forrige
Gang landede, Jeg vandrede over en Slette, tildels beda?kkot af
Trjeer og opfyldt af Steensaetninger af en Form , der ikke far er
forekommet mig. Hele Gronsvteren var oversaaet af Sleenkredse
af 8 — 10 Skridts Tvaersnit , uden om disse med et Par Skridts
Mellemruni en concentrisk Steenkreds og udenom denne en tredie;
og saa bypj)ige ere disse Kredse, at de yderste na?sten berore
hinanden. Den inderste Kreds var ssdvanlig kjendelig ophojet,
men dog ubetydeligt. I Vegetationen var intet paafaldende for jeg
kom ud paa Freilev Marker: Camelina fandtes i Barren, Rapi-
strum pmniculatum i Havren. Paa en Ager ved Stien til Nysted
saae jeg Anthemis Cotula som Ukrud i stor Masngde.

Paa et Sted, hvor Rugen stod meget tynd, fandt jeg Erysi-
iHiim cheiranthoides i stor Maengde , Stachys aroensis, Antirrhi-
num Elatine og minus. Banuncidus arvensis blev ikke borte, dog
var dette den eneste Gang, jeg saae den paa denne Reise, hvoraf
det sees, at den just ikke er saa meget byppig paa 0erne. Scandix
Pecten saae jeg aldeles ikke , Nelampyrtiin arvense 3—4 Gange,
men kun enkelte Exemplarer (undtagen i Sandet paa Tjornebjerg).
Jeg naaede saaledes Lordag Middag lil Ghristiansbolm ved Nysted.
Vegetationen er ber, som overalt paa Lolland, yppig og frodig,
men lidet eiendommelig. Vegetatio nemorosa og pratensis bar
Overvsegten. Alopecurns agrcstis fandt jeg her forste Gang paa
Lolland (paa Gjaestgivernes Mark toet 0. for Nysted.

Det gamle Aalbolm, nu Ghristiansbolm, tilb. Grev Raben, er

') Utvivlsomt Ch. fdiim. L. Kolderup Rosenvinge.

251

el i Here Henseendei- maerkeligt Puiikt: Bygningerne ere temmelig
store, men lidet anseelige og hverken imposante eller smagfiilde,
de baere Prfeg af en hoi Alder (Slfegtskabet med Smaaeernes
svage Arkitektiir fra leldste Tid er umiskjendeligt: Stege Port, flere
Kjohstadlaarne o. s. v.). Den ligger paa en lille Holm, som nu er
bleven landfast, men endnu er adskilt fra Byen ved et stort Kjser,
der slaaer i Forbindelse med Havet ved en Rende gjennem en
Dajmning (Piledammen) , som forener Holmen med Byen. Dette
store Kjser groer rask til. Snart seer man kmi en sammen-
hsengende Rorskov , i Bredden omsnoet af Convolvulus sepium,
hvorigjennem hist og her en Lythrum eller Skjajrmen af en
kolosssal Sium laUfolmm skinner frem. Jeg beklager, at jeg ikke
fik Lejlighed til nfermere at undersoge det Potamoyeton-'Yevv^im,
der aabnede sig hist og her i den udstrakte Rorskov.

Den store, rige og smagfulde Have, anlagt af Gartner Genlz
(nil paa Bregentved), var for mig det meest tiltraekkende. Ili/peri-
cinn Idrsidiim og Dianthus Arnieria vare her meget smukke.
Som indforte bemaerkedes Campan. liapunculus i Maengde i Frugt-
haven , Atropa og Samhucus Ehuliis. Mandag over opholdt jeg
mig her, deels for at studere Havens Traeer og Buske, deels for at
faae mine Samlinger terrede. Jeg lod mine Pakker vel ombundne
indlKgge i en Bagerovn, og saae jaevnlig til dem , men da jeg
forste Gang lik dem ud for at laegge dem om, forfwrdedes jeg ved
at see dem ganske sorte og svemmende i Vand. Jeg ansaae dem
tabte, men efter at have t0rret dem ved paalagt Papir, lagt dem
om og anbragt dem paany i Ovnen med svagere Varme , fik jeg
dem vel torre, men skrumpne , sorte og braekkelige. Lidt efter
lid I ere de dog komne sig igjen, og de fleste kunne efter ^/a Aar
gj£elde for meget vel torrede Planter, flere have endog faaet en
levende gron Farve igjen.

1. Aug. Gjennem en smuk, lidt bakket og skovgroet Egn
kjerte jeg til Mariboe. Inula Helenium og Artemisia Absin-
thium sees naesten i hver Landsby ved Vejene. Den ferstes Rod
ryges der aim. med for at fordrive Myg. Inula puUcaria er aim.
hele Lolland igjennem. Mariboe So er meget vakker og bar ret
venlige skovgroede Skrainter ved sin nordlige Bred. Brachijpodlum
og de store Bromns-kviev, Lonicera i Underskoven.

Regnveiret forhindrede mig fra at botanisere omkring Maribo,
hvor jeg ogsaa forst ankom temmelig sildig. Naeste Dag 2. Aug.
gav jeg mig strax paa Veien til Radby , der paa denne Reise var
mit Eldorado. Veien gik over en jevn, skovlos, meget opdyrket

Straekning. Den canadiske Poppel danner her alle Haskke, hvoraf
dcr er en stor Overfledighed.

Ved Ssedinge, hvortil jeg fulgte Landeveien. fandt jeg Antir-
rhinum Elatine ved Siden af Veien, Teucrium Scordium ved en
lille Baek, som fra en Tervemose havde Lab ud i Landeveisgraften.
Byen seer meget ussel ud, og jeg standsede ogsaa kun for at
sperge om Vei ud af den, som dog var let at finde, da der kun
er een Gade.

Efter Kortet at domme er det vanskeligt at passere langs
Havslokken paa ydre Side af Redby Fjord , men der er langtfra
saa meget Vand, som Kortet angiver. Den sydastlige Deel af Rad-
by Fjord viser sig som et meget lidt oversvommet Fastland. De
paa Kortet angivne 0er ere kun ved Vadesteder, der ofte ere
ganske torre , adskille fra hverandre. Saaledes kjorte jeg med en
Bondekarl, der skulde efter Sand fra Maribo til Dragsminde, over
et lidet, men ret frugtbart Land ud til Myggefjed, som kun ved et
naesten udtorret Vadested (^Veile") var skilt fra Fastlandet og
Sandholmen.

Men her er Landet nogent Sand , tildeels endog Flyvesand,
opkastet fra de store Grunde (Rodsandet). Paa Bredfjed, Tjorne-
bjerg og Hummingeland viser Havstokken sig som lav Klint, ofte
med Sandskred, som dog ikke gaae umiddelbart ned i Ha vet, men
ofte have en bred flad Daemning foran sig. Ind imod Fjorden
derimod er Aftsekningen ganske JKvn og taber sig endelig i Sylt-
eng , ofte af betydelig Udstrsekning. Vild , ode og filmed eien-
dommelig blev Bevoxningen fersl, da jeg havde passeret Dragsminde
(Bredfjed, Tjornebjerg). Den egentlige Havstok bestod af grovt
Sand med storre eller mindre Rullestene , foroven bedaekket af
Graes {TriUcian repens og junceum, Carex arenaria). Her viste
sig nedenfor Graesset eller paa den naesten nogne Sandtlade
Cramhe maritima og Brassica oleracea^) , den sidste sporadisk:
aldrig mange samlede, men dog visende sig uafladelig langs hele
Havstokkens ydre Rand i c. 1 Mils Laengde. Den var omtr. 1 Al.
hoi, naesten udelt, storblomstret og med frisk gronne Blade (omtr.
som den fra Helgoland i Fl. Dan.). Imellem disse saae jeg et
Par Gauge Solamim Dulcamara , som ellers ikke fandtes der i
Oraegncn. Den var her fremliggende , naesten urteagtig , saftig,
graagren (se Samlingen) ^).

') Sml. dog Kijprskou i Bot. Tidsskrift XVII. pag. 178.

^) Dette er S. Dulcmn. var. marinum Bab. J. Lee.

253

Omtrent paa Gi'wndserne af Bredfjed og Tjernebjerg straekkei-
den omtalte graesgroede Flade sig som en Fortsa?Uelse af Hav-
stokken i en Halvmaane ind mellem Klitterne. Her fandt jeg
temmelig rigelig Cucuhalus viscosns, som forresten den Gang var
afblomstret. Klitterne selv viste sig, som omtalt, kun som en lav
Bakkestrtekning med Skrjent imod Havet, hvor Vinden oproder
dem som Flyvesand og med Aftsekning ind imod Landet. De
vare svagt beda^kkede med Arnndo arenaria , som her er plan let
(af Grev Rewentlow?). Et andet Sted fandt jeg Erynfiinm mar it i-
miim , et Sted en stor Gruppe af Arundo Phragmites i det lose
Sand (lignende i Vendsyssel). Maerkeligt at Melampyrum arvense
viste sig her af og til i betydelig Maengde i det lose Sand mellem
Hjelmegra^sset ; den var spinkel. men meget smuk.

Den vestlige Ende af Tjornebjerg har ingen Klitter; det er
en flad og lav, sandig Aas. Her saae jeg Levninger af 3 — 4
Rosenbuske , som maaskee har givet denne 0e sit Navn. Paa
denne Flade viste sig i Masse Athamanta Libanotis i udmairket
Vaext, hoi, rank, med staerke, noget oprette Grene med kugle-
formige hvide Skjserme. Jeg kan ikke ligne den med andre end Daucus,
hvorfra den isger skiller sig ved sin taette, kugleformige, mere op-
rette Skja^rm. Her forekom ogsaa Allium vineale og Afarten riri-
diflorum, som her ikke syntes mig vel skilt fra Hovedformen.

Paa Syltengen endelig ved Bredden af Fjorden fandt jeg det
ssedvanlige taette Graestteppe. Hvor smaa Tuer haevede sig, viste
sig Inula hrittanica i en Form, jeg ikke har seet andensteds end
her og under lignende Forhold ved Nakskov Veiler. Lav, robust,
enkelt, opret, baerer den en meget stor Endeblomst (Blomsterkurv)
med meget lange, praegtig gule Straaler (see Samlingen). Limoni-
um saae jeg kun sparsomt, det var den 0sters0iske Form (Behen).
Hordenm secalimim viste sig; i de udtorrede Pytter og ved Veilerne
fremtraadte i Msengde Chenopodium maritimiim og Salicornia her-
bacea, men med storste Omhu sogte jeg forgJEeves Kochia hirsuta,
som jeg havde gjort sikker Regning paa.

Denne 0e (Tjornebjerg og Bredfjed) er ganske ubeboet,
skjondt den er over Vs Miil lang (452 Tdr. Land) og naesten V2
Fjerdingvei bred, dog maa undtages et Lodshus paa den vestre
Ende lige ved Kramnitze Gab, hvor Rodbyes Havn er. Naer ved
den vestre Ende er oprejst en Hytte af Tang, hvor om Sommeren
den Hyrde opholder sig, der skal passe Ungqvaeget, der saettes
herover. 1 Kramnitze-Gabet laae et lille, Toldvaesenet tilharende
Krydsfartoj og en Handelsjagt; ved en Baad fra denne blev jeg

254

sat over til Hummingeland (400 Tdr. Land). Jeg gjennemvandrede
her en Straekning med de samme Forhold som for ere skildrede,
men af de fev najvnte sjeldne Planter fandt jeg kun Brassica
oleracea , som paa samme vedblev at folge Havstokken. De paa
Kortet angivne Lacuner ere storstedels blevne Syltenge, Fjordens
Sidevige forsvundne eller forvandlede til Veiler, og saaledes ankom
jeg i Skumringen uden Forhindring til Maalskovhusene , og derfra
over Dajmninger og Broer over Veilerne til Gloskmde. Her var
alt Levende forlsengst hensjunket i Sovnens Arme , og jeg var
naesten besluttet paa at bivouakere, da jeg saae en Dreng komme
hjem, og ved Hjselp af ham slap jeg ind paa et Holoft og fik et
Par Hestedaekkener , saa at jeg fik mig et meget godt Natteleie.
Naeste Morgen kom jeg ned til min Vsert, som, efter en Und-
skyldning for, at han ikke kunde have skaffet mig bedre Natte-
logis, satte net skaaret Smorrebrod frem for mig og godt 01 i
Glaskruus med Metallaag. Bygningsmaaden var her den samme
som i Sjselland: den store patriarkalske Stue med sine Rgekker af
Tintallerkener langs den ene Vaeg (Daren til Stadsestuen) og sit
Haengeskab ved Siden af Hoisaedet, men her er mere Spor af
Velstand og mere Smag for Livets Beqvemmehgheder end der
almindelig sees i Sjaehand. Haven var ret vakkert anlagt: 4-
kantede Bede , kantede med Lavendler og Buxbom, og heri de
prsegtigste hvide Lilier, Roser og Aconitum.

For jeg forlader denne Egn, kunde det have sin Interesse at
skue tilbage paa Rodby Fjord. Nogle smaae og smalle Vige fra-
regnede, har den en firekantet Form. Den indtager vist, de smaa
i den liggende 0er iberegnede, mere end 1 D Miil. Vandet er
meget lavt, men da Omfanget er saa stort, er Vandmaengden dog
ikke ubetydehg. Tillobet fra Landsiden er kun ringe; ingen Aaer
udmunde i Fjorden ^), hvis Vand udgyder sig gjennem 3 Aabninger:

1) Lobet mellem Fastlandet og Myggefjed, der dog ofte er ganske
tort og kun af Betydning, naar Fjorden har usaedvanUg hei Stand.

2) Dragsminde med en Dybde af 1 — 1 V2 Al. Breden et lille
Stenkast. Denne Vei er aaben og forer vist en ret betydelig
Vandmfengde. 3) Kramnitze-Gabet er dog den egentlige Munding,
for 5' nu 7' — 8' dyb, 2—300 Al. bred. Strommen er meget
staerk, og Lobet formet som en Kanal med parallele Bredder, der
strax saenke sig ned i Dybet og have en Laengde af et Par hundrede
Fod. Bunden er haard og fast, dannet af Stene og grovt Gruus.

') Det maatte da vrtre Aastrup Aa, Sfiedinge Aa er kun ubetydelig

255

Fjordens Skranke mod Havet (Havstok, Nehrung) er , saa
langt jeg I'ulgte den, staerk og fast nok, saa at der kmi behoves
lideii Hjailp for at gjore den fuldstaendig.

Fjordens Band bestaaer af Sand, Leer og Muld, og er nieget
dyndet. Saadanne Forhold herskede i det mindste paa 0., V. og
saa godt som hole S. Siden af Fjorden , og Omgivelserne gjere
det rimeligt, at disse Forhold maa vaere eneherskende.

Jeg maa efter det Anferte ansee Forholdene her at vsere af
den Beskatfenhed , at man neppe kan vente nogetsteds at finde
gunstigere Vilkaar for Inddgemning og Udtorring. Der er neppe
Tvivl om , at Bunden hurtig vil tilgroe , ifolge Vandstanden og
Jordbundens Beskaffenhed. Dette gjaelder naesten i samme Grad
om Here af Nakskovs Veiler.

Redby bar 3180 Tdr. Land, hvoraf Halvdelen er skatlefrit,
fordi det saa hj'ppig oversvammes.

3. Aug. Over Dannemare og Arninge til Nakskov. Jeg
vandrede her gjennem en for en Botaniker forhadt Egn: alle
Marker regelmaessige Qiiadrater, indhegnede af Greftevolde nied
Risg.jgerder og derpaa kanadiske Poppelhaekker. Over en saadan
Mark gaaer Veien enten i lige Linie, saa den deles i 2 lige store
Rectangler, eller ogsaa langs Gjaerdet. Man avancerer derfor be-
standig kun i Zikzak, bar ved bver Mark et besvgerligt Led at
aabne, og kan aldrig oversee mere end den som en Faarefold
aflnkkede Mark, man befmder sig paa. Aldrig seer man nogen
Variation beri, aldrig viser sig en Plantning, et Kirketaarn eller
desl. , for man staaer foran det , man seer ikke , bvor man skal
hen og marker ikke Naermelsen til en Bye for man ved at aabne
det sidste Markled staaer paa dens Gade. Aldrig seer man
nogensomhelst Ophoining, Bakke, Krat ell. lign., alt er fladt , men
frugtbart som Marsken. Alopecurus agrestis er her allevegne.
For Resten kan der her knap botaniseres uden paa Byernes Gader.
1 Dannemare^) saae jeg igjen Inula Helenium , Artemisia Ab-
sinth. , Inula pulicaria ; Rumex comjlomeratiis saae jeg ligeledes
her. Men mere interessant var Opdagelsen af Leonioiis Marru-
biastnwi , der forekom her 3 — 4 Steder under samme Forhold
som L. Cardiaca og Ballota , dog maaskee lidt mere fugtigt og
beskygget. Ved Byens Skole tog jeg den f. Ex., og i Byens Skole-
mester, en Seminarist, som kom til, fandt jeg en Botaniker o: ban
viste mig Hornemanns Plantelaere og lod mig see, at ban havde
botaniseret lidt. Jeg forglemte naturligvis ikke at gjere ham op-

') Dannemare af Dan og Mare, Marne, Mader (o: Sylt- ellei' Salteng).

25G

mserksom paa denne Plante , som ban ogsaa liavde bemgerket,
men ikke kunnet bestemme.

Fra Arninge gik jeg over en betydelig Veile til Nakskov.
Lige udenfor Byen traadte jeg ud paa en stor Sylteng , som forte
ned til Veilen. Den var Overdrev og som saadanne i Aim. be-
daekket med Tuer; paa alle disse blomstrede smukt Ononis . . .^).
Idet jeg fulgte denne Veile mod 0st for at naae et Vadested, traf
jeg paa en stor Gruppe af Melilothua dentatus , frisk og kraftig
gron, noget liggende, danner den et alenhoit, tget Taeppe, bedaekket
med de meget smaae gule Blomster. — Med Stovler og Been-
klaeder paa Armen vovede jeg mig ud paa Veilen , sigtende efter
en Kost , der som Ma^rke var opreist midt i Vandet. Det faldt
mig dog ikke lidet besva^rligt at komme over, da Vandet var bredt
og meget muddret og uklart. Grunden var bevoxet med Ruppia,
Potamog. pectinatus , ZannichelUa , Conferva Liniun o. fl. Jeg
beklager , at jeg ikke anvendte mere Tid paa at undersoge denne
Bevoxning. Snart stodte jeg paa en ny Veile , storre end den
farste , men forsynet med en stor Bro og Dgemninger , dog ikke
ordentlig forsynet med Sluser.

Om Eftermiddagen naaede jeg endelig d. 3. Aug. Nakskov.
Byea forekom mig frisk og livlig; Virksomheden er her kjendelig
storre end i de fleste andre Smaastaeder, men jeg troer, at
Smugleri med lybske Varer sysselsaetter Mange. Havnen er for-
trinlig. Ved Byens nordlige Side er endnu en vel vedligeboldt
Void . som er omdannet til Spadseregang og Lystanlteg. Ligesaa
er der i den taet ved Byen liggende Skov ^Svingelen" af Borgerne
gjort et Anlgeg og bygget et stort Havehuus med Dandsesal.

Jeg blev der i Byen til naeste Dag og gjorde nogle smaae
Vandi'inger i Byens Naerhed , ledsaget af den vakkre Kjobmand
Kisky, der i yngre Dage bar studeret Botanik og var fortrolig med
Egnens Flora. Ved bans Hjaelp kan jeg naevne folgende Planter
fra denne Egn. (De af bam angivne , som jeg ikke selv bar
samlet, ere indklamrede).

Amaranthiis Blitiim i Gjsestgiverens (Lampe's) Have; Erysi-
mum cheirantJioides 1 Expl. ved Stranden. (Xanfhium Struma-
rium voxede her endnu i Fjor eller Overfjor, men er bleven ode-
lagt ved en Reparation af Brobovederne).

Udmaerket I'ige ere vegetatio nemorosa og pratensis samt
Syllengene.

') Efter mine Optegnelser fia 1S44 maa det vfere 0. campcstris.

i. L.

257

I Enghaven og Svingelen, 2 smaa Lunde N. 0. for Byen,

fandt jeg:

Galium Mollugo (Ophrys Nidus avis)

Hypericum hirsutum (Gorydalis 3 sp.)

Betonica (Fragaria sterilis)

(Anemone hepatica) (Arum maculatum)

— nemorosa (Primula acaulis)

( — ranunculoides) Serratula tinctoria

Ophrys ovata Eupatorium
Campanula Trachelium
0. fl. af de herhen herende Former.

Vegetatio pratensis, palustris et lacustris:

(Nymphaea lutea et alba, ved Birket)
(Ophrys Loeseliij (Calla palustris)

(Malaxis paludosa) (Vaccinium Oxycoccus)

(Orchis conopsea)

Potamogeton lieterophyllus (en Tarvegrav i Enghaven i stor
Msengde), Spircea Ulmaria og Lijthrwn overordentlig store og
hyppige, Butomus, Acorus Calamus, Sparganium sp.? Typha an-
gustifolia aim. — (Alisma ranunculoides ved Vesterborg, Lathy-
rus palustris periodisk i Gravene ved Nakskov og Svingelen).

4. Aug. Hr. Kisky fulgte mig paa Veien til Langeland indtil
Lodshuset paa Albuen. Paa denne Vei gik vi i Land paa Here
Holme, bl. a. paa den, hvor den beromte Skandse blev opkastet i
Svenske-Krigen' og en anden taet overfor. Her fandt jeg Iris
spuria (paa Dueholm ganske lidet Malva Alcea?), {AltJma ofp-
cinalis) Statice Behen , Juncus maritimus, Cochlear ia danica,
Melilothus officinalis.

I Albuen fandt jeg Fortssettelsen og Slutningen af den Hav-
stok, jeg vandrede paa ved Piodby Fjord; her er den smal og
naesten ganske uden Sylteng. Paa Albuen ligge nogle Lodshuse,
og en ordentlig lille Skibbro gjor Landgangen bekvem. Man finder
Skibe liggende her og et belt Oplag af Tommer og saadanne
Varer, som Nakskoviterne lade oplaegge der.

4. Aug. Jeg tog nu Afsked med min brave Vgert og styrede over
det herlige Langelandsbselt i en lille Baad, styret af en ung flink Gut.

Langelandsbffiltet er et herligt Vand. dybt og klart vaelter det
sine Bolger som en bred Stram, aldeles fri for Holme og lave,
smudsige Grunde. — Langelandskysten hsever sig aldeles uden
Sylteng, kun med en ganske smal og steil Havstok af hvidt Sand,
spraengt med smaa Grupper af Marehalm. SkJ0ndt Havet var
tilsyneladende ganske rohgt, led dog Danningen mod Havstokken

Botanisk Tidsskrift. 21. Bind. 17

258

som en hul Torden , et Bevis paa Strammens Voglde og Hav-
stokkens Haardhed og Steilhed.

Jeg landede omtrent 1 Miil S. for Spodsbjerg ved Polleholm,
noget ud paa Eftermiddagen. Jeg tyede ind hos Ejeren af denne
Gaard ved det frembrydende Regnveir og leiede ham til at kjare
mig til Rudkjobing.

Langeland er meget bakket , uden dog at haeve sig til nogen
betydelig Hoide. Ikke sjeldent treedei' man op paa en Bakke,
hvorfra man seer Havet paa begge Sider af Landet. 0jet meder
allevegne smukke smaae Skovgrupper, smaae Moser eller Tarve-
skjaer, endog smaae Soer skjule sig ofte mellem Haiene. Den
Deel , jeg gjennemrejste , var de fleste Steder alt for sandig , tor
og ujaevn til at kunne kaldes god Agerjord, ikke heller vare
Jorderne godt dyrkede. Omkring Faareveile, hvor der er mere
fladt, vare derimod fortrinlige Agre.

Husene ere for det meste slet byggede og noget smudsige,
Veiene slette , og overhovedet saae der meget usselt tid. Den
Bondegaard, jeg besegte, var bygget aldeles som de sj^llandske.

Jeg reiste fr'a Polleholm mod N. V. til Rudkjobing, omtr. 1^/2
Miil. Egnen har meest Lighed med den mellem Vordingborg og
Pr8est0, og Vegetationen syntes mig at have samme Karakter. Det
meest ieinefaldende Trsek i Vegetationen var , at Rnhus vulgaris
her mere og mere antog den Form , som er almindelig paa 0st-
kysten af Slesvig {R. discolor hos Drejer) med rede Blomster ^).
Verhasciim Thapsus saae jeg her igjen; som Ukrudsplanter madte
mig strax ved Landstigningen Fedia dentata og Euphorbia exigiia ;
Thymus Acinos paa Bakkerne ved Faareveile , Nymphcea alba i
Mosen ved Polleholm. Paa Syltengene om Faareveile Juncus
maritimus^ Statice Behen; Dipsacus sylvestris ved Rudkjobing.
Jeg overnattede i Rudkjobing og gjorde der Bekjendskab med
Dhrr. Bauditz og 0rsted , i hvis Felge jeg gjorde Reisen over til
Vemmenaes paa Thorseng.

5. Aug. Thorseng e.

Hvor ringe Udstraekning denne yndige 0e end har, er dens
Landskab dog temmelig afvexlende. — I Bregninge Bakke naaer
den en ikke ubetydelig Hejde, og maaskee kan hele 0en betragtes
som denne Bakkes Aftaekning. Denne torre og sandige Bakke

') Sandsynligvis R. vestitus Whe, se ovenfor pag. 249 Anm.

J. Li.

259

(239'), som endog har lidt Flyvesand, bserer paa sit heieste Punkt
Bregninge Kirke med et fladt Taarn , hvorfra man har en meget
beramt Udsigt. Landet ssenker sig herfra meget frugtbart til alle
Sider , mere steilt mod N. og 0. , hvor Havbredden er steil og
skovgroet, jaevnere og mere regelmaessig mod S. og V. , hvor den
ender sig i store Syltenge (Stiovel Kohave). Mod Nord beier sig
et langt Horn ud, som danner en jaevn Flade med smukke Skov-
grupper, frugtbare Agre og Byen Vemmenaes; en hlle Flodseng
som lober fra S. mod N. , danner en smuk hlle Dal med heie
Skrsenter, dfekkede af Skov og Braemmelov. Ved sit Udlob i
Svendborg Sund danner den et lille Delta bevoxet med ^El og
Qvalkved og gjennemvaevet af Hindbaerbuske, Impatiens, Lychnis
sylvestris m. fl. Vegetationen er frodig , men lidet eiendommelig ;
mest paafaldende var det mig, at Rtihus fruticosus antager samme
Form som i det astlige Slesvig o: kraftig, uldhaaret, med rig top-
dannet Blomsterstand og rodlige Blomster (sml. Langeland). Hy-
pericum hirsutum, Epilohium anyusfifolium, Sonchus paliistris og
Malva Alcea fandt jeg hyppigt paa 0stkysten, ahe frodige og
yppige af Vaext, men Althcea officinalis sogte jeg forgjseves ved
Vem menses.

Gaardene ere store, velbyggede og reenlige , de baere alle-
vegne Praeg af Velstand og Smag for Livets Beqvemmeligheder.

I Byerne fandt jeg de paa slige Steder almindelige Vaexter,
altsaa Anthemis Cotula dominerende, men med denne indfandt sig
i lavere liggende Byer Pulicaria, og i Stiovel, der ligger omringet
af Syltenge , Cotula coronojnfolia aldeles overdaadig. Den over-
raskede mig ved sin Finhed , Form og Farve og ved de gratieust
nikkende Blomsterstilke.

Nedenfor Stiovel ligge temmelig store Syltenge , gjennem-
strammede af en hlle Bseks Slyngninger; her viste sig Statice
Behen , Oenanthe Lachenalii, Serratula tinctoria og Thalictrum
simplex. Ved Vindebye skal tidligere Erynyiiim maritimum vaere
funden, og paa 0en Yhohn eller Iholm i Svendborg Sund fordum
Iris spuria.

6. Aug. Naeste Dag lode vi os ssette over til St. Jargen ved
Svendborg, hvorfra B. gik forud til Vesterskjerninge, som vi havde
udseet til Nattekvarter , medens jeg aflagde et Bes0g langs Kysten
0. for Svendborg. Uagtet min lien fandt jeg dog hvad jeg for-
nemmelig S0gte, nemlig Dipsacus pilosus, men kun faa Exemplarer,
spredte i Krattet (i Forhold omtr. som Campanula Trachelium).

17*

260

Chrysosplenium oppositifoUum fandt jeg i ^Rottehullet" ^) i en
lille Hsengesaek med Kilder , ganske indeslultet af Traeer. Senecio
aquaticus viste sig ; Scrophidaria aquatica og Sonchus palustris
meget hyppige; disse 2 ere saa fremtraedende at de afgive et ikke
uvigtigt Trsek i det sydlige Fyens Physiognoraie.

I fuldkomment Marke ilede jeg forbi Hvidkilde og Ollerup til
V. Skjerninge, og table saaledes Nydelseu af denne smukke Egn.
Kun ved Hvidkilde nad jeg nogle Blik paa den skjenne skovkrandste
Soe, hvis nordlige Side omslynges af Landevejen til Faaborg.

7. Aug. Cusciita europcea saaes temmelig hyppigt i V.
Skjerninge, hvor den efter Sigende anvendes til Farvning.

Over Rodkilde, Nakkebolle, Aastrup og Holstenshus krydsede
vi nu til Faaborg. Landet er her overalt frugtbart og vel dyrket,
lidt bakket og skovgroet som det sydlige Sjaslland. Om Vege-
tationen vil jeg kun bemaerke, at den viste sig triviel. I Gravene
ved Nakkebolle saaes Sonchus ixdustris til en Hoide af vistnok
5 Al. over Vandet, Picris hieracioides og Scrophnlarid aquatica
flere Steder , Sedum reflexum paa Gjaerdet ved Redkilde Gartner-
bolig. I Aastrup Kirke beundrede vi en sserdeles smuk Ligsten
over Filer Brockenhuus og Hustru,

Faaborg-Egnen bar meget betydelige Bakker (indtil 354') ofte
optaarnede ved Siden af hverandre , saa at de danne lange Aase.
Mose og Soer, Hede og Gest, Skov og Mark afvexle hurtigt med
hverandre. Denne Egn synes at vgere en noiere Undersogelse
vaerdig end de smaa Toure, jeg gjorde her. Dyreborg hedder et
Fiskerleie paa hin Side af Faaborg Fjord, venlig Beliggenhed lige
for BJ0rn0 og omgivet af nogle hoie Brinker, tildels bevoxede med
Bageskov, men intet Maerkeligt ved Vegetationen.

^Sundet" hedder en Indsee, som mod 0. omslutter Faaborg,
saa Byen naesten ligger paa en Halvoe. Navnet og tillige Be-
liggenheden tyder hen paa , at det tidligere har vaeret en Fjord,
der i S. V. har staaet i Forbindelse med Havet. Nu er Vand-
standen dog. noget hejere end Havets , og der er intet Spor af
Brakvandsplanter. Mod N. ender den i en stor Mosestraekning,
gjennemstrommet af en Aa og opfyldt med smaat Pilekrat, saa at
den saae ret indbydende ud, dog fandt jeg intet der af Interesse.
Utricularia vidg. er den eneste Plante, jeg erindrer, af Pilene har
jeg ikke taget Exemplarer. Om Strandbredden skal jeg blot be-

^) Navnet paa denne lille Skov var tidligere ^Rottefeelden", nu saa
vidt erindres, ^Caroline Amalies Lund". J. L.

261

maerke, at Althaea af Hornemann angives at voxe her. Jeg fandt
ved Havnen et Par Exemplarer, der krob ud under Plankevaerket
oni en Privathave. Om den Hornemannske Angivelse grunder sig
paa et lignende Fund, vides ikke.

, Priors Have" kaldes en Lund lige for Sundet , den har til-
hert Faaborg Kloster, men Navnet er nu fordrejet til „Prisers
Have" og Stedet forvandlet til en Forlystelsesplads {Lathrcea,
Ajuga reptans, Scrophularia aqiiatica).

„Seebjerget" kaldes en smuk Banke N. 0. for Byen; en Stle
gaaer over den til Landeveien , saaledes at man til hojre har en
vakker Hoimose (Nijmphcea, Poly pod. Thelypteris o. s. v.) og til
venstre en kratbevoxet Kuppel. Paa den flade Mark eller rettere
Aas foran dette Krat fandt jeg i Maengde Ornithojms og Crepis
humifusa mihi, som er omtalt i Drejers Flora hafniensis.

I Krattet fandtes den saedvanlige frodige vegetatio dumetorum:
Campanula persicifoL, Picris hieracioides ^ Trifol. medium, Thy-
mus Chama>drys af IV2 Qvarters Laengde.

Skovene heromkring ere kraftige, ofte fmdes udstrakte Naale-
traeplantninger , men om Vegetatioiien har jeg kun lidet at be-
mserke. I MosehuUerne sogte jeg forgjseves Corydalis capreolata *) ;
Bex Aquifolmm havde et Par gamle, men ikke smukke, plantede
Repraesentanter paa en Bakke tset ved Holstenshus. Paa Leer-
bjerget — en betydelig Hejde — fandt jeg en kraftig Lyngvgext,
dog uden Ejendommelighed: Arnica eller sligt fandtes ikke.

Fra Sollerup ved den dejlige Arreskov See fulgte vi en stor
Stie ned til Gjerup. Vi kom her over en mager Aas, hvor jeg
igjen fandt Crepis humifusa (naermere til C. virens end den Form
fra Seebjerget) , blandet nied en uudslukkelig Maengde af Vtdpia
sciuroides {Festuca bromoides Fl. Dan.), hvoraf nogle vare V2 Al. lange.

13. Aug. Kl. IP/2 om Natten forlod jeg Faaborg tilfods, og
begav mig over Seebjerget og Brahetrolleborg til Querndrup Kro,
hvor jeg ankom lidt fer Daggry. Jeg hvilede her et Par Timer
og fortsatte Vejen over Giislev og 0rbek til Nyborg. Tiden tillod
mig ikke at besege Lykkesholm og den smukke Aae , der lober
forbi den (den udmunder ved Holkenhavn), og hvis smukke skovgroede
Brinker fristede mig staerkt. Paa denne Vei gjorde jeg kun den
almindelige lagttagelse, at Vegetatio dumetorum var temmelig staerk
(Pteris hyppig). I Byerne forekom flere Steder Inula puUcaria,
paa Veien saae jeg eengang Crepis virens. Forst mellem Vindinge

») Naturligvis Skrivfejl for „claviculata". J. L.

262

Og Nyborg viste sig den prgegtige Papaver Rhoeas , og det i
Msengde, isser paa Digerne ^).

Fra Nyborg fik jeg endnu Tid til at gjere en lille Udflugt
ned imod Holckenhavn , dog frembod den mig intet Interessant.
Jeg spejdede isaer efter Kochia hirsuta , men fandt den ej (efter
Cand. pharm. Hedemann skal den vsere byppig N. for Byen),
1 a 2 Mile S. for Nyborg skal der findes betydelige Haengessekke
af Tang (Forchhammer) , en Begyndelse til en saadan Dannelse
sporede jeg mellem Nyborg og Holckenhavn.

14de Aug. om Middagen gik jeg i Nyborg ombord paa Mer-
curius til Gorsper , hvor jeg strax steg i Diligencen og naaede
Kjobenhavn ngeste Morgen tidlig. Saaledes endte denne Rejse.

Ovenstaaende er — paa enkelte Bemaerkninger af ikke
botanisk Indholcl naer — en ordret Afskrift af den afdode
Forfatters liviige Skildring af en Rejse igjennem flere af
Danmarks nieget ejendommelige Egne. Om end Afskrivningen
hist og her har vseret forbunden med nogen Vanskelighed,
hidr0rende fra afbleget Blaek, utydelig Skrift o. desl., har den
dog ogsaa gjort mig megen Forn0jelse, idet jeg derved har
faaet Lejlighed til at gj0re mig nojere bekjendt med og
vurdere Forfatterens skarpe lagttagelsesevne og Talent til at
fremstille det lagttagne paa en anskuelig og livlig Maade.
Men paa den anden Side har jeg derved ikke kunnet imd-
gaa at beklage, at- den Afd0des som det synes medfedte Sky
for at fremtraede offenlig som Forfatter har afholdt ham fra
at gj0re Samtidens og Fremtidens Botanikere i Danmark be-
kjendt med et Arbejde, som ved at offenliggjores vilde have
ydet et saare vaerdifuldt Bidrag til Datidens meget fattige
floristiske Literatm*. Da jeg 7 Aar senere (i Selskab med
afd. Apotheker Steenberg) foretog en Rejse igjennem Lolland

') Legeuden melder, at denne Valmue skylder sin Hyppighed ved
Nyborg den Omslfendighed, at Markerne der ere gJ0dede med de
andalusiske Hestes Blod, der bleve nedskudte af Spanierne 1808-
Maaske er Sandheden den, at Planten er indvandret med de i Ny-
borg garnisonerecle spanske Tropper. J. L.

263

og Falster, og bes0gte flere af de her beskrevne Egne, lige-
som da jeg seiiere (i Kroyers naturhist. Tidsskrift) meddelte
Bemserkninger om Loll.-Falsters Flora, vilde Dagbogens Ind-
hold og ganske sserlig den indgaaende Skildring af Redby-
Egnens topografiske og floristiske Forhold have vseret mig
til megen Vejledning, hvis den havde vaeret mig bekjendt.

Men selv nu, efter saa mange Aars Forlob, antager jeg,
at den, der fremtidig vil floristisk imders0ge de her om-
handlede Egne, kan fmde forskjellige brugbare Oplysninger i
Kamph0veners Rejseberetning , og at denne ogsaa af Andre
vil laeses med Interesse, saa at dens Offenliggjorelse i Bot.
Tidsskrift kan vaere berettiget.

264

Om Vegetationen paa Anholt.

Ove Paulsen.

Anholt er maaske den mest afsides liggende Del af
Danmark, den Del, der er vanskeligst tilgsengelig. Kun een
Gang om Ugen kommer Postbaaden derover fra Grenaa, og
det er ingen Damper, men et Sejlfart0J, Deeksbaaden „de to
Ffettere". Det kan ske, at Overfarten kun varer nogle Timer,
men det er ogsaa hsendt, at den bar varet over to D0gn,
naar Baaden er bleven forslaaet af Storm, eller Vinden bar
forladt den paa Vejen. — Men det bar ogsaa sin Bebage-
lighed for en Gangs Skyld at vgere fri for Damp og table
d'bote og tilbringe Tiden paa Dsekket bos Postf0reren og
bans Folk, medens Bakkerne ved Grenaa forsvinde i Vest, og
„S0nderbJ8erg" paa Anbolt dukker op af Havet i 0st.

Hvis Postbaaden laegger sig paa Nord- eller Sydsiden af
0en (tbi det maa vaere, bvor der er Lae, — Havn fmdes
ikke), saa ser man strax et ganske oplysende Profil af An-
bolt. 0ens vestlige (mindre) Del dannes af h0je, runde
Bakker (indtil ca. 48 M.), der falde ret stejlt af til alle Sider,
medens den langt st0rre 0st]ige Del, der straekker sig belt
ud til det b0je bvide „Anholt Fyr" paa 0stspidsen, er fladt
Land med Klitter, der i Forbold til Vestlandets store Bakker
ere lave, men i Virkeligbeden ret b0je. Paa en af de st0rste,
„Ostebakken" (25 M.) er der lagt et lille Fyr, som lyser ud
over Nordvestrevet.

265

a rs

« a

a a

m

■S -2

kl kl

^

I £

9

^
^

? sS

d

^

»

)le Stran
de Klitte

5

o

1
H

B •«

CQ

S h

•£

ej >

O

••7 »

e

O X

>

M f^

!«

• ■ *<«.

^

■

i

«0

a

■*-3

Q

CQ

o

hi

J2

73

S

a

O t5

<1>

>

GO

o

'm

o

1

tai

CD

u

cS

^

a

a

_bb

(S

Tt ,

Q

w

266

Anholt bestaar saaledes af to fra hinanden skarpt afgrsen-
sede Dele: Vestlandet, h0je Bakker af diluvial Oprindelse,
i Hesteskoform onigivende en lavogfugtigStraekning („KJ8eret"),
der tildels er Mose, og soni siges f0r at have vseret S0, og
0stlandet, fladtTerrsen med mange Klitter og med parallele
Raekker af gamle Strandlinier, der vise denne Dels Oprindelse.
— Omtrent midt paa 0en, i Lse af Vestlandets Bakker,
ligger Anholt By, der taeller omtrent 180 Indbyggere, og
som — fraset Fyret — er det eneste Sted paa 0en, hvor
der bor Mennesker.

J. P. Jacobs en bar i lite Bind af dette Tidsskrift
givet en Liste over Anholts Planter. Skjont ban ikke siger
et Ord om Vegetationens Karakter, vil man dog af For-
tegnelsens mange Sandplanter let kunne se, at det meste af
0en er Sand. Dette gjaelder saaledes — foruden Strand-
kanten - — hele 0stlandet og alle Vestlandets Bakker; kun
„KJ9eret" og nogle faa lyngbevoxede Lokaliteter baere ingen
Sandflora. — Vi fmde da paa Anholt tre Sandfloraer:
Strandens, 0stlandets og Vestlandets, men de ere, som
nedenfor skal ses, ingenkmde ens, I det folgende ville de
blive onitalte i den neevnte Orden; Slutningen vil blive gjort
med „KJ8eret".

Med Stranden menes her for det forste alt det, der
ligger udenfor den yderste sammenhgengende Klitbrsemme og
nedenfor de boje Bakkers Fod, og dernsest (i 0stlandet)
selve Strandklitpartiet saa langt ind, som Klitterne ere
dannede af almindehgt, fmt, hvidt Kvartssand og baere den
ssedvanlige Klitvegetation, der er kjendt fra de jyske Klitegne.
(Fig. 1, det lodret skraverede).

Af de paa Forstranden opskyllede Tangarter er Fur-
cellaria fastigiata langt den almindeligste ; dernaest finder
man almindellg voxende paa Sten ved Stranden Fucus serra-
tus, F. vesiculosus og paa Nordvestrevet F. spiralis.

Forstranden er ofte vegetationsl0s ; hist og her — mest
paa Sydostkysten , hvor der med de fremherskende Vesten-

267

vinde antagelig er mindst Forstyrrelse fra Havets Side —
ses inderst inde Bevoxninger eller enkelte Exemplarer af
Suwda maritima, Salsola Kali, Atriplex-kvieY, Crambe inari-
tima, Cakile maritima, Psamma, Elymus, Agropijrum jun-
ceum og andre psammofile Planter, desuden et Par Sleder
Cidiorium Intyhus med nioegtige tykke og lange Hovedrodder
lodi"et ned i Sandet.

Om de hvide K litters Vegetation er der naeppe noget at
sige, som ikke ogsaa kunde siges om de jyske Klitters;
man finder dels de samme Planter som paa Forstranden,
navnlig Fsamma og Elymus (ikke f. Ex. Crambe og Cichori-
um), dels andre, saasom Carex arenaria, Festuca rubra,
Uieracium PiloseUa og umbellatum (i stor Mtengde) , Viola
tricolor og canina, Galium verum, Thymus Serpyllum, Pim-
pinella Saxifraga, Weingcertneria canescens, Lotus cornicula-
tus, Racomitrium canescens, Cornicularia aculeata, Cladonia
alcicorne o. a. Den smukke Eryngium maritimum var paa
sine Steder almindelig.

Hist og her ses smaa, flade, fugtige Lavninger med f. Ex.
Salix repens , Leontodon autumnale , Trifolium repens, Tr.
pratense (var. depressa J. P. Jac), Radiola millegrana, Carex
Oederi, Juncus bufonius og lampocarpus, Alopiecurus geni-
culatus o. a., blandede med de ssedvanlige Klitplanter. — En
anden lignende Lavning (i Nordvestlandet) var foruden med
Salix repens bevoxet med store Maengder af Lycopodium
inwidatum, Drosera rotundifolia og Polytrichum juniperinum,
desuden fandtes Eriophorum angustifolium, Euphrasia curta,
Trifolium repens, Empetrum nigrum. Carex vulgaris.

Ikke overalt langs Kysten findes der hvide Klitter; ved
Foden af Vestlandets Bakker mangle de saaledes de fleste
Steder, og kmi paa 0ens Nordvestspids findes der nogle,
men de ere ikke videre hoje; her ligger der nedenfor
Bakkerne en bred Landstraekning, der kaldes Flaget *), og yderst

') ^Flag" er anholtsk og skal vaere det samme som Flak.

268

paa dette findes de omtalte Klitter, som delvis ere be-
voxede med Psamma og Elyinus og paa noget fugtigere
Steder tillige med Agropyrum junceum og mandsh0je Phrag-
mites communis.

I0vrigt dannes Flaget af flade og mere eller mindre side
Smaastrsekninger , adskilte af og indsprsengte med Smaa-
forhojninger , bevoxede med Lichener eller Sand vegetation.
En af de yderste af disse Smaastrsekninger var ganske nogen,
kun bevoxet med Alger, Lgngbya wstuarii, Anabcena varia-
bilis og andre. Paa andre Flader fandtes Agrostis alba. Scir-
pus maritimus, Eleocharis uniglumis, Potentilla anserina, Plan-
tago maritima, Trifolium fragiferum^ Triglochin maritimum,
Sagina sp., Car ex vulgaris o. fl.

inderst inde, ved Bakkernes Fod, er Flaget beklsedt
med hedeagtig Vegetation, overvejende Calluna vulgaris. Her
voxe ogsaa Erica Tetralix, Lotus corniciilatus , Antennaria
dioica, Drosera rotundifolia, Anthoxanthtmi, Lycopodium inun-
datum og clavatum, Folytrichum ju?iiperinum, Jungermannia
inflata o. s. v. Alle disse Planter voxe tcet ved hverandre,
men paa fugtigere og torrere Pletter af samme Jordbund.

Hist og her findes Ene og Revling, dannende frisk
grenne Pletter i alt det graa.

Ogsaa paa andre Steder langs Stranden mangle hvide
Klitter (Se Fig. 1). Saaledes navnlig paa en stor Del af den
lange Syd0stkyst og af Nordkysten, hvor Sandet er brunt og
af samme Beskaffenhed som inde i Landet (se nedenfor).
Dette heenger sikkert sammen med den fremherskende syd-
vestlige Vindretning, der gj0r, at Indsandet flyver ud i Havet
over 0ens nordostlige Del. Vegetationen paa denne brune
Strand er i Hovedsagen som paa den hvide; Crambe og
Eryngium ere dog her intetsteds sete.

Klitterne indenfor Strandbseltet ere ogsaa brune; de danne
den yderste Kant af Orkenen.

Denne udfylder hele 0stlandets Tndre. Det er et fladt
Terraen, oversaaet med Klitter af forskjellig St0rre]se (if0lge

269

Fig. 2. Udsigt fra Bakkernes nordostlige Del imod 0st.

Yderst tilvenstre Ha vet. derpaa Strand bteltet, ved en skarp Graense ad-

skilt fra 0rkenen, der er besat med mange, delvis opblaeste Klitter.

(Fotografi af Hr. Statsgeolog A. Jessen.)

.». *• •' ■

p_

p^ "■'■"■ *"

-;

'I'^t.T^^ .. lift IM Ill

•'iHH-1

Fig. 3. 0rkenen.

I Forgrunden Tuer af Thymus vulgaris og Baconiitrium canescens.

I Mellemgrunden flade Lavninger med sammenblseste Cornicularia acu-

leata (Ses som morke Skygger). I Baggrunden Klitter med Psamma

arenaria.

(Fotografi af Hr. L. Grentzmann, Anholt.)

271

D. g. U.') indtil 25 M). Paa Sletten imellem Klitterne ses
gamle Strandlinier, lave Volde af Sten, der ere indtil barne-
hovedstore og ofte danne ligesom en Brolsegning. I 0stlandets
vestlige Del danne Strandvoldene flade Buer, aabne imod
Vest; laengere imod 0st og Syd gaa de over til at blive
parallele med Sydostkysten (Se Fig. 1 , hvor Sletten er be-
tegnet ved Strandlinierne , Klitterne ved de hvide, uregel-
masssige Figurer). Disse Strandvolde vise, at 0stlandet i sin
Tid er dannet af Havet.

Bunden — saavel Slettens som Klitternes — dannes af
grovkornet Sand, hvis Farve ikke er den saedvanlige hvide,
men brun. Dette hidrorer ifolge D. g. U. fra, at Strandsandet
paa Anholt er rigt paa Magnetjoern, der, omdannet til Rust,
beklaeder Sandkornene.

I Slettens Sand er indblandet mange Sten af alle
Storrelser, de storste findes paa de gamle Strandvolde.
Klitterne ere natm-ligvis stenfrie.

Til Oplysning om Sandets Kornstorrelse hidsaettes felgende
Tabel, hvoraf det vil ses, at Slettens og Indlandets Klitter
ere dannede af et grovere Materiale end Strandklitterne (de
hvide Klitter). Tallene i de to f0rste Kolonner ere Gjennem-
snitstal, udregnede efter den Tabel, der findes i D. g, U. Den

Havklitter
(Gjennemsnit

af to
Maalinger).

Indsande
(Gjennemsnit

af syv
Maalinger).

Toppen af

en Indsandsklit,

22 M. 0. H.

St0rre end 2 Mm. . .
2,0—1,0 Mm

1,0—0,5 —

0.5-0,25 — ......

Mindre end 0,25 Mm. .

pCt.

98,9
1,1

pCt.

14,5
5,5
4,5

72,7
1,4

pCt.
91,4

8,0

0,6

^) Danmarks geologiske Unders0gelse. l.Raekke Nr. 4. Beskrivelse til
Kaartbladene Laeso og Anholt. Ved A. J ess en.

272

sidste Kolonne fremstiller Kornst0rrelsen i den groveste
Pr0ve af de syv, hvis Gjennemsnit ses i anden Kolonne,

0st]andet har i sin Tid — for ikke mere end 300 Aar
siden, og altsaa efter den Tid, da Fyrren var forsvunden fra
det 0vrige Danmark — vaeret dsekket af Fyrreskov. If0lge
Dr. K. J. V. Steenstrup^) befalede Kong Kristian den
fjerde i Slutningen af det sextende Aarhundrede, at der
skulde fares varsomt med Skoven, thi „s0farende Mand"
klagede over, at den forsvandt, saa at 0en var vanskeligere
at se. Senere — endnu i 1866 — er der fundet Fyrre-
stubbe ude i Klitten, og endelig har man paa et Sted, hvor
der maaske engang har vseret braendt Tjeere, truffet Fyrrekul,
foruden Ege- og Hasselkul, der kan antages at stamme fra
det frodigere Vestland, hvor Egen har kunnet fortrsenge Fyrren.

Nu er 0stlandet en 0rken, der s0ger sin Lige i Dan-
mark. Et Par Steder lige ved Byen fmdes smaa Fyrreplan-
tager — man s0ger nu med Moje at b0de paa gamle Dages
Letsind, — men kommer man et Stykke ud, er man midt i det
tavseste og mest trosteslose 0de. Det er tungt at gaa i det
lose Sand, ■ — hvor ikke den lille Polytrichum piliferum har
veevet det sammen med sine Rhizoider og gjort det fast at
trsede paa, — og ikke stort mindre anstrsengende der, hvor
Sandet er blsest bort og kun en nogen Stenmark er tilbage.
De brune Klitter ligge uregelmaessig spredt, og idet man
gaar udenom den ene efter den anden, kunde man let fare
vild, hvis man ikke havde det hoje hvide Anholt Fyr at
rette sig efter.

For Plantevsexten ere Forholdene daarlige. Vindene
have frit Spillerum, thi de afrundede Klitter yde ikke synderlig
Lse. Skygge fmdes nsesten heller ikke, og endelig er Jord-
bmiden meget fattig paa Vand, thi grovt Sand er tort Sand.

^) Om Fyrreskovens Forsvinden paa Anholt. (Tidsskrift for Skov-
vjBsen. VIII. A 1896).
Se ogsaa: Deichmann-Branth: P'yrreskovens Undergang paa
Laes0. (Bot. Tidsskr. V. 1872).

273

Klitterne ere rigere bevoxede end selve Sletten. Paa
denne er der ikke Tale om noget Tseppe, eller hvad man
kunde kalde en Bevoxning; Vegetationen er yderst fattig.
Planterne staa spredt og enkeltvis. Herfra er der kun een
Undtagelse, nemlig den for nsevnte Pohjirichum pilifermn,
den almindeligste af alle 0rkenens Planter. Dens faa Centi-
meter lange Stsengelspidser pippe i Massevis op over Sandet
og give dette et ejendommeligt prikket Udseende. Bladene
ere i Torke bojede opad og baere hvert et langt hvidt Haar.
— Et andet Mos, som er almindeligt i 0rkenen, er Eaco-
mitrimn canescens, som danner sniaa runde graalige Puder
(Se Fig. 3).

De paa Sletten voxende Fanerogamer ere: Weingcertneria
canescens^ Hieracium umbellatum, Thymus Serpyllum, Phnpi-
nella Saxifraga, Viola canina, Campatiula rotundifolia, Ja-
sione montana^ Anneria vulgaris^ Lotus corniciilatus . An-
thyllis vulneraria og Viola tricolor. Af og til ses en Ene-
busk eller en Tue af Salix repens — om disse to mere
nedenfor, — og dermed er Listen fserdig, hvis man ikke vil
medregne Fsamma arenaria og Carex arenaria, der sjaeldnere
findes paa selve Sletten (men vel paa Klitterne), eller til-
fgeldige Gjaester som Cakile maritima, Stellar ia media, Cera-
stium vulgafum og Atriplex littoralis, der alle voxede ved
„Ostebakkefyret" midt i 0rkenen, fremkomne af Fr0, der
vare indslsebte med Tang fra Stranden.

De nsevnte almindelige Planter voxe som naevnt meget
spredt, saa de udelukke ikke hinanden, ja kunne ikke engang
siges at konkurrere. Men det kan dog ske. at man finder
en storre Plet alene bevoxet med f. Ex. Hieracium umbellatum
(de enkelte Exemplarer mange Metre fra hverandre), eller at
der paa en anden Strtekning neesten kun ses Timian o. s. v.

Hvad de biologiske Forhold angaar, saa er der f0rst at
Isegge Maerke til, at af alle de almindelige Planter — i det
folgende tales der kun om dem — ere ingen eenaarige, alene
med Undtagelse af Viola tricolor.

Botanisk Tidsskrift. 21de Bind. 18

274

Endvidere ere Planterne ofte lave eller tiltrykte til Under-
laget. Hieracium umbellatum havde en ofte kun faa Toiniiier
lang Sta-ngel, og var den Isengere, laa den i Regelen vandret
paa Jorden med kun Spidsen (Blomsterstanden) opadbejet,
H0je, oprette Exemplarer saas sjseldent. Hmpinella og Cam-
panula voxede i Regelen opret, men Planterne vare ofte
smaa. Thymus^) og Lotus ere jo af Naturen nedliggende,
den sidste kimde fmdes med alenlange Skud, der udgik til
alle Sider fra den lodrette Hovedrod. Anneria havde gjaerne
tykke, tset pakkede Skudkomplexer, tset besatte med Blade.

Som en vigtig Bestanddel af 0rkenslettens Vegetation
maa endnu nsevnes Lichenerne. Cornicularia aculeata
var yderst almindelig. Den laa ofte i store Msengder l0st
paa Sandet og lod sig af Vinden fore hen, hvor der var Lae.
Saaledes viste Hjulspor sig ofte som brune Striber, fordi
denne Lichen havde samlet sig i dem. Mange Steder saas
ogsaa Stykker af den haengende fast i Weingwrtneria eller
andre Planter, eller samlende sig i flade Fordybninger i Ter-
raenet (Se Fig. 3). Af andre Lichener fandtes Everuia ijru-
nastri, Parmelia physodes, Cladonia racemosa, rangiferina,
pyxidata, gracilis og alcicornis og paa Stene Lecanora saxi-
cola, Buellia petra^a og calcarea, Flacodium rupestre (de to
sidstnaevnte paa Kalksten) og Lecidea auriculata. Denne
sidste var meget udbredt; den viser sig som runde sorte
Pletter, noget storre end et Knappenaalshoved.

Klitterne, der ligge i 0rkenen, have som naevnt en rigere
Vegetation end den flade Slette. Dennes almindelige Planter
fmdes ogsaa her, nogle, som Lotus og Campanula, ofte i sterre
Maengde end der. Men Klitternes fremherskende Plante er
Psamnia arenaria (som ogsaa mange Steder fmdes plantet^),
og tillige er Carex arenaria meget almindelig. Den ferste af
disse flndes saa godt som aldrig paa Sletten, eller man

^) Thymus saas ikke sjaeldent med blegr0de Blomster.
^) Hjaelmen slaas til Kreaturfoder.

275

kunde bedre sige, at hvor den findes paa Sletten, danner
den Klit. En saadan begyndende Klitdannelse ses nogle
Steder, men altid udgaaende fra en enkelt eller nogle faa
Tuer, og aldrig bar Sletten nogen Hjaelmebevoxning soni
Klitternes.

Carex arenaria fandtes af og til paa Sletten, men var
langt almindeligere paa Klitterne.

Om Klitternes rigere Bevoxning beror paa Overfygningen.
der jo i det mindste for Psammd's Vedkommende siges at
vsere en Betingelse for kraftig Vfext, eller om Grunden skal
S0ges i, at Klitsandet — livad man jo naturligt kunde tsenke
sig — er finere end Slettesandet, maa staa hen. Ved Sigtning
af en Prove Klitsand og en Prove Slettesand viste det sig,
at det ferste var ikke saa lidt fmere end det sidste, men da
(ifolge D. g. U.) Kornstorrelsen i 0rkenen er ret variabel, bar
dette ikke tilstraekkelig Beviskraft.

Det er navnlig i 0rkenens vestlige Del, at Klitterne ere
vegetationsdaekkede, men de ere her dog ikke altid dsempede
(Se Fig. 2). I den ostlige Del ere Klitterne baade storre og
mindre daempede. Opblseste Klitter ses her overalt, og laengst
imod 0st ligge store, negne, brune Miler, der i Storrelse ikke
staa tilbage foi- den beromte Raabjaerg Mile. Deres Hojde
angives i D. g. U. til 13—24 M. over den omgivende Slette,
og ifolge Kaartet sammesteds have nogle af dem en Lsengde
af ca. 1200 M. og paa sine Steder en Bredde af over 300 M.^).
— Nogle Miler ere beplantede med Hjgelme.

Saaledes som ovenfor skildret ere Vegetationsforholdene
i den storste Del af 0rkenen. Nogle Partier af den ere dog
afvigende og maa omtales hver for sig. Disse ere: den syd-
vestlige lyngbevoxede Del, Pileklitterne ved Pakhusbugten og
de vaade Sandflader tait ved 0ens Nordostspids.

0rkenens vestlige Del, der ligger i Lse af de hoje Bakker,

') Raabj«rg Mile er ca. -12. M. h0J, KKX) M. lang, 500 M. bred. (Efter
Warming: Exkursionen til Skagen 1896. - Bot. Tidsskr. XXI 1897).

18*

276

bserer kun faa Klitter, og disse ere lave og sinaa. Paa den
sydlige Del af deniie jsevne Slette voxer der Lyng. Den
danner et nsesten sammenhfengende Dsekke, der mod Kanterne
opl0ser sig i Tuer. Det er ikke nogen stor Straekning, der
er lyngbevoxet (5—600 Skridt i Omkreds?) J. P. Jacobsen
siger (1870) om Calluna vulgaris: „Hist og her, men ikke
almindelig og aldrig dannende et tset Lyngtaeppe". Da det
er urimeligt, at ban ikke skulde have kjendt denne Bevoxning,
kan det antages. at Lyngen siden da har bredt sig en Dei.
Herpaa tyder ogsaa det, at der fandtes mange unge Planter,
navnlig ud imod Kanterne ^).

Trods Lyngen er det ikke et Stykke Hede, man her har
for sig. Der noteredes felgende Planter: Cladonia rangi-
ferina (i Msengde, syntes nogle Steder neesten at tage Magten
fra Lyngen) og nogle andre Lichener (Cladonier og Gorni-
cularier) , Thymus Serpyllum, Lotus corniculatus, Weingmrt-
neria canescens (paa bare Sandpletter) , Antennaria dioica,
Carex arenaria (faa Exemplarer), Empetrum nigrum^ Juni-
perus communis.

Denne sidste har sit Maximum her, men Andes for0vrigt
saa almindeligt paa Anholt (f. Ex. i Vestlandet , ogsaa , som
nsevnt , nieget spredt i den 0vrige Del af 0rkenen) , at den
kan siges at vsere karakteristisk for denne 0.

Buskene ere oftest ganske lave og trykte mod Jorden.
Nogle Exemplarer blive meterh0je, men i Almindelighed er
H0jdemaximum 40 - 50 Ctm. , og sjaeldent bliver Stammen
forneden mere end 5—6 Ctm. i Omkreds. Stammerne vare
gja^rne mange, saa at der dannedes smaa pudeformede, frisk
gr0nne Krat. Et af de st0rste af disse var ca. 20 Skridt i
Omkreds.

Hist og her i 0rkenen og almindelig i dens lyngbevoxede
Del findes Salix repens, oftest som Smaakrat paa 30 — 40 Ctm.

*j If0]ge et ^Lokalkort over Anholt" , der i 1867 er haandtegnet af
Hans Pedersen, og som nu findes i Kammerherregaarden , var der
allerede dengang Lyng paa dette Sted.

377

Hojde og 3—5 Skridt i Diameter, og samlende Sand inellem
de opadstigende Grene. Dei- opstod saaledes lave og omtrent
kredsrunde Klitter.

Men laengere mod 0st, ved Pakhusbugten (se Fig. 1),
oplraeder Salix repens paa en anden Maade. Den dominerer
her aldeles i Landskabet og danner Klitter paa 2 — 3 M.
Hojde. Ganske vist ses her ogsaa andre Sandplanter, men
de spille ingen Rolle ved Siden af Pilene (eller nPalmerne".
som de kaldes paa Anholt). Nogle Klitter ere storre og ligge
enkeltvis, andre ere mindre (meterhoje og derunder) og ligge
toet sammen over og ved Siden af hverandre, saa at det,
hvad Formen angaar. kunde se ud som en Flok liggende
Faar.

Nogle Klitter synes at vsere ganske drempede og ere taet
bevoxede nied Pil; andre ere saa tyndt bevoxede, at hvert
Skiid. der stikker op af Sandet, ses for sig og skjules ikke
at andre; Skuddenes indbyrdes x\fstand paa en saadan Klit
kan f. Ex. vsere 5 — 7 Ctm.

Nogle af Pileklitterne vare oprevne af Vinden, der saas
da lange, Liregelm8essig bugtede Rodder af Fingertykkelse,
beerende de ofte endnu gronne Skud.

Det er maaske endnu veerd at bemserke, at paa en af
Klitterne stodte 2 forskjellige Pilebevoxninger tset op til hin-
anden, men vare skarpt adskilte; den ene var ca. 30 Ctm.
h0j, den anden ca. 50 Ctm. Den forstes Blade vare mere
haarede paa Oversiden end den andens.

Sletten mellem Klitterne var mange Steder tset beklaedt
med Graaris, saa at der dannedes et graagront Tseppe.
Dettes Huller vare udfyldte med brunt, nemlig Folytrichum
piliferum og isaer Cornicularia aculeata, der her fandtes 1
storre Manigde end noget andet Sted i 0rkenen.

Ikke langt fra Anholts Nordostspids . mellem de store
Miler. fmdes nogle Flader, hvis Bund ligesom Milerne er
brunt Sand. I Juli Maaned vare Fladerne vaade, og fersk
Vand (drikkeligt) fandtes i ca. 25 Ctm. Dybde. Det fortaltes,

278

at Fladerne om Foraaret ere Ferskvandss0er. Paa en af
Fladerne var Vegetationen meget fattig. Ganske enkelte
Cakile mariUma , Salsola Kali og Psanima arena ria saas.
derlmod fandtes der en Maengde Kiraplanter af den sidst-
nsevnte Art.

Paa en anden Flade voxede Agrostis alba ret rigeligt,
og der var ogsaa en Del Juncus lampocarpus^).

Denne sidste var den dorninerende paa en tredje Flade,
som den naesten ganske bedsekkede ; desuden fandtes Agro-
stis alba (faa), Carex Oederi (faa), Radiola millegrana, Jun-
cus bufonius , SaUx repens , Potentilla anserina , Eleocharis
uniglumis.

Den aller vestligste Strimmel af 0rkenen . lige ved An-
holt By, er for st0rste Delen lagt ud til Mark, isser Kartoffel-,
Gulerod- og Rugmark. Tillige findes her en lille Bjaergfyr-
plantage, der er nieterhoj eller noget mere. Paa disse
dyrkede Strsekninger voxe mange almindelige Ukrudsplanter,
saasom: Trifolium arvense ^ Hieracium Pilosella, Artemisia
vulgaris, Filago ini?i.ima , Lappa minor, Centaurea Cga?ius,
Kfiautia arvensis, Jasione montana, Anchusa arvensis og
officinalis, Convolvulus arvensis, Galium verum, Plantago lan-
ceolata, Erodiuni cicutarium, Papaver Argemone , Arenaria
serpyllifolia, Herniaria glabra, Chenopodium album, Teesdalia
nudicaulis o. fl.

I Anholt By findes smukke og lovrige Haver, saaledes
Kammerherre v. d. Maases og Praestens ■■^).

Vestlaudet dannes som nsevnt af h0je Bakker, der i
Hesteskoform omgive et fugtigt Midtparti. Deres Overflade

') I Warmings „Exkursionen til Skagen" nnevnes (S.97) ogsaa Jun-
cus luiiipocarpiis som voxende paa vaade Sandflader. Ogsaa Pile-
klitter naevnes (S. 75), men de eie mlndre end de anholtske (indtil
I'mM. h0.je).

^) To af Danmarks st0rste Moiba^rtraeer {Morus nigra) findes paa
Anliolt. Det i Kanimerhenens Have havde en H0jde af 8— lOM.
Stammen var kl0vet i to, der ved Jorden tilsammen havde en Om-
kreds af over 3 M.

279

er dannet af diluvialt, stenet Sand. Det er et meget ufrugt-
bart Land, hvoraf dog en Del (Sonderbjserg og de nserliggende
Bakker sanit den ostlige Del) er iidlagt til Mark, isaer Groes-
niark og Rugmark. De* vestlige Bakker (fra nRenden" og
nordpaa) ere for taa Aar siden blevne beplantede, isaer med
Bjsergfyr, der synes at trives godt. De nordlige og nordvest-
lige Bakker ere daekkede af Flyvesand, hvidt Kvartssand,
der er bhttst o[) fra Stranden (D. g. U.).

Vegetationen paa Bakkerne frembyder ingen saerlig Inter-
esse. Paa Sonderbjaergs Faaregrsesnuirker noteredes f0lgende
Planter: Anthoxanfhum odoratwn, Festiica rubra, Agrostis
vulgaris . Airopsis prcecox og caryojihijllea (isaer den forste i
store Maengder), Phleum arenarium, Weinga^rtneria canescens,
Jasione itiontana, Knautia arvensis, Viola tricolor, Cirsium
arvense, Carlina vulgaris, Leo)itodon autum^iale, Hijpochmris
radicata, Veronica officinalis, Linaria vulgaris, Euphrasia
brevipila, Plantago lanceolata, Campanida rotundifolia, Tri-
folium repens, arvense og pratense. Ononis procurrens, Rumex
acetosella, Fotentilla argentea, Silene inflata, Uerniaria glabra,
Teesdalia midicaulis o. fl.

Paa de udyrkede og ofto meget stejie Skraaninger ses
del vis de samme Planter, dels liist og lier Lyiig eller Ene-
buske. Psamma arenaria , Carex arenaria, Sedum acre,
Galium vennn. Aniieria vidgaris. Artemisia canipestris, Thy-
mus Serpglliim, Viola caiiina o. a. ere ogsaa noterede her.

; Den Del af Bakkerne, der ikke er Mark, viser sig, hvad
enten der er plantet Fyr eller ikke, som et kuperet Klit-
terraen. der baerer de saedvanlige Klitplanter: Psamma, Carex
arenaria, Pimpinella, Viola canitia og tricolor. Thymus Ser-
pyllum o. s. V. Vegctationen her er dog de fleste Steder rigere
end paa Strandklitterne. Sniaa, frisk gr0nne Pletter af Em-
petrum traeffes af og til. eller Enebuske, der i Dale med Lae
kunne naa en Hojde af ca. 1 M. Der saas ogsaa smaa Dale,
hvis flade Bund var daekket af en Vegetation, bestaaende
hovedsagelig a.( Juncus lampocarpus, Anthoxanthum odoratum,

280

Trifolium repens, jiratense og arvense, Ononis procurrens^
Lotus corniculatus, Carlina vulgaris og Lyng. Af denne
sidste kunde man ogsaa hist og her finde mindre Bevoxninger.
— Et Par Steder paa (estlige og nordfige) Skraaninger dcekkede
kvartertykke Mospuder {Dicranum scoparium) det hare Sand,
Her fandtes Polypodium vulgare, Botrijchium matricarifoli-
uni og mange af de almindelige Sandplanter.

Bakkernes nordlige Skraaning (der vender ned imod
„Flaget"), har en vis Interesse. Dens ahnindelige Udseende
er mange Steder som f. Ex. Sonderbjaerg Sydskraanings, de
almindeligste Planter ere: Fsanima arenaria, Anthoxanthum
odoratum. Pimpinella Saxifraga, Antennaria dioica. Jasione
niontana , Campanula rntundifolia o. fl. Desuden ses f. Ex.
Gnaphalium arenarium, AnthyUis vulneraria, Empetrum ni-
grum^ Calluna vulgaris, og efter Sigende er Skraenten om
Foraaret hvidaf Saxifraga grauulata's Blomster. Det lykkedes
ogsaa at fmde denne sidstes Kapsler og Yngleknopper. Ejen-
donimelig er disse Skraenters Kryptogamvegetation. En stor
Msengde Mosser voxer her. Polytrichum juniperinum er
ahnindelig i Sandet her som saa mange andre Steder paa
0en. Hylocomiuin triquetrum kisedte nsesten alene Dele af
Skraaningen. Desuden kan naevnes folgende: Dicranum sco-
parium, Hypnum purutn, H. Schreberi, Hylocomium splendens,
Climacium dendroides.

Ogsaa Lichener findes rigeligt : Cladonia rangiferina, Pelti-
gera canina, Cornicularia aculeata, Stereocaulon tomentosumo.fl.

Af Bregner er Polypodium vulgare nogle Steder meget
hyppig; Botrychium Lunaria og matricarifolium fmdes
ogsaa. Endelig ses mange Ly copodium- Arter. L. clavatum
optraadte nogle Steder i saadan Msengde, at dens Sporehus-
stande farvede Skrsenten guUig. L. complanatum, annotinum
og iSe/rt^o manglede heller ikke; den sidste fandtes paa mange
Steder 1).

'j L. inundatum voxede paa Flaget og mange andre Steder. Saaledes
findes alle fern danske Lycopodier paa Anholt.

281

Vi have nu kun tilbage at omtale „Kj8eret", den lave
Straekning, der orngives af Bakkerne. Det skal for have
vaeret en S0; Vandet bar man afledet gjennein „Renden",
der ferer imod Vest gjennem Bakkerne (Se Fig. 1). Den
nordlige Del (omtrent til den nordligste af de to „Bakke0er")
er for storste Delen sur Eng. Der findes ogsaa en lille So
eller Dam , i hvilken voxer Kqiiisetum limosum og i Vand-
kanten LUtorella laciistris.

Den sydlige Del af „Kjieret" er den frugtbareste — eller
den eneste frugtbare — Del af Anholt. Her dyrkes de saed-
vanlige Kornsorter, selv Hvede. Enge findes ogsaa, frisk gronne
og tilstrsekkeiig udgroftede, med mange Begnorme.

Vegetationen i „KJ8eret" frembyder intet saeriig mserke-
ligt. I den dyrkede Del findes almindelige Ukrudsplanter,
saasom Mentha arvensis, BncneJla vulgaris, Stachys palustris,
Alectofolophus minor, Anchusa officinalis, Linum cafharticum,
Anagallis arvensis, Raphanus Raphanistriim, Sinapis arvensis,
Brassica campestris, Polygonum Hydropiper og lajKithifoli-
um o. s. v.

I eller ved Grofterne og i „Renden« kan man trseffe
f. Ex. Sparganium simplex og niicrocarpnm, Alisma Plantago,
Triglochin ptn^ustre, Heleocharis palustris, Juncus filiformis
og conglomeratus, Carex leporina og panicea, Myosotis palu-
stris, Galium palustre, Sium a ngusti folium, — og folgende
submerse eller svommende: Potamogeton coloratus og pusillus,
Callitriche sp.

De lodrette Sider af de ofte dybe Grofter klsedtes af en
frodig Mosvegetation, hvor sa^rlig Wehera albicans var frern-
herskende; desuden fandtes her Wehera proligera, Mnium
punctatum o. a. I stor Msengde voxede her en Cardamine,
som aldrig saas med Blomster.

I den nordlige Del af „Kjferet" fandtes Planter som
Carex Oederi, vulgaris og panicea, Juncus supinus, Gerardi,
hufonius og lampocarpus, Luzula multiflora, Scirpus setaceus.

282

Radiola millegrana, Centunculus minimus^ Comarum palustre,
Gnaphalium uliginosum, Euphrasia brevipila o. s. v.

I mill Liste over Anholts Planter fmdes en Del Arter,
som J. P. J a cobs en mangier i sin ovennaevnte Fortegnelse.
Men der er ogsaa nogle af bans Planter, som jeg ikke bar
fundet. Sikkert findes der paa 0en ikke faa Planter, som
hverken ban eller jeg bar set, saa meget mere som ingen af
OS bar vaeret der om Foraaret, og paa denne Aarstid skal
man jo S0ge mange Planter {Primula, Saxifraga, Orchis o.s. v.),
som ben paa Sommeren gjore sig temmelig usynlige.

Af de Planter, J. P. Jacobs en naevner, men som jeg
ikke bar set, maa sserlig naevnes naesten alle Algerne —
navnlig bans mange Diatomeer, som jeg slet ikke bar sogt —
og de fleste af bans Hepaticm.

De for Anbolt nye Planter, som jeg bar samlet, findes i
botanisk Museums Herbarium og ere opregnede i det folgende.

Tillseg til Anholts Flora.

Algje.

(Bestenite af Dr. L. Kolderup Rosenvinge.)

Nitella sp. Renden.

Schizogonium crisputn (Lightf.) Menegh. Straatage i Byen.

Lynghya cestuarii (Mert.) Liebm. Paa salt, vaadt Sand. Flaget.

Anabcena variabilis Ktitz. Paa salt, vaadt Sand.

Desuden fandtes i Renden en traadformet Myxophyce.

Fungi.

(Bestemte af Lferer S. Petersen, Cand. mag. F. Kolpiu Ravn og

Lektor, Dr. E. Rcstrup.)

Ustilago Caricis (Per.s.) Fuck. Paa Garex arenaria. Meget aim.
— hypodi/tes Schlecht. Paa Elymus arenarius, aim.
Coleosporium Eiq^hrasice (Schum.). Paa Alectorolophus minor.

283

Puccinia dispersa Eriks. & Henn. (= P. Rubigo DC). Aecidier
paa Anchusa officinalis.

— cmdincola. Paa Thymus vulgaris.

Corticiiim quercinum (Pers.) Fr. Paa et Egetrse i Godsejerens

Have.
Lentinns squamosris (Scluiff.) Schrot. (= L. lepideus Fr.). Byen.

Paa et Plankevaerk af Naaletrae.
Galera tenera (Schaeff.) Fr.
Psalliota campestris (L.) Fr.
Marasmius oreades (Bolt.) Fr.
(?) Stro2)haria obtiisata Fr.
Lycoperdon sp. {excipiiUfornie Scop. ?)
Naucoria sp.

(?) Naucoria semi-orhicnlaris (Bull.) Fr,
Oniphalia umhellifera (L.) Fr.
Psilocyhe foenisecii (Pers.) Fr.
Enjsijjhe Pohjgotii DC. (= E. communis (Wallr.) Lk.). Paa Knau-

tia arvense.
Poronia punctata (L.) Fr.

Hypocopra ftmlcola (Rob.) Sacc. Paa Hestegedning.
Sporormia niinima Awd.
Stilbospora sp. Paa Fyrrenaale.

Lichenes.

(Beslemte af Lektor. Dr. E. Rostrup.)

Ramalina polyinorpha Ach. v. farinosa.
Evernia x>runastri (L.). 0rkenen.
Cladonia pyxidata (L.). M. aim.

— uncialis (L.) Sonderbjj^rg.
racemosa (Hoffm.). M. aim.

— alcicornis Lightf. M. aim.

— gracilis (L.). 0rkenen.
Parmelia saxatilis (L.).

— p^iysodes (L.).

Lecanora saxicola (Pall.). Paa Stene i 0rkenen.
Buellia calcarea (Weis). do.

Lecidea atiriculata Th. Fr. do.

Placodiifin rupestre (Scop.). do.

Stereocaulon tomentosum Fr. Fiaget o. fl. St.

284

Hepaticie.

(Bestemte af Stud. mag. Morten Pedeisen.)

(?) Jungermania (Aidozia) inflata Huds. c. per.
Lepidozia reptans (L.) Dum. Nordstrand.

)lusci.

(Bestemte af Stud. mag. Morten Pedersen og delvis af Apotheker

C. J en. sen.)

Sphagnum ci/mbifoUuin Ehrh. var. Kjseret. (Sphagmini sp. hos

J. P. J.).'
Polytrichum juniperimim Willd. c. fr. M. aim.

— 2nUferuin Schreh. ster. M. aim. (Polytrichum sp. hos i. P. 3.).
Dicnmella heteromalla (Dill.) Schimp.

DicranuDi scoparium (L.) Hedw. Aim. „Flere Former, navnlig
flere orthofylle , f. Ex. a) en orthofyl, savtakket og b) en
anden helrandet, c) en interrupt, suborthofyl " o. s. v.

— — (?) var. turfosum Milde. Nordbjserg. {Dkrammi sp. hos
J. P. J.).

Racomitrium canescens (Timm.) Brid. ster. Aim.

(?) Barhula gracilis (L.). (Barbula sp. hos J. P. J.).

Ceratodon purpureus (L.) Brid. ster. Sonderbjferg.

Webera proUgera Lindb.^) ster. c. propagulis. Groft i ^Kjaeret".

— albicans (Wahlb.) Schimp. ster. Grofter i nKja^ret"

— nutans (Schreb.) Hedw. c. fr.
C'inclidium stygium Sw.

Mniuni punctatum L. $.

— hornum L. ster.
(?) Philonotis sp.
Bryuni sp. c. fr.

Aulacomniuni palustre (L.) Schwgr. ster.
Hypnum puruni L.

— Schreberi Willd. Nordstrandsklint.

— uncinatnni Hedw. ster.

— cordifoliam Hedw. Renden.

— cupressiforme L. ster.

Climacimn dendroides Web. et M. Nordstrandsklit.

Brachythecium albicans (Neck.) Br. eur.

(?) — Mildei Schimp.

(?) — rutabulum (L.) Br. eur. ster.

Amblystegium serpens (L.) Br. eur.

M I Danmark hidtil kun funden ved Brede (af Apotheker C. Jensen^

285

I'teridoph^ta.

Lastrcea filix mas Presl. Eet Expl. i Sand, ved Renden.

Botnjchium Lnnaria S\v. Nordstrandskliut, Veststrand, sammen
med B. matricaiifolium. som er = B. Lunaria var. rutacea Fr.
hos J. P. J.. B. lutaefolium A. Br. (= B. teniatum Thunb.),
som J. P. J. angiver fra Veststrand og som findes i botanisk
Museums Herbarium, bar jeg derimod ikke set.

Lycopoclkwi clavaktni L. Birkemose. Flaget. Nordstrandskliut (i
Maengde).

— annotinuni L. Nordstrandskliut.

PhaaerogauiiP.

Potamofjefon coloratus F. D. Renden.

— ptisilliis L. Renden.

— natans L. Vandingsbul ved Nordbjterg.
Sparganium simplex Huds. Kjseret.

— microcarpiim (Neum.) Gelak. Kjaeret. (Sp. racemosum hos
J. P. J.).

Juncus sujnmis Moench. Kjteret.
-- conglomeratus L. do.

— fdiformis L. do.
Ltiztda midfiffora Lge.
Carex panicea L. K,ja?ret.

— leporina L. do.

Airopsis 2>ycPC0x Fr. \

, „ ,-, r begge m. aim., f. Ex. paa Senderbiserg.

— caryophyllea \i\ ) ^ "^ ^

Calatnagrostis Epigejos Roth. Veststrand. Eet Expl.
Festuca rubra L. Aim.

Polijgonum Hydropiper L. Kjasret.

Berteroa incana DC. Bakker tfet N. V. for Byen.

Drosera rotnndifoUa L. Flaget o. fl. St.

Viola palustris L. Kjaeret.

Saxifraga gramdata L. Nordstrandskliut. (Nsevnes som tvivlsom

hos J. P. J.).
Potentilla palustris Scop.
Sarothmnnus scoparius Koch. Eet Expl.
Medicago sativa L. Forvildet paa „Byens Bakke".

286

Vicia sativa L. Forvildet i Kjseret.

Trifoliuni procumhens L. (Findes i botanisk Museum, samlet af
J. P. J., men maa vaere forglemt i bans Liste).

— fragifenim L. Flaget.
Pyrola minor L. Flaget.

Erica Tetralix L, Birkemose,, Flaget.
Vaccinium uliginosiim L. Flaget.
Myosotis ccespifosa Schultz. Kj^ret.
Veronica serpyllifoUa L.
Euphrasia hrevipila Burm. et Grenl.

— curta Fr. (tildels = E. parviflora Fr.). (Hos J. P. J. angives
E. parviflora Fr. og E. officinalis L.).

Lamium purpureum L.

Lyciuni vulgare Diim. Gjaerder i Byen.

Campanula rapunculoides L. Have i Byen.

GnaphaUum silvaticum L. Senderbjaerg.

Hypochaeris radicata L. M. aim.

Crepis lector um L. Faa Expl. i Eng. Kja?ret.

Senecio silvaticus L. Eet Expl. Kjaeret.

Fra Anholt er der nu ialt kjendt li2 Karkryptogamer og
261 Fanerogamer, paa et Fladerum af SOaKm. (0,36 n Mil).

Jeg kan ikke slutte dette lille Arbejde uden at bringe
min Tak tbrst og fremmest til Hr. Kamraerherre G. F.
V. d. Maase, Anholts Ejer, der to Gange har huset mig i
sit gjsBstfrie Sommerhjem. og dernaest til de Herrer, der har
hjulpet mig med Bestemmelsen af de hjembragte Planter,
nemlig Gand. pharni. Gelert, Stud. mag. Morten Peder-
sen, Leerer S. Petersen, Gand. mag. Kolpin Ravn, Dr.
Kolderup Rosenvinge og Lektor, Dr. Rostrup.

Kjobenhavn, December 1897.

287

Notes on Arctic Plants.

By
O. Gelert.

I.

Eiitrema arenicola Ricliardson.

This plant is described and %ured in Sir William
Hooker's: Flora Boreali-Aniericana I, p. 67, tab. 24 (1833).
Although the plant wanted one of the most essential charac-
ters for the genus Eutrema, the incomplete dissepimentum,
the author did not hesitate to put the plant there because
of the general likeness to Eutrema Edivardsii R. Br. But
the likeness is by no means close. Eutrema Edwardsii has
a very thick unbranched taproot anrl a short branched caudex
out of which only rise a few stems, which in the lower part
carry a few longstalked leaves. The leaves of the stem
decrease by little and little in length and breadth, so that
the upper leaves ai-e small lineai- and sessile. The pods are
lance-oblong narrowed gradually to both ends. On the other
hand the figure of Eutrema arenicola shows a smaller
and branched root with a very branched caudex and
numerous stems with very numerous radical longstalked
leaves, on the stems only a few, which are nearly sessile,
spathulate-oblong. the upper ones not conspicuously smaller
than the lover ones. The pods have parallel margins and
are obtuse at both ends. Afterwards Sir Joseph Hooker
in his Outlines of the distribution of Arctic plants 1860 (p. 315)

288

placed the plant in question in the genus Parrya, but there
also the plant cannot have the correct position, because the
plants of this genus have a leafless stem, broad generally-
winged seeds, and sinuate pods; also these plants generally
bear a considerable number of glands. But Sir J. Hooker
remarks that the cotyledons are slightly oblique. Turc-
zaninoff suspected (according to J. Hooker: Outlines p. 315)
that Eutrema arenicola might be his E.piliferum. Lede-
bour^) has put this plant {E. piliferum) , which he calls
Parrya microcarpa, together with P. Ermanni, into a section
Haplostigma of Parrya. Trautvetter-) and Kjellman^)
have shown us, that P. Ernianni is to be placed in the
genus Arabis; surely also P.microcarpa is an Arabis, but
by no means Eutrema arenicola. In the Synoptical Flora of
North-America by Asa Gray (vol. I, part. I, p. 187, 1895) the
plant is taken up again by B. L. Robinson as Eutrema areni-
cola and to the localities given by Richardson is added:
Gloverin Bay, Alaska (Muir) and Grinnell Land(r') (Greely).

In the year 1840 the late Mr. J. Vahl, the meritorious
explorer of the flora of Greenland, described and figured a
plant found by himself in West Greenland at 61° and 69°
latitude in the Flora Danica tab. 2297 as Sisymbrium liumi-
fusum. Later on S. Watson*) has shown us that this
plant is to be placed in the genus Arabis, Sectio Pseudarabis
Wats., which name he afterwards^) changed to Sisijmbrina
Wats. He describes this section: Seeds oblong or elliptical,
very small, wingless; cotyledons often more or less oblique.

Working at Arctic plants in the Botanical Museum of
the University of Copenhagen, I wished to put the Eutrema,

^) Ledebour: Flora Rossica I, p. 132.

^) Trautvetter: Flora Terra? Tschuktschorum , Acta horti Petro-

politani VI, p. 10.
^) Kjellinan: Asiatiska Beringsunds-kustens fanerogamflora i Vega-

Expeditionens vetenskapliga lakttagelser I, pag. 537.
*) Proceed, of the American Academy XXIII, p. 124.
^) in Asa Gray: Synoptical Flora of North America, Vol.1, part. I,

p. 159.

289

arenicola in a more natural place in the system, and I got
the idea, that this might be in the section Sisymhrina of
Arabis, and comparing the figure by W. Hooker with nume-
rous specimens of Arabis hiimifusa collected by J. Vahl, Th.
Fries, Kolderup R^senvinge and N. Hartz I became convinced
that this is its right place. I also found, that the only
difference between Eutrema arenicola and Arabis humifusa
was, that the first was figured with pods whose valves have
a very distinct and prominent middlevein, whilst the valves
of the latter are nearly nerveless.

Last summer (1897) I had the opportunity of visiting
the Royal Herbarium at Kew and by the courtesy of the
keeper, Mr. J. G. Baker, I saw several critical plants;
among them the Parrya arenicola (Richards.) J. Hooker of
the Herb. Hooker, surely the plant, from which the figure
in W. Hooker: Flora Boreali-Americana is drawn; and it
was immidiately evident to me, that this plant is identical
with the Arabis humifusa^ the middlevein of the valves of
the original specimen being not more prominent than is
general in Arabis humifusa. On the other hand, when we
compare the two figures, that of W. Hookers (Flora Boreali-
Americana) and that of the Flora Danica we find some
difference, the first showing a plant with entire leaves (in
the description: integerrima vel parce dentata) and rather
short pods (in the description: pedicello vix duplo longiores),
the latter showing a plant with deeply dentate leaves (in
the description: grosse dentata) and long pods (in the de-
scription: pedicello triplo longiores). However these propor-
tions are variable. The common form has entire or slightly
dentate leaves, and the po